Hold tommelfingeren halvt over enden på en haveslange, og vandet skyder pludselig flere meter ud over plænen. Slangen er den samme, og vandhanen er den samme, men strålen er blevet markant hurtigere. Forklaringen hedder Bernoullis lov, og den handler om, hvordan en væskes tryk og hastighed bytter plads, når den presses gennem en indsnævring.
Samme lov ligger bag, at et fly kan løfte flere ton uden at baske med vingerne, at brusegardinet bugter sig ind mod dig, og at to skibe, der sejler side om side, kan blive trukket mod hinanden. Du møder den i fysik på gymnasiet, typisk lige efter hydrostatisk tryk og energibevarelse. Og hvis du har lært, at et fly flyver, fordi luften skal nå frem samtidig over og under vingen, har du fået fortalt en af fysikkens mest sejlivede halve sandheder. Den bliver rettet op længere nede.
Hvad er Bernoullis lov?
Forestil dig vand, der løber gennem et vandret rør. I den brede del bevæger det sig stille og roligt. Så snævrer røret ind, og vandet må løbe hurtigere, ellers kunne der ikke komme lige så meget igennem pr. sekund. Sætter du to små lodrette glasrør på siden af røret, ser du noget overraskende: vandet står lavere i glasrøret ved indsnævringen end i den brede del. Trykket er faldet, præcis dér hvor vandet har den højeste fart.
Nøglebegreb
Bernoullis lov
Bernoullis lov siger, at summen af en strømmende væskes statiske tryk, dynamiske tryk og højdetryk er konstant langs en strømlinje, så længe væsken er ideel: uden friktion, uden sammentrykning og i en jævn strøm. Stiger hastigheden, må trykket falde.
Eksempel: Vand i et vandret rør strømmer med 2 m/s i det brede stykke og 8 m/s i det smalle. Trykket i det smalle stykke er 30 kPa lavere end i det brede.
Loven er opkaldt efter schweizeren Daniel Bernoulli, som ifølge OpenStax' universitetsfysik udgav sine studier af væskers bevægelse i bogen Hydrodynamica i 1738. Selve ligningen i den form, du kender fra lærebøgerne, blev dog først udledt af Leonhard Euler i 1752, som Wikipedias artikel om Bernoullis princip gør opmærksom på. Bernoulli havde set, at trykket falder, når farten stiger. Euler satte matematik på.
Formel
Bernoullis ligning
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \(p\) | Statisk tryk | Pa (pascal) |
| \(\rho\) | Væskens massefylde | kg/m³ |
| \(v\) | Strømningshastighed | m/s |
| \(g\) | Tyngdeacceleration | N/kg (9,82) |
| \(h\) | Højde over et valgt nulpunkt | m (meter) |
Indeks 1 og 2 står for to vilkårlige punkter på samme strømlinje, altså den vej, en lille vandportion følger gennem røret. Navnet lov er lidt misvisende. Ligningen er i bund og grund energibevarelse klædt i tryk og hastighed: Det arbejde, trykket udfører på væsken, bliver til bevægelsesenergi og højdeenergi, og intet går tabt. Det passer med, at \( p \), \( \frac{1}{2}\rho v^2 \) og \( \rho g h \) alle har enheden pascal, som er det samme som joule pr. kubikmeter.
De tre led: tryk, bevægelse og højde
Hvordan kan man overhovedet lægge et tryk sammen med en hastighed? Det lyder lige så rimeligt som at lægge en temperatur sammen med en vægt. Svaret er, at alle tre led i Bernoullis ligning er energi pr. volumenenhed. Tag en liter vand i bevægelse. Den har noget energi i kraft af det tryk, der skubber på den, noget i kraft af sin fart og noget i kraft af sin højde. Ligningen siger blot, at de tre bidrag tilsammen er det samme overalt langs strømlinjen.
| Led | Hvad det beskriver | Kendt fra |
|---|---|---|
| \( p \) | Statisk tryk: trykket i væsken lige dér, hvor du måler | Tryk og kraft på flader |
| \( \frac{1}{2}\rho v^2 \) | Dynamisk tryk: bevægelsesenergi pr. volumen | Kinetisk energi \( \frac{1}{2}mv^2 \) |
| \( \rho g h \) | Højdetryk: tyngdeenergi pr. volumen | Potentiel energi \( mgh \) |
Som Niels Bohr Institutets fysikleksikon formulerer det, er det statiske tryk blot trykket et givent sted i væsken, mens det dynamiske tryk er den kinetiske energi pr. volumenenhed. En væske har altså kun et dynamisk tryk, når den bevæger sig. Hvis du har styr på kinetisk energi og potentiel energi, genkender du de to sidste led med det samme. Du har bare delt masse ud med rumfang, så \( m \) bliver til \( \rho \).
