2. verdenskrig: årsager, forløb og konsekvenser

Den 1. september 1939 krydsede tyske kampvogne grænsen til Polen. Tre uger senere var det meste af landet besat. Seks år og mindst 55 millioner døde mennesker senere sluttede den krig, der er gået over historien som 2. verdenskrig. Det var ikke bare en krig mellem stater. Det var en krig om ideologi, om raceforestillinger og om hvem der overhovedet fortjente at leve.

Denne artikel giver dig et komplet overblik over krigen, der rystede verden: årsagerne bag konflikten, de vigtigste slag og vendepunkter, Danmarks rolle under besættelsen, Holocaust og de konsekvenser, som Europa og resten af verden stadig mærker i dag. Du finder også en 2. verdenskrig tidslinje, quiz og en kildekritik-øvelse til eksamen.

Hvad startede 2. verdenskrig?

Forestil dig, at du har tabt en krig. Du tvinges til at betale enorme erstatninger, skære ned på dit militær og afgive store landområder. Det var præcis den situation, Tyskland stod i efter 1. verdenskrig, da Versailles-traktaten i 1919 dikterede fredsbetingelserne. Mange tyskere oplevede traktaten som en dyb ydmygelse, og den økonomiske krise i 1930'erne gjorde ondt værre: massearbøjshed og politisk kaos gav jordbund til ekstreme bevægelser.

Adolf Hitler og det nationalsocialistiske parti (NSDAP) udnyttede den tyske utilfredshed til at vinde magten i 1933. Han lovede at bryde Versaillesfreden, genskabe Tysklands storhed og skabe et raceemæssigt 'rent' folkefællesskab. Fra 1933 oprustede han massivt, indlemmet først Østrig og så Tjekkoslovakiet uden krig. De øvrige europæiske stormagter fulgte en såkaldt appeasementpolitik: de eftergav Hitlers krav i håb om at undgå krig. Det virkede ikke.

Konflikten var ikke kun et europæisk fænomen. Japan førte allerede fra 1931 en aggressiv ekspansionspolitik i Østasien, angrebet Kina og besat store dele af det asiatiske kontinent. I 1936-1940 koblede Germany, Japan og Italien sig sammen som aksemægterne. Over for dem stod de allierede: først Storbritannien og Frankrig, fra juni 1941 Sovjetunionen og fra december 1941 USA.

2. verdenskrig tidslinje: de vigtigste begivenheder 1939-1945

Krigen strakte sig over seks år og udviklede sig fra en europæisk krig til en egentlig verdenskrig. Her er de vigtigste begivenheder, du skal kende:

Danmark under besættelsen: 9. april 1940 til befrielsen

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 vågnede danskerne op til tyske fly i luften og tyske soldater i gaderne. I løbet af få timer var landet besat. Den officielle kamp varede kun timer. Det var meningsløst at gøre modstand, lyd argumentet, og den danske hær fik ordre til at indstille kampen. Danmark var nu en del af 2. verdenskrig, men på en særlig måde: landet forblev formelt suverænt med sin egen regering og sit eget politi.

Besættelsestiden var en tid med dobbelthed. Det daglige liv kørte for de fleste videre: børn gik i skole, folk arbejdede. Men det tyske militær var nærværende. Besættelsestropperne sad i kaserner og på kontorer, og det tyske krigsmaskineri krævede landbrugsvarer og industriprodukter fra Danmark. En underjordisk modstandsbevægelse voksede langsomt frem: illegale aviser, sabotage mod tyske installationer og jernbaner og hjælp til allierede luftbesætninger, der var nedskudt over Danmark.

I august 1943 kogte situationen over. Strejker brød ud over hele landet, og sabotageaktioner mod tyske faciliteter intensiveredes. Tyskerne stillede den danske regering et ultimatum med krav om bl.a. dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste og trak sig tilbage den 29. august 1943. Tyskerne indledte undtagelsestilstand og prøvede at overtage den danske flaade, men besatningerne sænkede selv mange af skibene. Det var et klart signal: samarbejdspolitikken var slut.

Begyndelsen af oktober 1943 bragte en af besattelsestidens mest dramatiske episoder. Nazi-Tysklands planer om at deportere de danske jøder lækkede til en dansk embedsmand, der advaret jodesamfundet. Herefter handlede tusindvis af danskere, som hav en snarrådig ældre bror: fiskere, landmænd, sygehuspersonale og anonyme borgere skjulte, transporterede og sejlede ca. 7.000 jøder og ca. 500 ikke-jødiske familiemedlemmer over Oresund til neutrale Sverige. Redningen, som ifølge historikere er en af den anden verdenskrigs mest enestående humanitære aktioner, er et centralt emne i dansk historieundervisning.

