Indholdsfortegnelse:

1. Introduktion: Styr på de Små Ord med Stor Betydning – Pronominer!

2. Hvad er Pronominer (Stedord) Helt Præcist?

   • Definition: Ord der Står i Stedet for Navneord

   • Funktion: Hvorfor Bruger Vi Dem?

3. Hvorfor Er Pronominer Vigtige i Dansk?

4. Oversigt: De Forskellige Typer af Pronominer på Dansk

5. Dyk Ned i Typerne: En Detaljeret Gennemgang af Danske Pronominer

   • Personlige Pronominer: Kernen i Kommunikation

     • Mød Dem: Jeg, Du, Han, Hun, Den, Det...

     • Subjektsform vs. Objektsform (f.eks. Jeg/Mig, De/Dem)

     • Den Særlige Brug af Den/Det vs. Han/Hun

   • Possessive Pronominer: Hvem Ejer Hvad?

     • Former: Min, Din, Hans, Hendes, Dens, Dets, Vores, Jeres, Deres

     • Bøjning efter Køn og Tal (Min bil, Mit hus, Mine bøger)

     • Den Store Udfordring: Sin/Sit/Sine vs. Hans/Hendes/Deres

   • Refleksive Pronominer: Når Handlingen Går Tilbage Til Subjektet

     • Former: Mig, Dig, Sig, Os, Jer, Sig

     • Fokus på 'Sig' – Den Refleksive Form i 3. Person

   • Reciprokke Pronominer: Noget Man Gør Ved Hinanden

     • Hinanden

   • Demonstrative Pronominer: Udpegningens Kunst

     • Former: Denne/Dette/Disse, Den/Det/De der/her, Sådan...

   • Interrogative Pronominer: Spørgeordene

     • Former: Hvem, Hvad, Hvis, Hvilken/Hvilket/Hvilke

   • Relative Pronominer: Bindeled i Sætninger

     • Former: Som, Der, Hvad, Hvis

     • Forskellen på Som og Der

   • Indefinitte Pronominer: De Ubestemte Størrelser

     • Man – Når Det Gælder Generelt

     • Nogen, Noget, Nogle – Den Positive Ubestemte

     • Ingen, Intet, Ingen – Den Negative Ubestemte

     • Andre Vigtige: Alle, Enhver, Begge, Selv...

6. Almindelige Fejl: Undgå Disse Faldgruber med Pronominer

7. Tips til at Få Styr på Danske Pronominer

8. Øvelse Gør Mester: Sådan Træner Du Pronominer

9. Konklusion: Pronominer Behøver Ikke Være Hovedpine!

10. Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Danske Pronominer

Dansk pronominer - alt du skal vide

Jeg ser dig. Peter elsker sin kone... eller var det hans kone? De gav dem en gave. De små ord myldrer frem i det danske sprog, og selvom de virker simple, kan de skabe stor forvirring. Jeg taler selvfølgelig om pronominer – også kendt som stedord. Ord som jeg, mig, sin, hans, denne, hvem, nogen og man er essentielle for at kunne tale og skrive flydende dansk, men reglerne for, hvornår man bruger hvilken form, kan godt drille.

Måske kæmper du med forskellen på jeg og mig? Måske giver sin/sit/sine dig hovedpine? Eller måske er du bare usikker på, hvilke typer pronominer der overhovedet findes på dansk? Fortvivl ikke! Denne guide er din redningskrans. Jeg vil grundigt gennemgå de forskellige typer af danske pronominer, forklare deres funktion og reglerne for deres brug – inklusiv de drilske undtagelser. Mit mål er at give dig en klar og overskuelig forståelse, så du kan bruge pronominerne korrekt og med selvtillid. Lad os dykke ned i stedordenes verden!

Hvad er Pronominer (Stedord) Helt Præcist?

Lad os starte med det grundlæggende. Hvad er et pronomen egentlig?

Definition: Ord der Står i Stedet for Navneord

Pronominer (fra latin pro nomen, "for navnet") er en ordklasse, hvis primære funktion er at stå i stedet for et substantiv (navneord) eller en hel nominalphrase (navneordsgruppe). På dansk kaldes de også meget passende for stedord.

Tænk på det sådan her:

• I stedet for at sige: "Peter giver Peters bog til Anna," siger vi: "Han giver sin bog til hende." Her erstatter han "Peter", sin erstatter "Peters", og hende erstatter "Anna".

