Kommunikationsmodellen: de vigtigste modeller forklaret

Kommunikationsmodellen forklarer, hvorfor beskeden "Fint, det er okay" kan lyde som en ægte accept og som en iskold afvisning, alt efter hvem der læser den. Ordene er de samme. Alligevel lander de forskelligt, fordi afsenderen mente én ting, og modtageren hørte en anden.

I dansk møder du kommunikationsmodeller, når du skal analysere reklamer, taler, debatindlæg og opslag på sociale medier. Der findes ikke bare én model. Der er en hel værktøjskasse, og kunsten er at vide, hvilket værktøj der passer til hvilken tekst. Her får du overblikket: den simple model, Laswell, Shannon og Weaver, Jakobson og den udvidede model med firewall.

Hvad er kommunikationsmodellen?

Tænk på en kommunikationsmodel som et røntgenbillede. Du kan ikke se ind i hovedet på afsenderen, men du kan tegne et skelet af situationen og se, hvor tingene hænger sammen, og hvor de knækker. Ifølge Lex' artikel om kommunikation indeholder de fleste modeller en afsender, der koder og sender et budskab, en kanal, som budskabet overføres gennem, og en modtager, der afkoder det.

Koden er nøglen. Når du skriver "fed" til en ven, har du kodet en tanke i ét ord. Din ven afkoder ordet ud fra sin egen erfaring, og hvis han tror, du taler om vægt, og ikke om stil, er kommunikationen gået skævt. Modellerne er altså ikke kun til reklamer og taler. De beskriver også, hvorfor din mor og du somme tider taler forbi hinanden.

Den simple model: afsender, budskab og modtager

Hvad er det mindste, du skal bruge for at kommunikere? Én der siger noget, noget der bliver sagt, og én der lytter. Det er hele den simple kommunikationsmodel. Den ser næsten for banal ud til at være nyttig, men den tvinger dig til at stille det første og vigtigste spørgsmål i enhver analyse: Hvem taler til hvem, og hvad er det egentlig, de siger?

Tag en valgplakat med teksten "Flere penge til skolerne". Afsenderen er partiet, budskabet er kravet om flere penge, og modtageren er vælgerne i kommunen. Så langt, så godt. Men hvem er afsenderen, når du kigger nærmere? Er det partiet, kandidaten på billedet eller reklamebureauet, der har lavet plakaten? Allerede her opdager du, at et enkelt begreb kan gemme flere lag.

Brug gerne tabellen som huskeliste, når du får en ny tekst. Den virker lige så godt på en novelle, en tale eller en TikTok. Og den er et godt fundament for de mere avancerede modeller, du møder nu.

Laswells kommunikationsmodel og kanylemodellen

Forestil dig, at du står med en reklame for energidrikken Monster, og din lærer beder dig om at forklare, hvad den vil. Du kunne begynde at gætte. Eller du kunne stille fem faste spørgsmål i en bestemt rækkefølge. Det er præcis, hvad Laswell gør.

Den amerikanske politolog Harold D. Lasswell formulerede i 1948 en remse, som stadig bruges i danskundervisningen: Hvem siger hvad gennem hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt? Som RE-AD forklarer, skal du forestille dig fem kasser i pileform, der følger efter hinanden. Rækkefølgen betyder noget, fordi hvert punkt kaster lys på det næste.

Modellen kaldes også kanylemodellen. Billedet er, at budskabet sprøjtes ind i en passiv modtager, og at effekten følger næsten automatisk, som når medicin virker. Det er både modellens styrke og dens svaghed. Den er enkel at bruge på envejskommunikation som reklamer, men den siger ingenting om, at modtageren kan svare igen, ignorere budskabet eller opfatte det helt forkert.

Vil du dykke ned i de fem led enkeltvis, har vi en hel artikel om Laswells kommunikationsmodel. Her holder vi fokus på, hvordan Laswell passer ind blandt de andre modeller.

1. 1

   Find afsenderen

   Skriv, hvem der reelt står bag teksten. Skeln mellem den, der optræder, og den, der betaler.

2. 2

   Læs budskabet i to lag

   Notér både det, der står direkte, og det, teksten antyder.

3. 3

   Bestem kanal og modtager

   Spørg, hvorfor netop denne kanal bruges, og hvem den når.

