Din cykelcomputer viser 25 km/t, men du kommer alligevel for sent i skole. Skal du bruge en hastighed formel til opgaverne i fysik, er det netop forskellen på den fart, du kører lige nu, og den fart, du i alt har haft på turen, der er pointen. Begge dele hænger sammen med to tal: hvor langt du er kommet, og hvor lang tid det tog.
Den gode nyhed er, at formlen kun har tre bogstaver, og at du kan vende den på tre måder. Bagefter kan du regne på alt fra cykelture og bilture til 100 meter løb. I fysik på Toptutors ser vi igen og igen, at eleverne ikke fejler på selve formlen, men på enhederne. Dem tager vi også fat på.
Hvad er hastighed?
Du cykler 12 km på 30 minutter. Hvor langt når du på en hel time, hvis du holder samme tempo? 24 km. Det tal, 24 km i timen, er din hastighed. Den fortæller, hvor mange kilometer, meter eller skridt du flytter dig for hver tidsenhed.
Nøglebegreb
Hastighed
Hastighed fortæller, hvor langt noget flytter sig pr. tidsenhed. Symbolet er v (fra engelsk velocity), og SI-enheden er meter pr. sekund (m/s). I hverdagen bruger vi også km/t.
Eksempel: Cykler du 12 km på 30 minutter, er din gennemsnitlige hastighed 24 km/t.
I fysik skelner man mellem hastighed og fart. Den Store Danske beskriver hastighed som en vektor, der peger i bevægelsens retning, mens farten er vektorens længde. Kører to biler 50 km/t i hver sin retning, har de samme fart, men ikke samme hastighed. I det daglige og i de fleste opgaver på grundskole og Fysik C bruger du ordene som synonymer, og formlen er den samme.
Fart og hastighed: hvornår gør forskellen sig gældende?
Et tog kører 40 m/s gennem landskabet. Du sidder på en plads og kigger ud ad vinduet. I forhold til toget har du hastigheden 0, men i forhold til landskabet udenfor har du 40 m/s. Går du så 1 m/s frem mod lokomotivet, er din hastighed i forhold til landskabet 41 m/s. Går du den modsatte vej, er den 39 m/s. Hastigheder afhænger altså af, hvad du måler dem i forhold til.
Det er også her, retningen kommer ind. Går du 5 meter mod nord og derefter 5 meter mod syd, har du gået 10 meter, men din forskydning er nul. Din fart har været positiv hele vejen, mens din gennemsnitlige hastighed som vektor bliver nul, fordi du står det samme sted, som du startede. De fleste opgaver i grundskolen og på Fysik C ser kun på bevægelse langs en ret linje, så du kan roligt regne med v = s/t. Men i vektorfysikken i gymnasiet bliver forskellen vigtig, og så er det godt at have set den i god tid.
Hastighed formel: v = s/t
Mikkel cykler 4 km til skole, og det tager ham 12 minutter. Du kan gøre det helt uden formel i hovedet: 12 minutter er en femtedel af en time, så på en hel time ville han nå 5 gange så langt. Det er 20 km/t. Præcis den tankegang gemmer sig i hastighedsformlen.
Formel
Hastighedsformlen
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( v \) | Hastighed | m/s eller km/t |
| \( s \) | Strækning (tilbagelagt vej) | m eller km |
| \( t \) | Tid | s eller timer |
Formlen siger, at hastigheden er strækningen delt med tiden. I mange fysikbøger skriver man \( v = \frac{\Delta s}{\Delta t} \), fordi man regner på en ændring i position over en ændring i tid. Det er samme formel, bare med trekanten \( \Delta \) foran for at minde dig om, at du ser på et tidsrum. Fysikleksikonet fra Niels Bohr Institutet viser netop denne opdeling i små delintervaller.
Eksempelopgave
Mikkel cykler 4 km på 12 minutter. Find hans gennemsnitlige hastighed i km/t.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Skriv det, du ved
Strækningen er 4 km, og tiden er 12 minutter.
\[ s = 4 \text{ km}, \quad t = 12 \text{ min} \] - 2
Lav tiden om til timer
Skal svaret være i km/t, skal tiden være i timer. Der er 60 minutter i en time.
\[ t = \frac{12}{60} = 0{,}2 \text{ timer} \] - 3
Sæt ind i formlen
Del strækningen med tiden.
\[ v = \frac{4}{0{,}2} = 20 \text{ km/t} \]
Hvis du plotter Mikkels tur i et koordinatsystem med tiden ud ad x-aksen og strækningen op ad y-aksen, får du en ret linje. Hældningen på linjen er hastigheden. Jo stejlere linje, jo hurtigere kører han. Det er den samme tankegang som i lineære funktioner.
