Enevælde: indførelsen i 1660, Kongeloven og enevældens fald

Enevælde begyndte med en ed, ikke med et slag. Den 18. oktober 1660 stod repræsentanter for adel, gejstlighed og borgere på pladsen foran Københavns Slot og aflagde troskabsed til Frederik 3. som arvekonge. Ingen blev dræbt, og ingen sværd blev trukket. Alligevel var Danmark et andet land, da folk gik hjem, for kongen havde fået noget, ingen dansk konge havde haft før: al magten alene.

Spørgsmålet, din historielærer helt sikkert elsker at stille, er hvorfor adelen, der i århundreder havde delt magten med kongen, selv var med til at give den fra sig. Svaret hedder tabte krige, en tom statskasse og en konge, der forstod at udnytte øjeblikket. Historien slutter med Kongeloven, med Struensees dristige reformer og med en martsdag i 1848, hvor københavnerne gik til Christiansborg og bad om en ny tid.

Hvad er enevælde?

Forestil dig en klasse, hvor læreren både skriver reglerne, bestemmer, hvem der har brudt dem, og uddeler straffen. Ingen kan sige fra, og ingen kan foreslå, at reglerne ændres. Sådan var det i Danmark fra 1660 til 1849, bare med en konge i stedet for en lærer.

Ifølge Lex' artikel om enevælde er enevælde den danske betegnelse for det system, som også kaldes absolutisme. Du kan derfor bruge begge ord i en besvarelse, men i dansk historie er enevælde det ord, læreren forventer. Og så er der en detalje, mange overser: enevælde betyder ikke, at kongen kunne gøre lige, hvad han ville. Han var kun bundet af tre ting, nemlig den lutherske tro, rigets udelelighed og Kongeloven selv.

Det vigtigste kendetegn er, at der ikke var nogen magtens tredeling. Danmarkshistorien på Lex forklarer, at kongen i enevældens tid havde den samlede statsmagt. Han lavede lovene, han styrede landet, og han var øverste dommer. Hvis du til eksamen skal forklare, hvad der adskiller enevælde fra det demokrati, vi har i dag, er det her dit stærkeste argument.

Hvorfor blev enevælden indført i 1660?

Hvorfor skulle en adelsmand med store godser og en plads i rigsrådet sige ja til at miste sin indflydelse? Fordi adelen stod svagt i 1660. Før da delte kongen magten med adelen gennem rigsrådet, og hver ny konge måtte skrive under på en håndfæstning, der begrænsede ham. Frederik 3. havde i 1648 måttet acceptere en streng håndfæstning, før han fik kronen, og det glemte han aldrig.

Så kom krigene mod Sverige. Efter Karl Gustav-krigene i 1657 til 1660 havde Danmark mistet alle provinser øst for Øresund undtagen Bornholm, og ifølge Danmarkshistorien på Lex var riget tæt på at være bankerot. Lejehære og fremmede hære havde hærget landet. Mange adelsmænd havde ikke opfyldt deres militære pligter, mens borgerne i København havde forsvaret hovedstaden. Adelens privilegier var oprindeligt givet til gengæld for krigstjeneste, og nu så det ud til, at adelen ikke leverede varen.

Bag de akutte problemer lå en dybere forklaring. Lex peger på, at den gamle styreform simpelthen ikke passede til et samfund, der var blevet mere komplekst. Flere krige krævede flere penge og dermed en større administration, og det kunne adelsvældet ikke levere. Kongen så sin chance: Hvis han kunne få borgerne og gejstligheden med sig, kunne han vælte et system, adelen ellers kontrollerede.

Det hjælper at spørge, hvem der vandt og tabte. Kongen vandt magt og en arvelig trone. Borgerskabet vandt adgang til embeder, som tidligere havde været forbeholdt adelen, og mange så derfor enevælden som en befrielse fra adelens dominans. Adelen tabte politisk indflydelse, men beholdt sin jord og sine rigdomme. Bønderne var de eneste, der slet ikke blev spurgt, og de vandt ikke noget nævneværdigt. Den fordeling forklarer, hvorfor så få protesterede højlydt i 1660: De, der kunne have gjort det, var enten uenige indbyrdes eller bange for kongen.

Statskuppet 1660: sådan indførte Frederik 3. enevælden

Du kan se begivenhederne som en række skridt, hvor hvert skridt gjorde det sværere at bakke ud. Faktalink kalder det et statskup, og det er en rammende betegnelse, selv om det foregik uden blodsudgydelser. Spørgsmålet om, hvem der egentlig indførte enevælden, har et enkelt svar: Det var kong Frederik 3., men han havde borgerskabet og gejstligheden i ryggen.

