Det er 1944, og på gaderne i København hænger tyske SS-hverveplakater med vikinger og korsfarere. Det er et tidligt og berømt eksempel på historiebrug: fortidsbilleder trukket ind i nutiden for at legitimere noget. Plakaterne viser Waffen-SS-soldater marcherende mod øst med middelalderlige korsfarere i baggrunden og Dannebrog vajende fra himlen. Hvad har middelalderlige korsfarere egentlig at gøre med nazi-Tysklands krigsførelse? Ingenting, hvis du kigger på kendsgerningerne. Alt, hvis du kigger på, hvad plakaten forsøger at opnå: den kobler en heroisk fortælling fra fortiden til en handling i nutiden for at skabe legitimitet, identitet og opbakning.

Begrebet historiebrug dækker præcis det: den måde, mennesker og samfund udvælger og bruger viden om fortiden for at fremme bestemte interesser i nutiden. Det er ikke kun politikere og historikere, der gør det. Du bedriver selv historiebrug, når du synger nationalsange på Grundlovsdag, griner af en historisk meme eller streamer en vikinge-serie. I denne guide får du et komplet overblik over alle former for historiebrug, konkrete danske eksempler på hver type og en trin-for-trin analysemodel, du kan bruge direkte til eksamen i folkeskolen og gymnasiet.

Hvad er historiebrug?

Fortiden er alt det, der nogensinde er sket. Historien er vores fortolkning af fortiden. Og historiebrug er det, der sker, når nogen bevidst eller ubevidst vælger bestemte dele af fortiden frem for andre for at nå et bestemt mål. Skellet er vigtigt: mens historieformidling og historiografi handler om at beskrive, hvad der skete og hvordan det skete, fokuserer historiebrug på, hvorfor en bestemt fortidsfremstilling bruges her og nu.

Nøglebegreb

Historiebrug

Historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra historien med henblik på at fremme bestemte interesser af politisk, moralsk, identitetsmæssig eller underholdningsmæssig art.

Eksempel: En politiker, der i en forsvarstale citerer besættelsestiden for at argumentere for øget militærbudget, bedriver politisk historiebrug.

Definitionen peger på noget vigtigt: al historiebrug er selektiv. Ingen fortæller hele fortiden på én gang. Valget om, hvad der fremhæves, og hvad der lades ude, er altid styret af et formål. Det gælder for historikeren, der skriver en afhandling, for politikeren, der citerer en begivenhed i en tale, og for reklamemanden, der putter bondekoner og hesteæbler ind i en mejleri-reklame for at signalere tradition og tryghed. Ifølge danmarkshistorien.lex.dk aktualiseres historiebrug, når bestemte grupper ved bestemte lejligheder gør brug af historien som led i skabelsen af en særlig historiebevidsthed og identitet.

De seks former for historiebrug

Den svenske historiker Klas-Göran Karlsson udviklede i bogen 'Historien är nu: En introduktion till historiedidaktiken' (1999) den mest udbredte typologi for historiebrug: seks kategorier, der beskriver de forskellige formål, historien kan tjene. Typerne er ikke vandtætte; den samme fortælling kan sagtens trække på to eller tre af dem på én gang, og det er netop dét, der gør begrebet nyttigt til analyse.

TypeFormålDansk eksempel
VidenskabeligFaglig forståelse og forklaring af fortidenSaxos Gesta Danorum, moderne historikeres afhandlinger
EksistentielSkabe fælles identitet og tilhørsforholdGrundlovsdagen, vikinge-identitet som dansk kulturarv
MoralskHyldest, forsoning eller fordømmelseUndskyldninger for koloniale overgreb, mindehøjtideligheder
Ideologisk/legitimerendeUnderstøtte en politisk opfattelse eller legitimere en beslutningSS-plakater med vikinger, partipolitiske taler om besættelsen
Kommerciel/underholdendeUnderholde eller sælge et produktVikings-serien, Assassin's Creed, historiske reklamer
Ikke-brugUdslete eller fortrænge visse elementer fra fortidenHitlers bunker under en P-plads, omdøbning af gadenavne

Ud over disse seks kategorier nævner den danske historiker Niels Kayser Nielsen i 'Historiens forvandlinger' (2010) også begrebet banal historiebrug: den ubevidste, hverdagsagtige brug af historien. Når du passerer en middelalderkirke i bybilledet uden at tænke over det, bruger et gammelt slang eller spiser æbleskiver juleaften, deltager du i en historiebrug, du knap nok registrerer. Legitimerende historiebrug er en nært beslægtet underkategori af den ideologiske: historien bruges specifikt til at retfærdiggøre en eksisterende magtstruktur eller en aktuel politisk beslutning ved at vise, at den har historisk fortilfælde.