Funktion: Hvorfor Bruger Vi Dem?

Pronominer er utroligt vigtige for sprogets flow og effektivitet. De hjælper os med at:

• Undgå gentagelser: Forestil dig at skulle gentage "Peter" og "Anna" igen og igen i eksemplet ovenfor. Pronominer gør sproget mere elegant og mindre klodset.

• Skabe sammenhæng: De binder sætninger og sætningsdele sammen ved at henvise tilbage (eller nogle gange frem) til tidligere nævnte personer, ting eller begreber.

• Angive person og tal: Personlige pronominer viser, hvem der taler (jeg/vi), hvem der tales til (du/I), og hvem/hvad der tales om (han/hun/den/det/de).

• Udtrykke ejerskab, spørgsmål, udpegning mm.: Forskellige typer pronominer har specialiserede funktioner (mere om det snart).

Uden pronominer ville vores sprog være utroligt omstændeligt og svært at forstå.

Hvorfor Er Pronominer Vigtige i Dansk?

At have styr på de danske pronominer er essentielt for korrekt og flydende sprogbrug. Fejl i pronominer (især med kasus – jeg/mig, de/dem – og ejerskabsforhold – sin/hans) er meget almindelige, men kan også få din tekst eller tale til at lyde forkert eller endda ændre betydningen markant.

Forståelse for pronominer er afgørende for at:

• Formulere grammatisk korrekte sætninger.

• Undgå misforståelser (f.eks. om hvem der ejer hvad – sin vs. hans).

• Skrive og tale mere varieret og naturligt.

• Bestå danskprøver og eksaminer, hvor korrekt grammatik vurderes.

Så lad os få styr på de forskellige typer!

Oversigt: De Forskellige Typer af Pronominer på Dansk

Dansk har flere forskellige kategorier af pronominer, hver med sin egen funktion. Her er de vigtigste grupper, vi skal se nærmere på:

• Personlige pronominer (fx jeg, mig, du, dig, han, ham, hun, hende, den, det, vi, os, I, jer, de, dem)

• Possessive pronominer (fx min, mit, mine, din, dit, dine, sin, sit, sine, hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres)

• Refleksive pronominer (fx mig, dig, sig, os, jer, sig)

• Reciprokke pronominer (fx hinanden)

• Demonstrative pronominer (fx den, det, de, denne, dette, disse, sådan)

• Interrogative pronominer (fx hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke)

• Relative pronominer (fx som, der, hvad, hvis)

• Indefinitte pronominer (fx man, en, et, nogen, noget, nogle, ingen, intet, alle, enhver)

Lad os nu dykke ned i hver enkelt type.

Dyk Ned i Typerne: En Detaljeret Gennemgang af Danske Pronominer

Nu går vi i dybden med hver kategori, deres former og deres brug.

Personlige Pronominer: Kernen i Kommunikation

Disse er nok de mest brugte pronominer. De henviser til personer eller ting og bøjes efter person (1., 2., 3.), tal (ental, flertal) og kasus (subjektsform, objektsform).

Mød Dem: Jeg, Du, Han, Hun, Den, Det...

Subjektsform vs. Objektsform (f.eks. Jeg/Mig, De/Dem)

Dette er en klassisk fejlkilde! Reglen er dog simpel:

• Subjektsformen (jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de) bruges, når pronomenet er grundled (subjekt) i sætningen – altså den/det, der udfører handlingen.

  • Jeg spiser. (Jeg er subjekt).

  • Han elsker hende. (Han er subjekt).

  • De kommer senere. (De er subjekt).

• Objektsformen (mig, dig, ham, hende, den, det, os, jer, dem) bruges, når pronomenet er genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt), eller står efter en præposition (forholdsord).

  • Han ser mig. (mig er objekt).

  • Jeg giver ham bogen. (ham er hensynsled).

  • Kommer du med os? (os står efter præpositionen med).

  • Hun er højere end mig. (Efter sammenligningsord som end og som bruges objektsform).

Vigtigt: Især jeg/mig og de/dem volder problemer. Husk: "Peter og jeg går i biografen" (fordi "jeg" er en del af subjektet). "Gaven er til Peter og mig" (fordi "mig" står efter præpositionen til). "Det er dem, der har ringet" (fordi "dem" fungerer som subjektet i den underforståede sætning "dem har ringet", selvom det formelt set er prædikativ).