1. 1

   Freden og gælden, maj 1660

   Freden i København den 27. maj 1660 satte punktum for krigen med Sverige. Men regningen var tilbage, og staten var dybt forgældet til blandt andre hollandske finanshuse.

2. 2

   Stænderne indkaldes, september 1660

   Frederik 3. og rigsrådet indkaldte repræsentanter for adel, gejstlighed og borgere til København for at tale om nye skatter og besparelser. Bønderne var ikke inviteret.

3. 3

   Tronen gøres arvelig

   Trods modstand fra adelen endte mødet med at gøre tronen arvelig for Frederik 3. og hans efterkommere. Rigsrådet blev opløst, og håndfæstningen blev kasseret.

4. 4

   Troskabseden, 18. oktober 1660

   Stænderne aflagde troskabsed til kongen som arvekonge på pladsen foran Københavns Slot.

5. 5

   Enevoldsarveregeringsakten, 10. januar 1661

   Et dokument blev sendt rundt i landet til underskrift. Her stod det sort på hvidt, at kongen var en absolut og suveræn arveherre. De to mænd, der samlede underskrifter, skulle melde tilbage til kongen, hvis nogen gav udtryk for utilfredshed.

Det mærkelige er, at det ikke var klart for alle i oktober 1660, at det her var enevælde. Lex skriver, at det først stod klart, da Enevoldsarveregeringsakten blev sendt rundt til underskrift i 1661. Mange har sikkert troet, at de blot gjorde tronen arvelig. Da de forstod, hvad de havde skrevet under på, var det for sent.

Kongeloven fra 1665

De fleste europæiske konger regerede som enevældige uden at have det på skrift. Den danske konge fik det på papir. Kongeloven blev underskrevet af Frederik 3. den 14. november 1665 og er ifølge Aarhus Universitets gennemgang af enevælden Europas eneste skrevne absolutistiske forfatning. Den gjaldt, til Grundloven afløste den i 1849.

Kongeloven blev udarbejdet af Peder Schumacher, der senere blev adlet som Griffenfeld. Han var borgersøn, og netop det er en pointe: Enevælden åbnede dørene for kloge mænd uden adelsnavn. Loven fastslog, at kongen skulle bevare riget udelt, at han ikke måtte give sin magt fra sig, og at han skulle være lutheraner. Religionen stod faktisk først i teksten.

Et lille twist til din eksamen: I årene lige efter 1665 kendte almindelige mennesker ikke indholdet af Kongeloven. Den blev først trykt i 1709. En forfatning, ingen kunne læse, siger en del om, hvordan magten blev opfattet. Til sammenligning kan du læse, hvordan en moderne forfatning fungerer, i vores gennemgang af Grundloven.

Arvefølgen var også fastlagt med stor præcision. Den ældste søn arvede tronen, og hvis kongen ikke havde ægte sønner, gik den videre til hans yngre brødre og derefter til hans farbrødres sønner. Princippet om førstefødselsret sikrede, at riget aldrig blev delt mellem flere arvinger, som man ellers havde set i andre lande. Det er derfor, rigets udelelighed er en af de tre ting, kongen var bundet af. Kongeloven handlede altså lige så meget om at beskytte staten mod splittelse som om at give kongen magt.

Sådan blev landet styret under enevælden

En konge kan skrive under på alt, men han kan ikke nå at læse det hele. Det var enevældens store paradoks. Som Aarhus Universitets materiale påpeger, var det ikke menneskeligt muligt at regere alene, så hoffet og kongens embedsmænd fik en ny og central rolle. Kongens reelle magt afhang af, hvor godt han kunne holde styr på dem.

De tre gamle organer Danske Kancelli, Tyske Kancelli og Rentekammeret blev bestående under enevælden, men deres ledelse blev lavet om til kollegier, hvor medlemmerne var de forskellige afdelingers ansvarlige. Lex beskriver den omlægning som en del af den nye måde at styre en større stat på. Resultatet var en centraliseret rangorden af embeder med kongen øverst.

De første enevældige konger valgte bevidst at hente embedsmænd blandt borgerskabet frem for adelen, som tidligere havde haft monopol på mange poster. Adelen mistede dermed politisk magt, men beholdt sine godser og sin sociale status. Det gav en ny elite, som skyldte kongen alt og derfor var loyal.

Enevælde var ikke det samme som vilkårlighed. Wikipedia fremhæver, at den lovgivende enevælde også var tænkt som et lovstyre, og at enevældige regeringer reformerede lovgivning og retsvæsen. Christian 5.s Danske Lov fra 1683 er det bedste eksempel. Kongen kunne ændre lovene, men han regerede i teorien gennem dem.

