Oplysningstiden: kendetegn, filosoffer og Danmarks historie

Ytringsfrihed, demokrati, individets rettigheder og retten til at tænke selv. Det lyder som selvfølgeligheder. Men i størstedelen af europæisk historie var de ikke bare fraværende, de var decideret utænkelige. Det var oplysningstiden, der forandrede det. I løbet af ét enkelt århundrede, det 18., omformede europæiske filosoffer og videnskabsmænd hele den vestlige verdens måde at tænke om mennesket, magten og samfundet.

Perioden kalder sig selv oplysning, og det er ikke tilfældigt. Tidens tænkere forstod sig selv som dem, der tændte fornuftens lys i en verden præget af overtro, censur og blind autoritetstro. I Danmark fik bevægelsen sin helt egen karakter med Ludvig Holbergs skarpe komedier, Struensees radikale reformstorm og bøndernes frigørelse fra stavnsbåndet. Denne artikel giver dig et fuldt overblik over oplysningstiden: hvad den var, hvem der prægede den, og hvad den stadig betyder for dig i dag.

Hvad er oplysningstiden?

Selve begrebet 'oplysningstid' stammer fra Immanuel Kants berømte afhandling fra 1784, hvor han besvarede spørgsmålet: 'Hvad er oplysning?' Hans svar var kortfattet og revolutionerende: oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. At være umyndig betød for Kant at lade andre tænke og bestemme i sit sted. Budskabet var enkelt: tænk selv. Brug din fornuft. Lad ingen autoritet, hverken præsten, kongen eller traditionen, overtage den opgave for dig.

Oplysningstiden er ikke ét sammenhængende manifest, men en bred bevægelse af stærke personligheder, der tænkte radikalt nyt og ofte var dybt uenige med hinanden. England, Frankrig og Tyskland udviklede tankerne på hver sin måde. I Frankrig var det et kulturelt og politisk opgør med kirken og kongemagten. I Tyskland en mere gradueret filosofisk diskussion. I Danmark foldede bevægelsen sig primært ud i anden halvdel af 1700-tallet og fik præg af reformer snarere end revolution, som danmarkshistorien.lex.dk dokumenterer i sin gennemgang af perioden 1750-1800.

Oplysningstidens kendetegn

Forestil dig, at du lever i Europa i år 1700. Kirkens lære bestemmer, hvad der er sandt og falsk. Din plads i samfundet er givet ved fødsel og kan ikke ændres. Kongen er indsat af Gud. At sætte spørgsmålstegn ved nogen af disse ting er ikke bare uklogt, det er farligt. Det er det udgangspunkt, oplysningstidens tænkere vendte ryggen til. Men hvad troede de på i stedet?

Kodeordene for perioden var ifølge faktalink.dk 'det fornuftige, det naturlige og det nyttige'. Intet accepteredes, hvis det ikke kunne stå for fornuftens kritiske vurdering. Det gjaldt både naturvidenskaben, religionen, samfundsordenen og kunsten. Det var en enorm ambition at ville bedømme alt med fornuftens målestok, og det var præcis det, 1700-tallets tænkere forsøgte.

Oplysningstidens store filosoffer

Bag oplysningstiden finder du ikke ét navn, men et helt netværk af tænkere spredt over Europa. De mødtes i Pariserens saloner, korresponderede på tværs af grænser og læste hinandens skrifter med iver og kritisk nysgerrighed. Nogle var revolutionære. Andre var forsigtige reformister. Fælles for dem alle var troen på, at fornuften og viden kan forandre verden til det bedre.

1. 1

   René Descartes (1596-1650)

2. 2

   John Locke (1632-1704)

3. 3

   Voltaire (1694-1778)

4. 4

   Montesquieu (1689-1755)

5. 5

   Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)

6. 6

   Immanuel Kant (1724-1804)

7. 7

   Denis Diderot (1713-1784)

Oplysningstiden i Danmark

Mens Frankrig oplevede oplysningstiden som en brand, der endte i revolution og guillotine, var den danske udgave langt mere afdæmpet. Det var reform, ikke omstyrtning. Bevægelsen foldede sig primært ud i anden halvdel af 1700-tallet og fik præg af konkrete forandringer: ny litteratur på dansk, bøndernes frigørelse, modernisering af statsapparatet og en voksende borgeroffentlighed, der diskuterede tidens store spørgsmål i klubber og tidsskrifter.

Som danmarkshistorien.lex.dk fastslår, var nordmanden Ludvig Holberg en afgørende forløber for den danske oplysningstid. Han var professor i metafysik, retorik og siden historie ved Københavns Universitet og kombinerede rollen som seriøs historiker med det at skrive folkelige komedier. I stedet for at lade oplysningsfilosofien slå rod på universitetet, der primært var præsteskole, fik den sine institutionelle rammer andetsteds: Sorø Akademi, som Holberg selv finansierede med sin formue, Det Kongelige Teater (1748) og Kunstakademiet (1754).

Det voksende borgerskab var oplysningsidealernes vigtigste publikum. Borgerne, der hverken var adel eller bonde, ville have adgang til viden og kultur på et sprog, de forstod. Holbergs komedier, de populærvidenskabelige tidsskrifter og de borgerlige diskussionsklubber som det liberale Minerva var alle svar på den samme efterspørgsel: giv os viden, giv os litteratur, og giv os det på dansk.

