Renæssancen: genfødsel, humanisme og Danmarks store byggemestre

Forestil dig en by, hvor næsten alt forandrer sig på tre generationer: kirker skifter form, konger bygger slotte med kobbergrønne spir, og en adelsmand på en lille ø i Øresund vender verdensbilledet på hovedet. Det er renæssancen. Ikke en stilart i et kunstleksikon, men et fundamentalt skift i den måde, Europa tænkte om sig selv, om Gud og om menneskets muligheder. Fra Italiens handelsbyer i 1300-tallet bredte denne nye tænkning sig gradvist nordpå og nåede til sidst Danmark.

Det starter med handel og penge i Norditalien. Byerne Firenze, Venedig og Genova er rige, og velhavende borgere begynder at bruge formuen på kunst, videnskab og bøger om antikkens tænkere frem for udelukkende på kirker. Fra den kilde flyder nye ideer ud og når til sidst Danmark, men det sker sent. Det er ca. 1536, da reformationen indføres, at det for alvor begynder her til lands.

Hvad er renæssancen?

Selve betegnelsen var ikke noget, man brugte om sig selv i perioden. Det var den italienske kunsthistoriker Giorgio Vasari (1511-1574), der begyndte at bruge det om sin samtid. Ideen om, at der lå en mørk middelalder mellem antikkens storhed og renæssancens genfødsel, er en fortælling, som renæssancens egne tænkere konstruerede. Nutidens historikere er mere forsigtige med det billede, men er enige om, at noget fundamentalt ændrede sig i perioden, ikke mindst synet på mennesket og på, hvad kunst og videnskab kan.

Renæssancen og middelalderen: hvad er forskellen?

Middelalder og renæssance er ikke to klart afgrænsede epoker med et hårdt skel. Mange middelalderlige tankemønstre levede videre langt ind i 1500-tallet, og der var allerede i 1200-tallets universiteter spirer til den nysgerrighed, som blomstrede op i renæssancen. Alligevel er der tydelige kontraster i menneskesyn, kunst og videnskab, der markerer, at noget fundamentalt ændrede sig.

Som den schweiziske kulturhistoriker Jacob Burckhardt beskrev i sit klassiske værk 'Die Kultur der Renaissance in Italien' fra 1860, var det i første omgang eliterne, der mærkede forandringen. Bønderne, der udgjorde langt størstedelen af befolkningen, levede på mange måder fortsat i middelalderen. Renæssancen var en elitebevægelse, der gradvist sivede ned til resten af samfundet, ikke mindst hjulpet af bogtrykkerkunsten.

Humanisme: da mennesket kom i centrum

Rom, 1486. En 23-årig italiensk adelsmand ved navn Giovanni Pico della Mirandola lader 900 filosofiske teser offentliggøre og inviterer hele Europas lærde til debat. En af teserne hævder noget, kirken finder farligt: mennesket har ingen fastlagt natur og ingen forudbestemt plads i Guds skaberværk. Det kan hæve sig til det guddommelige eller synke til det dyriske; valget er menneskets eget. Paven fordømte teserne. Pico flygtede til Frankrig. Men hans tekst 'Om menneskets værdighed' (Oratio de dignitate hominis) er siden betragtet som renæssancens manifest, som det fremgår af lex.dk.

Humanismens ideer nåede Nordeuropa via universiteter, dannelsesrejser og trykte bøger. En nøglefigur var den hollandske teolog Erasmus af Rotterdam (1466-1536), der oversatte Det Nye Testamente til dets originale græske og lagde grunden til en mere kildekritisk læsning af bibelen. Den humanistiske tanke om, at mennesket kan undersøge og erkende verden med egne sanser og sin fornuft, er i dag en selvfølgelighed. I renæssancen var det revolutionært.

Renæssancens kunst: perspektiv, realisme og det menneskelige legeme

Kig på en middelalderlig fremstilling af Jomfru Maria. Kroppen er flad, baggrunden er guld, og ansigtet udtrykker en slags evig, ubevægelig ro. Kig derefter på Rafaels 'Skolen i Athen' (1510-1511), malet i Vatikanet: en kæmpe hvælvet hal med filosoffer i bevægelse, kjoler der folder sig blødt, og perspektivlinjerne i gulvets mønster konvergerer mod ét punkt midt i billedet. To kunstværker fra perioden ca. 1200-1510. To vidt forskellige verdener.

