Tag to terninger af præcis samme størrelse: én af træ og én af jern. Smid dem begge i en balje vand. Trætterningen gynger roligt til overfladen. Jernterningen sænker sig straks til bunden. De fylder det samme, men reagerer vidt forskelligt. Forklaringen er densitet.
Densitet, også kaldet massefylde, er et af de grundlæggende begreber i fysik og kemi. Det fortæller, hvor meget masse der er pakket ind i et givet rumfang, og det bestemmer, om et objekt flyder eller synker. Du møder begrebet, når du skal identificere et ukendt stof i laboratoriet, eller når du vil forstå, hvorfor en stålskrue synker, mens et stålskib kan flyde. Her gennemgår vi formlen, enheder og Arkimedes' opdrift trin for trin, med konkrete regnestykker undervejs. Har du brug for ekstra hjælp med densitet og andre fysikemner, tilbyder Toptutors lektiehjælp i fysik med mere end 1.000 certificerede undervisere og gratis prøvetime.
Hvad er densitet?
Nøglebegreb
Densitet (massefylde)
Densitet er massen af et stof divideret med dets rumfang. Det angiver, hvor kompakt et stof er, dvs. hvor meget masse der er pakket ind i en given mængde plads. Symbolet er \( \rho \) (rho), og SI-enheden er kg/m³.
Eksempel: En liter vand vejer 1 kg og har dermed densiteten 1 kg/L = 1 g/cm³. En liter luft vejer kun ca. 1,2 g, så luftens densitet er ca. 1200 gange lavere end vandets.
Forestil dig en liter vand og en liter luft. Begge fylder præcis én liter, men vandet vejer langt mere. Grunden er, at vandmolekylerne sidder tættest pakket. Densitet er altså et udtryk for, hvor kompakt et stof er. Ifølge lex.dk's artikel om densitet og massefylde kan densitet bestemmes for alle tilstandsformer: fast stof, væske og gas.
Formlen for densitet
Kender du massen og rumfanget af en genstand, er beregningen ligetil. Og kender du to af de tre størrelser, kan du altid finde den tredje ved at isolere den i formlen.
Formel
Densitetsformlen
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \rho \) | densitet (rho) | kg/m³ eller g/cm³ |
| \( m \) | masse | kg eller g |
| \( V \) | volumen (rumfang) | m³ eller cm³ |
Eksempelopgave
En jernklods har massen 158 g og rumfanget 20 cm³. Beregn dens densitet.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Identificér de kendte størrelser
Massen er m = 158 g og rumfanget er V = 20 cm³. Vi søger densiteten ρ.
\[m = 158 \text{ g}, \quad V = 20 \text{ cm}^3\] - 2
Indsæt i formlen
Vi bruger densitetsformlen og indsætter de kendte værdier.
\[\rho = \frac{m}{V} = \frac{158 \text{ g}}{20 \text{ cm}^3}\] - 3
Beregn resultatet
Resultatet er 7,9 g/cm³. Tabelværdien for jern er 7,87 g/cm³, så resultatet stemmer godt.
\[\rho = 7{,}9 \text{ g/cm}^3\]
Enheder for densitet
kg/m³ og g/cm³ ser ved første øjekast ud til at have meget forskellig størrelse, men det er to skalaer for nøjagtig det samme begreb. 1 g/cm³ svarer til 1000 kg/m³. Vand ved 4°C har densiteten 1,000 g/cm³, hvilket er præcis det samme som 1000 kg/m³.
| Enhed | Bruges typisk til | Eksempel |
|---|---|---|
| kg/m³ | Gasser og store mængder | Luft: 1,2 kg/m³ |
| g/cm³ | Faste stoffer og væsker i lab | Vand: 1,0 g/cm³ |
| g/mL | Væsker i kemi (1 mL = 1 cm³) | Ethanol: 0,79 g/mL |
Tjek altid, hvilken enhed opgaven arbejder med, inden du indsætter i formlen. En hyppig fejl er at blande g/cm³ og kg/m³ midt i en beregning, hvilket giver et svar, der er 1000 gange forkert.
Densitetstabel: stoffer du møder i fysik
Brug for lektiehjælp?
Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Start med en gratis prøvetime uden binding.
