Den Franske Revolution: årsager, forløb og konsekvenser

Den 14. juli 1789 marcherede en folkemasse på tusinder mod Bastillen, et gammelt fæstningsfængsel i hjertet af Paris. Der sad kun syv fanger bag murene den dag. Men folkemassen kom ikke for at befri dem. Bastillen stod som symbol på kongens absolutte magt og alt det, der var galt med det gamle Frankrig, og da den faldt, markerede det starten på Den Franske Revolution, en af verdenshistoriens mest afgørende begivenheder.

I de ti år der fulgte fra 1789 til 1799, forandrede Den Franske Revolution et helt kontinent. Enevælden og standssamfundet kollapsede, idéerne om frihed, lighed og broderskab bredte sig fra Paris til resten af Europa, og de nationalstater og demokratiske bevægelser, revolutionen gav anledning til, formede det europæiske landkort helt frem mod de konflikter, der kulminerede i 2. verdenskrig.

Hvad var Den Franske Revolution?

Revolutionen var ikke én enkelt begivenhed men en hel periode med skiftende regeringer, krige og dramatiske reformer. Perioden opdeles typisk i fire faser: den konstitutionelle monarki-periode (1789-1792), republikkens oprettelse (1792), terrorperioden under Robespierre (1793-1794) og Direktoriet, der endte med Napoleons kup i november 1799.

Ancien Régime: Det franske standssamfund inden revolutionen

Forestil dig, at du er bonde i Frankrig i 1785. Du betaler skat til kongen, tiende til kirken og lejeafgift til din godsherre. Adelen og gejstligheden betaler ingenting, selvom de til sammen ejer næsten en tredjedel af Frankrigs jord. Du kan ikke gøre noget ved det, for samfundet er bygget på tre stænder, og du er født i bunden.

De to privilegerede stænder, der tilsammen udgjorde under 5% af befolkningen og ejede ca. 30% af Frankrigs jord, betalte ingen skat. Tredjestanden, der udgjorde 95% af befolkningen, betalte det hele. Adelen levede i luksus ved hoffet i Versailles, mens bønderne sultede, når høsten slog fejl. Borgerskabet, dvs. købmænd, advokater og intellektuelle, betalte skat men var fuldstændig udelukket fra politisk indflydelse.

Systemet var størknet i århundreder. Det var oplysningstidens filosoffer, der for alvor begyndte at stille spørgsmålstegn ved det. Som Faktalinks analyse af den franske revolution fastslår, var det 18. århundredes tænkere som Rousseau og Voltaire, der argumenterede for, at et samfund bør bygges på fornuft og naturlige rettigheder, ikke på tradition og fødsel. Disse idéer var velkendte i det franske borgerskab og gav revolutionen sit ideologiske fundament.

Årsagerne til Den Franske Revolution

Hvorfor brød det netop ud i 1789 og ikke fem eller tyve år tidligere? Fordi flere kriser ramte Frankrig på én gang og forstærkede hinanden.

1. 1

   Standssamfundets ulighed

   Tredjestanden, der udgjorde over 95% af befolkningen, bar hele skattebyrden. Adelen og kirken ejede tilsammen ca. 30% af Frankrigs jord og betalte ingenting. Uligheden var velkendt, dokumenteret og voksende.

2. 2

   Statsbankerot og gæld

   Frankrig var næsten bankrotteret. Deltagelsen i Syvårskrigen (1756-1763) og støtten til den Amerikanske Revolution (1775-1783) havde efterladt staten med enorm gæld. Finansminister Jacques Necker forsøgte at redde statsfinanserne, men adelen nægtede at opgive sin skattefrihed.

3. 3

   Madkrise og hungersnød i 1788

   Høsten i 1788 slog fejl. Brødpriserne steg til det niveau, hvor fattige familier brugte op mod 80% af indkomsten på brød alene. En sulten folkemasse er en vred folkemasse, og vreden rettede sig direkte mod kongehuset og adelen.

4. 4

   Oplysningstiden og nye idéer

   Filosofferne Rousseau og Voltaire, og den amerikanske uafhængighedskrig i 1776, havde spredt idéer om folkesuverænitet og naturlige rettigheder. Borgerskabet var fortroligt med disse tanker og brugte dem som politisk ammunition mod enevælden.

5. 5

   Stænderforsamlingens sammenbrud

   Da Ludvig XVI indkaldte Stænderforsamlingen i maj 1789 for at løse finanskrisen, nægtede tredjestanden at arbejde inden for de gamle regler. Det politiske dødvande eskalerede hurtigt til åbent oprør.

