Indholdsfortegnelse:

1. Introduktion: Knæk Koden til Bevægelse – Praktisk Guide til Newtons Love!

2. Newtons Love: Hvorfor Er De Både Elegante og Udfordrende at Anvende?

3. Isaac Newton: Manden der Satte Universet i Matematisk System

4. Newtons 1. Lov i Praksis: Forstå Inertiens Spil Gennem Eksempler

   • Princippet Kort: Hvorfor Ting Ikke Ændrer Fart af Sig Selv

   • Eksempel 1: Kaffekoppen i Toget – Hvad Sker Der ved Start og Stop?

   • Eksempel 2: Satellitten i Kredsløb – En Evig Bevægelse?

   • Eksempel 3: At Få Noget i Bevægelse – Overvindelse af Hvile-Inertien

   • Nøglen: Den Resulterende Kraft (SigmavecF)

5. Mestring af Newtons 2. Lov: Beregn og Forstå med SigmavecF=mcdotveca

   • Kernen: Den Direkte Sammenhæng Mellem Kraft, Masse og Acceleration

   • Formlen og Enhederne: Dit Vigtigste Værktøj (N, kg, m/s²)

   • Kunsten at Finde Den Resulterende Kraft (SigmavecF): Fritlegeme-diagrammer

     • Hvad er et fritlegeme-diagram?

     • Eksempel: Analyse af en Kasse på et Bord (Tyngdekraft, Normalkraft, Skub, Friktion)

   • Problemløsning med Newtons 2. Lov: Konkrete Regneeksempler

     • Eksempel A: Find Accelerationen af en Cykelrytter

     • Eksempel B: Find den Nødvendige Bremsekraft for en Bil

     • Eksempel C: Find Massen af et Objekt via Kraft og Acceleration

   • Intuitiv Forståelse: Hvad Formlen Virkelig Fortæller Os

6. Afkodning af Newtons 3. Lov: Aktion-Reaktion i Den Virkelige Verden

   • Princippet: Kræfter Er Altid et Makkerskab (vecF∗AB=−vecF∗BA)

   • Igen: Hvorfor Ting Bevæger Sig (Fokus på Forskellige Legemer)

   • Identifikation af Aktion-Reaktionspar – Øvelse Gør Mester:

     • Eksempel 1: Når Du Hopper på en Trampolin

     • Eksempel 2: En Bog Der Ligger på Bordet (Tyngdekraft vs. Normalkraft – Er de et par?)

     • Eksempel 3: To Skøjteløbere der Skubber til Hinanden

7. Hvordan Newtons Love Spiller Sammen: Analyse af Et Scenarie (fx En Elevator)

8. Ud over Klasseværelset: Hvor Newtons Love Former Vores Verden

9. Vigtige Nuancer: Begrænsninger og Gyldighedsområde for Lovene

10. Typiske Knuder: Fejl og Misforståelser der Ofte Opstår

11. Din Tjekliste til Succesfuld Problemløsning med Newtons Love

12. Bliv Stærk i Klassisk Mekanik: Få Hjælp til Newtons Love hos Toptutors

13. Konklusion: Med Newtons Love Kan Du Analysere og Forudsige Bevægelse!

14. Opsamling: De Tre Love og Deres Kernebudskab

15. FAQ om Anvendelsen af Newtons Love

Newtons love - alt du skal vide

Du kender det sikkert fra fysiktimerne: Newtons love. De tre berømte love, der beskriver, hvordan ting bevæger sig. Måske kan du endda huske formlen SigmavecF=mcdotveca? På papiret virker Newtons love ofte logiske, næsten simple. Men når man så skal anvende dem til at løse konkrete opgaver eller forklare fænomener fra hverdagen, kan det pludselig føles udfordrende. Hvorfor fortsætter bilen fremad, når du bremser? Hvorfor er det lettere at skubbe en tom indkøbsvogn end en fuld? Og hvis aktion altid er lig reaktion, hvorfor flyver Jorden så ikke væk, når du hopper?

Jeg forstår godt, hvis du synes, det kan være svært at omsætte teorien til praksis. Men Newtons love er selve fundamentet for at forstå den fysiske verden omkring os, og når du først virkelig forstår dem og kan anvende dem, åbner der sig en helt ny indsigt i alt fra sport til rumfart. Derfor har jeg lavet denne guide, som ikke kun forklarer de tre love, men fokuserer på, hvordan du kan forstå dem i praksis og anvende dem til at analysere situationer og løse opgaver. Mit mål er at give dig den nødvendige selvtillid til at mestre Newtons love – lad os knække koden til bevægelse sammen!