Guld er 19 gange tungere end vand for samme rumfang. Netop det gør det muligt at afgøre, om en genstand er lavet af rent guld eller en billigere legering, blot ved at veje den og måle dens rumfang.
| Stof | Densitet (g/cm³) |
|---|---|
| Luft (20°C) | 0,0012 |
| Isopor (flamingo) | 0,016 |
| Is (0°C) | 0,92 |
| Vand (4°C) | 1,000 |
| Havsalt (NaCl) | 2,16 |
| Aluminium | 2,70 |
| Jern | 7,87 |
| Bly | 11,3 |
| Guld | 19,3 |
Tabellen viser, at is flyder på vand, fordi isens densitet (0,92 g/cm³) er lavere end vandets (1,000 g/cm³). Bemærk også, at luft er mere end 800 gange lettere end vand. Disse tabelværdier finder du i Databog Fysik Kemi (F&K Forlaget), som er standardreferencen på de fleste gymnasier.
Vandets anomali ved 4°C
De fleste stoffer opfører sig forudsigeligt: jo koldere, jo tættere. Vand gør det modsatte nedenfor 4°C. Normalt stiger et stofs densitet, når temperaturen falder, fordi molekylerne bevæger sig langsommere og pakker tættere. Vand følger den regel ned til ca. 4°C, men herefter sker noget usædvanligt: vandet begynder at udvide sig igen, selv om det stadig afkøles mod 0°C. Resultatet er, at is ved 0°C har densiteten 0,917 g/cm³, mens flydende vand ved 4°C har sin maksimale densitet på 1,000 g/cm³. Ifølge Wikipedia om massefylde skyldes dette vandmolekylernes brintbindinger, som ved lave temperaturer tvinger molekylerne i en åben krystalstruktur, der fylder mere end den flydende tilstand.
Vandets densitet som funktion af temperaturen (approksimation)
Konsekvensen er biologisk afgørende: isen lægger sig øverst i søer og have og fungerer som et isolerende lag, der beskytter livet i vandet nedenunder. Fulgte vand reglen for normale stoffer, ville is synke til bunds, og søer ville fryse fra bunden op. Som Ingeniøren forklarer i artiklen om vandets anomali, er det netop denne egenskab, der har gjort liv i kolde klimaer muligt.
Opdrift og Arkimedes' princip
Arkimedes af Syrakus opdagede opdriftsloven under et bad, ifølge legenden. Princippet er enkelt: ethvert legeme, der sænkes ned i en væske, fortrænger noget af væsken. Den fortrængte væske vejer noget, og den vægt er opdriften. Flyder et objekt eller synker det? Det afhænger udelukkende af, om dets densitet er lavere eller højere end væskens.
Formel
Opdriftskraften (Arkimedes' lov)
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( F_{op} \) | opdriftskraft | N (Newton) |
| \( \rho_{væske} \) | densitet af væsken | kg/m³ |
| \( V_{nedsænket} \) | nedsænket volumen | m³ |
| \( g \) | tyngdeacceleration | 9,82 m/s² |
- 1
Find densiteten af genstanden
Beregn eller slå densiteten op i en tabel: ρ_genstand.
- 2
Find densiteten af væsken
Vand har ρ = 1,00 g/cm³. For andre væsker: slå op i tabellen.
- 3
Sammenlign de to densiteter
Hvis ρ_genstand er mindre end ρ_væske: genstanden flyder. Hvis ρ_genstand er større end ρ_væske: genstanden synker. Hvis de er ens: genstanden svæver i ligevægt.
Eksempelopgave
Kork har densiteten 0,24 g/cm³. Vil en korkprop flyde eller synke i vand?
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Sammenlign densiteterne
Korkens densitet er 0,24 g/cm³ og vandets er 1,00 g/cm³.
\[\rho_{\text{kork}} = 0{,}24 \text{ g/cm}^3 < \rho_{\text{vand}} = 1{,}00 \text{ g/cm}^3\] - 2
Konklusionen
Korkens densitet er lavere end vandets, så opdriftskraften er større end tyngdekraften på korken. Korkproppen flyder.
\[\rho_{\text{kork}} < \rho_{\text{vand}} \Rightarrow \text{flyder}\]
Et stålskib flyder, fordi det er hult og dermed har en gennemsnitlig densitet lavere end vands, selv om stål selv har densiteten 7,87 g/cm³. Arkimedes' princip bruges dagligt i skibsfart, dykning og ingeniørfaget. Vil du lære om andre grundlæggende fysikformler, kan du læse vores artikel om Ohms lov.
Typiske fejl ved densitetsberegninger
Typiske fejl
Quiz
Test din viden om densitet
Svar på de fire spørgsmål nedenfor og tjek, om du har styr på densitet og massefylde.
1. Hvad er SI-enheden for densitet?
2. Is flyder på vand, fordi is har lavere densitet end flydende vand.
Opgave 3
Formlen for densitet er: ρ = m divideret med
4. En genstand har densiteten 0,8 g/cm³ og lægges i vand (ρ = 1,0 g/cm³). Hvad sker der?
Ofte stillede spørgsmål om densitet