To kilder til den samme begivenhed kan give vidt forskellige billeder af, hvad der skete. En dansk avisartikel fra 9. april 1940 kaldte den tyske besættelse for en fredsbesættelse. En privat dagbog, skrevet samme dag af en københavner, beskrev chok og frygt. Begge er sande på hver sin måde. Kildekritik er den metode, der hjælper dig med at afgøre, hvad du kan bruge dem til, og hvornår du skal stille spørgsmålstegn ved dem.

Metoden bruges tværfagligt. I historiefaget er den uundværlig, men du møder kildekritik i dansk, samfundsfag og ikke mindst i din DHO og SRP. Forstår du begreberne, kan du ikke bare analysere en kilde, du kan også argumentere præcist for, hvad den kan og ikke kan sige noget om.

Hvad er kildekritik?

Historikere og journalister bruger metoden dagligt, men disciplinen er mere end bare at tjekke, om en nyhed er sand. Den drejer sig om at forstå, hvad en kilde er en god kilde til, afhængigt af hvad man undersøger. Samme kilde kan sagtens være brugbar til ét spørgsmål og ubrugelig til et andet.

Nøglebegreb

Kildekritik

Kildekritik er betegnelsen for den analysemetode, historikere og andre fagfolk bruger til at vurdere troværdigheden og anvendeligheden af en kilde. Metoden stammer fra historievidenskaben og bruges i dag i mange fag og sammenhænge: fra historieopgaven til SRP og nyhedsværdering.

Eksempel: Du finder en hjemmeside om besættelsestiden. Kildekritik hjælper dig med at stille spørgsmålene: Hvem har skrevet siden? Hvornår? Med hvilket formål? Og hvad kan den bruges til i din opgave?

Den historiske kildekritik blev udviklet af tyske historikere i begyndelsen af 1800-tallet. I Danmark introducerede Kristian Erslev metoden for historiestuderende i 1880'erne, og hans lærebøger prægede dansk historieforskning i det meste af det 20. århundrede. Ifløge Nils Arne Sørensens artikel på lex.dk er Erslevs bidrag stadig fundamentet under dansk historisk metodelære. Er du ved at skrive SRP eller DHO, er kildekritik en af de metodiske grundpiller, du ikke kan undvære.

Levn og beretning

Franz Ferdinands uniformsjakke er stadig bevaret i Wien. Den har skudhuller foran. Et øjenvidne fra 1914 påstod, at ærkehertug Franz Ferdinand blev skudt i ryggen. De to 'kilder' er uenige. Jakken er et konkret fysisk levn fra begivenheden; øjenvidnet er en beretning om den. Her er levnet stærkere end beretningen.

Nøglebegreb

Levn

En kilde er et levn, når den selv er en del af den begivenhed, den bruges som kilde til. Levnet er opstået direkte i begivenheden og er ikke nødvendigvis skabt for at berette om den. Historikeren slutter fra levnet tilbage til ophavssituationen.

Eksempel: Kontrakter, love, arkivfund, originale genstande og uniformer. Franz Ferdinands jakke med skudhullerne er et levn fra attentatet i 1914.

Nøglebegreb

Beretning

En kilde er en beretning, når den i ord eller billeder fortæller om noget, der er sket. Beretningen kræver troværdighedsværdering: hvem fortæller, til hvem og med hvilke formål? En beretning er ikke nødvendigvis mindre værdifuld end et levn, men den skal bruges anderledes.

Eksempel: Dagbøger, øjenvidneskildringer, krøniker, avisartikler, erindringer. En soldat, der skriver hjem om kampene, producerer en beretning.

TypeKendetegnEksempler
LevnEr selv en del af begivenhedenKontrakt, uniform, arkivfund, lov, original genstand
BeretningFortæller om en begivenhedDagbog, øjenvidneskildring, krønike, avisartikel, erindringer
Begge deleAfhænger af spørgsmåletEt soldaterbrev kan bruges som beretning (hvad skete der?) og som levn (hvad fortalte soldater hjemme?)