Newtons Love: Hvorfor Er De Både Elegante og Udfordrende at Anvende?

Det geniale ved Newtons love er deres universalitet og (relative) simplicitet. Med kun tre grundlæggende principper kunne Newton beskrive alt fra et faldende æble til planeternes kredsløb. De er elegante i deres matematiske form og logiske sammenhæng.

Udfordringen opstår ofte, når vi skal oversætte en konkret fysisk situation til lovenes sprog. Det kræver, at vi kan:

• Identificere alle de relevante kræfter, der virker på et objekt.

• Forstå og skelne mellem begreber som masse, vægt, kraft og acceleration.

• Anvende den rigtige lov (eller kombination af love) i den rigtige situation.

• Holde tungen lige i munden med aktion-reaktionspar (Newtons 3. lov).

Men med en systematisk tilgang og masser af øvelse kan disse udfordringer overvindes!

Isaac Newton: Manden der Satte Universet i Matematisk System

Før vi går til lovene, er det værd at huske på Isaac Newton (1643-1727). Han var ikke den første, der tænkte over bevægelse (Aristoteles, Galilei m.fl. havde gjort det før ham), men Newton var den første, der formulerede en samlet, matematisk funderet teori, der kunne forklare og forudsige bevægelse med hidtil uset præcision. Hans Principia Mathematica fra 1687 er et af videnskabshistoriens absolutte hovedværker og lagde grunden for den klassiske fysik.

Newtons 1. Lov i Praksis: Forstå Inertiens Spil Gennem Eksempler

Newtons 1. lov (Inertiens Lov): Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller konstant retlinet bevægelse, medmindre det påvirkes af en resulterende kraft (SigmavecFneq0).

Princippet Kort: Hvorfor Ting Ikke Ændrer Fart af Sig Selv

Denne lov handler grundlæggende om inertia (træghed): Objekters naturlige modstand mod at ændre deres hastighed (både fart og retning). Ting "ønsker" at fortsætte med det, de gør. For at ændre et objekts hastighed – altså give det en acceleration – kræves der en resulterende kraft (en nettokraft, summen af alle kræfter). Hvis den resulterende kraft er nul, er accelerationen nul, og hastigheden er konstant.

Eksempel 1: Kaffekoppen i Toget – Hvad Sker Der ved Start og Stop?

Forestil dig en kaffekop, der står på et bord i et tog, der holder stille. Både tog og kop er i hvile. Når toget accelererer fremad, virker der en kraft på toget (fra motoren). Men koppen ønsker pga. sin inertia at forblive i hvile. Derfor ser det ud som om, koppen glider bagud på bordet (i virkeligheden bevæger bordet sig fremad under koppen), indtil friktionen mellem kop og bord (en ydre kraft på koppen) er stor nok til at give koppen samme acceleration som toget. Når toget kører med konstant fart, bevæger koppen sig også med konstant fart – ingen resulterende kraft, ingen acceleration (vi ser bort fra små rystelser). Når toget bremser (negativ acceleration), ønsker koppen pga. inertia at fortsætte med den konstante fart. Derfor glider den fremad på bordet, indtil friktionen stopper den.

Eksempel 2: Satellitten i Kredsløb – En Evig Bevægelse?

En satellit i stabilt kredsløb om Jorden bevæger sig med meget høj, men næsten konstant fart. Selvom tyngdekraften hele tiden trækker i den (og ændrer dens retning, hvilket er en acceleration!), er der næsten ingen luftmodstand ude i rummet. Hvis man forestiller sig en satellit langt ude i rummet, fjernt fra al tyngdekraft, ville den ifølge Newtons 1. lov fortsætte i en uendelig lige linje med konstant fart, fordi den resulterende kraft er (stort set) nul.

Eksempel 3: At Få Noget i Bevægelse – Overvindelse af Hvile-Inertien

En tung kasse står stille på gulvet. Den bliver stående, indtil du påfører en kraft, der er større end den statiske friktionskraft mellem kasse og gulv. Du skal overvinde kassens inertia (både hvile-inertia og dens masse) for at få den til at accelerere fra nul.