Renæssancekunstnere som Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rafael var optagede af at skildre verden, som øjet ser den. En vigtig nøgle var linjeperspektivet, systematiseret af den florentinske arkitekt Filippo Brunelleschi ca. 1420: alle vandrette linjer i billedet, der peger ind mod det fjerne, mødes i ét forsvindingspunkt. Resultatet er, at billederne pludselig fik dybde, og figurerne begyndte at ligne mennesker i en virkelig verden. Menneskekroppen var et nyt studieobjekt: Leonardo dissekerede lig for at forstå musklernes funktion, og Michelangelos freske 'Skabelsen af Adam' i Det Sixtinske Kapel viser Guds berøring af Adams finger med en anatomisk præcision, der aldrig var set i kunst før.

Bogtrykkerkunsten: renæssancens informationsrevolution

Et år. Det er omtrent, hvad det tog en munk at kopiere Biblen i hånden på pergament. I 1450 rykkede den tyske håndværker Johann Gutenberg ved den tidsforbrug med en opfindelse, der forandrede Europa mere fundamentalt end næsten noget andet i renæssancen: trykpressen med bevægelige typer. Som faktalink.dk beskriver det, var opfindelsen 'en veritabel kommunikationsrevolution'. Nu kunne en tekst trykkes i hundredvis af eksemplarer på dage frem for ét eksemplar på et år.

Bogtrykkets politiske og religiøse konsekvenser lod sig mærke hurtigt. Martin Luthers 95 teser, slået op i Wittenberg i 1517, bredte sig over hele Nordeuropa på uger, fordi trykpresserne kopierede og distribuerede dem. Tidligere reformatorer med lignende budskaber var endt på bålet, delvist fordi de ikke havde de teknologiske muligheder til at nå ud til masserne. Som den tyske kirkehistoriker Bernd Moeller har formuleret det: 'Uden bogtryk, ingen reformation.' I Danmark mærkede man effekten direkte: Christian 3.s bibel fra 1550 lagde grundlaget for en fælles dansk stavning og grammatik, og salmebøger i store oplag betød, at den lutherske tro nåede ud til alle, der kunne læse.

Renæssancen og reformationen i Danmark

Renæssancen og reformationen er i Danmark næsten uadskillige. Det er ikke tilfældigt, at den danske renæssance regnes fra 1536, præcis det år, da Christian 3. afskaffede den katolske kirke og indførte luthersk kristendom. Kirken mister sine enorme ejendomme, og kongen overtager magten. Det skaber et nyt spillerum for uddannelse, kultur og kunstnerisk udfoldelse, der ikke er styret af kirkens lærdomsmonopol. Renæssancens ideer var allerede begyndt at sive ind via adelige og lærde, der havde rejst og studeret i udlandet, men det er reformationen, der giver dem et egentligt hjemsted i dansk kultur.

1. 1

   1536: Reformationen indføres

   Christian 3. afskaffer den katolske kirke og indfører luthersk kristendom. Kirken mister ejendomme og magt, kongen overtager kontrollen, og det åbner for ny kulturel og intellektuel frihed.

2. 2

   1550: Christian 3.s bibel udgives

   Den første fuldstændige danske bibeloversættelse skabes og skaber grundlag for et fælles dansk skriftsprog med fælles stavning og grammatik.

3. 3

   1575: Saxo oversættes til dansk

   Anders Sørensen Vedel oversætter Saxos krønike Gesta Danorum fra latin til dansk, et udtryk for renæssancens interesse for Danmarks egen historie.

4. 4

   1576: Tycho Brahe opfører Uraniborg

   Med støtte fra kong Frederik 2. begynder Tycho Brahe opførelsen af sit observatorium Uraniborg på øen Hven i Øresund.

5. 5

   1581-84: Kronborg-gobelinerne fremstilles

   Frederik 2. lader 43 gobeliner fremstille til Kronborg, der afbilder den danske kongerække fra kong Dan til Frederik 2. selv. Renæssancens historieinteresse sat i billeder.

6. 6

   1606-1624: Rosenborg Slot opføres

   Christian 4. opfører Rosenborg Slot i nederlandsk renæssancestil, det første af en lang række monumentale byggerier, der forvandler Københavns skyline.

Renæssancen i Danmark: årstal og særtræk

Danmark nåede renæssancen sent. Mens Firenze allerede i 1400-tallet oplevede sin blomstringstid, og kunstnere som Leonardo da Vinci og Botticelli skabte deres mesterværker, var Danmark stadig et relativt perifert land med ca. 600.000 indbyggere domineret af adel og kirke. Renæssancens tanker og påvirkning nåede Danmark, som Nationalmuseet beskriver, 'året efter den protestantiske Reformation i 1536', og det er herfra, den danske renæssance traditionelt regnes, frem til enevældens indførelse i 1660.

