Fysik
Gratis fysikopgaver til 9. klasse og gymnasiet
Gratis fysikopgaver er svære at finde i en form hvor tallene er realistiske. Mange opgavesamlinger bruger runde fantasital der aldrig optræder i virkeligheden, og så lærer man at regne uden at lære at vurdere om svaret giver mening. Opgaverne her er bygget op om situationer du kan genkende: en elkoger, en bil på en bakke, en ballon der stiger.
Der er fem emner og tre niveauer, fra 9. klasse over Fysik C til Fysik B. Enhederne indgår i svaret, så du ikke bare skal finde et tal, men også vide om resultatet er watt, ampere eller newton. Nedenfor kan du se hvad hvert emne dækker og springe direkte ind i opgaverne.
Emner
Fysikopgaver fordelt på emne
Hvert emne har sit eget niveau-spænd. Klik på knappen under et emne for at springe direkte ind i opgaverne med emnet valgt.
Mekanik opgaver: kræfter, tyngdekraft og gnidning
Mekanik er det største emne i fysik og handler om kræfter og bevægelse. I 9. klasse regner du tyngdekraft med F = m · g, mens du på C- og B-niveau skal dele kræfter op i komponenter langs og vinkelret på en skråplan, og regne med gnidningskoefficienter.
Den typiske fejl er at glemme at tyngdekraften altid peger lodret nedad, uanset hvordan underlaget hælder. Tegn kræfterne ind som pile før du regner, så bliver komponentopdelingen næsten triviel. Læs mere om kinetisk energi, potentiel energi og tyngdeacceleration og frit fald.
På B-niveau bliver mekanikopgaverne vendt om: i stedet for at få gnidningskoefficienten udleveret skal du selv finde ud af hvor stor den mindst skal være, for at en bil kan holde stille på en bakke. Det kræver at du kan opstille kraftbalancen og isolere den ukendte, altså den samme algebra som i matematik, blot med fysiske størrelser.
- En bold har massen 2 kg. Hvad er tyngdekraften? (g = 9,82 m/s²)
- En bil (1100 kg) på en bakke der hælder 4°. Hvad er kraftkomponenten langs bakken?
- En bil holder på en bakke (5°). Hvad skal gnidningskoefficienten mindst være?
Elektricitet opgaver: Ohms lov, effekt og modstand
Elektricitetsopgaverne bygger på Ohms lov og effektformlen. Fra 9. klasse regner du strømstyrke ud fra spænding og effekt, og på gymnasieniveau kommer ledningsmodstand, resistivitet og effekttab i lange ledninger til.
Opgaverne bruger genkendelige situationer som en elkoger mærket 230 V og 1600 W eller 50 meter kobberledning, så du skal både vælge den rigtige formel og holde styr på enhederne. Er du usikker på grundformlen, har vi en gennemgang af Ohms lov med formel, trekant og regneeksempler.
- En elkoger er mærket 230 V, 1600 W. Hvad er strømstyrken?
- 50 m kobberledning (1,5 mm²). Hvad er den samlede modstand?
- Kobberledning bærer 6,96 A. Hvad er effekttabet?
Varmelære opgaver: varmekapacitet og nyttevirkning
Varmelære handler om at regne på energi der flytter sig som varme. Grundformlen er Q = m · c · ΔT, og opgaverne træner opvarmning af vand, nyttevirkning på apparater og termisk ligevægt mellem to stoffer med forskellig temperatur.
Det der oftest går galt er ΔT, altså temperaturforskellen. Den skal regnes som slut minus start, og fordi en temperaturforskel er den samme i celsius og kelvin, behøver du ikke omregne her. På B-niveau kommer opgaver hvor to stoffer udveksler varme indtil de har samme temperatur, og der skal du sætte den afgivne varme lig den optagne.
- 1,2 kg vand opvarmes fra 12°C til 100°C. Hvad er den tilførte varme?
- Elkoger (1600 W, η = 91%). Hvor lang tid tager det at koge 1,2 kg vand?