Disse årsager griber ind i hinanden. Gælden krævede skattereformer, skattereformerne provokerede adelen, og den sultende befolkning var parat til at handle. Som lex.dk's artikel om Den Franske Revolution, skrevet af lektor og ph.d. Nicolai von Eggers fra Københavns Universitet, fremhæver stod Frankrig i 1789 over for en social, politisk og økonomisk krise på én gang. Det er den kombination, der gør 1789 til et afgørende vendepunkt.

1789: Stænderforsamlingen, Boldhuseden og Bastillen

Det startede som et forhandlingsmøde og endte som en revolution. Den 5. maj 1789 trådte Stænderforsamlingen sammen i Versailles for første gang siden 1614. Tredjestanden krævede at stemme per hoved frem for per stand, men kongen afslog. Tredjestanden erklærede sig den 17. juni 1789 for en selvstændig Nationalforsamling. Tre dage senere aflagde de Boldhuseden i et boldhus nær Versailles: de ville ikke skilles, før Frankrig havde fået en ny forfatning.

Knap fire uger senere vendte forhandlinger sig til vold. Da rygter spredte sig om, at kongen samlede tropper omkring Paris, stormede en folkemasse den 14. juli 1789 Bastillen for at kapre våben og ammunition. Fæstningen faldt på få timer. Nyhederne spredte sig til hele landet og udløste store bondeoprør, da bønder angreb herregårde og afbrændte de godslister, der dokumenterede deres feudale forpligtelser.

Menneskerettighedserklæringen: Frihed, Lighed og Broderskab

"Alle mennesker fødes og forbliver frie og lige i rettigheder." Det er den første artikel i Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder, vedtaget den 26. august 1789. For samtiden var det en revolutionær sætning. Den udfordrede direkte kongemagten, adelen og kirkens autoritet og fastslog, at ingen privilegier kan baseres på fødsel. Nationalforsamlingen var gået fra at diskutere skattereformer til at omskrive samfundets grundlag.

Erklæringen var stærkt inspireret af Oplysningstidens filosofi og den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776. Den er grundlaget for slagordene liberté, égalité, fraternité, frihed, lighed og broderskab, som siden er blevet symbolet på Den Franske Revolution. Principperne i erklæringen genfindes i dag i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 og i mange nationale forfatninger, herunder den danske grundlov.

Republikkens oprettelse og Ludvig XVI's henrettelse (1792-1793)

Kongen fik en chance for at acceptere det konstitutionelle monarki. Han brugte den til at planlægge flugt. I juni 1791 forsøgte Ludvig XVI og Marie-Antoinette at undslippe til Østrig, men de blev afsløret og grebet i den lille by Varennes og ført tilbage til Paris under bevogtning. Resten af folkets tillid til kongen fordampede. Det konstitutionelle monarki, som revolutionære et stykke tid havde forsøgt at opretholde, var nu politisk umuligt.

Den 21. september 1792 erklærede Nationalkonventet Frankrig for en republik. Monarkiet var officielt slut. Bare fire måneder senere, den 21. januar 1793, blev Ludvig XVI guillotineret på Pladsen for Revolutionen i Paris. Han var fundet skyldig i forræderi mod nationen. Hans hustru Marie-Antoinette fulgte ni måneder senere. Det, der engang var Frankrigs enevældige kongehus, var nu en historisk fodnote.

Terrorperioden under Robespierre (1793-1794)

I september 1793 erklærede Maximilien Robespierre, at terror ville være 'dagens orden'. Det var ikke en metafor. Frankrig var under pres: fremmede tropper truede grænsen udefra, og borgerkrig uldte inden for landets egne grænser i Vendée-regionen. Jakobinernes svar var et system af politisk terror, administreret af Velfærdsudvalget. Enhver, der mistænktes for kontrarevolutionær aktivitet, kunne anholdes uden beviser og dømmes til døden. Undertiden var det nok, at en nabo angav en.

Terroren ramte til sidst Robespierres egne. Da antallet af henrettelser voksede, begyndte selv hans tætteste allierede at frygte, at de var næste på listen. Den 27. juli 1794, 9. thermidor ifølge den franske revolutionære kalender, var sammensværgelsen klar. Robespierre og hans nærmeste støtter blev arresteret i Nationalkonventet og guillotineret dagen efter. Manden, der indledte terrorperioden, endte selv i guillotinen på Pladsen for Revolutionen.