Ludvig Holberg: Danmarks oplysningsgigant

Forestil dig at sidde på Grønnegadeteateret i København i 1722. Det er første gang, du ser et teaterstykke, der ikke er opført på latin for de lærde, men på dansk for folk som dig. På scenen er Jeppe fra Bjerget, en fordrukken bondemand, der vandrer rundt og tror, han er blevet baron. Det er sjovt. Men det er også noget mere: Holberg viser dig et spejl. Du genkender personerne. Du genkender dig selv. Og bag latteren ligger en klar morale om fornuft og konsekvenserne, når den sættes til side.

Ludvig Holberg (1684-1754) blev født i Bergen i det daværende dansk-norske dobbeltmonarki. Hans forældre døde tidligt, men hans boglige evner banede vejen for universitetet i København og siden rejser til England, Holland og Frankrig, hvor han stiftede bekendtskab med tidens store ideer. Som forfatterweb.dk beskriver det, ønskede Holberg hvert andet år at udgive nye værker inden for genrer, der ikke tidligere var behandlet på dansk grund, og i løbet af 15 måneder i 1722-23 producerede han alene 15 komedier. I alt nåede han 33 komedier, filosofiske essays, historieværker og romanen Niels Klims underjordiske rejse. Hans mål var at 'gavne og fornøje': underholde borgerne og samtidig lære dem at tænke.

Holbergs oplysningstanke var moderat. I Erasmus Montanus latterliggør han den unge mand, der kommer hjem fra universitetet fuld af latinsk lærdom og hævder, at Jorden er rund, men ikke kan overbevise sin kone og landsbyboen om det. Satiren rammer i begge retninger: den anmassende skolevisdom og den irrationelle modstand mod ny viden. Det er Holbergs dobbelte budskab: fornuft er en dyd, men den må aldrig blive til arrogance. Og som rundtomholberg.dk understreger, er det netop karakterernes mangler, vi genkender fra os selv, der giver hans komedier den varige kraft.

Struensee: oplysningstankerne i praksis

En tysk læge regerer Danmark i to år på vegne af en sindssyg enevældig kong. Det lyder som et opdigtet drama, men det er præcis, hvad der skete fra 1770 til 1772. Johann Friedrich Struensee (1737-1772) var Christian 7.s livlæge. Med kongens psykiske sygdom og ude af stand til at styre landet fik Struensee reelt absolut magt over en hel nation. Han var oplysningsmand igennem og igennem, og han valgte at bruge magten til at reformere med en hast, der tog vejret fra alle.

Struensees første og mest symbolske handling var at indføre trykkefrihed. Som Nationalmuseet dokumenterer, var det ganske enestående: en enevældig stat afskaffede censuren. Voltaire hyldede det danske monarki i et offentligt brev. Men Struensee skabte sig farlige fjender. Hans reformer truede adelen og embedsstanden, og hans forhold til dronning Caroline Mathilde gav modstanderne et politisk våben. I januar 1772 blev han arresteret, og den 28. april samme år henrettet. Trykkefriheden overlevede ham ikke. Den er dog et slående eksempel på, hvordan oplysningstidens ideer kunne have direkte og dramatisk politisk effekt, og det kom den til at have, med hidtil uset styrke, da Den Franske Revolution brød ud i 1789.

Landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse

Du er 15 år. Du er født på et gods i Jylland. Du kan ikke rejse. Ikke for at finde arbejde. Ikke for at gifte dig andetsteds. Ikke for at leve det liv, du drømmer om. Stavnsbåndet fra 1733 binder dig til det gods, du er født på, fra du er 14 til du er 36 år. Frem til 1764 strammes det til at gælde fra 4 til 40 år, hvad der svarer til en hel menneskealder. Ingen andre stænder, ikke adelen, ikke borgerskabet, er bundet på den måde. Et sådant system stred direkte mod oplysningstidens ideer om frihed og lighed, som danmarkshistorien.lex.dk fastslår.

Det tog årtier, men tankerne vandt til sidst. Den Store Landbokommission blev nedsat i 1786, og forordningen om stavnsbåndets ophævelse kom den 20. juni 1788. Som symbol på bondens frigørelse rejste kongen Frihedsstøtten i København fra 1792 til 1797. Landboreformerne var, som johnjepsen.dk formidler det, ikke blot oplysningens ideer i ord, men i konkret lovgivning og omfordeling af jord og rettigheder. Vil du arbejde videre med de historiske kilder fra denne periode, er det værd at have styr på sin kildekritik, så du kan vurdere, hvad kilderne egentlig fortæller.

1. 1

   Ophævelse af stavnsbåndet (1788)

2. 2

   Udskiftning af landbrugsjorden

3. 3

   Indførelse af selveje

Oplysningstidens arv: hvad vi lever med i dag

Du møder oplysningstiden hver eneste dag. Næsten uden at tænke over det. Når du hører, at Folketinget vedtager love, at regeringen udfører dem, og at domstolene dømmer, lever du i Montesquieus trias politica fra 1748. Danmarks grundlovs §3 fastslår præcis denne opdeling. Det er ikke blot dansk tradition. Det er oplysningstidens politiske testamente, omsat til jura. Som lex.dk fastslår, er Montesquieus magtens tredeling stadig bærende i de fleste staters forfatning verden over, herunder Danmarks grundlovs §3.

FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 er et andet direkte arvstykke. Ideen om, at ethvert menneske har umistelige rettigheder, som ingen stat kan fratage det, går direkte tilbage til Lockes naturret, Rousseaus samfundskontrakt og Kants pligtetik. Institut for Menneskerettigheder formulerer det klart: tolerancen, frihed til at tænke og handle samt beskyttelsen af samfundets svage er hjørnestenene i det moderne samfund, og de er alle vokset ud af oplysningstiden. Det er ikke fortiden. Det er fundamentet under nu.