Holocaust: nazisternes systematiske folkedrab på jøderne

Seks millioner. Det tal er svært at forestille sig. Prøv i stedet at tænke på én person: Anne Frank, en 15-årig pige fra Amsterdam, der gemte sig med sin familie i et skjulested i to år, inden hun i 1944 blev arresteret og sendt til Bergen-Belsen, hvor hun døde i 1945. Holocaust var seks millioner individuelle skebner som hendes.

Antisemitisme, fjendtlighed mod jøder, eksisterede i Europa længe før Hitler. Nazisterne organiserede den til statspolitik. I 1941 beordrede Hitler det, der internt kaldtes Die Endlösung, den endelige løsning: udryddelsen af alle europæiske jøder. På Wannsee-konferencen i Berlin i januar 1942 koordinerede nazistiske embedsmænd den nærmere plan. Der blev oprettet seks udryddelseslejre i det besatte Polen: Auschwitz-Birkenau, Treblinka, Sobibor, Belzec, Chelmno og Majdanek. Jøder fra hele det besatte Europa blev transporteret i kvægtog til disse lejre og gasset ihjel ved ankomsten.

Holocaust ramte primært jøder, men nazisterne forfulgte og myrdede også romaer (mindst 500.000 dræbt), mennesker med handicap, homoseksuelle, Jehovas Vidner og politiske modstandere. Det var et system med bureau kratisk præcision: jøder fra Holland, Frankrig, Grækenland og overalt i det besatte Europa blev registreret, deporteret og myrdet. Einsatz-grupper skod henad en million jøder i det besatte Sovjet allerede i 1941, inden lejrene var fuldt operative.

De afgørende slag og vendepunkter

I 1942 kontrollerede aksemagterne det meste af Europa, store dele af Nordafrika og et kaempæområde i Asien. Det lignede tysk sejr. Fire begivenheder ændrede billedet fuldstændigt.

Operation Barbarossa (juni 1941)

Den 22. juni 1941 brød Hitler sin ikkeangrebspagt med Stalin og satte gang i den største militære operation i historien: Operation Barbarossa. Knapt 3,5 millioner tyske soldater og tropper fra allierede nationer rykkede ind i Sovjet langs en front på nearly 2.900 km. De første måneder gik det hurtigt. Tyske tropper nåede tæt på Moskva og lagde Leningrad i belejring. Men Sovjet-hæren var enorm, vinteren var benhaard, og forsyningslinjerne til de tyske styrker langt inde i Sovjet brast. Det var et strategisk fejlgreb, der kostede nazisterne krigens initiative.

Slag ved Stalingrad: vendepunktet (1942-1943)

I sommeren 1942 nåede tyske tropper frem til Stalingrad (i dag Volgograd) ved floden Volga. Målene var de vigtige oliefelter i Kaukasus og kontrol med Volgas transportvej. Det der fulgte, var fem måneders voldsom gadekamp, hvor begge sider kæmpede hus for hus, etage for etage. Den 19. november 1942 indledte de sovjætiske styrker en storoffensiv, der omringede de tyske styrker. I februar 1943 overgav knap 90.000 tyske soldater sig, herunder feltmarskal Paulus. Det var et psykologisk og militært vendepunkt: fra nu af var Tyskland tvunget i defensiven på Østfronten, som historikerne bag standardværket om krigen fra Gyldendal (Kirchhoff, Poulsen og Trommer) også karakteriserer som krigens egæntlige afgørende brud.

Pearl Harbor: USA træder ind i krigen (december 1941)

Søndagen den 7. december 1941 angreb japanske fly i to bølger den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii. Færre end to timer satte nede: 2.400 amerikanere dod, 19 krigsskibe sænket eller beskadiget, 300 fly destrueret. USA erklærede krig mod Japan dagen efter, og kort efter erklærede Tyskland og Italien krig mod USA. Det ændrede krigens dynamik fundamentalt: USA's kolossale industri og ressourcer kom nu de allierede til gode. Som Roosevelt sagde: USA blev 'demokratiets arsenal'.