Strækning som funktion af tid ved konstant hastighed (5 m/s)
Aflæs grafen sådan: s = 5 · t, så v = 5 m/s. Punktet (4, 20) ligger på linjen, fordi 5 gange 4 er 20, og det betyder, at bilen har tilbagelagt 20 meter efter 4 sekunder.
Enheder: fra m/s til km/t og tilbage igen
En sprinter løber 10 m/s. Er det hurtigt? Det ved du først, når du kan omregne det til noget, du kender. 10 m/s er 36 km/t, og det er cirka tempoet på en knallert. Se, hvordan det hænger sammen: På 1 sekund løber hun 10 meter. På 3600 sekunder, altså en time, løber hun 36.000 meter, og det er 36 km.
Den udregning giver dig et tal, du kan genbruge hver eneste gang: 1 m/s er lig med 3,6 km/t. Derfor ganger du med 3,6, når du går fra m/s til km/t, og dividerer med 3,6, når du går den anden vej.
Det samme gælder, når tiden er oplyst i minutter eller sekunder, mens strækningen står i kilometer. Skal du fx finde hastigheden for en løber, der tilbagelægger 5 km på 25 minutter, kan du enten lave tiden om til timer (25 minutter er 5/12 time) og få 12 km/t, eller lave strækningen om til meter og tiden til sekunder (5000 m på 1500 s) og få 3,33 m/s. Begge svar er rigtige, og de passer sammen, fordi 3,33 gange 3,6 netop er 12. Det er en god måde at tjekke sit eget arbejde på.
- 1
Find ud af, hvilken vej du skal
Står der m/s, og skal du have km/t? Eller omvendt? Skriv enhederne ned, før du regner.
- 2
Gang eller del med 3,6
Fra m/s til km/t ganger du med 3,6. Fra km/t til m/s dividerer du med 3,6.
- 3
Tjek, om svaret giver mening
Et tal i km/t er altid større end det samme tal i m/s. Er det ikke det, har du regnet den forkerte vej.
| Enhed | Typisk brug | Eksempel |
|---|---|---|
| m/s | Fysik og SI-systemet | Sprinter: 10 m/s |
| km/t | Biler, tog og cykler | Bymotorvej: 50 km/t |
| km/t (motorvej) | Danske hastighedsgrænser | 130 km/t, ca. 36 m/s |
| Lysets hastighed | Naturkonstant i vakuum | Ca. 299.792.458 m/s |
Tal uden sammenligning siger ikke meget. Derfor hjælper det at have et par faste pejlemærker i hovedet, når du skal vurdere, om et svar er rimeligt. En snegl når omkring 0,001 m/s, en rolig gang ligger på omkring 1,4 m/s, en cykel på 5 m/s, og en bil i byen på cirka 14 m/s. Lyden i luft flyver afsted med 343 m/s, og lyset er helt i en kategori for sig selv. Får du en cyklist til at køre 300 m/s i en opgave, ved du med det samme, at noget er gået galt, sandsynligvis en enhedsfejl.
| Hvad bevæger sig? | Hastighed i m/s | Hastighed i km/t |
|---|---|---|
| Gående person | 1,4 | 5 |
| Cyklist | 5 | 18 |
| Bil i by (hastighedsgrænse) | 13,9 | 50 |
| Bil på motorvej (hastighedsgrænse) | 36,1 | 130 |
| Lyd i luft | 343 | ca. 1.235 |
| Lys i vakuum | 299.792.458 | ca. 1,08 milliarder |
Find tid og strækning ud fra hastighedsformlen
Hvor lang tid tager det at køre 200 km, hvis du holder 80 km/t? Du kan regne det ud ved at spørge: hvor mange gange går 80 km/t op i 200 km? 2,5 gange, altså 2,5 timer. Formlen er den samme, bare vendt om, så den passer til det, du leder efter.
Mange husker de tre versioner med en trekant, hvor s står øverst, og v og t står nedenunder. Dæk det, du leder efter, til: Det der er tilbage, viser dig regnestykket. Står v og t ved siden af hinanden, ganger du. Står s over en af dem, dividerer du.
Eksempelopgave
En bil kører 90 km/t i 40 minutter. Hvor langt kører den?
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Vælg den rigtige version
Vi leder efter strækningen, så vi bruger s = v · t.
\[ s = v \cdot t \] - 2
Omregn tiden til timer
40 minutter er to tredjedele af en time.
\[ t = \frac{40}{60} = \frac{2}{3} \text{ time} \] - 3
Regn
Gang hastighed og tid.
\[ s = 90 \cdot \frac{2}{3} = 60 \text{ km} \]
Gennemsnitsfart eller øjeblikkelig fart?