Nøglen: Den Resulterende Kraft (SigmavecF)

Det afgørende i Newtons 1. lov er den resulterende kraft. Et objekt kan sagtens være påvirket af flere kræfter (fx tyngdekraft nedad og normalkraft fra underlaget opad), men hvis disse kræfter balancerer hinanden, så deres sum er nul, vil objektet ikke ændre sin hastighed.

Mestring af Newtons 2. Lov: Beregn og Forstå med SigmavecF=mcdotveca

Newtons 2. lov: Den resulterende kraft (SigmavecF) på et legeme er lig med produktet af legemets masse (m) og dets acceleration (veca). (SigmavecF=mcdotveca)

Kernen: Den Direkte Sammenhæng Mellem Kraft, Masse, Acceleration

Denne lov kvantificerer sammenhængen:

• Acceleration er proportional med den resulterende kraft (dobbelt kraft -> dobbelt acceleration, hvis massen er konstant).

• Acceleration er omvendt proportional med massen (dobbelt masse -> halv acceleration, hvis kraften er konstant).

• Accelerationen har samme retning som den resulterende kraft.

Formlen og Enhederne: Dit Vigtigste Værktøj (N, kg, m/s²)

Formlen SigmavecF=mcdotveca er central. Husk enhederne:

• Kraft (vecF) måles i Newton (N). 1 N er den kraft, der giver massen 1 kg accelerationen 1 m/s². (1,textN=1,textkgcdottextm/s2)

• Masse (m) måles i kilogram (kg).

• Acceleration (veca) måles i meter pr. sekund i anden (m/s²).

Kunsten at Finde Den Resulterende Kraft (SigmavecF): Fritlegeme-diagrammer

Det sværeste ved at bruge Newtons 2. lov er ofte at finde den resulterende kraft, SigmavecF, korrekt. Her er fritlegeme-diagrammer (Free Body Diagrams) et uundværligt værktøj.

Hvad er et fritlegeme-diagram?

Det er en simpel skitse af det objekt, du betragter, hvor du indtegner alle de ydre kræfter, der virker på objektet, som pile der udgår fra objektets centrum (eller angrebspunkt). Pilens retning angiver kraftens retning, og pilens længde kan (nogenlunde) angive kraftens størrelse.

Eksempel: Analyse af en Kasse på et Bord (Tyngdekraft, Normalkraft, Skub, Friktion)

Forestil dig, at du skubber en kasse hen ad et bord. Kræfterne på kassen er:

1. Tyngdekraften (vecF_g): Virker lodret nedad (fra Jorden på kassen). Størrelse mcdotg.

2. Normalkraften (vecF_N): Virker lodret opad (fra bordet på kassen). Vinkelret (normalt) på overfladen. Er ofte lige så stor som tyngdekraften, hvis overfladen er vandret, og der ikke er andre lodrette kræfter.

3. Skubbekraften (vecF_textskub): Virker vandret i skubretningen (fra dig på kassen).

4. Friktionskraften (vecF_textfriktion): Virker vandret modsat bevægelsesretningen (fra bordet på kassen).

Den resulterende kraft findes ved at lægge disse kræfter sammen som vektorer. I lodret retning ophæver vecF_g og vecF_N hinanden (SigmaF_y=0). I vandret retning er den resulterende kraft SigmaF_x=F_textskub−F_textfriktion. Det er denne SigmaF_x, der bestemmer kassens vandrette acceleration ifølge a_x=SigmaF_x/m.

At tegne og analysere fritlegeme-diagrammer er en fundamental færdighed i fysik!

Problemløsning med Newtons 2. Lov: Konkrete Regneeksempler

Lad os se på et par typiske opgavetyper:

Eksempel A: Find Accelerationen af en Cykelrytter

En cykelrytter med en samlet masse (rytter + cykel) på 80 kg træder med en fremadrettet kraft på 200 N. Luftmodstand og friktion udgør tilsammen en modsat rettet kraft på 40 N. Hvad er accelerationen?

1. Find SigmaF: SigmaF=F_textfrem−F_textmod=200,textN−40,textN=160,textN.

2. Brug veca=SigmavecF/m: a=160,textN/80,textkg=2,textm/s2.

Eksempel B: Find den Nødvendige Bremsekraft for en Bil

En bil på 1200 kg kører med 20 m/s og skal standse på 5 sekunder. Hvilken resulterende bremsekraft kræves?

