1. verdenskrig: årsager, forløb og konsekvenser

August 1914. Tyske soldater marcherer mod vest under folkejubel med blomster stukket i geværerne og en fast overbevisning: krigen er overstået inden jul. Ingen forestillede sig, at 1. verdenskrig ville vare fire år og koste over 10 millioner soldaters liv. Det, der startede som en lokal konflikt på Balkan, udviklede sig til den mest ødelæggende krig verden hidtil havde set, og dens konsekvenser præger Europas landkort den dag i dag.

Bag det ene skud i Sarajevo lå fire årtiers ophobede spændinger: et eskalerende våbenkapløb, rivaliserende alliancesystemer og en nationalisme, der var ved at splitte kontinentet. Denne guide giver dig overblik over årsagerne forklaret med MANOR-modellen, krigens forløb fra skyttegravene på vestfronten, Danmarks neutralitet, Sønderjyllands særstilling og hvad Versailles-traktaten i 1919 betød for Europa. Perfekt til eksamensforberedelse i folkeskole og gymnasium. Har du brug for personlig hjælp, tilbyder Toptutors lektiehjælp i historie med over 1.000 certificerede undervisere og en gratis prøvetime.

Hvad var 1. verdenskrig?

Da krigen brød ud i august 1914, var samtlige europæiske stormagter inden for to måneder trukket ind i konflikten. Ententemagterne talte Frankrig, Rusland og Storbritannien samt Japan; fra april 1917 kom USA til. Over for dem stod Centralmagterne, anført af Deutschland og Østrig-Ungarn med Osmannerriget og Bulgarien som vigtige allierede. Opdelingen fulgte et alliancesystem bygget op over årtier, der fungerede som dominobrikker: angreb man ét land, rykkede alle dets allierede automatisk ud.

Ifølge Gyldendals encyklopædi på lex.dk kan betegnelsen 'verdenskrig' diskuteres, da de vigtigste aktører og slagpladser var europæiske. Krigen kostede over 16 millioner mennesker livet og efterlod 22 millioner sårede. Den industrielle krigsførelse med maskingeværer, artilleri og giftgas forvandlede det, alle forventede ville blive en hurtig, heroisk krig, til fire år med et uigennemtrængeligt system af skyttegrave og massedød.

Årsagerne til 1. verdenskrig: MANOR-modellen

Hvad fik et enkelt attentat til at trække hele Europa ud i krig? Svaret kræver, at du ser på fem samtidige strukturelle faktorer, som historikere samler under MANOR-modellen. Modellen er et godt redskab til eksamen, fordi den skiller årsagerne fra den udløsende begivenhed og viser, at krigen havde dybe rødder langt forud for 1914.

Militarismen var langt fra abstrakt. Den danske historiker Nils Arne Sørensen beskriver i bogen 'Den store krig', citeret på Faktalink, at mange europæiske ledere vidste, at spændingerne kunne føre til krig, men troede, at krigen ville blive kort og håndterbar. Den tyske hærledelse gik eksempelvis ud fra, at en lynhurtig sejr over Frankrig via den såkaldte Schlieffen-Plan efterfulgt af en hurtig vending mod Rusland ville afgøre tingene inden vinteren 1914. Alliancernes kædeeffekt ødelagde den beregning fra dag ét.

Nationalismen spillede en særlig rolle på Balkan, hvor Serbien drømte om at samle alle sydslaver i én stat, en direkte trussel mod Østrig-Ungarns multietniske rige. Oprustningen betød, at alle store hære var mobiliseringsklar og trænede til offensivkrig, og da alliancerne trak dem ind, var der ingen diplomatisk bremse stærk nok til at stoppe dem. Rivaliseringen om kolonier, særligt i Afrika, havde desuden skabt dyb mistillid mellem stormagterne allerede årtier inden 1914.

Mordet i Sarajevo og julikrisen 1914

Den 28. juni 1914 kører Franz Ferdinand, tronfølger til den østrig-ungarske trone, i en åben bil igennem Sarajevos gader. Et første attentatforsøg med en bombe mislykkedes. Men da chaufføren vender forkert og bilen stopper uventet foran en butik, er Gavrilo Princip, et 19-årigt medlem af den nationalistiske gruppe Den Sorte Hånd, pludselig kun få meter væk. Han affyrer to skud. Franz Ferdinand og hans kone Sophie dør af sårene. Det skud, der lød i Sarajevo, satte en kædereaktion i gang, som ingen magtfuld mand i Europa formåede at stoppe.

1. 1

   28. juni 1914: Attentatet i Sarajevo

   Gavrilo Princip skyder Franz Ferdinand og Sophie. Østrig-Ungarn giver Serbien skylden og søger rygdækning hos Deutschland.

2. 2

   23. juli 1914: Ultimatum til Serbien

   Østrig-Ungarn fremsender et bevidst uantageligt ultimatum til Serbien med krav, der bl.a. ville give østrigske myndigheder ret til at efterforske på serbisk jord.