Du kører 80 km på en time, men holder 20 minutter stille i kø undervejs. Fartradaren ved siden af vejen viste 100 km/t, da du kørte forbi. Hvilket tal er så din hastighed? Begge dele, afhængigt af hvad du spørger om.
Gennemsnitshastigheden er den samlede strækning delt med den samlede tid, også de minutter, hvor du stod stille. Den øjeblikkelige hastighed er farten på et bestemt tidspunkt, som den, fartradaren måler. Formlen \( v = \frac{s}{t} \) giver dig altid gennemsnittet over det tidsrum, du indsætter. Vil du have den øjeblikkelige hastighed, skal tidsrummet blive så lille, at det næsten er et øjeblik. Matematisk er hastigheden da den afledte af stedet: \( v = \frac{ds}{dt} \). Det kan du læse mere om i Fysikleksikonet, og du møder det igen i differentialregning.
Et konkret eksempel viser, hvor let det er at snuble. Du cykler 6 km til en kammerat på 20 minutter og tager 30 minutter tilbage, fordi du har modvind. Din gennemsnitsfart er ikke bare gennemsnittet af de to tures fart. Du har i alt cyklet 12 km på 50 minutter, og det giver 12 delt med 5/6 time, altså 14,4 km/t.
Eksempelopgave
Du cykler 6 km på 20 minutter og 6 km tilbage på 30 minutter. Find gennemsnitsfarten for hele turen.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find den samlede strækning
Turen frem og tilbage er 6 km to gange.
\[ s = 6 + 6 = 12 \text{ km} \] - 2
Find den samlede tid
Læg de to tider sammen og omregn til timer.
\[ t = 20 + 30 = 50 \text{ min} = \frac{50}{60} = \frac{5}{6} \text{ time} \] - 3
Regn gennemsnitsfarten
Del samlet strækning med samlet tid.
\[ v = \frac{12}{\frac{5}{6}} = 14{,}4 \text{ km/t} \]
| Egenskab | Gennemsnitshastighed | Øjeblikkelig hastighed |
|---|---|---|
| Hvad måler den? | Hele turen | Ét bestemt tidspunkt |
| Formel | \( v = \frac{s}{t} \) | \( v = \frac{ds}{dt} \) |
| Eksempel | 80 km på 1 time: 80 km/t | Fartradaren viser 100 km/t |
| Tegnes som | Hældning på sekanten | Hældning på tangenten |
Hastighed i grafer
Forestil dig en bil, der holder helt stille i 2 sekunder og derefter kører 10 m/s i 4 sekunder. Tegner du strækningen som funktion af tiden, får du først en vandret linje (stilstand) og derefter en stigende linje. Tegner du i stedet hastigheden som funktion af tiden, får du et fladt stykke på 0 og derefter en vandret linje i højden 10.
To regler fra graferne er værd at kunne udenad. I en (t, s)-graf er hastigheden hældningen. I en (t, v)-graf er den tilbagelagte strækning arealet under grafen. Det passer med formlen, for hvis \( v = 10 \) i 4 sekunder, er arealet af rektanglet \( 10 \cdot 4 = 40 \), og strækningen er netop 40 meter.
(t, v)-graf: arealet under grafen er strækningen
Grafens pointe i ét regnestykke: v = 10 m/s i 4 s giver s = 40 m. Det er netop arealet af rektanglet mellem linjen og x-aksen.
Går grafen over i en skrå linje, ændrer hastigheden sig. Så er der acceleration, som du kan læse om i vores guide til tyngdeacceleration. Lex definerer acceleration som tilvækst i hastighed pr. tid. Går en bil fra 16 m/s til 22 m/s på 2 sekunder, er accelerationen 3 m/s².
Hastighed i sport og trafik
Usain Bolt løb 100 meter på 9,58 sekunder i 2009. Sætter du tallene ind, får du en gennemsnitsfart på cirka 10,4 m/s. Ganger du med 3,6, ender du på omkring 37,6 km/t. Det er over byhastigheden på de fleste danske veje, og han klarede det på to fødder. Men husk, at det er en gennemsnitsfart. Bolt starter fra 0 og når sin topfart først efter omkring 60 meter, så hans øjeblikkelige fart midt i løbet var højere end 10,4 m/s.
I trafikken gælder samme logik, men med en vigtig bivirkning. Kører du 130 km/t på motorvejen, tilbagelægger du omkring 36 meter hvert sekund. Kigger du ned på telefonen i bare to sekunder, har du kørt 72 meter uden at se på vejen. Det er derfor, bilmagasiner og færdselsregler bliver ved med at minde om, at fart og afstand hænger tæt sammen. Formlen s = v · t forklarer, hvorfor et sekunds uopmærksomhed koster så meget mere ved høj fart.