1. Find accelerationen (negativ): a=Deltav/Deltat=(0,textm/s−20,textm/s)/5,texts=−4,textm/s2.

2. Brug SigmavecF=mcdotveca: SigmaF=1200,textkgcdot(−4,textm/s2)=−4800,textN. Den resulterende kraft skal være 4800 N modsat kørselsretningen.

Eksempel C: Find Massen af et Objekt via Kraft og Acceleration

Et objekt accelereres med 5 m/s² af en resulterende kraft på 50 N. Hvad er objektets masse?

1. Brug m=SigmavecF/a: m=50,textN/5,textm/s2=10,textkg.

Intuitiv Forståelse: Hvad Formlen Virkelig Fortæller Os

Udover beregningerne giver SigmavecF=mcdotveca os en intuitiv forståelse: Det kræver kraft at ændre hastighed (accelerere). Jo tungere noget er (større m), jo mere kraft kræves der for den samme acceleration. Jo større acceleration vi ønsker, jo mere kraft kræves der.

Afkodning af Newtons 3. Lov: Aktion-Reaktion i Den Virkelige Verden

Newtons 3. lov: For enhver aktionskraft findes en lige stor og modsat rettet reaktionskraft, der virker på det andet legeme. (vecF∗AB=−vecF∗BA)

Princippet: Kræfter Er Altid et Makkerskab

Denne lov understreger, at kræfter aldrig optræder alene. De er et resultat af en vekselvirkning mellem to objekter. Når objekt A påvirker B, påvirker B altid A tilbage med en lige stor, men modsat rettet kraft.

Igen: Hvorfor Ting Bevæger Sig (Fokus på Forskellige Legemer)

Gentagelse er vigtig her: Aktion-reaktionsparret ophæver ikke hinanden, fordi de virker på forskellige legemer. Bevægelsen af hvert legeme bestemmes af den resulterende kraft på netop dét legeme (ifølge Newtons 2. lov).

Identifikation af Aktion-Reaktionspar – Øvelse Gør Mester:

Det kan være en god øvelse at identificere disse par i forskellige situationer:

Eksempel 1: Når Du Hopper på en Trampolin

• Aktion: Dine fødder skubber trampolindugen nedad (vecF_textfødderpa˚dug).

• Reaktion: Trampolindugen skubber dine fødder opad (vecF_textdugpa˚fødder). Det er denne reaktionskraft, der sender dig op i luften.

Eksempel 2: En Bog Der Ligger på Bordet (Tyngdekraft vs. Normalkraft – Er de et par?)

• Jorden trækker bogen nedad (vecF_textJordpa˚bog - tyngdekraften).

• Bordet skubber bogen opad (vecF_textBordpa˚bog - normalkraften). Disse to kræfter er lige store og modsatrettede (hvis bordet er vandret), men de er IKKE et aktion-reaktionspar, fordi de begge virker på bogen. De ophæver hinanden ift. bogens lodrette bevægelse (Newtons 1. eller 2. lov).

• Aktion-reaktionsparret til Jordens træk i bogen er bogens træk i Jorden (vecF_textbogpa˚Jord - lige så stor, men modsat rettet!).

• Aktion-reaktionsparret til bordets skub på bogen er bogens skub på bordet (vecF_textbogpa˚bord).

Eksempel 3: To Skøjteløbere der Skubber til Hinanden

• Skøjteløber A skubber på B (vecF_Atextpa˚B).

• Skøjteløber B skubber på A (vecF_Btextpa˚A). Kræfterne er lige store og modsatrettede. Da de virker på forskellige personer (med potentielt forskellig masse og forskellig friktion mod isen), vil de accelerere forskelligt.

At kunne identificere disse par korrekt er nøglen til at forstå Newtons 3. lov.

Hvordan Newtons Love Spiller Sammen: Analyse af et Scenarie (fx Start af et cykelløb)

Lad os se på starten af et cykelløb:

1. Starten (Hvile): Cykelrytteren holder stille. Resulterende kraft er nul (SigmavecF=0). Både tyngdekraft/normalkraft og potentielle små friktionskræfter balancerer. (Newtons 1. lov).