Revolutionens afslutning og Napoleons fremkomst (1794-1799)

Fem år med revolution havde givet Frankrig frihed, men ikke stabilitet. Efter Robespierres fald kom Den Thermidorianske Reaktion: de nye magthavere lukkede Jakobinerklubben og opgav terrorpolitikken. I 1795 trådte en ny forfatning i kraft, og et styre bestående af fem direktører, Direktoriet, overtog den udøvende magt. Men Direktoriet var fra starten plaget af korruption, valgsvindel og militær afhængighed.

Den 9. november 1799, 18. brumaire ifølge den revolutionære kalender, gennemførte general Napoleon Bonaparte et militærkup. Han opløste Direktoriet og udnævnte sig selv til Førstekonsul. Fem år senere erklærede han sig kejser. Formelt var republikkens tid ovre, men det var paradoksalt nok Napoleon, der med sine felttog spredte revolutionens idéer og love, herunder afskaffelsen af feudalsystemet og kodificeringen af borgerlig ret i Napoleonskoden, til store dele af Europa.

Den Franske Revolutions konsekvenser og historiske betydning

Det er fristende at tænke på Den Franske Revolution som en entydig sejr for demokratiet. Billedet er mere sammensat. Revolutionen afskaffede feudalsystemet og standssamfundet, fastsatte princippet om folkesuvereniteten og spredte idéer om borgerrettigheder og lighed for loven. Den franske Trikolore og slagordene frihed, lighed og broderskab er stadig symboler på den moderne demokratiske stat. Som historikeren Jens Aage Poulsen skriver i Den franske Revolution (Gyldendal, 2018), inspirerede revolutionen de europæiske revolutioner i 1830, 1848 og 1871 og formede de demokratiske bevægelser, der satte spor langt op i det 20. århundrede, herunder de modstandsbevægelser, man kender fra besættelsen.

Men revolutionen kom også med en mørk arv. Den viste, at folkemagt kan vende sig til terror, og at idealer om frihed hurtigt kan korrumperes. De nationalstater og ideologiske konflikter, som revolutionens kølvand satte i gang, bidrog til de europæiske spændinger langt frem i historien. Danmark mærkede påvirkningen tidligt: alle de franske forfatninger fra 1789-erne blev oversat til dansk og debatteret åbent, og de demokratiske idéer fra Paris banede vejen for den danske grundlov i 1849.

På det konkrete plan reformerede revolutionen skatte- og lovsystemet, indførte den offentlige folkeskole og lagde grunden til den moderne velfærdsstat. Den revolutionære myte lever videre: Den Franske Revolution har siden tjent som inspirationskilde for revolutioner verden over, fra Den Russiske Revolution i 1917 til de arabiske oprør i det 21. århundrede.

Den Franske Revolution til folkeskole- og gymnasieeksamen

Til prøven er det afgørende, at du kan skelne mellem årsager, forløb og konsekvenser og sætte dem i sammenhæng. Her er de typiske greb, du skal have på plads.

1. 1

   Redegør for årsagerne

   Tag udgangspunkt i de tre samtidige kriser: standssamfundets ulighed (Ancien Régime), statsbankerotten og madkrisen, kombineret med oplysningstiden og dens idéer om folkesuverænitet. Disse tre niveauer, social, politisk og ideologisk, bruges i alle skoleformer.

2. 2

   Sæt kronologien på plads

   Kend nøglebegivenhederne i rækkefølge: 1789 (Bastillen og Nationalforsamlingen), 1791 (Varennes), 1792 (krig og republik), 1793 (Ludvig XVI henrettes, Terrorperioden begynder), 1794 (Robespierres fald) og 1799 (Napoleons kup). Du behøver ikke alle datoer udenad, men du skal kunne fortælle, hvad der forårsagede hvad.

3. 3

   Brug årsag-konsekvens-analyse

   Henrettelsen af Ludvig XVI var ikke bare en begivenhed. Den var årsagen til, at de europæiske monarkier erklærede krig mod Frankrig, hvilket radikaliserede revolutionen og skabte betingelserne for Terrorperioden. Tænk altid i kæder.

4. 4

   Arbejd med samtidige kilder og perspektivering

   I gymnasiet vil du ofte analysere samtidige kilder som Menneskerettighedserklæringen. Vurder kildens ophav, formål og troværdighed. I folkeskolen er perspektivering til nutiden, fx demokrati og menneskerettigheder, typisk et obligatorisk element i prøvebesvarelsen.

Har du brug for ekstra hjælp til at styre igennem stoffet, tilbyder lektiehjælp hos Toptutors personlig undervisning i historiestof, trin for trin. Over 1.000 certificerede lærere er klar, og der er altid en gratis prøvetime uden binding.