Et særtræk ved den danske renæssance er, at interessen for antikken gik hånd i hånd med en næsten ligeså stærk interesse for den nordiske oldtid og Danmarks egne rødder. Mens Firenze ville genføde Roms storhed, ville de danske konger og adelsmænd forstå og herliggøre deres eget kongedømmes oprindelse. Det ses bl.a. i Anders Sørensen Vedels oversættelse af Saxo til dansk i 1575 og i Frederik 2.s bestilling af Kronborg-gobelinerne, der ifølge Nationalmuseet 'iscenesatte Frederik 2. som aftager til et stolt og ældgammelt kongedømme'. Vil du vide mere om sammenhængen med trosomvæltningen, kan du læse vores artikel om reformationen.

Christian 4. og renæssancearkitekturen i Danmark

Stå foran Børsen i København. Bygningen er lang og lav med vinduer i to rækker, gavlene er udformet som dekorative prydfacader, og spiret er snoet af fire dragehaler med tre kroner på toppen, der symboliserer kongeriget Danmarks tre lande. Det er nederlandsk renæssance i sin mest spektakulære form, og det er Christian 4., der bestilte byggeriet, der begyndte i 1619. Han satte ikke bare sit præg på Børsen; han forvandlede hele København og grundlagde byer over hele riget.

Ifølge danmarkshistorien.lex.dk udfoldede Christian 4. 'stor byggeaktivitet' med opførelsen af bl.a. Regensen, Rundetårn, Børsen, Frederiksborg Slot og Rosenborg Slot, og han grundlagde byer som Christianshavn, Kristianstad i det daværende Skåne og Christiania, det nuværende Oslo. Byggestilen, den nederlandske renæssance, kendetegnes ved røde mursten kombineret med sandstensornamenter, dekorative gavle og markante spir, inspireret af hollandske og flamske arkitekter, som kongen hentede til landet. Frederiksborg Slot i Hillerød er Skandinaviens største renæssanceslot og et af de mest imponerende eksempler på periodens arkitektur i Norden.

Tycho Brahe og det nye verdensbillede

Den 11. november 1572 opdagede en ung dansk adelsmand noget, der stred mod alt, hvad tidens lærde troede: en ny lysende stjerne på himlen. Stjernehimlen var i middelalderens verdensbillede fuldstændig uforanderlig, fastlåst af Gud siden skabelsen. Men her var en ny stjerne, og Tycho Brahe målte dens position med en præcision, ingen havde set mage til. Han udgav sine observationer i bogen 'De Nova Stella' og gjorde dermed op med forestillingen om stjernehimlen som uforanderlig. Det var det slag, der banede vejen for en ny astronomi.

Kong Frederik 2. lagde mærke til det. I 1576 tilbød han Tycho Brahe øen Hven i Øresund og midler til opførelsen af Uraniborg, der som lex.dk beskriver, kom til at fungere som internationalt videnskabscenter, der tiltrak 'forskere, lærde og elever fra hele Europa'. Her brugte Tycho Brahe 20 år på systematiske astronomiske observationer med en præcision, der ikke blev overgået, før kikkerten blev opfundet. Hans data var grundlaget for Johannes Keplers lovsamlinger om planeternes ellipseformede baner. Sideløbende foreslog den polske astronom Nikolaus Kopernikus (1473-1543) det heliocentriske verdensbillede: solen er universets centrum, ikke Jorden. Det rystede kirkens verdensbillede og tog mennesket ud af universets absolutte midtpunkt.

Renæssancemennesket: et nyt ideal

Leonardo da Vinci (1452-1519) malede Mona Lisa og Den sidste nadver, tegnede konstruktionsplaner for en helikopter, dissekerede menneskekroppen for at forstå musklernes funktion og studerede vandets strømning, fuglenes flyveevne og kloakernes indretning i Milano. Alt på én gang. Det er ikke tilfældigt, at vi kalder ham det ultimative renæssancemenneske, for perioden hyldede præcis det brede, nysgerrige menneske, der ikke lod sig indkapsle i én fagdisciplin.

Begrebet renæssancemenneske (på italiensk: uomo universale) betegner en person med alsidige talenter inden for mange felter. Det stod i kontrast til middelalderens specialister, der primært var teologer eller håndværkere med et klart afgrænset virkefeldt. I Danmark havde man sit eget eksempel på det brede geni: Tycho Brahe var på én gang astronom, astrolog, kemiker, digter og ingeniør. Han er, som faktalink.dk beskriver, et af tidens 'genier og multikunstnere', der vendte op og ned på 'det billede af verden, der havde været god latin i mange århundreder'.