Adelen blev ikke bare skubbet ud. Den fik en ny rolle. Kongen skabte et nyt aristokrati af friherrer og grever, som blev adlet for tro tjeneste i det enevældige system. Det betød, at adelstitlen gradvist skiftede betydning: Før havde den været et tegn på magt i sig selv, nu var den et tegn på kongens gunst. Den gamle adel mistede indflydelse, flere gamle privilegier blev afskaffet, og en ny type privilegier opstod for hof og embedsaristokrati. Det skabte irritation i de dele af borgerskabet, der ikke selv fik del i godterne.

Hvis du skal forklare, hvorfor enevælden holdt i næsten 200 år, er svaret ikke kun frygt. Systemet gav mange borgerlige en vej til magt og indflydelse, de ellers aldrig ville have fået. Det var først, da en ny generation begyndte at tænke på folket som kilde til magt, at systemet begyndte at knage.

Enevældens konger: personerne bag magten

Enevælden var kun så god som den konge, der sad på tronen. Det kan du se, hvis du sætter nogle af dem side om side. Frederik 3. skabte systemet og døde i 1670. Hans søn Christian 5. regerede til 1699 og stod bag Danske Lov. Frederik 4., der var konge fra 1699 til 1730, traf ifølge Lex' gennemgang af perioden selv alle beslutninger om stort og småt og meget småt, og han endte som en overbebyrdet kontorchef med kronen på.

Christian 6. regerede fra 1730 til 1746 og var dybt religiøs. Han tilsluttede sig pietismen og omgav sig med rådgivere af samme sindelag, og hans lovgivning bar tydeligt præg af det. Sønnen Frederik 5. reagerede voldsomt mod sin fromme far og blev alkoholiker i en ung alder. Det fortæller noget vigtigt om enevælde: Landets retning kunne skifte markant fra en konge til den næste, fordi alt afhang af hans personlighed og hans rådgivere.

Kongens karakter var altså afgørende. En svag eller syg konge som Christian 7. skabte et magtvakuum, som en mand som Struensee kunne fylde ud. Det var både enevældens styrke og dens største svaghed. Når den rigtige person sad på tronen, kunne reformer gennemføres hurtigt. Når den forkerte gjorde, havde ingen mulighed for at bremse ham.

Enevælde i resten af Europa

Danmark var langt fra alene. Ifølge Faktalink var enevælde almindelig i Vesteuropa fra cirka 1500 til cirka 1800. Sverige indførte sin egen enevælde i 1682, afskaffede den i 1719, genindførte den i 1772 og afskaffede den endeligt i 1809. Den franske enevælde blev først brudt af den franske revolution i 1789.

Teorien bag blev formuleret af tænkere som Niccolò Machiavelli, Jean Bodin og Thomas Hobbes. De mente, at lokale hensyn i stænderforsamlinger, rigsråd og parlamenter kunne undergrave statens overordnede interesser, og at de derfor måtte sættes ud af kraft. John Locke blev den vigtigste samtidige kritiker af tanken. Det, der gør den danske enevælde særlig, er altså ikke selve styreformen, men at den blev skrevet ned. Når du i en besvarelse skal sammenligne Danmark med andre lande, er det her dit bedste udgangspunkt.

Livet under enevælden: stænder og bønder

Hvis du var bondesøn i 1700-tallet, kunne du ikke bare flytte til en anden landsby for at finde bedre arbejde. Bønderne udgjorde langt de fleste mennesker i landet, og mange af dem var bundet til det gods, de var født på. Det kaldes stavnsbånd, og det blev indført i 1733.

Samfundet var delt i stænder. Adelen havde jord og gamle privilegier. Gejstligheden var kirkens folk. Borgerskabet bestod af købmænd og håndværkere i byerne, og bønderne var den store gruppe nederst. Enevælden rykkede på magtbalancen mellem de øverste stænder, men ændrede ikke på bøndernes vilkår med det samme. Der var ingen valg, ingen partier og ingen offentlig debat om, hvordan landet skulle styres. Hvis du ville have indflydelse, skulle du have kongens øre.

Oplyst enevælde: fra Struensee til landboreformer

Forestil dig en konge, der bruger sin uindskrænkede magt til at give folk mere frihed. Det lyder som en selvmodsigelse, men det var præcis, hvad nogle af 1700-tallets danske enevældige styrer forsøgte. Det kaldes oplyst enevælde, og det er et kompromis: Reformernes indhold er moderne, men magtstrukturen er den samme.