Den Særlige Brug af Den/Det vs. Han/Hun

• Han/Hun bruges primært om personer.

  • Manden går. Han er træt.

  • Kvinden synger. Hun har en smuk stemme.

• Den/Det bruges om ting, dyr, begreber og alt andet, der ikke er personer. Valget mellem den og det afhænger af substantivets grammatiske køn (fælleskøn/intetkøn).

  • Bilen (fk.) er rød. Den er hurtig.

  • Huset (ik.) er stort. Det er gammelt.

  • Katten (fk.) sover. Den er sød. (Man kan sige han/hun om kæledyr, man har et personligt forhold til).

Possessive Pronominer: Hvem Ejer Hvad?

Disse pronominer udtrykker ejerskab eller tilhørsforhold.

Former: Min, Din, Hans, Hendes, Dens, Dets, Vores, Jeres, Deres

*Den refleksive form (sin/sit/sine) bruges kun i 3. person og har en særlig regel, se nedenfor.

Bøjning efter Køn og Tal (Min bil, Mit hus, Mine bøger)

De possessive pronominer i 1. og 2. person ental (min, din) og den refleksive form (sin) bøjes i køn og tal efter det substantiv, de lægger sig til (det ejede).

• Min bil (bil = fk. ental)

• Mit hus (hus = ik. ental)

• Mine bøger (bøger = flertal)

• Din cykel (cykel = fk. ental)

• Dit arbejde (arbejde = ik. ental)

• Dine venner (venner = flertal)

• Sin hat (hat = fk. ental)

• Sit job (job = ik. ental)

• Sine sko (sko = flertal)

De øvrige former (hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres) er ubøjelige.

Den Store Udfordring: Sin/Sit/Sine vs. Hans/Hendes/Deres

Dette er en af de mest berygtede regler for mange! Sin/Sit/Sine bruges KUN i 3. person (ental og flertal), og KUN når ejeren er subjekt (grundled) i den samme sætning (eller ledsætning). Det viser altså tilbage på subjektet.

• Sin/Sit/Sine (Refleksivt possessivt): Ejeren = Subjektet i sætningen.
  
  
  

  • Peter (subjekt) elsker sin kone. (Konen er Peters)

  • Anna (subjekt) tager sit tørklæde på. (Tørklædet er Annas)

  • Børnene (subjekt) leger med sine biler. (Bilerne er børnenes)

  • Han siger, at han (subjekt i ledsætning) har glemt sin nøgle. (Nøglen er hans)

• Hans/Hendes/Dens/Dets/Deres (Ikke-refleksivt possessivt): Ejeren er IKKE subjektet i sætningen (eller peger på en helt anden person/ting).
  
  
  

  • Peter (subjekt) elsker hans kone. (Konen er en anden mands kone!)

  • Anna (subjekt) tager hendes tørklæde på. (Tørklædet er en anden kvindes)

  • Børnene (subjekt) leger med deres biler. (Bilerne er nogle andres biler - f.eks. forældrenes. Hvis bilerne var børnenes egne, skulle det være sine).

  • Jeg (subjekt) så Peter med hans hund. (Hunden er Peters - Peter er ikke subjekt).

Reglen er altså: Hvis ejeren er subjekt i sætningen -> brug sin/sit/sine. Hvis ejeren ikke er subjekt -> brug hans/hendes/dens/dets/deres.

Refleksive Pronominer: Når Handlingen Går Tilbage Til Subjektet

Disse pronominer bruges, når subjektet og objektet i en sætning er den samme person/ting – altså når subjektet udfører handlingen på sig selv.

Former: Mig, Dig, Sig, Os, Jer, Sig

Fokus på 'Sig' – Den Refleksive Form i 3. Person

Læg mærke til, at 1. og 2. person bruger de almindelige objektsformer (mig, dig, os, jer). Det særlige refleksive pronomen er sig, som bruges i både 3. person ental og flertal.

• Han barberer sig.

• Hun kigger på sig selv i spejlet.

• Firmaet udvikler sig hurtigt.

• De forbereder sig til eksamen.

Vigtigt: Bland ikke refleksive pronominer sammen med almindelige objektspronominer.

