Reformationen: årsager, Martin Luther og Danmarks brud med Rom

Den 31. oktober 1517 slog den tyske munk Martin Luther 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Han var 34 år gammel og rasende over den katolske kirkes handel med afladsbreve, der lovede syndsforladelse mod betaling. Det opslag satte reformationen i gang og ændrede Europa for altid.

I Danmark fik reformationen et dramatisk forløb. En borgerkrig, en ny kongekronation og et brud med Rom kulminerede i 1536, da Christian 3. satte alle de katolske biskopper i fængsel på én nat. I løbet af et årti var Danmark gået fra at være et katolsk land til at blive luthersk, og magten over kirken lå nu hos kongen.

Hvad er reformationen?

Reformationen handlede ikke bare om religion. Det var tillige et politisk magtoprør: Fyrster og konger kunne nu løsrive sig fra pavens autoritet og overtage kirkens enorme jordbesiddelser. I Danmark betød det, at kongemagten stod stærkere end nogensinde efter 1536. Kirken mistede sin selvstændige politiske rolle og blev sat ind under staten.

Årsagerne til reformationen

Forestil dig, at du er bonde i 1500-tallets Tyskland. Præsten fortæller dig, at din afdøde mor kan slippe hurtigere ud af skærsilden, hvis du køber et afladsbreev. Jo dyrere brevet, jo kortere tid i skærsilden. Har du ikke råd, må hun lide længere. Det var den katolske kirkes afladshandel, og det var præcis den praksis, der fik Martin Luther til at gribe pennen i 1517.

Reformationen havde dog ikke én enkelt årsag. Fire faktorer tilsammen skabte betingelserne. Kirkens rigdom og magtmisbrug var den første: Kirken ejede enorme jordbesiddelser og fungerede som en stat i staten med sin egen skatteindkrævning og juridiske magt. Den anden årsag var humanismen: Tænkere som Erasmus af Rotterdam kritiserede kirken indefra for korruption og mangel på åndeligt indhold. Den tredje var bogtrykkerkunsten, der betød, at Luthers teser spredte sig over hele Det Tysk-Romerske Rige på uger frem for år. Og den fjerde var rent magtpolitisk: Tyske fyrster ønskede at frigøre sig fra pavens politiske og finansielle kontrol.

Martin Luther og de 95 teser (1517)

Martin Luther var augustinermunk og professor i teologi ved Universitetet i Wittenberg. Da pave Leo 10. i 1517 lancerede en ny afladshandel for at finansiere Peterskirken i Rom, var det den gnist, Luther havde ventet på. Han sendte sine 95 teser til ærkebiskoppen i Mainz som en indbydelse til akademisk debat. Det var ikke usædvanligt for akademikere dengang. Det usædvanlige var, hvad der skete bagefter: Teserne ramte bogtrykpressen og spredte sig over hele Europa på måneder. Paven krævede, at Luther tilbagekaldte sine synspunkter. Luther nægtede. Det var begyndelsen på det store brud med Rom.

1. 1

   Oktober 1517: De 95 teser

2. 2

   1521: Rigsdagen i Worms

3. 3

   1522: Bibelen på tysk

4. 4

   1529-1530: Protestantismen opstår formelt

Luthers budskab var farligt enkelt: Du behøver ikke en præst eller paven som mellemmand. Du kan selv læse Bibelen og stå direkte over for Gud. Det tankegods truede ikke bare kirkens åndelige autoritet, det truede dens økonomi og politiske magt over hele Europa. Historikeren Martin Schwarz Lausten beskriver det i sit standardværk Reformationen i Danmark (Anis, 2011) som et af de største kirkepolitiske skift i Nordeuropas middelalder og renæssance.

Reformationen i Europa: tre strømninger

Luthers reformation var ikke den eneste. I Schweiz udviklede Jean Calvin en strammere protestantisk teologi med særlig vægt på forudbestemmelse og et krav om at fjerne alle kirkebilleder. I England tog reformationen en tredje vej: Kong Henrik 8. brød med Rom i 1534 ikke af teologiske grunde, men fordi paven nægtede ham skilsmisse fra Katarina af Aragonien. Resultatet var den anglikanske kirke, der bevarede mange katolske ritualer, men med kongen som kirkens overhoved.

I Danmark var det den lutherske strøm fra Wittenberg, der slog igennem. Det var ikke tilfældigt: De tætte handelsforbindelser og universitetsudvekslinger, der forbandt Danmark med de nordtyske byer, betød, at Luthers idéer fandt vej hertil tidligt. Og med munken Hans Tausen fik de en dansk stemme.

Hans Tausen og reformationen i Danmark

Mens Luther kastede en handske til paven i Wittenberg, holdt Danmark officielt fast i katolicismen. Det ændrede sig med Hans Tausen. Han havde studeret i Wittenberg og vendte hjem til Danmark i 1520'erne med et evangelisk budskab, som han begyndte at sprede fra prædikestolen i Viborg.