Skellet mellem levn og beretning afhænger af, hvad du spørger kilden om. Et maleri af mordet på Erik Klipping, malet 600 år efter begivenheden, er en dårlig kilde til, hvad der faktisk skete. Men det er en fremragende kilde til, hvad eftertiden synes om middelalderen. Du bestemmer, om du vil bruge kilden som levn eller beretning ved at formulere dit spørgsmål klart.

Kildens ophavssituation

Tænk på, hvad en politiker siger i sin private dagbog, og hvad den samme politiker siger i en tale til Folketing. Begge handler måske om den samme sag, men situationen er vidt forskellig. Dagbogen er fortrolig og ikke beregnet til offentlighed. Talen er tilrettelagt til et bestemt publikum. Ophavssituationen forklarer, hvorfor kilden siger præcis det, den siger.

Nøglebegreb

Ophavssituation

Ophavssituationen beskriver de omstændigheder, som kilden er opstået under: hvem der har skabt den, hvornår og i hvilken sammenhæng, hvem den var henvendt til, og hvad formålet var. At kende ophavssituationen er det første og mest afgørende trin i kildeanalysen.

Eksempel: En soldats brev fra 1916 er skrevet til sin mor, i en situation med militær censur. Det forklarer, hvorfor brevet ikke nødvendigvis fortæller sandheden om krigens gru.

  1. 1

    Hvad er kilden?

    Identificer kildetypen: brev, tale, lov, fotografi, dagbog, avisartikel? Kildetypen fortæller dig, hvad kilden overhovedet kan sige, og hvilke forbehold du skal tage.

  2. 2

    Hvem er afsenderen?

    Hvem har skabt kilden? Hvad ved vi om denne person eller institution? Har de en særlig interesse i at fremstille tingene på en bestemt måde?

  3. 3

    Hvornår er kilden fra?

    Er kilden skabt samtid med den begivenhed, den beskriver, eller er der gået lang tid? En beretning skrevet tæt på begivenheden vejer som regel tungere end en skrevet årtier efter.

  4. 4

    Hvem er modtageren?

    Er kilden skrevet til en ven, en fjende, offentligheden eller en myndig instans? En privat dagbog og en offentlig tale om den samme begivenhed kan afspejle vidt forskellige sandheder.

  5. 5

    Hvad er formålet?

    Vil kilden informere, overbevise, undskylde, fejre eller fordøje? Formålet afslører, om kilden sandsynligvis er farvet af en bestemt agenda.

Tip

Start altid din kildeanalyse med ophavssituationen. Uden at vide, hvem der har skabt kilden, hvornår og med hvilke formål, er alle andre vurderinger usikre.

Troværdighed og tendens

Forestil dig et brev fra en dansk sønderjysk soldat på Vestfronten i 1916. Han skriver til sin mor: 'Her er roligt og godt, ingen grund til bekymring.' Vi ved fra andre kilder, at hans regiment samme uge mistede 35 procent af sine mænd. Brevet er ikke nødvendigvis en bevidst løgn; det er et eksempel på tendens. Soldaten beskytter sin familie og retter sig muligvis efter censuren.

Nøglebegreb

Troværdighed

Troværdighed handler om, i hvilken grad kilden giver et pålideligt billede af det, den beskriver. En kilde kan være utroværdig, selv om forfatteren ikke bevidst lyver: manglende viden, tidsmæssig afstand til begivenheden eller stærke personlige interesser kan alle påvirke troværdigheden.

Eksempel: En soldats brev har begrænset troværdighed som kilde til krigens faktiske forløb, men høj troværdighed som kilde til, hvad soldater valgte at kommunikere hjem.

Nøglebegreb

Tendens

Tendens er kildens systematiske slagside, det vil sige den måde, den vinkler begivenheder i en bestemt retning, bevidst eller ubevidst. En kilde med klar tendens er ikke nødvendigvis ubrugelig, men du skal tage dens vinkling med i analysen.

Eksempel: En propagandaplakat fra 2. verdenskrig har åbenlys tendens: den er designet til at overbevise. Den kan bruges som levn for tidens propaganda, men ikke som neutral kilde til historiske fakta.