- 0,9 kg kogende vand i en tekande af ler. Hvad er fællestemperaturen?
Optik opgaver: gitter, bølgelængde og lysets hastighed
Optik findes kun på gymnasieniveau og dækker bølgelængde, frekvens og gitterligningen. Du regner afbøjningsvinkler for lys gennem et gitter og omregner mellem frekvens og bølgelængde via lysets hastighed.
Enhederne er det tekniske i optik. Bølgelængder angives i nanometer, gitterkonstanter i linjer per millimeter, og hvis du ikke omregner til meter før du regner, bliver resultatet forkert med flere størrelsesordener. Skriv enhederne ind i udregningen fra start, så fanger du fejlen selv.
- Et gitter har 1200 linjer/mm. Lys med λ = 640 nm. Hvad er afbøjningsvinklen?
- En laser udsender lys med f = 4,80×10¹⁴ Hz. Hvad er bølgelængden i vakuum?
Opdrift opgaver: Archimedes lov i væske og luft
Opdrift er kraften opad på en genstand i en væske eller en gas, og den svarer til vægten af det fortrængte stof. Opgaverne går fra en genstand nedsænket i vand i 9. klasse til heliumballoner og maksimal løftemasse på B-niveau.
Pointen der låser emnet op er at opdriften afhænger af rumfanget, ikke af massen. En stor let genstand får mere opdrift end en lille tung. Se vores guide til Archimedes lov, opdrift og beregning.
- En genstand (5 L) er nedsænket i vand. Hvad er opdriften?
- En ballon (28 L) i luft (ρ = 1,20 kg/m³). Hvad er opdriften?
- En heliumballon (28 L, tom 8,4 g). Hvad er den maksimale løftemasse?
Niveauer
Fysikopgaver på dit niveau
Fysik i 9. klasse
I folkeskolen hedder faget fysik og kemi, og prøven er praktisk og mundtlig. Her handler det om at kunne bruge de grundlæggende formler for tyngdekraft, strømstyrke, varmemængde og opdrift, og om at kunne forklare hvad tallene betyder. Opgaverne på dette niveau bruger små, håndterbare tal så du kan koncentrere dig om formlen.
Fysik C opgaver
På C-niveau bliver pensum bredere og mere formeltungt. Optik kommer til som nyt emne, og opgaverne begynder at kræve flere trin: først finde en mellemstørrelse, så bruge den i næste formel. Det er her det for alvor betaler sig at skrive mellemregningerne ned frem for at regne alt i lommeregneren på én gang.
Fysik B opgaver
Fysik B kræver at du kan sammensætte flere emner og selv vurdere hvilken model der passer. Opgaverne her er skrevet med htx-pensum for øje, blandt andet med spørgsmål der minder om dem der stilles til den mundtlige eksamen. Niveauet er det samme på STX, så siden passer til begge uddannelser.
Metode
Bliv bedre til fysik ved at starte med enhederne
Fysik adskiller sig fra matematik ved at hvert tal betyder noget fysisk. Det er både det svære og genvejen. Når du ved at kraft måles i newton og effekt i watt, kan du ofte se hvilken formel der skal bruges alene ud fra hvilke enheder opgaven giver dig og hvilken den beder om.
Prøv derfor at skrive de kendte størrelser op med enhed før du overhovedet vælger formel. Har du kilogram og meter per sekund i anden, og skal finde noget i newton, så er F = m · a den eneste mulighed. Den vane alene fjerner en stor del af usikkerheden ved opgaver der ser fremmede ud.
Den anden vane der batter er at vurdere svaret bagefter. Hvis en bil på 1100 kg giver en kraft på 3 newton, er der noget galt. Fysik har den fordel frem for matematik at du kan mærke efter om resultatet er realistisk, og det er en gratis fejlkontrol du også kan bruge til eksamen.