• Jeg vasker mig. (Refleksivt – jeg vasker mig selv)

• Jeg vasker den. (Objekt – jeg vasker f.eks. bilen)

• Hun ser sig selv. (Refleksivt)

• Hun ser hende. (Objekt – hun ser en anden kvinde)

Reciprokke Pronominer: Noget Man Gør Ved Hinanden

Disse udtrykker gensidighed – at en handling foregår mellem to eller flere parter.

Hinanden

Det vigtigste reciprokke pronomen er hinanden.

• Peter og Anna elsker hinanden. (Peter elsker Anna, og Anna elsker Peter).

• Vi hjælper hinanden. (Jeg hjælper dig, du hjælper mig).

• De taler ofte med hinanden.

Man kan også bruge udtryk som "hver især", men hinanden er det primære pronomen for gensidighed.

Demonstrative Pronominer: Udpegningens Kunst

Disse pronominer bruges til at udpege eller fremhæve bestemte personer, ting eller begreber.

Former: Denne/Dette/Disse, Den/Det/De der/her, Sådan...

• Denne/Dette/Disse: Udpeger noget nært i tid eller rum. Bøjes efter substantivets køn og tal.

  • Denne bog er spændende. (Bog = fk. ental)

  • Dette hus er nyt. (Hus = ik. ental)

  • Disse æbler er sure. (Æbler = flertal)

• Den/Det/De + (der/her): Udpeger ofte noget mere specifikt eller kontrasterende.

  • Jeg vil ikke have den (der), jeg vil have den her.

  • Det (der) er min bil.

  • De der er mine venner.

• Sådan/Sådant/Sådanne: Angiver type eller art.

  • Jeg har aldrig set sådan en bil før.

  • Det var sådant et vejr!

  • Vi laver ikke sådanne fejl.

• Hin/Hint/Hine: Mere gammeldags/højtideligt for "den/det/de dér" (fjernere). Bruges sjældent i daglig tale.

• Selv: Bruges forstærkende: Jeg gjorde det selv. Direktøren selv kom.

Interrogative Pronominer: Spørgeordene

Disse pronominer bruges til at indlede spørgsmål.

Former: Hvem, Hvad, Hvis, Hvilken/Hvilket/Hvilke

• Hvem: Spørger til personer.

  • Hvem kommer i aften? (Subjekt)

  • Hvem så du? (Objekt)

  • Hvem talte du med? (Efter præposition)

• Hvad: Spørger til ting, sager, begreber.

  • Hvad er det?

  • Hvad laver du?

• Hvis: Spørger til ejerskab.

  • Hvis cykel er det?

• Hvilken/Hvilket/Hvilke: Spørger til en bestemt ud af en mængde. Bøjes efter substantivets køn og tal.

  • Hvilken film skal vi se? (Film = fk. ental)

  • Hvilket svar er rigtigt? (Svar = ik. ental)

  • Hvilke bøger har du læst? (Bøger = flertal)

Relative Pronominer: Bindeled i Sætninger

Disse pronominer indleder relativsætninger (henvisende ledsætninger), der beskriver et foregående substantiv eller pronomen (korrelatet).

Former: Som, Der, Hvad, Hvis

• Der: Bruges når pronomenet fungerer som subjekt i relativsætningen.

  • Manden, der bor ved siden af, er flink. (der er subjekt for bor)

  • Jeg har købt en bog, der er meget spændende. (der er subjekt for er)

• Som: Kan bruges som subjekt (ligesom der), men bruges altid som objekt eller efter præposition. Mange foretrækker der som subjekt for variationens skyld, men som er aldrig forkert.

  • Manden, som bor ved siden af... (Subjekt - ok, men der er mere almindeligt)

  • Bogen, som jeg læser, er god. (som er objekt for læser)

  • Kvinden, som jeg talte med, var glad. (som står efter præpositionen med)

• Hvis: Udtrykker ejerskab i relativsætningen.

  • Jeg kender manden, hvis bil blev stjålet.

• Hvad: Bruges, når der henvises til en hel sætning eller et indefinit pronomen som alt eller intet.

  • Han kom for sent, hvad der irriterede chefen. (hvad henviser til hele sætningen "Han kom for sent")

  • Det er alt, hvad jeg ved.

Forskellen på Som og Der

Kort sagt: Der bruges kun som subjekt. Som kan bruges som subjekt, objekt og efter præposition. Det er god stil at bruge der som subjekt og som til de andre funktioner for at skabe variation.