2. Acceleration: Rytteren træder i pedalerne og overfører en kraft til baghjulet. Baghjulet skubber asfalten bagud (vecF∗texthjulpa˚asfalt - aktion). Asfalten skubber hjulet (og dermed cyklen) fremad (vecF∗textasfaltpa˚hjul - reaktion). Dette er den primære fremaddrivende kraft. Samtidig virker luftmodstand og rullefriktion bagud. Den resulterende kraft (SigmavecF=F_textasfaltpa˚hjul−F_textmodstand) får cyklen og rytteren (med samlet masse m) til at accelerere fremad ifølge a=SigmaF/m. (Newtons 2. og 3. lov).

3. Konstant Fart: Hvis rytteren senere kører med konstant fart, er accelerationen nul. Det betyder, at den fremadrettede reaktionskraft fra asfalten nu er præcis lige så stor som summen af luftmodstand og friktion. Den resulterende kraft er nul. (Newtons 1. og 2. lov).

Ud over Hverdagen: Hvor Bruger Vi Newtons Love? (Teknologi, Videnskab)

Anvendelserne er næsten uendelige:

• Transport: Design af biler, tog, fly, skibe – optimering af motorer, bremser, aerodynamik.

• Byggeri og Konstruktion: Beregning af kræfter i broer, bygninger, dæmninger for at sikre stabilitet.

• Rumfart: Beregning af raketters løftekraft (3. lov), satellitbaner (2. lov og gravitationsloven), rumskibes manøvrer (1. og 2. lov).

• Sport: Analyse af atletiske præstationer, design af udstyr (fx golfkøller, cykler).

• Sikkerhed: Udvikling af airbags, sikkerhedsseler, hjelme baseret på forståelse af kræfter og acceleration ved kollisioner.

Vigtige Nuancer: Begrænsninger og Gyldighedsområde for Lovene

Det er vigtigt at huske, at Newtons love tilhører den klassiske mekanik. De har begrænsninger:

• Relativitetsteori: Ved hastigheder tæt på lysets hastighed (c) bryder Newtons love sammen. Tiden går langsommere, og massen øges ifølge Einsteins specielle relativitetsteori. Newtons love er en lavhastigheds-tilnærmelse.

• Kvantemekanik: På atomart og subatomart niveau opfører partikler sig ikke som små billardkugler. Kvantemekanikken beskriver deres bølge-partikel-dualitet og sandsynlighedsbaserede opførsel.

• Stærke Gravitationsfelter: Einsteins generelle relativitetsteori giver en mere præcis beskrivelse af gravitation end Newtons gravitationslov (som dog ofte bruges sammen med bevægelseslovene).

Inden for deres gyldighedsområde (makroskopiske objekter ved "normale" hastigheder) er Newtons love dog ekstremt præcise og utroligt nyttige.

Typiske Knuder: Fejl og Misforståelser der Ofte Opstår

For at mestre lovene, skal du undgå disse typiske fejl:

• Forveksling af Masse og Vægt: At bruge 'vægt' (en kraft i N) hvor man mener 'masse' (inertia i kg) i SigmaF=ma.

• Aktion/Reaktion Annullering: At tro at vecF∗AB og vecF∗BA ophæver hinanden. Husk: De virker på forskellige legemer!

• Glemme Resulterende Kraft: At bruge vecF=mcdotveca med kun én kraft, selvom der virker flere (fx at glemme friktion). Altid find SigmavecF først!

• Inertia som Kraft: At tale om "inertikraften". Inertia er en egenskab, ikke en kraft.

• Manglende Vektorforståelse: At ignorere retningen af kræfter og acceleration, når man lægger kræfter sammen eller bruger SigmavecF=mcdotveca.

Din Tjekliste til Succesfuld Problemløsning med Newtons Love

Når du står over for en fysikopgave, der involverer kræfter og bevægelse:

1. Læs og Forstå: Læs opgaven grundigt. Hvad er givet? Hvad skal findes? Hvilket objekt(er) betragtes?

2. Tegn Diagram: Lav et fritlegeme-diagram for hvert relevant objekt. Indtegn ALLE ydre kræfter, der virker på objektet, med korrekte retninger.