Den mest dramatiske figur er den tyske livlæge Johann Friedrich Struensee, der fra 1770 til 1772 regerede i den syge kong Christian 7.s navn. Struensee indførte trykkefrihed, som beskrevet i vores artikel om oplysningstiden, og satte gang i en lang række reformer. Han skabte sig farlige fjender i adelen og embedsstanden, blev arresteret i januar 1772 og henrettet den 28. april samme år.

En mere varig reform kom i 1788, da stavnsbåndet blev ophævet. Det var en del af en bredere reformbevægelse på landet, og den viste, at enevælden kunne ændre samfundet, når kongen og hans rådgivere ville det. Samtidig voksede en helt ny tanke frem i 1700-tallet: at folket selv burde have indflydelse. Den tanke stod i skarp modsætning til enevældens grundide.

Men oplyst enevælde havde en grænse, og den grænse hed kongen selv. Reformerne blev gennemført oppefra, og de kunne tages tilbage oppefra. Struensees trykkefrihed overlevede ikke ham, og først med trykkefrihedsforordningen i 1799 kom en ny og mere varig regulering. Det er forskellen på en rettighed og en gave: En rettighed kan ingen tage fra dig uden videre, en gave kan gives og tages tilbage, når giveren skifter mening.

Enevældens fald: fra Dampe til Grundloven

I 1820 blev den politiske aktivist Jacob Jacobsen Dampe arresteret og dømt til døden for at agitere for at afskaffe enevælden. Kong Frederik 6. lavede straffen om til livsvarigt fængsel. Det er en god illustration af, hvad der skete, når man åbent talte imod systemet. Alligevel blev kritikken ved med at vokse.

I 1830erne forsøgte kongen at dæmpe utilfredsheden ved at oprette rådgivende stænderforsamlinger. De havde ikke megen reel magt. Så kom 1848, hvor revolutioner bredte sig over hele Europa. Den 21. marts 1848 gik et optog til Christiansborg for at kræve en ny forfatning, og kongen gav efter. Sådan svarer du på spørgsmålet om, hvornår enevælden sluttede i Danmark: Den fik sit dødsstød i marts 1848, og Frederik 7. underskrev Danmarks første grundlov den 5. juni 1849.

Enevælde og demokrati: hvad er forskellen?

Den hurtigste måde at forstå enevælde på er at stille den op ved siden af det system, du selv lever i. Grundloven af 1849 afskaffede ikke kongen, men den tog magten fra ham og lagde den hos folket og de valgte politikere. Danmark blev et konstitutionelt monarki. Hvordan det hele hænger sammen i dag, kan du læse mere om i vores artikel om Grundloven.

Typiske fejl om enevælde

Tidsangivelserne er det sted, hvor flest elever taber point, fordi der er tre årstal, der ligner hinanden. Derudover er der nogle misforståelser, som går igen i opgaverne.

Enevælde til eksamen

Når du skal besvare en opgave om enevælde, hjælper det at tænke i fire led: baggrunden (adelsvælde og krig), indførelsen (1660 til 1661), systemet (Kongeloven, embedsmænd og stænder) og afslutningen (1848 til 1849). Hvis du kan placere dig selv i hvert led med et konkret eksempel, er du langt. Du kan tage udgangspunkt i Kongeloven som kilde, for den siger noget helt konkret om, hvordan magten var tænkt.

Et tip, der virker: Hvis opgaven giver dig et uddrag af Kongeloven eller Enevoldsarveregeringsakten, så læs først, hvem der taler, og hvem teksten henvender sig til. Enevoldsarveregeringsakten var formuleret som en erklæring, underskrevet af de svorne undersåtter, og den siger derfor mere om, hvordan kongen ønskede at fremstå, end om, hvad alle folk faktisk mente. Spørg dig selv, hvorfor teksten fremhæver kongens ret og ikke borgernes. Det er sådan, du går fra at genfortælle til at analysere.

Husk også, at du kan perspektivere til nutiden. Hvordan ville det være at leve i et land, hvor én person kunne bestemme alt uden at skulle forklare sig? Hvilke dele af dit liv ville se anderledes ud, hvis du ikke kunne stemme eller kritisere politikerne offentligt? Den slags spørgsmål viser, at du har forstået, hvorfor Grundloven var et så stort skridt.

Sidder du fast i historieopgaven, eller føles årstallene som en uoverskuelig tåge? Så er du ikke alene. En tutor kan gennemgå forløbet med dig, i dit tempo, med eksempler fra netop dit pensum. Du kan finde hjælp til historie under lektiehjælp hos Toptutors. Du kan prøve en gratis prøvetime og er ikke bundet til noget bagefter.

Test din viden om enevælde

Ofte stillede spørgsmål om enevælde