Øv dig: Opgaver i fysik

Du svømmer ned til bunden af en dyb pool, og efter få meter mærker du det i ørerne. Ingen trykker på dem, men noget presser alligevel, og det bliver kraftigere for hver meter, du kommer ned. Det er hydrostatisk tryk i praksis: det tryk, som en væske i hvile udøver på alt, der befinder sig i den.

Sammenhængen er heldigvis enkel. Hver meter vand lægger cirka 10 kPa oven i trykket, uanset om du er i en brusekabine eller midt i Atlanterhavet. Formlen er kort, og det er regneeksemplerne, der får den til at sidde fast. Du ser, hvorfor beholderens form er ligegyldig, hvordan Pascals lov gør en tynd slange til en donkraft, og hvorfor de fejl, der koster point, næsten altid handler om enheder og atmosfærens tryk.

Hvad er hydrostatisk tryk?

Nøglebegreb

Hydrostatisk tryk

Hydrostatisk tryk er det tryk, som en væske i hvile skaber i en given dybde. Det skyldes vægten af den væske, der ligger over, og det virker lige kraftigt i alle retninger.

Eksempel: I 10 meters dybde i en sø er det hydrostatiske tryk cirka 98 kPa, altså næsten et ekstra atmosfæretryk oven i lufttrykket.

Tænk på trykket som vægten af vandet over dig. Står du på bunden af en sø, hviler hele væskesøjlen på dig, og jo højere søjlen er, desto mere presser den. Ordet hydrostatisk betyder blot vand i hvile. Så snart væsken strømmer, er du ovre i hydrodynamikken, hvor Bernoullis ligning tager over. Her holder vi os til den stille væske, som du møder i fysik C og B. I en hvilende væske kan der ifølge Lex om tryk i fysik ikke optræde forskydningsspændinger, så kraften på en vilkårlig flade står altid vinkelret på fladen, og trykket er ens i alle retninger.

Det betyder, at en dykker mærker det samme tryk på ryggen, på maven og på siderne af hovedet. Tryk har ingen retning. Det er en skalar, som i SI-systemet måles i pascal, hvor \( 1\ \text{Pa} = 1\ \text{N/m}^2 \). Kraften opstår først, når trykket virker på et areal, og den kobling vender vi tilbage til under Pascals lov.

Du kan se det, hvis du stikker tre huller over hinanden i en plastikflaske fyldt med vand. Vandet sprøjter ud til siden, og strålen fra det nederste hul er længst, fordi trykket er størst dér. Det viser to ting på én gang: Trykket vokser med dybden, og det virker også sidelæns, ikke kun nedad.

Formlen for hydrostatisk tryk i en væskesøjle

Forestil dig en dykker på 10 meters dybde. Over hende står en vandsøjle på 10 meter. Hver kubikmeter vand vejer 1000 kg, og tyngdekraften trækker i hvert kilogram med omkring 9,82 N. Lægger du det sammen, presser vandet på hver kvadratmeter med cirka 98.200 N. Det er trykket: 98.200 Pa, eller 98 kPa. Tallet \( 9{,}82\ \text{N/kg} \) er tyngdeaccelerationen, og \( 1000\ \text{kg/m}^3 \) er vands massefylde.

Mønsteret kan skrives som en formel, men det er mere overbevisende at se, hvor den kommer fra. Tag en tænkt væskesøjle med bundareal \( A \) og højde \( h \). Rumfanget er \( A \cdot h \), massen er \( \rho \cdot A \cdot h \), og tyngdekraften på søjlen er massen gange \( g \). Deler du kraften med arealet, forsvinder \( A \), og tilbage står trykket.

\[p = \frac{F}{A} = \frac{\rho \cdot A \cdot h \cdot g}{A} = \rho \cdot g \cdot h\]

Formel

Hydrostatisk tryk

\[p = \rho \cdot g \cdot h\]

Variable

SymbolNavnEnhed
\(p\)Hydrostatisk tryk (overtryk)Pa (pascal)
\(\rho\)Væskens massefyldekg/m³
\(g\)TyngdeaccelerationN/kg (9,82)
\(h\)Dybde under væskeoverfladenm (meter)
Hvornår: Bruges, når du skal finde det tryk, som en hvilende væske selv bidrager med i en bestemt dybde.

Formlen er lineær: dobbelt så stor dybde giver dobbelt så stort tryk. Grafen er derfor en ret linje gennem origo. I Walter Fendts simulation af hydrostatisk tryk i væsker kan du selv skifte væske og dybde og se, at vand giver omkring 1 hPa for hver centimeter. Regn efter: \( 1000 \cdot 9{,}82 \cdot 0{,}01 \approx 98\ \text{Pa} \), altså cirka 1 hPa.