Klostrene i Viborg begyndte at tømme sig, og bystyret gennemførte lutherske reformer på egen hånd. I 1527 vedtog herredagen i Odense, at tro skulle være en fri sag, hvilket gav reformationstilhængerne frit spil. Kong Frederik 1. holdt diskret hånden over Tausen og andre evangeliske prædikanter, selv om han formelt var bundet til at forsvare katolicismen ved sin håndfæstning. I 1530 gennemførte Viborg en fuldstændig luthersk reformation: 12 kirker blev revet ned, og den latinske gudstjeneste afskaffet.

I 1527 kom den evangeliske bevægelse til Malmø, hvor bystyret indførte en rent dansksproget gudstjeneste. Det karakteristiske ved den danske reformationsproces var, som danmarkshistorien.lex.dk (Aarhus Universitet) beskriver det, at mange byer reformerede sig selv, inden kongemagten greb ind. Reformationen kom nedefra, før den kom oppefra.

Grevens Fejde (1534-1536): borgerkrigen der afgjorde det hele

Da Frederik 1. døde i 1533, stod Danmark uden en valgt kong. Rigsrådet var splittet. De katolske biskopper ville ikke acceptere hertug Christian, Frederik 1.'s ældste søn, fordi han åbent støttede lutheranismen og allerede havde indført den i Haderslev. Den kongeløse tilstand skabte et magtmæssigt vakuum, og det udnyttede den nordtyske handelsby Lübeck.

Lübeck sendte grev Christoffer af Oldenburg til Danmark med en hær for at støtte den fangne Christian 2.'s krav på tronen. Det er den krig, der kaldes Grevens Fejde, opkaldt efter grev Christoffer. Borgerkrigen rasede fra 1534 til 1536. Hertug Christian vandt med støtte fra den lutherske adel og de reformerte byer. Da han i 1536 trådte ind i København som sejrherre, fængslet han alle de katolske biskopper på én nat, konfiskerede kirkens ejendomme og gennemtvang reformationen med militær magt.

Recessen af 1536 og kirkeordinansen

Den 30. oktober 1536 vedtog stænderforsamlingen i København recessen, der formelt indførte lutheranismen i Danmark. Alle katolske biskopper var allerede afsat og fængslet. Kirken mistede sine ejendomme og sin selvstændige politiske magt. Kongen var nu den øverste beskytter af kirken, og de nye lutherske biskopper, der fik titlen superintendent, udnævntes med kongens godkendelse.

I 1537 ankom Johannes Bugenhagen, en af Luthers tætteste medarbejdere, til Danmark for at udarbejde kirkeordinansen. Ordinansen var reformationens grundlov for den danske kirke: Gudstjenesten skulle foregå på dansk, helgendyrkelse og sjælemesser var afskaffet, og præster måtte gifte sig. Martin Luther godkendte ordinansen personligt, inden den i 1539 blev oversat til dansk af biskop Peder Palladius og vedtaget af rigsrådet. Som Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet fremhæver, er kirkeordinansen den vigtigste retslige kilde til reformationens indførelse i Danmark.

Konsekvenser af reformationen i Danmark

Forestil dig en gudstjeneste i en dansk kirke i 1538. Præsten taler dansk, ikke latin. Der er ingen helgenbilleder på alteret. Ingen køber afladsbreve. Og kongen, ikke paven, har udpeget præsten. Det er konsekvenserne af reformationen samlet i ét billede.

Magtforskydningen var enorm. Kirken havde ejet op til en tredjedel af Danmarks jord. Alt det gik til kronen. Kongemagten blev styrket markant, og biskoppernes politiske indflydelse forsvandt. Som Nationalmuseet beskriver det, regner man normalt 1536 som renæssancens begyndelse i Danmark, fordi reformationen og renæssancen udgør to sider af den samme kulturelle og politiske omstilling.

Christian 3.'s Bibel fra 1550 var den første fuldstændige bibeloversættelse til dansk. Den kom til at ligge i næsten alle kirker i landet og betød, at danskere for første gang kunne læse Guds ord på deres eget sprog. Reformationens arv er stadig synlig i dag, fra folkekirkens struktur til dens rolle i store livsbegivenheder. Ligesom besættelsen og 2. verdenskrig er reformationen et af de centrale brud i Danmarks nationalhistorie og et fast eksamenspunkt.

Reformationens tidslinje: de vigtigste årstal fra 1517 til 1550

Reformationen foregik over mere end tre årtier. Her er de begivenheder, du altid bør kende til eksamen, fra Luthers teser i 1517 til den første danske bibel i 1550.

Typiske fejl om reformationen