Videnskabelig historiebrug

Saxo Grammaticus, der skrev Gesta Danorum i slutningen af 1100-tallet, var ikke blot en kronikør af historien. Som danmarkshistorien.lex.dk fremhæver, arbejdede Saxo aktivt for at tilbagedatere alliancen mellem folk og konge og dermed modvirke den 'kongen-af-Guds-nåde'-ideologi, der bredte sig i hans samtid. Han brugte historien som argument for en bestemt forståelse af kongemagtens legitimitet. Det er videnskabelig historiebrug i praksis, selv om Saxo selv ikke ville have kaldt det sådan.

Videnskabelig historiebrug er det, der foregår, når historikere med fagets metoder fortolker og forklarer fortiden og sætter den i relation til nutiden. Den adskiller sig fra andre former ved at stille sig selv eksplicitte metodiske krav: kildekritik, kontekstualisering og transparens om usikkerhed. Men selv den mest stringente videnskabelige historiker kan ikke undgå at vælge, hvad der undersøges, og ud fra hvilke begreber. Valget er altid der, det er bare mere åbent og begrundet end i politikkens verden.

Et nutidigt eksempel er diskussionen om, hvordan Danmarks koloniale fortid skal fortolkes og formidles. Historikere er uenige om vægtningen og fortolkningerne, og disse faglige diskussioner er selv historiebrug. Det afgørende er ikke, om videnskabelig historiebrug er 'objektiv' i absolut forstand, men om den er metodisk begrundet og åben om sine valg.

Eksistentiel historiebrug

Tænk på, hvorfor vi fejrer Grundlovsdag den 5. juni. Det handler ikke udelukkende om en forfatningstekst fra 1849. Det handler om at fejre en fortælling om os som frit folk, om demokratiets rødder i dansk jord, om en særlig national identitet. Når skoleelever synger og familier samles i det grønne med kaffe og æbleskiver, bruger de historien til at sige noget om, hvem de er som danskere. Det er identitetsskabende historiebrug, kaldet eksistentiel historiebrug.

Eksistentiel historiebrug opstår, når historien bruges til at skabe og styrke fællesskabsfølelse, solidaritet og en fælles identitet. Det er på baggrund af eksistentiel historiebrug, at nationer opstår og opretholdes. Vikingetidens heroiske billeder, der fylder museer, turiststeder og TV-serier, er et nutidigt eksempel: vi bruger forestillingen om de eventyrlige nordboere til at sige noget om, hvem vi danskere er, og hvad vi er stolte af. Ingen af de historiske vikinger bad om den rolle. Det er os, der tildeler dem den.

Et tredje dansk eksempel er brugen af besættelsestidens modstandsbevægelse. Forestillingen om danskerne som et modigt, samlet folk, der stod imod nazismen, er langt stærkere i den populære historiebevidsthed end i den egentlige forskning. Det er eksistentiel historiebrug: vi fremhæver det, der styrker vores nationale selvforståelse, og tojer det, der komplicerer billedet, ned.

Moralsk historiebrug

Spørgsmålet er ikke, om noget skete, men hvad vi skal gøre ved det nu. I 2004 undskyldte den danske statsminister for de overgreb, som Danmark begik i forbindelse med tvangsflytningen af grønlandske børn i 1950'erne. Fortiden blev trukket frem, ikke for at forsvare den, men for at fordømme den og give oprejsning. Det er moralsk historiebrug: en fortidshændelse fremhæves for at skabe forsoning, vise anger eller hylde dem, der led.

Men moralsk historiebrug kan også gå den anden vej. Otto Baches maleri fra 1882, 'De sammensvorne rider fra Finderup Lade', er et bestillingsværk til Frederiksborgmuseet og bruger dramatik og komposition til at sætte bestemte historiske personer i et bestemt lys. Sandheden er underordnet funktionen. Det er netop grunden til, at kildekritik er afgørende: du skal altid spørge, hvem der har skabt en kilde, og hvad der var i det for afsenderen.