Tryk i ferskvand (kPa) som funktion af dybden (m): overtryk og absolut tryk

Grafen viser to linjer med samme hældning. Den grønne starter i nul og viser overtrykket, den røde starter ved lufttrykket på cirka 101 kPa og viser det absolutte tryk. Hældningen er 9,82 kPa pr. meter, så du kan aflæse, at 10 meters dybde giver omkring 98 kPa på den grønne linje og omkring 200 kPa på den røde. Afstanden mellem linjerne er den samme i alle dybder, nemlig atmosfærens tryk. Lufttrykket flytter altså hele grafen opad uden at ændre dens stejlhed.

Eksempelopgave

En dykker er 25 m nede i havvand med massefylden 1025 kg/m³. Hvad er det hydrostatiske tryk?

Vis løsning
  1. 1

    Skriv det du ved

    Dybden er 25 m, massefylden er 1025 kg/m³, og tyngdeaccelerationen er 9,82 N/kg.

    \[ h = 25\ \text{m}, \quad \rho = 1025\ \text{kg/m}^3, \quad g = 9{,}82\ \text{N/kg} \]
  2. 2

    Indsæt i formlen

    Alle størrelser står allerede i SI-enheder, så du kan regne direkte.

    \[ p = 1025 \cdot 9{,}82 \cdot 25 = 251.637{,}5\ \text{Pa} \]
  3. 3

    Afrund og omregn

    Resultatet afrundes til tre betydende cifre, fordi alle de opgivne værdier har mindst tre.

    \[ p \approx 252\ \text{kPa} \approx 2{,}5\ \text{bar} \]

Væsken behøver ikke at være vand. Evangelista Torricelli fyldte i 1643 et glasrør med kviksølv, vendte det om i en skål og så, at søjlen standsede ved cirka 760 mm. Kviksølv har massefylden 13.600 kg/m³, så trykket i bunden af søjlen er \( 13.600 \cdot 9{,}82 \cdot 0{,}760 \approx 101.500\ \text{Pa} \). Det er næsten præcis lufttrykket, og derfor kunne han bruge søjlen som barometer. Samme formel, anden væske. Den tunge væske giver en kort søjle, mens vand ville kræve et rør på over ti meter.

Absolut tryk og overtryk: hvorfor viser dybdemåleren 0?

En dybdemåler starter på nul ved overfladen, selvom lufttrykket dér er cirka 1 atmosfære. Hvordan hænger det sammen? Formlen \( p = \rho \cdot g \cdot h \) giver kun det tryk, som selve væsken bidrager med. Det kaldes overtrykket. Oven på væsken ligger luften, og den skubber også. Lægger du de to sammen, får du det absolutte tryk. Lex skriver trykket i dybden \( h \) som summen af trykket ved overfladen og væskesøjlens bidrag, og det er den udgave af formlen, du skal bruge, når opgaven spørger om det samlede tryk.

\[p_{\text{abs}} = p_0 + \rho \cdot g \cdot h\]
BegrebHvad det erTypisk værdi
Atmosfærisk tryk p₀Trykket fra luftens vægt ved væskens overfladecirka 101.300 Pa
OvertrykKun væskesøjlens bidrag, ρ · g · h98.200 Pa i 10 m ferskvand
Absolut trykAtmosfærisk tryk plus overtrykcirka 199.500 Pa i 10 m ferskvand

Tag dykkeren på 10 meter igen. Overtrykket er 98.200 Pa, og lufttrykket ovenpå er 101.300 Pa. Det absolutte tryk bliver \( 199.500\ \text{Pa} \), altså knap 2 bar. Det betyder, at 10 meter vand fordobler det tryk, du er vant til. For hver ny 10 meter lægger du cirka en atmosfære mere til. Tommelfingerreglen om 1 bar pr. 10 meter vand er en af de nemmeste at huske, og den giver dig et hurtigt overslag, når du skal tjekke, om et regneresultat overhovedet er realistisk.

Tjek opgaveteksten

Står der "overtryk" eller "tryk i en væskesøjle", bruger du kun ρgh. Står der "absolut tryk" eller "samlet tryk", skal du lægge atmosfærens tryk til.

Hvorfor beholderens form er ligegyldig

Du ville nok gætte på, at et bredt badekar giver mere tryk i bunden end et smalt rør, hvis begge er fyldt til samme højde. Der er mere vand, så der må vel være mere, der presser. Men gætter du sådan, tager du fejl. Formlen indeholder hverken rumfang eller bundareal, kun massefylde, tyngdeacceleration og dybde. Fyld to beholdere med vand til 20 cm, og trykket i bunden er i begge tilfælde \( 1000 \cdot 9{,}82 \cdot 0{,}20 = 1964\ \text{Pa} \).