Læg mærke til, hvad der sker, når væsken står stille. Så er \( v_1 = v_2 = 0 \), og de to midterste led forsvinder. Tilbage står \( p_1 + \rho g h_1 = p_2 + \rho g h_2 \), og det er præcis den sammenhæng, du kender fra hydrostatisk tryk: trykket vokser med dybden, og i dybden \( h \) under overfladen er \( p = \rho g h \). Bernoullis ligning indeholder altså den stille væske som et specialtilfælde.
Farten tæller i anden potens
Dobler du hastigheden, firedobler du det dynamiske tryk, fordi v indgår som v². Det er derfor, små hastighedsforskelle kan give store trykforskelle ved høje farter.
Kontinuitetsligningen: hvorfor vandet bliver hurtigere
Bernoullis ligning fortæller, hvad trykket gør, når farten ændrer sig. Den siger ikke noget om, hvorfor farten ændrer sig. Det gør en anden, enklere regel. Lad os sige, at haveslangen har et indre tværsnit på 2 cm², og at vandet løber med 1 m/s. Sætter du fingeren for, så åbningen kun er 1 cm², skal de samme liter vand stadig igennem hvert sekund. Der er kun én måde at få det til at gå op på: vandets fart skal fordobles til 2 m/s.
Det er kontinuitetsligningen. \( A \) er rørets tværsnitsareal, og \( v \) er farten. Produktet \( A \cdot v \) er det rumfang, der passerer pr. sekund, og for en væske, der ikke kan presses sammen, skal det være ens overalt i røret. Vand, der kommer ind, skal også ud, og røret kan ikke gemme det nogen steder. Derfor må vandet speede op, når røret bliver smallere, og det er netop den fartøgning, som Bernoullis ligning derefter oversætter til et trykfald.
Hastighed i røret som funktion af tværsnitsarealet (v i m/s, A i cm²)
Grafen viser et rør, hvor \( A_1 v_1 = 20 \cdot 2 = 40 \). Ved 20 cm² er farten 2 m/s. Skærer du arealet ned til 5 cm², er den 8 m/s. Kurven stiger stejlt, jo mindre arealet bliver, så en lille åbning giver en meget hurtig stråle.
Statisk tryk som funktion af farten (p i Pa, v i m/s) i et vandret vandrør
Her er trykket tegnet op mod farten for vand med massefylden 1000 kg/m³, når røret ligger vandret. Når farten går fra 2 til 8 m/s, falder trykket fra 200 kPa til 170 kPa. Kurven er en nedadvendt parabel, fordi farten indgår i anden potens. Ved lave hastigheder sker der næsten ingenting, mens trykket styrtdykker ved høje.
Sådan regner du med Bernoullis lov
Et vandrør i et hus snævrer ind fra 20 cm² til 5 cm². Vandet har 2 m/s og 200 kPa i det brede stykke. Hvad sker der i det smalle? Opgaver som denne følger næsten altid samme mønster, og det er nemmest at se mønsteret, når du kender trinene. Husk også at slå vandets massefylde op, hvis opgaven ikke opgiver den. For ferskvand bruger du 1000 kg/m³.
- 1
Vælg to punkter på samme strømlinje
Kald dem 1 og 2. Tegn gerne en skitse og skriv, hvad du kender i hvert punkt: tryk, fart, højde og areal.
- 2
Find den manglende fart med kontinuitetsligningen
Brug A1 · v1 = A2 · v2, hvis opgaven opgiver arealer, men kun den ene fart. Regn arealerne om til m², før du indsætter.
- 3
Stryg de led, der er ens eller nul
Ligger røret vandret, forsvinder højdeleddet. Står væsken stille i det ene punkt, er dets dynamiske tryk nul.
- 4
Isolér det ukendte og regn
Sæt ind i Bernoullis ligning, løs for den ukendte størrelse, og tjek til sidst, om svaret giver mening: stiger farten, skal trykket falde.