Fælles for al moralsk historiebrug er, at den vurderer fortiden ud fra nutidens værdier. Det er i sig selv problematisk: fortiden kendte ikke vores etik, og det er et anachronisme at dømme fortidige aktører efter nutidens normer. Det betyder ikke, at moralsk historiebrug er forkert, men at den altid kræver en bevidsthed om dette spændingsfelt.

Ideologisk historiebrug

Brug for lektiehjælp?

Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Start med en gratis prøvetime uden binding.

Få en gratis prøvetime

SS-hverveplakaten fra 1944 forbinder de ariske SS-soldater med middelalderens korsfarere og vikingernes krigeridentitet for at understøtte en nazistisk ideologi om et historisk folkefællesskab. Historien er her ikke trukket frem for at forklare eller hylde, men for at retfærdiggøre en politisk og ideologisk holdning. Det er ideologisk historiebrug, og eksemplet er en af de mest brugte analysekilder i dansk historieundervisning.

Ideologisk historiebrug findes i dag på alle sider af det politiske spektrum. Besættelsestiden bruges som argument for forsvarspolitik: demokratiske politikere trækker den frem for at argumentere for NATO-forpligtelser, mens kritikere af militær intervention foretrækker at citere Vietnam eller Afghanistan. Begge trækker på faktuel historie, men med modsat fortegn. Vil du forstå konteksten for disse referencer, kan du læse mere om 2. verdenskrig og besættelsestiden.

Legitimerende historiebrug er en nær variant: historien bruges til at retfærdiggøre en specifik beslutning ved at vise, at den har historisk fortilfælde. Det tyske sejrsmonument på Dybbøl Banke, der mindede danskerne om nederlaget i 1864, var et tydeligt tilfælde: monumentet legitimerede den tyske tilstedeværelse i området ved at gøre sejren til et historisk faktum, der stod mejslet i bronze.

Kommerciel og underholdende historiebrug

Har du set Vikings-serien? Den bruger nordisk fortid som ramme for dramaer, intriger og spektakulære slag, men dens mål er ikke historisk præcision: det er at lave et underholdende produkt. Historikeren Klas-Göran Karlsson skriver om kommerciel historiebrug, at det ikke er historien i sig selv, men dens konnotationer til autenticitet, kultur og tradition, der kan bidrage til at øge efterspørgslen på et produkt.

Film, TV-serier, computerspil og reklamer er alle eksempler på kommerciel og underholdende historiebrug. De kræver ikke historisk nøjagtighed, de kræver, at historien virker interessant og troværdig nok til at opnå sit formål. Problemet opstår, når seere begynder at forveksle underholdningshistorien med videnskabelig historieskrivning. En serie som Vikings siger mere om 2010'ernes romantisering af nordisk krigerkultur end om, hvad vikingerne rent faktisk foretog sig. Det er ikke en fejl ved serien, det er et kendetegn ved genren.

Ikke-brug af historien

I dag er det sted i Berlin, hvor Hitlers bunker lå under 2. verdenskrig, en grå, anonym parkeringsplads. Der er ingen mindeplade, ingen skilt. Det er ikke tilfældig glemsomhed: fra politisk side ønskede man efter krigen ikke at skabe et valfartssted for neo-nazister. Resultatet er et klassisk eksempel på ikke-brug, altså historiebrug ved bevidst udeladelse og fortrængelse.

Ikke-brug sker, når bestemte begivenheder, mindesmærker eller navne bevidst fjernes, glemmes eller nedtones. I Odense skiftede Prøjservej navn til Bjørnemosevej efter 2. verdenskrig, fordi beboerne ikke ønskede at bo på en vej opkaldt efter Prøjsen. I Grønland fjernede Stednavneudvalget i 1996 alle danske stednavne, herunder Godthåb, til fordel for de grønlandske. Og i dansk historieformidling har der i årtier været en tendens til at undlade at fortælle, at mere end 6.000 danskere frivilligt meldte sig til Frikorps Danmark under besættelsen.

Valget om, hvad vi ikke fortæller, er ligeså meget historiebrug som valget om, hvad vi fremhæver. Ikke-brug er sjældnere synlig end andre former for historiebrug, netop fordi den handler om fraværet, men når du som historiker eller elev spørger 'hvad er udeladt her?', begynder du at arbejde kritisk med historiebrug på det højeste faglige niveau.