Det er kraften på bunden, der adskiller dem. Badekarret har et bundareal på 0,50 m², så kraften er \( F = p \cdot A = 1964 \cdot 0{,}50 = 982\ \text{N} \). Røret har et bundareal på \( 0{,}0010\ \text{m}^2 \), så kraften er kun cirka 2 N. Samme tryk, vidt forskellig kraft. Ingeniører udnytter præcis dette i hydrostatisk niveaumåling: En tryksensor i bunden af en tank viser væskestanden, uanset om tanken er smal, bred eller har en mærkelig facon.

Husk det sådan

Tryk afhænger af dybden under overfladen, ikke af hvor meget væske der er. Kraft afhænger også af arealet: F = p · A.

Sådan beregner du hydrostatisk tryk trin for trin

En tryksensor på bunden af en sø viser et overtryk på 150 kPa. Hvor dyb er søen? Opgaver kommer i begge retninger: Nogle giver dybden og vil have trykket, andre giver trykket og vil have dybden. Fremgangsmåden er den samme, og du kan vende formlen om uden besvær.

  1. 1

    Find ud af, hvad der er spurgt om

    Skal du finde overtryk eller absolut tryk? Skal du finde trykket, dybden eller massefylden? Skriv det op.

  2. 2

    Skriv de kendte størrelser i SI-enheder

    Tryk i pascal, dybde i meter og massefylde i kg/m³. Husk at 1 g/cm³ svarer til 1000 kg/m³.

  3. 3

    Isolér den ukendte størrelse

    Start fra p = ρ · g · h og omform, så den ukendte står alene. Til dybden bliver det h = p / (ρ · g).

  4. 4

    Indsæt, regn og vurder

    Indsæt tallene, afrund fornuftigt og spørg dig selv, om svaret er realistisk. Cirka 10 m pr. bar er et godt tjek.

Eksempelopgave

Sensoren på bunden af søen viser et overtryk på 150 kPa i ferskvand. Hvor dyb er søen?

Vis løsning
  1. 1

    Omregn til SI-enheder

    150 kPa er 150.000 Pa. Massefylden af ferskvand er 1000 kg/m³.

    \[ p = 150.000\ \text{Pa}, \quad \rho = 1000\ \text{kg/m}^3 \]
  2. 2

    Isolér dybden

    Del begge sider af formlen med ρ · g.

    \[ h = \frac{p}{\rho \cdot g} \]
  3. 3

    Indsæt og beregn

    Søen er cirka 15 meter dyb. Det passer med tommelfingerreglen om 10 m pr. bar, for 1,5 bar svarer til 15 m.

    \[ h = \frac{150.000}{1000 \cdot 9{,}82} \approx 15{,}3\ \text{m} \]

Tjek altid resultatet mod virkeligheden. Finder du en dybde på 1500 meter for en sø i Jylland, er der noget galt, og det er næsten altid en kommafejl eller en glemt omregning fra kPa til Pa. Ingen sø i Danmark er mere end cirka 40 meter dyb, så et overtryk på over 400 kPa i bunden af en dansk sø er urealistisk. Sensoren fra eksemplet giver omkring 15 meter, og det er en helt rimelig dybde.

Sidder du fast i trykopgaverne?

Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.

Book prøvetime

Enheder for tryk: pascal, bar og mmHg

Vejrudsigten siger 1013 hPa, cykeldækket kræver 4 bar, og lægen måler et blodtryk på 120 mmHg. Tre enheder, samme størrelse, og det er sjældent opgaven, der vælger den enhed, du helst vil regne i. SI-enheden er pascal, men i praksis møder du flere. Lex nævner, at lufttryk i meteorologi ofte angives i hektopascal, hvor 100 Pa er 1 hPa, så talværdien bliver den samme som i millibar.

EnhedSymbolSvarer tilBruges typisk til
PascalPa1 N/m²Alle beregninger i fysik
HektopascalhPa100 PaVejr og lufttryk
Barbar100.000 PaDæk, dykning, industri
Atmosfæreatm101.325 PaKemi og gasser
Millimeter kviksølvmmHgcirka 133 PaBlodtryk

De fleste enhedsfejl i trykopgaver kommer fra massefylden og dybden, ikke fra trykket. Massefylden står ofte i g/cm³, men formlen kræver kg/m³, så du ganger med 1000. Dybden står måske i cm, så du dividerer med 100. Gør omregningen først, og skriv enhederne med hele vejen. Så fanger du fejlen, før den ender i facit.