Eksempelopgave
Vand strømmer gennem et vandret rør. I punkt 1 er tværsnittet 20 cm², farten 2,0 m/s og trykket 200 kPa. I punkt 2 er tværsnittet 5,0 cm². Find farten og trykket i punkt 2. Massefylden er 1000 kg/m³.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find farten med kontinuitetsligningen
Arealerne har samme enhed, så de behøver ikke omregnes, når du kun skal bruge forholdet mellem dem.
\[ v_2 = \frac{A_1 v_1}{A_2} = \frac{20 \cdot 2{,}0}{5{,}0} = 8{,}0\ \text{m/s} \] - 2
Opstil Bernoullis ligning for vandret rør
Højden er den samme i begge punkter, så højdeleddet går ud. Isolér trykket i punkt 2.
\[ p_2 = p_1 + \frac{1}{2}\rho\left(v_1^2 - v_2^2\right) \] - 3
Sæt tallene ind
Husk at trykket skal indsættes i pascal: 200 kPa er 200 000 Pa.
\[ p_2 = 200\,000 + \frac{1}{2}\cdot 1000 \cdot \left(2{,}0^2 - 8{,}0^2\right) = 200\,000 - 30\,000 = 170\,000\ \text{Pa} \] - 4
Vurdér svaret
Farten er firedoblet, og trykket er faldet med 30 kPa. Det passer med, at vandet er hurtigere og trykket lavere i den smalle del.
\[ v_2 = 8{,}0\ \text{m/s}, \quad p_2 = 170\ \text{kPa} \]
Bemærk, hvor lidt der skal til. To ligninger og en håndfuld tal. Den største fejlkilde er enhederne, ikke fysikken. Glemmer du at omregne kPa til Pa, bliver trykfaldet på 30 kPa pludselig til 30 Pa, og så ser alt ud, som om ingenting sker.
Udstrømning fra en beholder
Hvor hurtigt løber vandet ud af et hul i siden på en sodavandsflaske? Det afhænger af, hvor højt vandstanden står over hullet, og af ingenting andet. Hverken hullets størrelse eller flaskens form betyder noget for farten, kun for hvor meget vand der løber ud pr. sekund. Det kan Bernoullis lov vise ganske kort.
Vælg punkt 1 ved vandoverfladen og punkt 2 ved hullet. Trykket er luftens tryk begge steder, så \( p_1 = p_2 \). Overfladen synker så langsomt, at \( v_1 \approx 0 \). Højdeforskellen er \( h \). Tilbage er kun højdeleddet ved overfladen og fartleddet ved hullet:
Massefylden \( \rho \) forkortes væk, så farten er den samme for vand, olie og honning, så længe vi ser bort fra friktion. Som Ole Witt-Hansens gennemgang af Bernoullis lov påpeger, giver loven her det samme resultat som et frit fald i tyngdefeltet. Vandet kommer ud med den fart, en sten ville få, hvis den faldt fra vandoverfladen ned til hullet.
Eksempelopgave
En høj tank er fyldt med vand, så vandstanden står 1,8 m over et lille hul i siden. Hvor hurtigt strømmer vandet ud af hullet?
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Aflæs oplysningerne
Højden over hullet er 1,8 m. Tyngdeaccelerationen er 9,82 N/kg.
\[ h = 1{,}8\ \text{m}, \quad g = 9{,}82\ \text{N/kg} \] - 2
Indsæt i udstrømningsformlen
Ingen omregninger er nødvendige, for alt står i SI-enheder.
\[ v = \sqrt{2 \cdot 9{,}82 \cdot 1{,}8} = \sqrt{35{,}35} \approx 5{,}9\ \text{m/s} \] - 3
Sammenlign med dobbelt højde
Hvis tanken fyldes til 3,6 m, bliver farten ikke dobbelt så stor, men kun faktor \( \sqrt{2} \) større, altså omkring 8,4 m/s.
\[ v = \sqrt{2 \cdot 9{,}82 \cdot 3{,}6} \approx 8{,}4\ \text{m/s} \]
I virkeligheden bliver farten en smule mindre, fordi vandet gnider mod hullets kant. Formlen er alligevel et godt udgangspunkt til opgaver og overslag.