Historisk bevidsthed

Nøglebegreb

Historisk bevidsthed

Historisk bevidsthed er bevidstheden om samspillet mellem fortidsfortolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning. Det handler ikke blot om at kende fakta fra fortiden, men om at forstå, at vi alle er 'historieskabte' (formet af de historiske begivenheder vi er opvokset i) og 'historieskabende' (med til at forme fremtiden med vores valg og handlinger).

Eksempel: Når du gennemskuer, at en politicians besættelses-citat er ideologisk historiebrug frem for et neutralt historisk faktum, bruger du din historiske bevidsthed.

Historiebrug og historisk bevidsthed hænger uløseligt sammen. Som UVMs vejledning til Historie B fastslår, er historisk bevidsthed ikke blot at have viden om fortiden, men at forstå nutiden i mødet med fortiden. Din historiebevidsthed bestemmer, hvilken historiebrug du er modtagelig for, og hvilken du afviser. Kan du se SS-plakatens strategi, er det fordi din historiske bevidsthed giver dig redskaberne til at gennemskue den. Uden den historiske viden og sans for sammenhæng ville plakaten måske blot virke overbevisende.

Historisk bevidsthed er altså forudsætningen for kritisk historiebrug. Det er et kernebegreb i Forenklede Fælles Mål for historie i folkeskolen og i læreplanen for gymnasiet, og det optræder direkte i eksamensopgaver. At du kan koble historiebrug til historisk bevidsthed, er et af de tegn, der adskiller en god besvarelse fra en fremragende.

Sådan analyserer du historiebrug trin for trin

Til eksamen i folkeskolen og gymnasiet er du ofte nødt til at identificere og analysere historiebrug i en konkret kilde: en plakat, en tale, et monument eller en film. Analysen følger typisk en fast rækkefølge, som du kan bruge som en intern tjekliste:

  1. 1

    Identificer afsenderen

    Hvem har skabt kilden? Hvornår? Hvad er deres baggrund og interesser? En plakat fra SS-hvervningskontoret i 1944 har fundamentalt andre interesser end en akademisk afhandling fra Saxo Grammaticus.

  2. 2

    Beskriv historiebrugen

    Hvilke historiske begivenheder, personer eller perioder trækkes frem? Hvad udelades bevidst? At spørge til fraværet er mindst ligeså vigtigt som at beskrive nærværet.

  3. 3

    Identificer typen

    Hvilken af Karlssons seks former passer bedst: videnskabelig, eksistentiel, moralsk, ideologisk, kommerciel/underholdende eller ikke-brug? Husk, at det godt kan være flere typer på én gang.

  4. 4

    Bestem formålet

    Hvad ønsker afsenderen at opnå med historiebrugen? Legitimere en handling, kritisere nogen, skabe identitet, underholde eller sælge noget?

  5. 5

    Vurder modtageren

    Hvem er kilden henvendt til? Hvilken historisk viden forudsætter afsenderen, at modtageren har? Hvilken historiebevidsthed spiller afsenderen på?

  6. 6

    Formuler din konklusion

    Hvad siger historiebrugen om den samtid, den er skabt i? Her er det oplagt at koble til begrebet historisk bevidsthed for at vise faglig dybde.

Eksempelopgave

Analyser historiebrug i SS-hverveplakaten fra 1944, der viser Waffen-SS-soldater marcherende mod øst med middelalderlige korsfarere og Dannebrog i baggrunden.

Vis løsning
  1. 1

    Afsenderen

    Kilden er skabt af det tyske SS-hvervningskontor i København i 1944. Interessen er klar: at rekruttere danskere til Waffen-SS på et tidspunkt, da modstanden mod nazisterne voksede markant i Danmark.

  2. 2

    Historiebrugen

    Plakaten trækker på korsfarertidens kampbilleder og vikingernes krigeridentitet. Den udelader fuldstændig enhver historisk kontekst om, hvad disse perioder rent faktisk indeholdt, og hvad der adskilte dem fra nazismens projekt.

  3. 3

    Typen

    Det er primært ideologisk historiebrug, der understøtter en nazistisk ideologi om et arisk folkefællesskab. Der er tillige et eksistentielt element: historien bruges til at konstruere et historisk fællesskab mellem danskere og tyskere.

  4. 4

    Formålet

    Formålet er legitimerende historiebrug: at give hvervningen en heroisk historisk ramme og fremstille kampen mod øst som en naturlig fortsættelse af et æreværdigt historisk mønster.