D-dag: landgangen i Normandiet (6. juni 1944)

Natten til den 6. juni 1944 hoppede tusindvis af amerikanske og britiske faldskærmssoldater ned bag de tyske linjer i Normandiet. Med dagslyset fulgte den største seoborne militæroperation i historien: over 150.000 soldater fra USA, Canada, Storbritannien og mange andre lande, herunder Danmark, landede på fem strande kodet Omaha, Utah, Gold, Juno og Sword. Atlantvolden, Tysklands kystforsvar, holdt kun delvist stand. Inden udgangen af august var Paris befriet, og i september 1944 stod allierede tropper allerede ved Belgiens grænse. For Danmark betod det: befrielsen var en sag om måneder.

Krigens afslutning og konsekvenser for verden

Foraråret 1945 gik det hurtigt. Sovjietiske tropper troengte ind i Berlin fra øst, og allierede tropper rykkede frem fra vest. Den 30. april 1945 begik Hitler selvmord i sin bunker under Rigskancelliet. Den 8. maj kapitulerede Tyskland betingelsesloest. I Stillehavet fortsatte Japan med at kæmpe, til USA den 6. og 9. august 1945 kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Mindst 110.000 mennesker døde ved selve eksplosionerne, og hundredetusinder fik alvorlige stråleskader. Japan overgav sig den 15. august 1945.

Prisen var hæslig. Ifoløge Den Store Danskes artikel om 2. Verdenskrig mistede mindst 55 millioner, muligvis op til 70 millioner mennesker livet. Heraf var knapt to tredjedele civile. Sovjetúminionen alene mistede mindst 27 millioner. Polen mistede 6 millioner, heraf halvdelen jøder dræbt i Holocaust. Til sammenligning mistede Danmark ca. 6.000 mennesker under besættelsen.

Krigens konsekvenser rakte længt ud over ødelaeggelserne. FN, De Forenede Nationer, blev grundlagt i 1945 af 51 lande, herunder Danmark, netop for at forhindre en ny verdenskrig og skabe et forum for international dialog. I Europa trak jerntæppet sig ned gennem kontinentet: Vesteuropa orienterede sig mod USA og demokrati, mens Østeuropa kom under sovjætisk kontrol med kommunistiske regimer. Den kolde krig, den ideologiske konfrontation mellem USA og Sovjet, prægede verden i 45 år frem til Berlinmurens fald i 1989. Som EU's forlobere, Kul- og Stålunionen fra 1952, viser, så voksede det europæiske samarbejde direkte ud af ønsket om aldrig igen at opleve en sadan krig. Du kan læse mere om historiepensum på vores side om lektiehjelæp.

Kildekritik til eksamen: primær og sekundær kilde

Til eksamen i historie skal du næsten altid arbejde med kilder. Det gælder om at skelne mellem primære kilder, dokumenter og vidnesbyrd fra selve krigsperioden, og sekundære kilder, der er skrevet eller produceret bagefter. Mange elever blander de to, men det er en afgørende forskel. Vores guide til kildekritik gennemgår metoderne i detalj. Her er selve fremgangsmåden til kildekritik med udgangspunkt i 2. verdenskrig:

1. 1

   Identificer kildens type

   Spørg dig selv: Hvornår er kilden produceret? Er det et brev, en dagbog, et foto eller en radioudsendelse fra selve krigsperioden? Så er det en primær kilde. Er det en historiker, der skriver om krigen årtier later? Så er det en sekundær kilde. Eksempel: Et brev fra en dansk soldat i Frikorps Danmark er primært. En moderne larebog om 2. verdenskrig er sekundært.

2. 2

   Find ophavsmanden og hendes kontekst

   Hvem har lavet kilden, og hvad er vedkommendes baggrund og motiv? En nazistisk propagandaplakat har et åbenlyst formål om at mobilisere og overvælde. Et jodisk dagbogsnotat fra besættelsestiden har et helt andet perspektiv. Begge er værdifulde, men til forskellige formål.

3. 3

   Bestem kildens formål

   Er kilden lavet for at informere, overbevise, dokumentere eller underholde? En Goebbels-tale er ikke en neutral beretning, men et propagandistisk middel. Det betyder ikke, den er ubrugelig, men du skal redegøre for, at formalet er at påvirke.

4. 4

   Notér, hvad kilden tier om

   Hvad kilden IKKE siger, er ofte ligeså vigtigt. Et officielt dansk dokument fra samarbejdspolitikkens tid beskriver måske forhandlinger med tyskerne, men omgår bevidst, at Danmark bidrog til det tyske krigsmaskineri. Den selektion er en del af kildens budskab.

Typiske fejl om 2. verdenskrig til eksamen

Historiefaget handler ikke kun om årstal, men om årsager, konsekvenser og nuan cer. Her er de fejl, der oftest koster point på prøven: