Retorik: appelformer, retorisk situation og talens opbygning

Din lærer siger: “Lav en retorisk analyse.” Du læser teksten to gange og kan sagtens fortælle, hvad den handler om, men hvor er retorikken? Det er netop pointen: retorik handler ikke kun om, hvad der bliver sagt, men om hvordan og hvorfor det bliver sagt på præcis den måde.

Retorik findes i en valgplakat, i en festtale og i den besked, du sender for at få lov til at blive ude lidt længere lørdag. Når du først kender værktøjerne, begynder du at høre dem alle vegne. Så bliver både analysen af en tale og din egen mundtlige fremlæggelse markant nemmere.

Hvad er retorik?

Tænk på to elever, der begge vil have klassen med på en tur til Tivoli. Den ene skriver i gruppechatten: “Vi skal til Tivoli, det bliver fedt.” Den anden skriver: “Hvis vi vælger Tivoli, kan vi tage toget direkte fra skolen, det koster 150 kr. pr. person, og vi har 4.000 kr. i klassekassen.” Den anden besked virker mere overbevisende. Ikke fordi turen er bedre, men fordi afsenderen har valgt sine midler med omtanke.

Retorik betyder altså noget i retning af målrettet kommunikation. Som Lex beskriver i artiklen om retorik, kræver den, at afsenderen mestrer sproget og kender både modtageren, emnet og den kulturelle sammenhæng. Faget opstod i det demokratiske Athen i det 5. århundrede f.v.t., hvor frie mænd selv skulle tale deres sag i folkeforsamlingen og i retten. Det skabte et behov for undervisere, håndbøger og teorier, og mange af de begreber, du bruger i dansktimerne i gymnasiet, blev navngivet dengang af Aristoteles og Cicero.

Retorikken har også haft kritikere lige fra starten. Platon afviste den som overfladisk og pyntet sprogbrug, og kritikken lever videre, hver gang nogen kalder en tale for “tomme ord”. Den modstand er faktisk en del af forklaringen på, hvorfor faget både handler om at lave gode tekster og om at vurdere dem kritisk.

To ord, som du møder i gymnasiet, kan forveksles. En retor er den, der taler eller skriver med et retorisk formål: en politiker, en skribent, et reklamebureau eller en aktivist på sociale medier. En retoriker er den, der studerer og vurderer retorikken, og det er den rolle, du får, når du laver en analyse. Du skifter altså side. I stedet for at lade dig overbevise skal du kigge efter, hvordan overbevisningen bliver bygget.

Retorik er heller ikke kun for politikere og advokater. Lex beskriver, at faget frem til 1900-tallet blev undervist i skolen for at lære eleverne at skrive gode tekster, holde taler og blive gode borgere. I dag er kritisk fortolkning af både mundtlig argumentation og retoriske tekster blevet lige så vigtig. Du skal altså både kunne bygge et argument og gennemskue andres.

Den retoriske situation: samme sætning, to helt forskellige virkninger

Sig “Jeg er klar til at tage ansvar” til en håndboldtræner efter en tabt finale, og du lyder moden. Sig det samme til din lærer, mens du afleverer en opgave tre dage for sent, og det lyder som en undskyldning. Ordene er identiske. Situationen er forskellig, og det er situationen, der afgør, om ordene virker.

Derfor starter enhver retorisk analyse med at kortlægge situationen. Cicero opfordrede taleren til at overveje, hvordan fem elementer spiller sammen: taleren, emnet, tilhørerne, sproget og omstændighederne. Modellen kaldes det retoriske pentagram, og du kan bruge den som en tjekliste, før du overhovedet kigger efter virkemidler.

Til omstændighederne hører et græsk begreb, som du med fordel kan bruge i din analyse: kairos, det rette øjeblik. En tale om klimaet virker anderledes dagen efter en oversvømmelse end midt i en rolig sommer. Den amerikanske retoriker Lloyd Bitzer, som Talerskolen Røst præsenterer i sin introduktion til analyse af taler, har lavet en enkel model til at genkende retoriske ytringer. Den bygger på et påtrængende problem, et publikum, der kan gøre noget ved det, og nogle vilkår, der sætter grænser for, hvad taleren kan sige.

Lex peger på, at en retorisk ytring ofte har flere målgrupper, og at afsenderen skal tage hensyn til både dem, der er enige, og dem, der er uenige. Det forklarer, hvorfor en taler kan virke lidt omstændelig: Hun taler til flere ører på én gang.