3. 3

   28. juli 1914: Krig mod Serbien

   Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig. Rusland begynder mobilisering som garanten for Serbiens sikkerhed. Kædereaktion aktiveres.

4. 4

   1. august 1914: Deutschland mod Rusland

   Rusland har mobiliseret. Deutschland erklærer Rusland krig og aktiverer Schlieffen-Planen: lynangreb på Frankrig via Belgien, derefter mod Rusland.

5. 5

   3.-4. august 1914: Vestfronten åbner

   Deutschland erklærer Frankrig krig og invaderer det neutrale Belgien. Storbritannien erklærer Deutschland krig. 1. verdenskrig er nu en realitet for alle europæiske stormagter.

Det, der burde have været en lokal balkankrig, eskalerede fordi alliancerne fungerede som dominobrikker. Nils Arne Sørensen påpeger i 'Den store krig', at det var et enormt indviklet diplomatisk spil. De fleste beslutningstagere regnede med, at det ville forblive en lille lokal krig, men alliancesystemet forhindrede det: ingen enkelt statsmand var stærk nok til at bryde ud af de bindende forpligtelser, der trak dem alle ind.

Skyttegravskrigen på vestfronten

Generalerne troede, de kæmpede forrige krigs krig. Den tyske Schlieffen-Plan byggede på en lynhurtig sejr over Frankrig, selve tidsplanen sagde seks uger, og en derefter hurtig vending mod Rusland mod øst. Men den franske hær gik til modangreb ved Marne-floden allerede i september 1914, og den tyske fremrykning standsede. Begge sider gravede sig ned for at konsolidere. Det, de troede var midlertidigt, endte med at vare fire år.

Inden efteråret 1914 var frontlinjen stivnet. Fra Den Engelske Kanal til den schweiziske grænse strakte sig næsten 700 kilometer med udgravede skyttegrave på begge sider. Ifølge Nationalmuseets materiale om Første Verdenskrig levede soldaterne med håndgranater, giftgas, luftangreb og kilometervis af pigtråd. Maskingeværer med op til 600 skud i minuttet gjorde ethvert fremstød til et potentielt massemord.

I alt 40.000 kilometer skyttegrave blev udgravet langs vestfronten i løbet af krigen. Giftgas, første gang brugt af Deutschland ved Ypres i foråret 1915, tilføjede endnu et lag af rædsel. Nye teknologier som kampvogne og forbedrede flyvemaskiner forsøgte at bryde stilstanden, men skyttegravssystemet holdt til krigens absolutte slutfase i 1918.

De store slag: Verdun og Somme 1916

En million ofre. Det er den omtrentlige pris for to slag, der begge fandt sted i 1916 og siden er blevet synonyme med 1. verdensgrigs meningsløse blodbad. Ingen af dem afgørede krigen. Begge efterlod slagmarker, der bogstaveligt talt var mættet med blod.

Slag ved Verdun varede ti måneder og er siden blevet et symbol på skyttegravskrigens meningsløshed. Den tyske plan var at lokke den franske hær ind i et slag, den ikke kunne trække sig ud af, og påføre den tab, Frankrig ikke kunne erstatte. Det lykkedes for begge sider. Slag ved Somme, indledt med en uges tungt artilleribombardementer af de tyske stillinger, skulle bryde igennem den tyske linje. Bombardementet ødelagde ikke stillingerne, og de britiske soldater, der steg op af skyttegravene den 1. juli 1916, løb direkte ind i maskingeværild. 57.000 britiske tab på slagets første dag, heraf 19.000 døde, er den britiske hærs mest tabsrige dag i historien.

Dansksindede sønderjyder, tvangsindkaldt i den tyske hær, kæmpede ved begge slag. Regiment 84 fra Nordslesvig tjente ved Verdun. Som historiker Claus Bundgård Christensen dokumenterer i bogen 'Danskere på Vestfronten 1914-1918', og som DR beskriver, skrev sønderjyden Mathias Møller hjem om et inferno så grufuldt, at ingen, der ikke selv har oplevet det, kan forestille sig det.

Danmarks neutralitet og sønderjydernes skæbne

Belgien erklærede sig neutralt i 1914. Det forhindrede ikke Deutschland i at invadere landet samme sommer. Alligevel lykkedes det Danmark at holde sig ude af 1. verdenskrig. Strategien var ikke alene militær afskrækkelse, men noget langt mere subtilt: at gøre sig uundværlig for begge krigsmagter som handelsnation, snarere end et militærstrategisk mål, der var værd at angribe.

Den danske regering under udenrigsminister Erik Scavenius valgte en streng neutralitetspolitik. Ifølge danmarkshistorien.dk (lex.dk) var strategien at overbevise begge krigsmagter om, at et neutralt Danmark var mere nyttigt end et besat. 60.000 soldater mobiliseredes som sikringsstyrke, den danske marine minerede de danske farvande, og på det diplomatiske plan balancerede regeringen hårfint mellem deutsch og britisk pres. Kun seks europæiske lande holdt sig helt uden for krigen: Spanien, Schweiz, Holland, Norge, Sverige og Danmark.