Fremgangsmåde
Sådan læser du en fysikopgave
De fleste fysikopgaver er bygget ens op, uanset emne. Først en situation, så nogle målte størrelser, og til sidst et spørgsmål om noget du ikke har fået oplyst. Når du kan se den struktur, holder du op med at læse opgaven som en tekst og begynder at læse den som en liste over hvad du har og hvad du mangler.
Streg de talstørrelser under du får givet, og skriv dem op med symbol og enhed i margenen. En elkoger mærket 230 V og 1600 W bliver til U = 230 V og P = 1600 W. Skriv derefter ned hvad opgaven spørger om, også med symbol. Nu står der typisk to kendte og én ukendt, og så er der sjældent mere end én formel der forbinder dem.
Er der ingen formel der forbinder dem direkte, skal du bruge to trin. Så find den mellemstørrelse begge formler har til fælles og regn den først. Det er præcis den type opgave der adskiller C- fra B-niveau, og den bliver overkommelig når du har vænnet dig til at lede efter mellemstørrelsen frem for efter det endelige svar.
Til sidst: tjek at enheden på dit svar passer med det opgaven spurgte om. Har du regnet dig frem til noget i joule, men opgaven spurgte om effekt i watt, mangler du at dividere med tiden. Enhedstjekket fanger overraskende mange fejl, og det tager fem sekunder.
Eksamen
Eksamenstræning i fysik
Fysik eksamineres oftest mundtligt, og det ændrer hvordan du bør træne. Du skal ikke kun kunne regne opgaven, du skal kunne forklare hvorfor du valgte den formel, og hvad resultatet betyder fysisk. Derfor er det en god idé at sige udregningen højt mens du laver den.
Brug opgavesættene som udgangspunkt for netop det: regn et sæt, og forklar bagefter hver opgave som om du sad til eksamen. De steder hvor forklaringen går i stå, er præcis de steder hvor du kun kunne formlen og ikke forstod den. Det er den forskel en censor hører med det samme.
Fordi tallene er nye i hvert sæt, kan du gentage den samme opgavetype indtil forklaringen sidder. Slå formelarket fra i de sidste runder, for til eksamen skal du kunne finde formlen i dit eget hoved eller i den officielle formelsamling.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke fysikemner kan jeg få opgaver i?▾
Der er fem emner: mekanik, elektricitet, varmelære, optik og opdrift. Du kan vælge op til tre ad gangen, og emnelisten tilpasser sig det niveau du har valgt.
Skal jeg skrive enheden i mit fysiksvar?▾
Ja. Fysikopgaverne beder om svaret i en bestemt enhed, og feltet viser hvilken. Det er med vilje, for til eksamen tæller et tal uden enhed sjældent som et fuldt svar.
Hvorfor kan jeg ikke vælge optik i 9. klasse?▾
Optik med gitter og bølgelængder ligger først på gymnasieniveau. Vælger du folkeskoleniveauet, får du mekanik, elektricitet, varmelære og opdrift, som er det pensum der hører til.
Passer Fysik B her til HTX?▾
Ja. Fysik B er skrevet med htx-pensum for øje, blandt andet med opgaver der ligner de mundtlige eksamensspørgsmål. Niveauet passer lige så godt til STX, da B-niveau er det samme fagniveau på begge uddannelser.
Hvornår får jeg mine fysiksvar rettet?▾
Du afleverer hele opgavesættet på én gang og får derefter en samlet rettelse, hvor dit svar står ved siden af det rigtige. Det ligner den måde en fysikaflevering bliver bedømt på.
Kan jeg få et formelark til fysikopgaverne?▾
Ja. Du kan slå et formelark til når du laver sættet, og det viser kun de formler der hører til dine emner og dit niveau. Der er også et periodisk system tilgængeligt.
Sidder du fast i fysik?
Fysik er svært at læse sig ud af alene, fordi det ofte er forståelsen og ikke regningen der mangler. Vi har over 1.000 certificerede tutorer, og 96 % af vores anmeldelser er positive. Første time er gratis, og der er ingen binding.