Flyvinger og opdrift: hvad Bernoulli forklarer, og hvad han ikke gør
Den klassiske forklaring lyder nogenlunde sådan: Vingen er buet foroven, så luften over vingen har længere vej og må løbe hurtigere for at nå frem samtidig med luften under vingen. Hurtigere luft betyder lavere tryk, og dermed bliver vingen suget opad. Slutningen er rigtig. Midten er forkert. Der findes ingen regel om, at luftpartiklerne skal nå frem samtidig, og i virkelige målinger når luften over vingen faktisk frem før luften under.
Det rigtige billede er, at vingens form og vinkel får luften til at strømme hurtigere over oversiden end under undersiden. Ifølge Bernoullis lov betyder det lavere tryk foroven end forneden, som Ole Witt-Hansens notat forklarer, og trykforskellen giver en kraft opad. Samtidig sender vingen luft nedad, og ifølge Newtons tredje lov skubber den luft vingen opad. De to forklaringer beskriver det samme set fra hver sin vinkel. Ingeniørhøjskolens materiale om opdrift og modstand på et vingeprofil viser, at opdriften afhænger af både vingens krumning og dens indfaldsvinkel, og at den falder brat, når luftstrømmen løsriver sig fra oversiden. Det kaldes stall.
Eksempelopgave
Luften over en vinge har farten 120 m/s, og luften under har 100 m/s. Luftens massefylde er 1,29 kg/m³, og vingearealet er 20 m². Hvor stor er opdriften?
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find trykforskellen
Højdeforskellen mellem over- og underside er så lille, at højdeleddet kan udelades. Trykforskellen bliver derfor forskellen på de dynamiske tryk.
\[ \Delta p = \frac{1}{2} \rho \left(v_{over}^2 - v_{under}^2\right) = \frac{1}{2} \cdot 1{,}29 \cdot \left(120^2 - 100^2\right) \approx 2840\ \text{Pa} \] - 2
Gang med vingearealet
Kraft er tryk gange areal, så trykforskellen skal ganges med arealet.
\[ F = \Delta p \cdot A = 2840 \cdot 20 \approx 57\,000\ \text{N} \] - 3
Omregn til noget, du kan forestille dig
Med tyngdeaccelerationen 9,82 N/kg svarer kraften til vægten af en masse på knap 5800 kg, altså næsten seks ton.
\[ m = \frac{F}{g} = \frac{57\,000}{9{,}82} \approx 5800\ \text{kg} \]
Pas på 'nå frem samtidig'
Bernoullis lov forklarer, hvorfor hurtig luft hænger sammen med lavt tryk. Den forklarer ikke, hvorfor luften løber hurtigere over vingen. Det skyldes vingens form og vinkel, ikke et krav om at nå frem samtidig.
Pitotrør, Venturirør og andre steder, du møder Bernoullis lov
Et fly har brug for at vide, hvor hurtigt luften strømmer forbi. Løsningen er et pitotrør: et lille rør, der peger lige mod vinden, hvor luften bremses helt til stilstand, ved siden af en åbning i siden, der kun måler det almindelige lufttryk. Forskellen på de to tryk er det dynamiske tryk \( \frac{1}{2}\rho v^2 \). Måler instrumentet 3000 Pa forskel, og luften har massefylden 1,29 kg/m³, kan farten isoleres:
Et Venturirør bygger på kontinuitetsligningen og Bernoullis lov sammen. Røret har en indsnævret hals, hvor farten er høj og trykket lavt. Ved at måle trykforskellen mellem den brede del og halsen kan du regne ud, hvor meget væske der strømmer igennem. Samme idé findes i karburatorer, parfumeforstøvere og vandstrålepumper: Hurtig luft eller væske skaber et lavt tryk, der suger noget andet med.
Brusegardinet er hverdagseksemplet. Når varmt vand sætter luften i bevægelse inde i bruseren, falder trykket en smule, og det højere tryk udenfor skubber gardinet indad. Også skibe, der sejler parallelt, møder fænomenet: Vandet, der presses mellem skrogene, løber hurtigere end vandet udenfor, og trykket mellem dem falder, så skibene trækkes mod hinanden. Derfor holder store skibe afstand, når de passerer hinanden.
Hvornår holder Bernoullis lov?
Prøv at tænde et stearinlys og puste hårdt på siden af flammen. Flammen bøjer mod luftstrømmen, ikke væk fra den, og det kan føles forkert, hvis du tror, at hurtig luft altid trækker ting til sig. Eksemplet minder om, at loven kun gælder under bestemte forudsætninger. Ifølge Wikipedias gennemgang skal strømningen være jævn, så hastighed og tryk i et givet punkt ikke ændrer sig med tiden, og væskens massefylde skal være konstant langs strømlinjen.