Indefinitte Pronominer: De Ubestemte Størrelser

Disse pronominer henviser til uspecificerede eller ukendte personer, ting eller mængder. Det er en stor og varieret gruppe.

Man – Når Det Gælder Generelt

• Man: Bruges om personer generelt, "en uspecifik person", "folk". Svarer ofte til engelsk "one" eller passivkonstruktioner.

  • Man må ikke ryge her. (Folk generelt må ikke...)

  • Her kan man købe billetter. (Det er muligt at købe...)

  • Hvordan gør man det?

Nogen, Noget, Nogle – Den Positive Ubestemte

• Nogen: Bruges om personer (ental) og tællelige substantiver (fælleskøn ental).

  • Er der nogen hjemme? (Person)

  • Har du nogen god idé? (Idé = fk. ental)

• Noget: Bruges om utællelige substantiver (intetkøn ental) og som et selvstændigt pronomen ("noget").

  • Vil du have noget vand? (Vand = ik. ental, utælleligt)

  • Jeg skal lige købe noget.

• Nogle: Bruges om tællelige substantiver i flertal. Udtales ofte ["nåen"].

  • Jeg har nogle bøger, du kan låne. (Bøger = flertal)

  • Der kommer nogle gæster. (Gæster = flertal)

• Vigtigt: I spørgende og nægtende sætninger bruges nogen/noget/nogle ofte, hvor man på engelsk ville bruge "any".

Ingen, Intet, Ingen – Den Negative Ubestemte

Disse er de negerede (benægtende) former af nogen/noget/nogle.

• Ingen: Bruges om personer (ental) og tællelige substantiver (både fælleskøn ental og flertal).

  • Ingen ved det. (Person)

  • Jeg har ingen anelse. (Anelse = fk. ental)

  • Der er ingen fejl. (Fejl = flertal)

• Intet: Bruges om utællelige substantiver (intetkøn ental) og som et selvstændigt pronomen ("intet").

  • Jeg har intet valg. (Valg = ik. ental)

  • Der skete intet.

Andre Vigtige: Alle, Enhver, Begge, Selv...

• Alle/Alt: Henviser til helheden (flertal/utælleligt). Alle er glade. Jeg har spist alt.

• Enhver/Ethvert: Betyder "hver enkelt", "alle uden undtagelse". Enhver kan gøre det.

• Begge: Henviser til to. Begge piger er søde.

• Selv: Bruges forstærkende (se demonstrative pronominer).

• En/Et: Kan bruges ubestemt ligesom man, men mere specifikt ("en person"). En kan aldrig vide.

Almindelige Fejl: Undgå Disse Faldgruber med Pronominer

Selv modersmålstalende laver fejl med pronominer. Vær opmærksom på disse:

• Jeg/Mig og De/Dem: Forkert kasus, især efter præpositioner, 'end'/'som', og når pronomenet er del af et samlet subjekt/objekt.

• Sin/Sit/Sine vs. Hans/Hendes/Deres: Den klassiske fejl – at bruge hans/hendes/deres, hvor det burde være sin/sit/sine (fordi ejeren er subjekt).

• Possessiv-bøjning: At glemme at bøje min/din/sin efter det ejede substantivs køn og tal (~~min hus~~ -> mit hus).

• Nogen/Noget/Nogle: At blande disse former sammen, især udtalen af nogle ("nåen") kan forvirre skriftbilledet.

• Som/Der: At bruge som som subjekt konsekvent uden at variere med der, eller at bruge der som objekt (forkert).

Tips til at Få Styr på Danske Pronominer

Det kan virke overvældende, men med den rette tilgang kan du mestre de danske pronominer:

1. Lær Typerne at Kende: Forstå de grundlæggende kategorier og deres funktion. Hvad gør et possessivt pronomen? Hvad gør et relativt?

2. Fokusér på Kasus: Terp forskellen på subjekts- og objektsform (jeg/mig, du/dig, de/dem). Lav øvelser, hvor du skal indsætte den korrekte form.

3. Knæk Sin/Hans Koden: Brug tid på at forstå reglen om, hvornår sin/sit/sine bruges. Lav dine egne eksempelsætninger, der viser forskellen. Det er en af de vigtigste skillelinjer.

4. Læs og Lyt Aktivt: Læg mærke til, hvordan pronominer bruges i danske tekster, film og samtaler. Hvilke former bruges hvornår?