Kildekritisk grundregel

Som det hedder i kildekritikkens verden: Én beretning er ingen beretning. Jo flere uafhængige kilder der peger i samme retning, jo stærkere er dit argument. Noget bliver ikke mere troværdigt af, at du kan læse det ti steder, hvis de ni alle har deres viden fra den tiende.

Tendens og troværdighed hænger tæt sammen med de retoriske strategier, en afsender bruger. En politisk tale er aldrig neutral: den er tilrettelagt for at overbevise. Har du styr på appelformerne ethos, logos og pathos, bliver det lettere at se, præcis hvilken slags tendens der er på spil i en given kilde.

Primær og sekundær kilde

Saxo Grammaticus var en dansk krønikeskriver fra 1100-tallet. Han skrev om begivenheder, der lå hundredvis af år, inden han selv blev født. Hvor fik han oplysningerne fra? Han bygger på ældre mundtlige overleveringer og skriftlige kilder, der i dag er tabt. Det gør ham til en sekundær kilde i forhold til de begivenheder, han beskriver. Men da de ældre kilder er forsvundet, er hans krønike nu vores primære kilde til disse begivenheder. Primær og sekundær er med andre ord ikke absolutte egenskaber, men kontekstafhængige betegnelser.

Nøglebegreb

Primær kilde

En primær kilde er den ældst bevarede version af en given information eller en original samtids kilde til den periode, der undersøges. Det kan være et originalt dokument, et arkivfund eller en samtids beretning.

Eksempel: Et brev skrevet af en dansk modstandsmand under besættelsen er en primær kilde til modstandsbevægelsen.

Nøglebegreb

Sekundær kilde

En sekundær kilde bygger på, refererer til eller bearbejder en eller flere primære kilder. Eksempler: historiebøger, leksika, videnskabelige oversigtsartikler. Sekundære kilder er ikke nødvendigvis svagere, men du bør altid gå til den primære kilde, hvis den findes.

Eksempel: En gymnasiebog om besættelsestiden er en sekundær kilde: den er baseret på historikernes bearbejdning af de primære arkivkilder.

TypeBeskrivelseEksempel
Primær kildeÆldste bevarede kilde eller original samtids kildeDagbog fra besættelsen, arkivdokument, original tale
Sekundær kildeBygger på og bearbejder primære kilderHistoriebog, leksikon, oversigtsartikel

Første- og andehåndskilder

To soldater skriver begge om det samme slag. Den ene var selv i skyttegraven. Den anden fik begivenhederne fortalt af en kammerat efterfølgende. Begge breve er vidneberetninger, men de vejer vidt forskelligt: den første er en førstehåndskilde, den anden er en andehåndskilde. Det centrale spørgsmål er: var kildens afsender selv til stede ved det, der berettes?

Nøglebegreb

Førstehåndskilde

En førstehåndskilde er skabt af nogen, der selv har oplevet eller direkte observeret den begivenhed, der berettes om. Øjenvidneskildringer, personlige breve og egne noter er typiske eksempler. Førstehåndskilder vejer generelt tungere end andehåndskilder.

Eksempel: En partisans dagbog skrevet under 2. Verdenskrig er en førstehåndskilde til modstandsbevægelsen.

Nøglebegreb

Andehåndskilde

En andehåndskilde er skabt af nogen, der ikke selv har oplevet begivenheden direkte, men har fået det fortalt eller skrevet af fra en anden kilde. Der kan opstå fejl og forvrængninger, hver gang en beretning formidles videre.

Eksempel: Saxos krønike er andehånds for de begivenheder, der lå hundredvis af år forud for ham. Han har sine oplysninger fra mundtlige overleveringer og tabt skriftligt materiale.

Pas på forvækslingen

Primær og sekundær er ikke det samme som første- og andehånd. En kilde kan godt være primær og andehånds på samme tid. Saxos krønike er primær, fordi det er det ældste bevarede kildestof for visse begivenheder, men andehånds, fordi Saxo selv ikke var til stede.

Det funktionelle kildebegreb

Et romantisk maleri af et middelalderslag, malet 600 år efter begivenheden, er en elendig kilde til, hvad der faktisk militært skete. Men det er en fremragende kilde til, hvad 1800-tallets nationalromantik synes om middelalderen. Den samme kilde kan altså have høj og lav kildekritisk værdi på samme tid, afhængigt af, hvad du spørger den om.