Det giver tre betingelser, du bør tjekke, før du bruger ligningen. Strømningen skal være stationær, altså uden pludselige ændringer. Væsken skal være inkompressibel. Vand opfylder det næsten altid, mens luft opfylder det, så længe farten er lav i forhold til lydens hastighed. Og friktionen skal kunne ignoreres, så der ikke går energi tabt til varme, hvirvler og turbulens. Ole Witt-Hansen skriver i sit notat, at det er yderst sjældent, at alle betingelser er opfyldt helt, men at loven alligevel danner grundlag for de fleste teoretiske beregninger i hydrodynamikken.
Loven har også en øvre grænse. Hvis du sætter farten højt nok i ligningen, kan trykket regnes ud til nul eller endda negativt. I virkeligheden findes der ikke negativt absolut tryk i en væske. Før man når dertil, dannes der små dampbobler, som klapper sammen igen med stor kraft. Det kaldes kavitation, og det kan slide propeller og pumper i stykker. Når du støder på sådan et resultat i en opgave, er det et tegn på, at modellen er trukket længere, end den kan holde til.
Hvor kommer ligningen fra? En kort udledning
Tænk på en lille vandportion på 1 liter, der presses gennem et rør. Bagfra skubber vandet med et tryk \( p_1 \) over en flade \( A_1 \), og forfra modstår vandet med et tryk \( p_2 \) over en flade \( A_2 \). Mens portionen flytter sig, udfører skubbet bagfra et arbejde, og modstanden foran tager noget af det tilbage. Forskellen er det nettoarbejde, som væsken ender med at have til rådighed.
Rumfanget \( \Delta V \) er det samme begge steder, fordi væsken ikke kan presses sammen. Dette arbejde skal ifølge arbejdssætningen gå til to ting: en ændring i bevægelsesenergi og en ændring i højdeenergi. Bevægelsesenergien ændrer sig med \( \frac{1}{2}\rho\,\Delta V\,(v_2^2 - v_1^2) \), og højdeenergien ændrer sig med \( \rho g \Delta V\,(h_2 - h_1) \). Sætter du de to størrelser lig med arbejdet og dividerer med \( \Delta V \), står Bernoullis ligning tilbage. Det er præcis den fremgangsmåde, som OpenStax' kapitel om Bernoullis ligning følger, og den viser, at ligningen ikke er en ny naturlov. Den er energibevarelse for en væske, der ikke gnider mod noget.
Det forklarer også, hvorfor loven svigter, så snart der er friktion. Hvis noget af arbejdet bliver til varme i stedet for fart eller højde, går regnskabet ikke længere op. Ligningen overvurderer så trykket eller farten i det sidste punkt. Husker du det, kan du altid vurdere, om et resultat er rimeligt: Virkeligheden ligger nær ligningen, men aldrig over den.
Typiske fejl
De fleste fejl med Bernoullis lov handler ikke om at regne forkert, men om at bruge ligningen det forkerte sted. Her er de fire, der oftest koster point.
Typiske fejl med Bernoullis lov
Quiz
Test din viden om Bernoullis lov
1. Vand strømmer gennem et vandret rør, der snævrer ind. Hvad sker der med trykket i det smalle stykke?
2. Bernoullis lov gælder uden forbehold for alle væsker og gasser i enhver strømning.
3. Vandet i en tank står 1,25 m over et lille hul. Omtrent hvor hurtigt løber vandet ud (g = 9,82 N/kg)?
4. Hvis farten fordobles, fordobles det dynamiske tryk.
5. Hvad er det dynamiske tryk?
Ofte stillede spørgsmål om Bernoullis lov
Hvad siger Bernoullis lov?
Hvad er formlen for Bernoullis lov?
Hvad er forskellen på Bernoullis lov og Bernoullis ligning?
Hvorfor falder trykket, når farten stiger?
Hvordan forklarer Bernoullis lov opdrift på en flyvinge?
Gælder Bernoullis lov også for luft?
Sidder du fast i væskemekanikken?
En tutor kan tage dig gennem Bernoulli-opgaverne i dit eget tempo. Start med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr., og vælg bagefter selv, om du vil fortsætte.