Pascals lov: når trykket forplanter sig

Du kan løfte en bil med en håndkraft på 200 N, hvis du får hjælp af en væske. Sådan virker en hydraulisk donkraft. Pascals lov siger, at et tryk, der påføres en lukket væske, forplanter sig uændret til alle dele af væsken. Presser du på et lille stempel med arealet \( A_1 \), opstår trykket \( p = F_1 / A_1 \). Det samme tryk virker på et stort stempel med arealet \( A_2 \), og dér giver det en kraft på \( F_2 = p \cdot A_2 \).

\[\frac{F_1}{A_1} = \frac{F_2}{A_2} \quad \Rightarrow \quad F_2 = F_1 \cdot \frac{A_2}{A_1}\]

Eksempelopgave

Du presser med 200 N på et lille stempel med arealet 0,0020 m². Det store stempel har arealet 0,50 m². Hvor stor en kraft kan det store stempel levere?

Vis løsning
  1. 1

    Find trykket i væsken

    Trykket er kraft divideret med areal på det lille stempel.

    \[ p = \frac{200}{0{,}0020} = 100.000\ \text{Pa} \]
  2. 2

    Gang trykket med det store areal

    Samme tryk virker på det store stempel.

    \[ F_2 = 100.000 \cdot 0{,}50 = 50.000\ \text{N} \]
  3. 3

    Vurder resultatet

    50.000 N svarer til tyngden af omkring 5 tons. Arealforholdet er 250, så kraften er blevet 250 gange større.

    \[ \frac{A_2}{A_1} = \frac{0{,}50}{0{,}0020} = 250 \]

Det virker som snyd, men der er en pris. Energien bevares, så for hver centimeter det store stempel stiger, skal det lille stempel flytte sig 250 centimeter. Du vinder kraft og taber vej. Det samme princip sidder i bilens bremser, i frontlæssere og i flyets klapper.

Hydrauliske anlæg bruger oftest olie i stedet for vand. Olie smører, ruster ikke og fryser ikke, og den kan næsten ikke presses sammen, så trykket når hurtigt frem til det store stempel. Kommer der luftbobler i systemet, ændrer det billedet, for luft kan trykkes sammen og æder en del af din kraft. Derfor skal en hydraulisk bremse have luften pumpet ud, før den virker, som den skal.

Hydrostatisk tryk og opdrift

Slip en terning med sidelængden 10 cm ned i vand, så den hænger vandret med overkanten 20 cm under overfladen. Undersiden ligger dermed 30 cm nede. Trykket på toppen er \( 1000 \cdot 9{,}82 \cdot 0{,}20 = 1964\ \text{Pa} \), og trykket på bunden er \( 1000 \cdot 9{,}82 \cdot 0{,}30 = 2946\ \text{Pa} \). Bunden bliver altså presset opad hårdere, end toppen bliver presset nedad. Forskellen er 982 Pa, og med et areal på \( 0{,}010\ \text{m}^2 \) giver det en nettokraft opad på 9,82 N.

Den kraft er opdriften. Terningens rumfang er \( 0{,}0010\ \text{m}^3 \), og vægten af det fortrængte vand er \( 1000 \cdot 0{,}0010 \cdot 9{,}82 = 9{,}82\ \text{N} \). Det er præcis det samme tal. Trykforskellen mellem top og bund er hele forklaringen på Archimedes' lov, og Lex beskriver da også loven som en følge af hydrostatikkens love. Dybden \( h \) forsvinder i udregningen, fordi trykforskellen kun afhænger af terningens højde.

\[F_{\text{op}} = (p_{\text{bund}} - p_{\text{top}}) \cdot A = \rho \cdot g \cdot \Delta h \cdot A = \rho \cdot g \cdot V\]

Opdrift forklarer også, hvorfor et stålskib flyder. Skibet fortrænger så meget vand, at vægten af det fortrængte vand svarer til skibets egen vægt, selvom stål i sig selv er omkring otte gange tungere end vand. Trykket på skrogets bund bærer hele skibet. Det samme gælder dig selv: Står du i vand til brystet, føles du let, fordi trykket på dine ben og fødder skubber opad og tager en stor del af tyngden.