Nøglebegreb

Det funktionelle kildebegreb

Det funktionelle kildebegreb er den indsigt, at en kildes værdi ikke kan vurderes én gang for alle. Den afhænger af, hvilken problemstilling man undersøger. En kilde er ikke god eller dårlig i sig selv: afgørende er, hvad du spørger den om.

Eksempel: Spørgsmålet afgør kildens relevans. Et foto fra industrialiseringen kan være god kilde til arbejdsforholdene (beretning), men også til fotografiets tekniske muligheder i 1880'erne (levn).

Moderne historikere taler om det funktionelle kildebegreb for at understrege, at spørgsmålet driver analysen, ikke kilden. Et klart spørgsmål til kilden giver dig halvdelen af analysen, inden du har skrevet en eneste linje. Uden et spørgsmål er kilden bare tekst.

Trin for trin: Sådan laver du en kildekritisk analyse

En kildekritisk analyse minder om en dansk tekstanalyse i den forstand, at du undersøger, hvem der siger hvad til hvem og i hvilken situation. Men i historisk kildekritik er fokus på kildens vidnesbyrd om fortiden. Nedenåstående fremgangsmåde er inspireret af Rigsarkivets vejledning til kildekritik og his2rie.dk's model for kildegennemgang.

  1. 1

    Identificer kildetypen

    Hvad er det for en type kilde? Brev, tale, dagbog, lov, avis, fotografi? Kildetypen fortæller dig om, hvilke betingelser kilden er skabt under.

  2. 2

    Bestem ophavssituationen

    Hvem har skabt kilden? Hvornår? Til hvem? Under hvilke omstændigheder? Dette er det vigtigste trin i analysen. Med et klart svar på ophavssituationen er du allerede halvvejs.

  3. 3

    Afgør: levn eller beretning?

    Vil du bruge kilden som bevis for at noget skete (levn), eller som en fortælling om hvad der skete (beretning)? Svaret afhænger af din problemstilling, ikke af kilden alene.

  4. 4

    Tjek primær/sekundær og første-/andehånd

    Er kilden den originale primære kilde, eller bygger den på andre? Var afsenderen selv til stede ved begivenheden? Jo tættere på begivenheden i tid og position, jo tungere vejer beretningen.

  5. 5

    Vurder troværdighed

    Har afsenderen haft mulighed for at vide noget om det, der berettes? Er der gode grunde til at tvivle på kilden? Husk: utroværdige beretninger kan stadig bruges som levn.

  6. 6

    Analyser tendens

    Er kilden præget af en bestemt holdning eller agenda? Er der ting, kilden bevidst undlader, overdriver eller fremstiller i et særligt lys? Tendens behøver ikke at gøre kilden ubrugelig.

  7. 7

    Konkluder hvad kilden kan bruges til

    Besvar dit udgangsspørgsmål med kilden i hånden. Hvad kan den sige noget troværdigt om, og hvad falder uden for dens rækkevidde? Brug helst to eller flere uafhængige kilder.

Eksempelopgave

Vi analyserer et brev fra en sønderjysk soldat skrevet på Vestfronten i 1916. Spørgsmålet er: Hvad kan brevet fortælle os om de sønderjyske soldaters oplevelse af 1. Verdenskrig?

Vis løsning
  1. 1

    Kildeidentifikation og ophavssituation

    Kildetype: privat brev. Afsender: en sønderjysk soldat, der tjente i den tyske hær. Modtager: hans familie. Tidspunkt: 1916, under kampene ved Somme. Militær censur var gældende for al frontpost.

  2. 2

    Levn eller beretning?

    Som beretning: brevet fortæller om forholdene ved fronten. Som levn: brevets tone og indhold afspejler, hvad en soldat valgte at kommunikere hjem, og hvad man tav om, hvilket siger noget om datidens kommunikationskultur.

  3. 3

    Troværdighed og tendens

    Soldaten er en førstehåndskilde, han var selv til stede. Men han har klar tendens: han ønsker at berolige sin familie og overholde censurreglerne. Det gør brevet utroværdigt som beretning om krigens gru, men brugbart som levn for soldaternes mentale og kommunikative strategier.