4. 4

   Vurder effekten

   Beskriv, hvad afsenderen håber, modtageren gør eller tænker bagefter, og om det er realistisk.

Shannon og Weavers model: når støj ødelægger budskabet

Har du nogensinde prøvet at tale i telefon på et tog, hvor forbindelsen knitrer, og du kun hører hver anden stavelse? Det er præcis den situation, ingeniørerne Claude Shannon og Warren Weaver havde i tankerne i 1948. De arbejdede med telefonlinjer, og de ville forstå, hvordan et signal kunne gå tabt på vejen.

Deres model har en kilde, en sender, en kanal, en modtager og et mål. Det nye er begrebet støj: alt, der forstyrrer budskabet på vejen. For en ingeniør er støj knitren på linjen. For dig kan det være en lærer, der taler for hurtigt, en notifikation midt i en video eller et ord, du ikke kender. Støj kan også være psykologisk, for eksempel når du er så nervøs til en eksamen, at du ikke hører spørgsmålet ordentligt.

Modellen er stadig envejs, ligesom Laswell. Den beskriver transport af information, ikke hvad der sker i hovedet på modtageren. Men den lærer dig at tænke i forstyrrelser, og det er en nyttig vane, når du senere skal vurdere, om en kampagne rent faktisk rammer sin målgruppe.

Den udvidede kommunikationsmodel og firewallen

Hvad hvis modtageren ikke vil høre efter? Du kender det fra en reklame for en politisk holdning, du er dybt uenig i. Du scroller videre, før budskabet overhovedet har fået en chance. Kanylemodellen kan ikke forklare det. Den udvidede kommunikationsmodel kan.

Ifølge GoTutors gennemgang er den udvidede model skabt på baggrund af kritik af Laswell, fordi Laswell kun fokuserer på envejskommunikation. I den udvidede model påvirker elementerne hinanden, og modellen tager højde for både afsenders og modtagers baggrund og fortolkning. Et ekstra element kaldes firewallen: modtagerens egne forudbestemte meninger og idéer, som afgør, om vedkommende overhovedet tager imod beskeden.

Firewallen er ofte det, der gør en analyse rigtig god. Skriver du, at en rygeforebyggende kampagne har mødt en firewall hos unge, der allerede har besluttet sig for at ryge til fester, forklarer du ikke bare, hvad kampagnen siger. Du forklarer, hvorfor den måske ikke virker. Det er den slags overvejelser, der giver point til en perspektiverende analyse. Her kan du også trække på appelformerne, fordi ethos, patos og logos ofte er afsenderens forsøg på at komme igennem firewallen.

Osgood og Schramm: feedback og spiraler

En samtale mellem to venner er ikke en pil, men en cirkel. Den ene siger noget, den anden svarer, og så justerer den første sin næste sætning. Sådan ser Osgood og Schramms model på det. Som Lex beskriver, var det nye ved modellen feedback-princippet, hvor afsenderen får oplysning om, hvordan modtageren har opfattet budskabet.

Men en cirkel står stille. Derfor udviklede Frank Dance i 1967 spiralmodellen, som understreger, at kommunikation udvikler sig over tid. Du er ikke den samme efter en samtale, som du var før. Den spiral kan du bruge, når du analyserer en kommentartråd eller en lang chat, hvor tonen ændrer sig undervejs.

Roman Jakobsons model og de seks sprogfunktioner

Hvad er forskellen på "Luk døren" og "Hvor er det koldt herinde"? Begge sætninger kan få dig til at rejse dig og lukke døren, men de gør det på forskellig måde. Den første er en direkte opfordring. Den anden er en iagttagelse, der virker som en opfordring. Det er den slags forskelle, Roman Jakobson interesserede sig for.

Den russisk-amerikanske sprogforsker Roman Jakobson mente, at hver sproglig situation har seks faktorer: afsender, modtager, kontekst, kode, kontakt og budskab. Til hver faktor hører en sprogfunktion. Du bruger modellen, når du vil sige noget om, hvad sproget gør i teksten, og ikke kun, hvem der taler til hvem. Mange af de figurer, du kender fra retoriske virkemidler, er netop sproglige greb, der forstærker en bestemt funktion.