5. Øv Regelmæssigt: Lav grammatikøvelser specifikt rettet mod pronominer. Der findes mange gode ressourcer online og i grammatikbøger.

6. Få Feedback: Bed en lærer, tutor eller en bekendt, der er god til dansk, om at læse dine tekster igennem og påpege eventuelle fejl i pronomenbrugen. Lektiehjælp i dansk hos Toptutors er en oplagt mulighed.

Øvelse Gør Mester: Sådan Træner Du Pronominer

Systematisk træning er vejen frem. Her er nogle idéer:

• Indsætningsøvelser: Find eller lav øvelser, hvor du skal indsætte det korrekte pronomen (f.eks. jeg/mig, sin/hans, nogen/noget/nogle, som/der).

• Identifikationsøvelser: Læs en tekst og marker alle pronominer. Bestem typen af hvert pronomen (personligt, possessivt osv.) og dets funktion i sætningen.

• Omskrivningsøvelser: Omskriv sætninger ved at erstatte substantiver med pronominer.

• Oversættelsesøvelser: Oversæt sætninger fra dit modersmål til dansk (eller omvendt) med fokus på korrekt pronomenbrug.

• Brug Online Grammatiktrænere: Sider som grammatik.com eller sproget.dk har ofte interaktive øvelser.

Konklusion: Pronominer Behøver Ikke Være Hovedpine!

Pronominer er fundamentale byggesten i det danske sprog. Selvom de mange typer og regler kan virke uoverskuelige i starten, er de absolut til at lære. Nøglen ligger i at forstå deres funktion, lære de forskellige former og regler (især for kasus og refleksivitet/possessivitet) og øve sig systematisk.

Husk de vigtigste skelnen: Subjekt vs. objekt (jeg/mig), ejer er subjekt vs. ejer er ikke subjekt (sin/hans), refleksiv vs. ikke-refleksiv (vasker sig/vasker den). Med denne guide som opslagsværk og en god portion øvelse er du godt på vej til at mestre de danske stedord. Held og lykke!

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Danske Pronominer

1. Hvornår er det nu lige, man bruger 'mig' i stedet for 'jeg'?

Du bruger objektsformen 'mig' (og 'dig', 'ham', 'hende', 'os', 'jer', 'dem'), når pronomenet ikke er grundled (subjekt). Det vil sige, når det er genstandsled, hensynsled, står efter en præposition (fx "til mig") eller efter sammenligningsord som 'end' og 'som' (fx "større end mig"). 'Jeg' bruges kun som grundled (den der udfører handlingen).

2. Kan du give en helt simpel huskeregel for 'sin' vs. 'hans/hendes/deres'?

Ja: Peger ejerskabsordet tilbage på sætningens grundled? Hvis ja -> brug 'sin/sit/sine'. Hvis nej (peger på en anden end grundleddet) -> brug 'hans/hendes/deres'. Eksempel: "Manden (grundled) tog sin hat." (Hatten er mandens). "Jeg så manden med hans hat." (Hatten er mandens, men grundleddet er 'jeg').

3. Hvad er forskellen på 'nogen', 'noget' og 'nogle'?

'Nogen' bruges om personer og tællelige fælleskønsord i ental ("nogen mand", "nogen idé"). 'Noget' bruges om utællelige intetkønsord ("noget vand", "noget arbejde"). 'Nogle' (udtales "nåen") bruges om tællelige ord i flertal ("nogle bøger", "nogle mennesker").

4. Hvornår skal jeg bruge 'der' og hvornår 'som' i en relativsætning?

Du skal bruge 'som' (eller et andet relativpronomen), hvis det fungerer som objekt eller står efter en præposition i relativsætningen ("bogen, som jeg læste"; "manden, som jeg talte med"). Hvis det fungerer som subjekt, kan du bruge både 'der' og 'som' ("manden, der kom" / "manden, som kom"). Mange foretrækker 'der' som subjekt for variation.

5. Hvad er forskellen på 'den/det/de' som personligt og demonstrativt pronomen?

Som personligt pronomen erstatter 'den/det' navneord i fælleskøn/intetkøn ("Bilen er rød. Den er hurtig."). Som demonstrativt pronomen bruges 'den/det/de' (ofte med 'her' eller 'der') til at udpege noget specifikt ("Jeg vil have den der, ikke den her."). Det demonstrative bruges altså mere aktivt til at pege.