  4. 4

    Konklusion

    Kilden kan med fordel bruges til at belyse, hvad de sønderjyske soldater kommunikerede til hjemfronten, og hvad de valgte at skjule. Den er en god kilde til mentalitetshistorie og kommunikationskultur under 1. Verdenskrig, men en svag kilde, hvis vi vil forstå de faktiske militære begivenheder ved Somme 1916.

Kildekritik på nettet og sociale medier

En overskrift spreder sig som en steppebrand på de sociale medier: 'Ny undersøgelse viser, at X forårsager Y.' Ingen forfatter er nævnt. Kilden angives som 'en undersøgelse', uden reference. Du trykker på linket: siden har ingen dato, og det er uklart, hvem der har finansieret forskningen. Det klassiske kildekritiske spørgsmål gælder her præcis som ved et middelalderligt dokument: hvem siger det, til hvem og med hvilke formål?

Fem spørgsmål til digitale kilder

1. Hvem er afsenderen, og er de fagligt legitimerede? 2. Hvornår er siden senest opdateret? 3. Hvem finansierer siden eller forskningen? 4. Bringer andre anerkendte medier den samme historie? 5. Er der kildehenvisninger, der kan efterprøves?

Digital kildekritik er ikke en ny disciplin; det er den samme metode anvendt på et nyt medie. Med udbredelsen af AI-genereret indhold og falske nyheder er kildekritisk sans vigtigere end nogensinde. Bruger du internetkilder i din SRP eller større skriftlig opgave, er det et krav, at du forholder dig eksplicit til kildens ophavssituation og troværdighed i din metoderedegørelse. Er du nervøs for eksamensperioden, finder du praktiske råd i vores guide til at håndtere eksamensangst.

Brug for hjælp til kildekritik eller historieopgaven?

Vores tutorer guider dig igennem kildeanalyse, metode og de faglige begreber, trin for trin. Gratis prøvetime, ingen binding.

Få en gratis prøvetime

Quiz

Test din viden om kildekritik

0/4 besvaret

1. Hvad er et 'levn' i kildekritisk forstand?

2. Hvad er ophavssituationen?

3. En primær kilde er altid en førstehåndskilde.

4. Hvad betyder 'én beretning er ingen beretning'?

Ofte stillede spørgsmål om kildekritik

Hvad er kildekritik med enkle ord?
Kildekritik er den metode, du bruger til at vurdere, om en kilde er troværdig, og hvad den kan bruges til. Det handler om at stille spørgsmål til kilden: hvem har lavet den, hvornår, til hvem og med hvilke formål? Svaret på disse spørgsmål afgør, hvad du kan konkludere på baggrund af kilden.
Hvad er forskellen på levn og beretning?
Et levn er en kilde, der selv er en del af den begivenhed, der undersøges: en kontrakt, et arkivfund, en original genstand. En beretning er en kilde, der fortæller om begivenheden: en dagbog, en tale, et øjenvidnevidnesbyrd. Den samme kilde kan bruges som begge dele, afhængigt af hvad du spørger den om.
Hvad er det funktionelle kildebegreb?
Det funktionelle kildebegreb er forståelsen af, at en kildes værdi ikke er fastlagt på forhånd. Den afhænger af, hvad du spørger kilden om. Et maleri malet 300 år efter en begivenhed er en dårlig kilde til, hvad der skete, men en god kilde til eftertidens opfattelse af begivenheden.
Hvad er forskellen på primær og sekundær kilde?
En primær kilde er den ældste bevarede version af en information eller en original samtids kilde. En sekundær kilde bygger på primære kilder og bearbejder dem, for eksempel en historiebog. Du bør altid forsøge at gå til den primære kilde frem for at nøjes med en sekundær.
Hvornår skal man bruge kildekritik?
Kildekritik er relevant, hver gang du bruger en kilde i en akademisk sammenhæng: historieopgave, DHO, SRP, samfundsfagsanalyse, danskaflevering og endda ved søgning på nettet. Det er en almen akademisk kompetence, der hjælper dig med at argumentere for dine valg og konklusioner.