3. Vælg Koordinatsystem: Definer positive retninger (fx x-retning vandret, y-retning lodret).

4. Opløs Kræfter: Hvis nogle kræfter virker skråt, opløs dem i komposanter langs dine koordinatakser (brug trigonometri).

5. Anvend Newtons 2. Lov: Opstil SigmaF_x=ma_x og SigmaF_y=ma_y ved at summere alle kræfter (komposanter) i hver retning. Husk fortegn!

6. Brug Newtons 1. Lov (hvis relevant): Hvis accelerationen er nul (hvile eller konstant fart), så er SigmaF_x=0 og SigmaF_y=0.

7. Brug Newtons 3. Lov (hvis relevant): Hvis der er vekselvirkning mellem to objekter, husk at kraften fra A på B er lige stor og modsat rettet kraften fra B på A.

8. Løs Ligningerne: Løs de opstillede ligninger for at finde de ukendte størrelser.

9. Vurdér Svaret: Er resultatet rimeligt? Har det korrekt enhed?

Konklusion: Med Newtons Love Kan Du Analysere og Forudsige Bevægelse!

Newtons love er ikke bare historiske fysiklove; de er aktive principper, der styrer bevægelsen af alt omkring os hver eneste dag. Fra den mindste bevægelse til de største himmellegemers dans, giver Newtons tre love os et kraftfuldt sprog og et matematisk værktøj til at forstå og forudsige, hvordan kræfter og bevægelse hænger sammen.

At mestre Newtons love handler ikke kun om at huske formler, men om at udvikle en dybere intuition for, hvordan den fysiske verden opfører sig. Jeg håber, denne guide har hjulpet dig et godt stykke på vej til at knække koden og se skønheden og logikken i Newtons univers.

Opsamling: De Tre Love Kort

Her er essensen af Newtons love:

1. Inertiens Lov: Ingen resulterende kraft (SigmavecF=0) implies Ingen acceleration (veca=0) implies Konstant hastighed (inkl. hvile). Ting fortsætter, som de plejer.

2. Kraftloven: En resulterende kraft (SigmavecF) på en masse (m) forårsager en acceleration (veca) givet ved SigmavecF=mcdotveca. Kraft ændrer bevægelse.

3. Aktion = Reaktion: Kræfter optræder altid i par. Kraften fra A på B er lige stor og modsat rettet kraften fra B på A (vecF∗AB=−vecF∗BA). Kræfterne virker på forskellige legemer.

FAQ om Anvendelsen af Newtons Love

1. Hvad er den største udfordring ved at bruge Newtons 2. lov (SigmavecF=mveca)?

Den hyppigste udfordring er korrekt at identificere alle kræfter, der virker på et objekt, og derefter finde den resulterende kraft (SigmavecF) ved at lægge dem sammen som vektorer (under hensyntagen til retning). At tegne et præcist fritlegeme-diagram er nøglen til at undgå fejl her.

2. Hvordan kan jeg se forskel på et aktion-reaktionspar (3. lov) og kræfter der ophæver hinanden (1. eller 2. lov)?

Et aktion-reaktionspar virker altid på to forskellige legemer (A på B, B på A). Kræfter, der ophæver hinanden og resulterer i nul acceleration (fx tyngdekraft og normalkraft på en bog på et bord), virker altid på det samme legeme.

3. Skal man altid bruge alle tre love for at løse et problem?

Nej, ikke altid. Simple problemer kan ofte løses med kun én af lovene. Men i mange mere komplekse situationer (som eksemplet med cykelrytteren) spiller alle tre love ind for at give den fulde beskrivelse af, hvad der sker. Det er godt at have dem alle i baghovedet.

4. Gælder Newtons love også for rotation?

Newtons love, som formuleret her, beskriver translation (lineær bevægelse). Der findes tilsvarende love for rotation, som involverer drejningsmoment (kraftens "roterende" effekt), inertimoment (modstand mod rotationsændring) og vinkelacceleration. Disse bygger dog på de samme grundlæggende principper som Newtons love for translation.

5. Hvor kan jeg finde flere øvelsesopgaver med Newtons love?

Udover din fysikbog findes der mange gode online ressourcer. Prøv at søge på "Newtons love opgaver" eller "classical mechanics problems". Universiteters fysikafdelinger har ofte opgavesamlinger online. PhET Interactive Simulations fra University of Colorado har også gode simulationer, hvor du kan lege med kræfter og bevægelse.