Hydrostatisk tryk i atmosfæren og i kroppen

Du bor på bunden af et hav af luft. Lufttrykket ved havoverfladen på cirka 100.000 Pa skyldes vægten af den luftmasse, der ligger ovenpå, og den svarer ifølge Lex om hydrostatik til cirka 10 ton pr. kvadratmeter. Trykket aftager med højden, nær jordoverfladen med cirka 12 Pa for hver meter. Luft kan trykkes sammen, så massefylden ændrer sig med højden, og derfor er trykket ikke lineært som i vand. Det er netop en hydrostatisk balance mellem tyngdekraft og trykgradient, der forhindrer atmosfæren i at falde sammen til et tyndt lag, som Wikipedia om hydrostatisk ligevægt forklarer.

I biologi dukker begrebet op igen, men med en lidt anden betydning. I de små blodkar, kapillærerne, bruges hydrostatisk tryk om det lokale blodtryk, som ifølge Anafys om det parakapillære kredsløb skabes af hjertets pumpearbejde og presser blodet ud mod karvæggen. Her er det ikke en væskesøjle, der skaber trykket, men det er stadig den samme tankegang: Væske presser på en overflade, og trykket måles i pascal eller mmHg. Hvis du læser både fysik og biologi, er det værd at holde de to anvendelser adskilt, så du ikke blander det op med osmotisk tryk.

Typiske fejl i opgaver om hydrostatisk tryk

Fysik C lægger ifølge UVMs læreplan for fysik C på stx hovedvægten på fysik som et kvantitativt fag, så pointene ligger i regnearbejdet. Det er også dér, fejlene sniger sig ind. Formlen er kort nok til at lære udenad, men opgaveteksten gemmer ofte en lille detalje, der ændrer svaret. Vil du have tjekket dine udregninger, kan du få lektiehjælp i fysik hos Toptutors, hvor første prøvetime koster 99 kr.

Fejl der koster point

Typisk fejlKorrekt
Du glemmer atmosfærens tryk, når opgaven spørger om det absolutte tryk.
Brug p_abs = p₀ + ρ · g · h. Formlen ρ · g · h giver kun overtrykket.
Du bruger væskens længde eller rumfang som h.
h er den lodrette afstand fra væskeoverfladen ned til målepunktet. Hældning og beholderens form betyder ikke noget.
Du regner med g/cm³ eller cm i formlen.
Omregn til kg/m³ og meter, før du indsætter. 1 g/cm³ er 1000 kg/m³.
Du forveksler tryk og kraft.
Tryk er kraft pr. areal. Vil du have kraften på en flade, ganger du trykket med arealet: F = p · A.

Quiz

Test din viden om hydrostatisk tryk

0/4 besvaret

1. Hvad er overtrykket 5 m nede i ferskvand (ρ = 1000 kg/m³, g = 9,82 N/kg)?

2. Trykket i bunden af et bredt badekar er større end trykket i bunden af et smalt rør, hvis begge er fyldt til samme højde med vand.

3. Hvad sker der med det hydrostatiske tryk, når du går fra 10 m til 20 m dybde i samme væske?

4. Det absolutte tryk i en væske er summen af atmosfærens tryk og overtrykket fra væskesøjlen.

Ofte stillede spørgsmål om hydrostatisk tryk

Hvad er hydrostatisk tryk?
Hydrostatisk tryk er det tryk, en væske i hvile skaber i en bestemt dybde på grund af vægten af den væske, der ligger over. Trykket virker lige kraftigt i alle retninger.
Hvad er formlen for hydrostatisk tryk?
Formlen er p = ρ · g · h, hvor ρ er væskens massefylde i kg/m³, g er tyngdeaccelerationen på 9,82 N/kg, og h er dybden i meter. Resultatet er overtrykket i pascal. Vil du have det absolutte tryk, lægger du atmosfærens tryk til.
Hvor meget stiger trykket for hver meter vand?
I ferskvand stiger trykket med cirka 9,8 kPa pr. meter, altså knap 1 bar for hver 10 meters dybde. I havvand er stigningen en anelse større, fordi massefylden er omkring 1025 kg/m³.
Hvorfor afhænger hydrostatisk tryk ikke af beholderens form?
Fordi trykket kun bestemmes af den lodrette dybde under overfladen, væskens massefylde og tyngdeaccelerationen. Mængden af væske indgår ikke i formlen. Kraften på bunden afhænger derimod af bundarealet, fordi F = p · A.
Hvad er forskellen på hydrostatisk og hydrodynamisk tryk?
Hydrostatisk tryk gælder for væsker i hvile. Hydrodynamisk tryk handler om væsker i bevægelse, hvor Bernoullis ligning beskriver, at trykket falder, når hastigheden stiger.
Hvordan hænger hydrostatisk tryk sammen med opdrift?
Trykket er større på undersiden af et nedsænket legeme end på oversiden. Forskellen giver en nettokraft opad, som er lig med vægten af den fortrængte væske, og det er Archimedes' lov.