Etos, logos og patos: tre veje ind til dit publikum

Hvad får dig til at tro på en påstand? Nogle gange er det tallene. Nogle gange er det, at du stoler på den, der siger det. Og nogle gange er det bare en historie, der rammer dig i maven.

Det er tre veje, og Aristoteles gav dem navne. Etos handler om, at du får publikum til at opfatte dig som troværdig. Lex nævner tre ingredienser fra Aristoteles: velvilje over for tilhørerne, klogskab og dygtighed. En lærer, der starter med “jeg har undervist i fysik i femten år”, bygger etos. Det gør en taler, der indrømmer, at hun tog fejl, også. I dag skelner man mellem initial etos, som er talerens status før talen, afledt etos, som bygges op undervejs, og slut-etos, som er publikums opfattelse bagefter.

Forestil dig en ny elev, der skal holde oplæg for 9.y. Ingen kender hende endnu, så hendes initiale etos er tæt på nul. Hun åbner med at fortælle, at hun har brugt hele sommeren på at researche emnet, og at hun gerne vil høre, hvis nogen er uenige. Pludselig sidder klassen med armene nede. Hun har opbygget afledt etos på tyve sekunder, og det kom ikke af titler, men af velvilje og forberedelse.

Logos er appellen til fornuften: tal, undersøgelser og logiske slutninger. Den afgørende pointe er, at logos handler om at få sagen til at virke rationel, ikke om at den nødvendigvis er det. En graf kan se overbevisende ud og alligevel bygge på et skævt udsnit. Derfor kan en god analyse godt konkludere: Her bruger afsenderen logos, men argumentet holder ikke.

Patos taler til følelserne: vrede, medlidenhed, håb, skyld. En velgørenhedsreklame med ét barns ansigt bruger patos, mens en pressemeddelelse med fem procentsatser bruger logos. Ifølge Lex opfattede Aristoteles ikke følelser som irrationelle, fordi de bygger på antagelser, som kan ændres. Det er en nyttig tanke, næste gang nogen siger, at patos bare er snyd.

De tre appelformer optræder næsten altid sammen. Pointen i en analyse er derfor ikke at sætte kryds ved alle tre, men at vise, hvilken der dominerer, og hvordan de understøtter hinanden. Husk også, at appelformer er en effekt og ikke et virkemiddel. Du skal pege på de konkrete sproglige valg, der skaber effekten. Vil du have hele skemaet, har vi en særskilt guide til appelformerne.

Tre slags taler: politisk, juridisk og lejlighedstale

En tale i Folketinget, et forsvar i retssalen og en rørende tale til en konfirmation er tre vidt forskellige opgaver. Aristoteles delte dem i tre genrer, og ifølge Lex bruger vi stadig den deling, fordi den peger på, hvad taler bruges til i samfundslivet.

De fleste taler er en blanding. Sofie Lindes tale ved ZULU Comedy Galla i 2020 var en festtale, altså en lejlighedstale, men den satte en landsdækkende debat i gang om krænkende adfærd og løn. Læs også M.C. Lyngsies 1. maj tale, som Lex fremhæver som en af de bedste danske taler, og vurder selv, hvilken genre den hører til. Genrebestemmelsen er sjældent endelig. Den er et sted at starte.

Tabellens sidste kolonne er en tommelfingerregel og ikke en lov. Lex understreger, at appelformerne går på tværs af genrerne. Du kan sagtens finde en juridisk tale, der kun overbeviser, fordi forsvareren virker usædvanligt troværdig.

Prøv at forestille dig, at du skal holde tale til din egen dimission. Hvilken genre er det? Det er en lejlighedstale, så du forventes at rose, takke og fremhæve fælles værdier. Men hvis du bruger anledningen til at bede om bedre vilkår for næste års elever, tilføjer du et politisk element. Det er præcis den slags hybrid, du skal lære at genkende.

Fra idé til fremførelse: de fem arbejdsfaser

Skal du selv holde en tale til en mundtlig eksamen eller foran klassen, hjælper det at vide, at de store talere ikke bare åbnede munden. Cicero beskrev fem faser, som du stadig kan bruge, og som i praksis glider over i hinanden.

1. 1

   Inventio: find stoffet

   Hvad er dit hovedargument, og hvad kan støtte det? Tænk også over, hvad dit publikum mener om sagen, og hvad de mener om dig.

2. 2

   Dispositio: ordn stoffet

   Placer det stærkeste argument bevidst, og beslut, hvor du vil bruge etos, logos og patos.

3. 3

   Elocutio: giv det sproglig form

   Vælg billedsprog, rytme og stilleje, der passer til situationen og til publikum.

4. 4

   Memoria: øv dig

   Lær talens struktur, så du kan huske, hvad du skal sige, uden at læse op.

5. 5

   Actio: fremfør talen

   Brug stemme, gestik og ansigtsudtryk bevidst. Det er en del af budskabet.

Cicero rådede også til at bygge talen op i dele. Indledningen skal fange opmærksomheden. Derefter fortæller du publikum, hvad der skal ske, og hvad sagen er. Hoveddelen rummer dine argumenter og gendrivelsen af modpartens, og til sidst runder du af i en afslutning, hvor du ofte appellerer til følelserne. Ifølge Lex rådede Cicero dog til, at man ikke tog opdelingen alt for bogstaveligt.

Cicero gav også talen tre opgaver: at belære (docere), at underholde (delectare) og at bevæge (movere). En tale, der kun belærer, bliver tør. En tale, der kun underholder, flytter ingen. De bedste taler gør alle tre.

Retoriske virkemidler og det retoriske spørgsmål

“Hvem af os har aldrig haft lyst til at give op?” Du forventer ikke, at nogen rækker hånden op. Spørgsmålet er et retorisk spørgsmål, og det bruges til at få publikum til at nikke med, ikke til at få et svar. Det er et lille eksempel på, hvordan retorik og argumentation hænger sammen: Taleren lader som om, svaret er indlysende, og flytter dermed byrden over på dem, der er uenige.

Martin Luther Kings tale fra 1963, som du kan læse eller høre hos American Rhetoric, er et standardeksempel på, hvordan en gentaget indledning kan bære en hel tale. Lex fremhæver, at han med en stærk etos som forkæmper for de sorte amerikaneres rettigheder og med et nyskabende sprog står som en af de stærkeste talere i det 20. århundrede.

Prøv selv at skrive en tre led sætning om din skole: “Vi vil have bedre pauser, bedre mad og bedre tid til at forstå det, vi lærer.” Hører du, hvordan rytmen gør, at det næsten lyder som en beslutning, før nogen har stemt? Det er elocutio i praksis. Den slags greb er let at skrive og let at overse, når man læser.

Virkemidlerne er ikke appelformer i sig selv, men de er det, der udløser dem. En anafor kan skabe patos, en ekspertkilde styrker etos, og en velvalgt statistik er logos i aktion. Hele rækken af figurer finder du i vores guide til retoriske virkemidler. Når du vil kontrollere selve argumentet i stedet for udtrykket, kan du supplere med Toulmins model og dens tre led: påstand, belæg og hjemmel.

Retorik og argumentation: når du skal kigge under overfladen

Forestil dig to elever, der diskuterer, om skolen skal starte senere om morgenen. Den ene siger: “Det skal den, for man lærer mere, når man er udhvilet.” Den anden svarer: “Men så slutter vi senere, og så har vi ikke tid til fritidsjobbet.” Begge har en påstand og et belæg, men de taler forbi hinanden, fordi de bygger på hver sin forudsætning: at søvn er vigtigere end fritid, eller omvendt.

Det er den slags skjulte forudsætninger, som Toulmins model får frem. Modellen har tre led: påstanden er det, afsenderen vil have dig til at tro på, belægget er det, påstanden bygger på, og hjemlen er den almene forudsætning, der binder de to sammen. Når du kan pege på hjemlen, kan du også vurdere, om argumentet holder. Retorik og argumentation arbejder derfor sammen i en analyse: Appelformerne viser, hvordan afsenderen tiltrækker dig. Argumentationen viser, om der er noget bag.

Husk, at logos ikke er det samme som et godt argument. En afsender kan fremlægge tal og stadig have en svag hjemmel. Et skarpt øje for forskellen er det, der løfter en analyse fra beskrivelse til vurdering.

Retorisk analyse: model til analyse af tale trin for trin

Prøv at læse dette opdigtede uddrag af et debatindlæg: “Som lærer i 22 år har jeg set, hvad lange skoledage gør ved børn. Hver tredje elev i 8. klasse sover under seks timer. Vil vi virkelig acceptere, at vores børn møder ind som zombier?” Du behøver ingen teori for at mærke, at der sker tre forskellige ting på tre sætninger. Opgaven er at give dem navne og vurdere dem.

Læg mærke til, at hvert trin peger på en konkret formulering. Det er forskellen mellem en analyse, der viser noget, og en, der bare konstaterer, at der er etos, logos og patos. Når du har styr på situationen og appelformerne, kan du bygge videre med virkemidler, genre og stilleje. Flere værktøjer til analyse finder du under lektiehjælp i dansk.

Når du skriver analysen ud, kan du bruge samme rækkefølge som i eksemplet, men du behøver ikke at behandle de tre appelformer i hver sin boks. Skriv i stedet i sammenhængende afsnit, hvor hver påstand bakkes op af et citat. Eksempel: “Afsenderen bruger ordet ‘zombier’ til at vække uro, og ordet står efter et tal, der skal give indtryk af, at problemet er målbart. Dermed forstærker patos logos, selv om tallet ikke er dokumenteret.” To sætninger, to appelformer, ét citat og en vurdering.

En analyse af en tale er ikke det samme som en fortolkning af et digt. Du spørger ikke, hvad teksten betyder, men hvordan den virker, og på hvem. Det er den lille forskydning, der gør, at mange elever oplever retorik som nem at komme i gang med og svær at gøre færdig.

Retorik i gymnasiet: sådan bruger du det til eksamen

Du får sjældent udleveret en tekst med påskriften “her er retorikken”. Til en skriftlig eksamen møder du en kronik, en tale eller et debatindlæg, og du skal selv se, hvilke redskaber der passer. En god arbejdsgang er at læse teksten én gang for indholdet og én gang for effekten. Anden gang læser du med blyant og sætter et lille e, l eller p ud for de steder, hvor du kan mærke en appel.

Til en mundtlig prøve er retorikken også din egen. Dine lærere lytter efter, om du kan strukturere en fremlæggelse, så den har en indledning, der fanger, en hoveddel med klare argumenter og en afslutning, der samler. Her er Ciceros opdeling en gratis disposition. Du behøver ikke bruge de latinske navne, men du kan bruge tankegangen.

Tænk også over dit stilleje. Et bevidst skift fra højtideligt til hverdagssprog kan være et etos greb, fordi taleren iscenesætter ærlighed: “Lad mig sige det ligeud.” Det er den slags små observationer, der gør, at en analyse virker selvstændig. Tag et konkret citat, navngiv effekten, og forklar, hvorfor taleren netop her har brug for den.

Retorik i hverdagen: reklamer, opslag og lektier

Du har allerede analyseret retorik i dag, uden at du lagde mærke til det. En sportsreklame, hvor en kendt atlet løber i slowmotion, bruger etos og patos. Et opslag, der kun er online i 24 timer, spiller på kairos. En app, der fortæller, at 3 millioner mennesker har downloadet den, bruger logos, selv om tallet ikke siger noget om, om appen er god.

Det samme gælder, når du selv skriver. I en dansk stil, i en synopsis eller i en mundtlig fremlæggelse vælger du, hvem du taler til, og hvordan du får dem med. Lex beskriver retorikken som en strategisk brug af sproget, hvor man må afveje effekt mod etiske overvejelser. Den afvejning har du også, når du skriver en besked til en lærer, som du gerne vil have en forlængelse af en frist af.

Når retorik bliver til manipulation

Er stærk retorik det samme som god retorik? Nej. Talerskolen Røst påpeger, at effektiv retorik ikke nødvendigvis er etisk god retorik: Propaganda og reklamer kan nå deres mål gennem løgn, fortielse eller fordrejning. Omvendt kan en redelig og velargumenteret tale slå fejl, hvis den ikke rammer sit publikum.

Det gør din vurdering til det sidste, men vigtigste led i analysen. Spørg: Giver afsenderen belæg for sine påstande? Bruges følelserne til at belyse sagen eller til at overdøve den? Lex peger på, at magthavere i et demokrati har pligt til at begrunde deres påstande, og det er en brugbar målestok. Vil du læse mere, anbefaler Lex blandt andet Jens E. Kjeldsens bog Vor tids retorik fra 2018 og Christian Kocks Ordets magt fra 2012.

Prøv at overføre den målestok til din egen hverdag. Næste gang en reklame, en influencer eller en politiker siger noget, der lyder rigtigt, kan du stille dig selv tre små spørgsmål: Hvem er afsenderen? Hvad vil de have mig til at føle? Og hvilket belæg får jeg faktisk? Det tager ti sekunder, og det gør dig sværere at føre bag lyset.

Fire fejl i retoriske analyser