Industrialiseringen: årsager, konsekvenser og Danmark

I 1760 bor ni ud af ti danskere på landet og forsørger sig ved at dyrke jord og sy tøj derhjemme. Et hundrede år senere er billedet radikalt anderledes: tusinder af mænd og kvinder er trængt ind i Københavns brokvarterer, fabrikkernes skorstene spyr sort røg over hustagene, og en arbejdsdag på tolv timer er normen. Det er industrialiseringen på 140 år. Det er det samme Danmark.

Industrialiseringen er historien om den største sociale og økonomiske transformation, det danske samfund nogensinde har gennemgået. Den begyndte i England omkring 1750, spredte sig gradvist til resten af Vesteuropa og nåede for alvor Danmark fra 1870. Bag dampmaskinerne og jernbanerne gemmer sig en langt større fortælling: om menneskene, der mistede og vandt arbejde, byggede nye byer fra grunden og til sidst kæmpede sig til de rettigheder og det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Hvad er industrialiseringen?

Mange bruger betegnelserne industrialiseringen og den industrielle revolution om hinanden. Det er forståeligt nok, men der er en vigtig forskel, som det kan betale sig at kende til historieeksamen.

Som Faktalinks artikel om industrialiseringen beskriver det, dækker industrialisering over en proces, hvor industriens rolle i samfundet vokser på baggrund af afgørende teknologiske fremskridt, der fører væk fra traditionelle håndværksmæssige produktionsformer og frem mod masseproduktion. Det er ikke en enkelt begivenhed, men en transformation, der foregår over generationer.

Årsagerne til industrialiseringen: Hvorfor netop England?

Spørg ti elever, hvad der startede industrialiseringen, og de fleste svarer: dampmaskinen. Det er ikke forkert, men det er heller ikke hele svaret. James Watts forbedrede dampmaskine fra 1769 var et afgørende redskab, men forudsætningerne for at bygge og bruge den lå i strukturer, der var mange årtier undervejs.

England var i 1600-1700-tallet kolonimagt, søfartsnation og hjemsted for et fremvoksende finanssystem med banker og aktieselskaber. Kapital akkumuleret fra handel med Indien, Amerika og Afrika gav fabriksejere og opfindere råd til at investere i nye maskiner. Hertil kom enclosure-bevægelsen: store jordejere indhegnede fællesjorden og fordrev småbønderne, som mistede deres livsgrundlag og søgte til byerne som lønarbejdere. Det skabte præcis den reserve af billig arbejdskraft, som fabrikkerne havde brug for.

Med Watts dampmaskine var man ikke længere bundet til vandkraften. Fabrikkerne kunne nu placeres i byerne, tæt på arbejdskraft, kapital og transport. Jernbanerne fra 1820'erne og 1830'erne åbnede markeder i en skala, verden aldrig havde set. Ifølge lex.dks historiker Lars K. Christensen stod England omkring 1850 for ca. 2/3 af verdens kulproduktion og mere end halvdelen af verdens produktion af jern og bomuldsstof.

Den første og den anden industrielle revolution

Historikere deler industrialiseringen i to faser, og det er ikke bare et spørgsmål om periode. De to faser adskiller sig i teknologi, geografi og konsekvenser. For at forstå den industrielle revolution i Danmark er det afgørende at kende forskel på dem: Danmark er næsten udelukkende et fænomen fra den anden fase.

Den anden industrielle revolution skabte ikke bare teknologi og velstand. Den skabte også et nyt geopolitisk system præget af imperialistisk konkurrence. Den masseproduktionskapacitet, herunder af krigsudstyr, og de spændinger, den satte i gang, er en vigtig baggrund for de globale konflikter i 1900-tallet. Vores artikel om 2. Verdenskrig giver dig et større perspektiv på disse sammenhænge.

Industrialiseringen i Danmark: 100 år bag England

England byggede sin første fabrik i 1771. Danmark begyndte sin industrialisering for alvor godt 100 år senere, fra 1870'erne. Den industrielle revolution i Danmark var altså ikke en revolution i den forstand, at den kom hurtigt. Det var en langsom, sen og gradvis proces. Hvad forklarer det store tidsgab?

Danmark manglede de råstoffer, der drev den engelske industri: kul og jern. Den danske landbefolkning var desuden i høj grad selvforsynende og havde begrænset købekraft til fabriksprodukter. Som Faktalinks gennemgang af industrialiseringen i Danmark viser, var der simpelthen ikke forbrugere nok til at gøre fabriksdrift rentabel i første omgang. Det ændrede sig gradvist med befolkningstilvækst, med en kraftig effektivisering af landbruget og med opbygningen af jernbanenettet.

To faktorer er særligt afgørende for industrialiseringen i Danmark. For det første andelsbevægelsen: andelsmejerier og andelsslagterier, der fra 1880'erne effektiviserede landbrugsproduktionen og genererede eksportindtægter, som kunne investeres i fabrikker. Den danske andelsbevægelse er en særlig faktor, man ikke finder i England, og den adskiller industrialiseringsårsagerne i Danmark markant fra den engelske model. For det andet den tidlige storbyfabrik: Burmeister og Wain (B og W), grundlagt i København i 1865, producerede skibe og dampmaskiner og var på sit højeste Danmarks største arbejdsplads. B og W var også rammen om Danmarkshistoriens første store arbejdsnedlæggelse og kom til at spille en central rolle i den tidlige arbejderbevægelse.

Den store nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i København i 1888 markerede tydeligt, at Danmark var ved at blive et industriland. Som danmarkshistorien.lex.dk beskriver i artiklen om Industrilandet Danmark fra 1888, var det da næsten 100 år siden, den første dampmaskine var bygget i Danmark, og elektricitet og mere præcise maskiner var nu ved at brede sig i den voksende industri.

Urbanisering og livet i de nye fabriksbyer

Tallene taler for sig selv: I 1870 boede en fjerdedel af danskerne i byerne. I 1921 var det næsten halvdelen. København voksede fra 198.000 til 614.000 indbyggere i perioden 1870-1914: en vækst på over 400.000 mennesker på fire årtier. Det svarer omtrent til, at en by på størrelse med nutidens Aarhus dukkede op på to generationer.

Byerne var slet ikke gearet til den vækst. I Kobenhavns hastigt voksende brokvarterer pressede arbejderfamilier sig ind i trange, fugtige lejligheder. Ifølge Den Store Danskes artikel om arbejderforhold, citeret i Faktalinks artikel om industrialiseringen, var ca. en tredjedel af arbejdsstyrken i København arbejdsløs omkring 1885. Lønningerne var lave, arbejdsdagen var lang, og ulykker på fabrikkerne var hyppige.

Børnearbejde var udbredt og socialt accepteret. Danmark fik sin første fabrikslov i 1873, der forbød ansættelse af børn under ti år. Men som Faktalink bemærker, blev loven langtfra håndhævet konsekvent. Industrialiseringens konsekvenser ramte altså den nye arbejderklasse hårdt i de første årtier. Det var netop disse vilkår, der skulle tænde gnisten til den organiserede arbejderbevægelse.

Arbejderbevægelsen og vejen til velfærdsstaten

København, 1872. Tre tusinde arbejdere på B og W nedlægger arbejdet og kræver kortere arbejdsdag og bedre løn. Det er den første store arbejdsnedlæggelse i dansk industrihistorie. Louis Pio, der har stiftet Socialdemokratiet et år forinden, er med i front. Staten griber ind, Pio arresteres, men arbejdernes kamp er for alvor sat på dagsordenen. Herefter går det stærkt.

Septemberforliget fra 1899 er et af de vigtigste dokumenter i dansk historie. Som his2rie.dk beskriver i temaet om Danmarks industrialisering, var forliget den første aftale af sin slags i verden og har fastsat spillereglerne for arbejdsmarkedets parter lige siden. Det lagde fundamentet for det, der siden er blevet kaldt den danske model.

Industrialiseringen skabte altså ikke bare dampmaskiner og jernbaner. Den skabte en ny klasse, en ny politisk orden og de institutioner, der voksede sig til et af verdens stærkeste velfærdssystemer. Søger du hjælp til at forstå historieperioderne til eksamen, kan vores lektiehjælp i historie hjælpe dig med at sætte historien i system.

Kildekritik: Sådan analyserer du en industrialiseringskilde til eksamen

Du sidder til historieeksamen med et materialesæt. Du finder en fabriksforordning fra 1873: 'Børn under ti år må ikke ansættes i fabrikker.' Et godt spørgsmål til den kilde er: Hvad fortæller dette om statens holdning til børnearbejde i 1873? Et dårligt spørgsmål er: Beviser dette, at der ikke var børnearbejde efter 1873? Kildekritik handler om at vide, hvad en kilde kan bruges til, og hvad den ikke kan.

Vores blog om kildekritik giver dig det fulde begrebsapparat. Her er en kortere model, tilpasset industrialiseringskilder:

1. 1

   1. Identificer kildetype

   Er det en primærkilde (samtidskilde: love, avisartikler, breve, fabriksreglementer, billeder) eller en sekundærkilde (historikeres analyse af fortiden)? Primærkilder giver direkte adgang til datidens stemmer og normer.

2. 2

   2. Bestem ophavssituationen

   Hvem producerede kilden, hvornår og med hvilket formål? En fabrikslov er statens officielle norm. En arbejders dagbog er et personligt vidnesbyrd. En fabriksejerens erindringer er skrevet med én optik.

3. 3

   3. Stil de rigtige spørgsmål til kilden

   Hvad kan kilden besvare, og hvad kan den ikke? En fabrikslov kan belyse statens holdning, men ikke praksis ude på fabrikkerne. En statistik over fabriksulykker kan belyse praksis, men ikke holdninger.

4. 4

   4. Vurder tendens og troværdighed

   Er afsenderen partisk? Alle kilder er skrevet fra et perspektiv. Det gør dem ikke uvæsentlige, men du skal redegøre for, hvad der kan påvirke indholdet, og vurdere kildens troværdighed.

5. 5

   5. Sæt kilden i historisk kontekst

   Hvad ved du fra undervisningens sekundærkilder om perioden? Supplér kilden med baggrundsviden. Faktalink bemærker f.eks., at fabriksloven fra 1873 langtfra blev konsekvent håndhævet: det ændrer, hvad kilden kan bruges til.