For sønderjyderne var situationen en helt anden. Sønderjylland hørte dengang under Deutschland, og tusindvis af dansksindede sønderjyder blev tvangsindkaldt til den tyske hær. Over 5.000 af dem mistede livet i en krig, de ikke ønskede at kæmpe. Billeder fra krigen viser dansksindede sønderjyder i skyttegrave på østfronten med dansksprogede aviser som Flensborg Avis og Dybbøl Posten. En stille markering af den identitet, de var tvunget til at skjule i uniform.

Krigens slutning og Versailles-traktaten

Den 11. november 1918 klokken 11:00. Af historiske årsager ønskede sejrherrerne, at krigen sluttede på det 11. minut af den 11. time på den 11. dag i den 11. måned. De krigstrætte soldater på begge sider vidste det, og mange fortsatte med at skyde til den absolutte sidstsekund inden stilheden sænkede sig over vestfronten. Herefter var ni millioner soldater dræbt og 22 millioner sårede.

Våbenstilstanden sluttede kamphandlingerne, men krigen var formelt set ikke slut, før Versailles-traktaten blev underskrevet den 28. juni 1919, præcis fem år efter attentatet i Sarajevo. Traktaten var resultatet af fredskonferencen i Paris, hvor Frankrig, Storbritannien og USA sad ved bordet. Tysklands repræsentanter fik traktaten præsenteret og var ikke inviteret til at forhandle.

1. 1

   1. Krigsskyld (Artikel 231)

   Deutschland accepterede eneansvar for krigen og alle dens ødelæggelser. Den berygtede kriegsskyldsklausul skabte dyb bitterhed i den tyske befolkning.

2. 2

   2. Erstatning

   Deutschland pålagdes at betale 269 milliarder tyske guldmark i krigsskadeserstatning, en sum der belastede den tyske økonomi i årtier og bidrog til inflationen i 1920'erne.

3. 3

   3. Militær begrænsning

   Den tyske hær reduceredes til 100.000 mand. Intet flyvevåben, ingen ubåde. Deutschland skulle aflevere størstedelen af sin krigsflåde.

4. 4

   4. Territoriale tab

   Deutschland mistede Alsace-Lorraine til Frankrig, dele af Polen og Nordslesvig til Danmark efter folkeafstemning. I alt mistede Deutschland ca. 13 pct. af sit territorium.

5. 5

   5. Folkeforbundet oprettes

   Et nyt internationalt organ til fredelig konfliktløsning, Folkeforbundet, oprettedes som forgænger for FN. USA undlod dog at tiltræde, hvilket svækkede det markant.

Ifølge museumsinspektør René Rasmussen fra Grænseforeningen indeholdt Versaillesfreden både gode og hårde elementer. Princippet om folkenes selvbestemmelsesret, indsat af USA's præsident Woodrow Wilson, var konstruktivt. Men de hårde betingelser skabte dyb bitterhed i Deutschland og lagde kimen til det, der fulgte. Læs mere om sammenhængen i vores artikel om 2. verdenskrig.

Konsekvenser: Europa forandres

Europas landkort i 1920 lignede næsten ikke landkortet fra 1914. Fire store kejserriger var faldet, og i stedet opstod en ny europæisk verdensorden. Det Tyske Kejserrige, Østrig-Ungarn, det Russiske Tsarrige og Det Osmanniske Rige kollapsede alle som konsekvens af krigen. Nye nationalstater opstod: Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Østrig, Jugoslavien og de baltiske stater. Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, delvist muliggjort af krigen, skabte verdens første kommunistiske stat, Sovjetunionen.

For Danmark var konsekvensen konkret og historisk positiv: Genforeningen med Sønderjylland. Versailles-traktatens princip om folkenes selvbestemmelsesret betød folkeafstemning i de slesvigske grænseegne. Nordslesvig stemte overvældende for at vende tilbage til Danmark, og den 15. juni 1920 kørte kong Christian X til hest over den nye grænse. Grænsen, der siden 1864 var gået ved Kongeåen, rykkede nu til Kruså. Det er den grænse, vi kender i dag. Mere om, hvad der skete for Danmark to årtier senere, finder du i vores artikel om besættelsen.

Men de hårde Versaillesvilkår lagde grunden til det, der fulgte. Mange europæiske historikere kalder 1. verdenskrig for urkatastrofen, fordi fredsslutningen ikke fjernede de grundlæggende spændinger i Europa. Den tyske gæld, den militære ydmygelse og krigsskyldsklausulen gav næring til bitterhed og nationalisme. Kombineret med den globale ekonomiske krise efter 1929 banede det vejen for Hitlers magtovertagelse og 2. verdenskrig. To verdenskrige ses af mange historikere som én lang europæisk katastrofe med en kortere, skrøbelig pause midt i.

Tidslinje: 1. verdenskrig 1914-1920