Sådan måler du hastighed i et forsøg
Skal du lave en fysikøvelse i skolen, er det sjældent nok at stole på øjemålet. Den klassiske metode er at måle strækningen med et målebånd og tiden med et stopur. Du lader en kugle trille ned ad et skråplan, markerer start og mål, og måler, hvor lang tid det tager. Strækningen delt med tiden giver dig gennemsnitsfarten, og du kan sammenligne med din teori.
Mere præcist bliver det, hvis du bruger en bevægelsessensor, som registrerer positionen mange gange i sekundet, eller to lysporte, som starter og stopper uret automatisk. Så fjerner du din egen reaktionstid fra regnestykket. En typisk reaktionstid på stopuret er omkring 0,2 sekunder, og det kan være mange procent af hele målingen, hvis kuglen kun triller i et sekund. Skriv derfor altid i din rapport, hvor stor usikkerheden på tiden er, og hvad det betyder for hastigheden.
Sådan angriber du en opgave om hastighed
Står du med en tekstopgave, hvor en bil, en løber eller en bold flytter sig, er der en rækkefølge, der sjældent svigter. Start med at finde ud af, hvad opgaven spørger om, og hvad den allerede har fortalt dig. De fleste fejl opstår, fordi man hopper direkte til formlen, før man har sat enhederne på plads.
- 1
Skriv de kendte størrelser ned
Notér s, t eller v med enheder, præcis som de står i opgaven.
- 2
Afgør, hvad du leder efter
Er det hastigheden, tiden eller strækningen? Vælg den version af formlen, der passer.
- 3
Gør enhederne ens
Omregn minutter til timer, eller kilometer til meter, så enhederne passer sammen.
- 4
Regn og skriv enheden på svaret
Sæt tallene ind, regn, og skriv enheden bagefter. Spørg dig selv, om tallet er rimeligt.
Gør du det hver gang, bliver det hurtigt til en rutine. Mange elever oplever, at de pludselig kan regne en hel stak hastighedsopgaver på få minutter, når de først har vænnet sig til at skrive enhederne med. Og skal du have lidt mere hjælp, kan du altid få en tutor til at gennemgå dine egne opgaver trin for trin.
Fra hastighed til acceleration
Hvad sker der, når hastigheden ikke er den samme hele tiden? Bilen ved et rødt lys står stille, og 5 sekunder senere kører den 15 m/s. Hastigheden er steget med 15 m/s på 5 sekunder, altså 3 m/s for hvert sekund. Det tal er accelerationen.
Acceleration er altså hastighedens eget tempo. Hastigheden fortæller, hvor hurtigt du flytter dig. Accelerationen fortæller, hvor hurtigt hastigheden selv ændrer sig. Når du har styr på v = s/t, er trinnet til a = Δv/Δt kort.
Hvorfor hastigheden betyder noget for energien
Dobbelt så hurtig bil betyder ikke bare dobbelt så lang bremselængde. Det betyder fire gange så meget bevægelsesenergi. Hastigheden indgår nemlig i anden potens i formlen for kinetisk energi.
Kører en cyklist med 5 m/s og en anden med 10 m/s, og de vejer det samme, har den hurtigste fire gange så meget energi. Hele udregningen finder du i guiden til kinetisk energi. Husk her, at hastigheden altid skal være i m/s, før du sætter den ind. Bruger du km/t, bliver svaret forkert.
Fysik C har også hastighed som en del af kernestoffet. Undervisningsministeriets læreplan for Fysik C understreger, at fysik skal vise sig som et kvantitativt fag, og at matematik skal indgå som redskab. Hastighedsformlen er et af de første steder, hvor du mærker det.
Typiske fejl med hastighed
Nogle fejl er sværere at få øje på, end de ser ud. Især den første plejer at snyde selv dem, der ellers har styr på formlen.
Typiske fejl
Quiz
Test din viden
1. En cyklist kører 15 km på 30 minutter. Hvad er hastigheden?
2. Hvad er 54 km/t i m/s?
3. I en (t, v)-graf er den tilbagelagte strækning arealet under grafen.
4. Hvor lang tid tager det at køre 150 km med 100 km/t?
5. Gennemsnitshastigheden er altid gennemsnittet af to hastigheder på turen.
Ofte stillede spørgsmål om hastighed
Hvad er formlen for hastighed?
Hvordan omregner man m/s til km/t?
Hvordan beregner man tid ud fra hastighed og strækning?
Hvad er forskellen på hastighed og fart?
Hvordan finder man gennemsnitsfart?
Hvad er enheden for hastighed?
En tutor kan sidde med dig i 1:1 og regne opgaverne igennem i dit tempo. Fra 249 kr./time, og din første prøvetime koster 99 kr. Start med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr., og vælg bagefter selv, om du vil fortsætte.
Sidder du fast i fysikopgaverne?
Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.