  5. 5

    Konklusion og historisk bevidsthed

    Plakaten afslører, at det i 1944 var nødvendigt at aktivere stærke historiske billeder for at retfærdiggøre et valg, de færreste ville tage frivilligt. Den historiebevidsthed, plakaten spiller på, er forestillingen om nordiske folk som historisk forbundne krigere: en konstruktion, som kun virker, hvis modtageren ikke kender den egentlige historiske kontekst.

Historiebrug til eksamen

Historiebrug er et centralt begreb i historieundervisningen fra udskolingen og op i gymnasiet. Til eksamen på STX, HHX og HTX vil du typisk møde det som del af en kildeanalyse, hvor du får en primærkilde og skal analysere, hvilken historiebrug der er tale om. I folkeskolen indgår begrebet fra de ældste klasser som en måde at arbejde med historiens relevans og kritisk tænkning.

Du skal ikke blot identificere typen, men argumentere for det med konkrete eksempler fra kilden. Forbind altid historiebrugen til afsenderens samtid og det formål, afsenderen forsøger at opnå. Vil du vise ekstra faglig dybde, kobler du historiebrugen til begrebet historisk bevidsthed. Mangler du hjælp til at øve disse analyser, tilbyder Toptutors' lektiehjælp i historie certificerede historielærere, der kan gennemgå konkrete analyseopgaver med dig. Gratis prøvetime, ingen binding.

Eksamenstip

De seks former for historiebrug er et analyseværktøj, ikke en facitliste. Det vigtige er ikke at sætte den rigtige etiket, men at begrunde, hvorfor du mener, det er den type, med konkrete eksempler fra kilden.

Quiz

Test dig selv: Historiebrug

0/5 besvaret

Svar på spørgsmålene og se, om du har styr på de vigtigste begreber.

1. Hvem udviklede de seks kategorier for historiebrug, som bruges i dansk historieundervisning?

2. En politiker bruger besættelsestiden som argument for at øge forsvarsbudgettet. Hvilken type historiebrug er det primært?

3. De seks former for historiebrug er gensidigt udelukkende: en kilde kan kun tilhøre én type ad gangen.

4. Hitlers bunker i Berlin er i dag en anonym parkeringsplads uden mindeplade. Hvilken type historiebrug illustrerer dette bedst?

5. Hvad er historisk bevidsthed?

Ofte stillede spørgsmål om historiebrug

Hvad er de 6 former for historiebrug?
De seks former er: videnskabelig (faglig forklaring med metodiske krav), eksistentiel (skabe fælles identitet og tilhørsforhold), moralsk (fordømmelse, forsoning eller hyldest), ideologisk (understøtte en politisk opfattelse), kommerciel og underholdende (underholde eller sælge) og ikke-brug (slette, fortrænge eller udelade historiske elementer).
Hvad er forskellen på historiebrug og historiemisbrug?
Historiebrug er et neutralt begreb for al brug af fortiden til et nutidigt formål. Historiemisbrug bruges om historiebrug, der bevidst forfalsker historien eller direkte krænker almenmenneskelige rettigheder, fx holocaustbenægtelse. Begrebet historiemisbrug er dog omdiskuteret, fordi det forudsætter et privilegeret sted, hvorfra man kan afgøre, hvad der er 'misbrug'.
Hvad er eksistentiel historiebrug?
Eksistentiel historiebrug er, når historien bruges til at skabe og styrke en fælles identitet og fællesskabsfølelse. Fejringen af Grundlovsdag, brugen af vikinge-imagery i dansk turisme og kultur og ideen om danskerne som et demokratisk folk er alle eksempler på eksistentiel historiebrug. Det kaldes også identitetsskabende historiebrug.
Hvad er ikke-brug?
Ikke-brug er historiebrug ved udeladelse: bestemte begivenheder, mindesmærker eller navne fjernes, glemmes eller nedtones bevidst. Eksempler er Hitlers bunkers P-plads i Berlin, omdøbningen af Prøjservej i Odense efter 2. verdenskrig og tendensen til at undlade at fortælle om danskere i Frikorps Danmark.
Hvordan analyserer man historiebrug til eksamen?
Start med at identificere afsenderen og konteksten. Beskriv, hvilken historisk viden der trækkes frem, og hvad der udelades. Identificer typen (en eller flere af Karlssons seks kategorier) og begrund valget med konkrete eksempler fra kilden. Bestem formålet, vurder modtageren og afslut med at koble til begrebet historisk bevidsthed for ekstra faglig dybde.