I en analyse nøjes du sjældent med én funktion. En reklame kan være poetisk i sin slogan, emotiv i sit billede og konativ i sin opfordring til at købe. Din opgave er at afgøre, hvilken funktion der dominerer, og hvorfor.

Ciceros pentagram: planlæg budskabet, før du siger det

De fleste modeller bruger du bagefter, når teksten allerede ligger foran dig. Ciceros pentagram er lidt anderledes, fordi den også virker, når du selv skal skrive noget. Sig, at du skal holde et indlæg i klassen om mobilfri skoledag. Hvis du bare begynder at tale, ender du måske med at prædike for de forkerte.

Pentagrammet tager udgangspunkt i den romerske taler Cicero og samler situationen i fem spørgsmål om afsender, modtager, emne, kontekst og formål. Du svarer på dem inden for to minutter og ved pludselig, om du skal være sagelig eller følsom, kort eller grundig. Din klasse kræver et andet tonefald end en forsamling af forældre, og din hensigt afgør, om du vil informere eller overbevise.

I analyse bruger du det omvendt. Du læser teksten og spørger, hvordan afsenderen må have besvaret de fem punkter, da teksten blev til. Det giver dig en ret præcis idé om, hvorfor teksten ser ud, som den gør. Kobler du det med en gennemgang af appelformerne, har du allerede kernen i en retorisk analyse.

Kommunikationsmodeller og sociale medier

En influencer på TikTok uploader en video om sin morgenrutine. Inden for en time har den tusind kommentarer, og hun svarer på nogle af dem i næste video. Hvem er afsender, og hvem er modtager? Svaret skifter fra minut til minut, og netop dette gør de klassiske modeller svære at bruge uden justering.

Et blogindlæg om kommunikationsmodeller og digitale medier peger på, at sociale platforme gør det muligt for alle at være både afsender og modtager, og at modtagere kan reagere med det samme. Det betyder, at den envejs tankegang hos Laswell og Shannon-Weaver kun fanger en del af virkeligheden. Feedback er ikke en bonus. Den er en del af selve budskabet.

Derfor kan du med god grund starte med Laswell for at beskrive et enkelt opslag, men skifte til en feedbackmodel, når du skal tale om kommentarsporet, delinger og algoritmer. Algoritmen er i øvrigt en sjælden ekstra spiller: den bestemmer, hvem der overhovedet får budskabet at se, og fungerer lidt som en port mellem afsender og modtager. Det kan du med fordel nævne i en analyse.

Sådan bruger du modellerne til eksamen

Eksaminator: "Hvad er det for en slags kommunikation?" Du: "Det er envejs, fordi reklamen ikke kan få svar fra mig." Sidste ord er én sætning, men det viser allerede, at du kan koble teksten til en model. Sådan skal en god mundtlig analyse lyde: kort, præcis og med en begrundelse.

Start med at placere teksten: Hvem er afsender, hvem er modtager, og hvilken kanal bruges? Det giver dig tryghed og taletid. Dernæst vælger du en model og siger højt, hvorfor den passer. "Jeg bruger Laswell, fordi det er en reklame, der kun går én vej" er en bedre begrundelse end ingen begrundelse. Til sidst perspektiverer du: Hvad ville en anden model fange, som den første overser?

Hold dig til det, der er i teksten. En model er ikke interessant, før du knytter den til et konkret citat, et billede eller et valg, afsenderen har truffet. Skriver du, at kanalen er Facebook, så skriv også, hvorfor det er et klogt valg til netop denne målgruppe. Det er forskellen på at gengive og at analysere.

Og kan du ikke huske de fine navne, er det okay. Censor vægter, at du forstår tankegangen: at kommunikation er en proces med flere dele, og at et budskab kan gå galt på vejen. Det kan du forklare med dine egne ord.

Hvilken kommunikationsmodel skal du vælge?

Du får en annonce fra Rema 1000, en tale af statsministeren og en Snapchat-samtale. Skal du bruge den samme model på alle tre? Næppe. Annoncen er envejs, så Laswell passer fint. Talen kræver måske den udvidede model, fordi du skal diskutere, om publikum er lydhøre. Og chatten har brug for feedback og spiral, fordi der svares frem og tilbage hele tiden.

Kombiner gerne to modeller. Laswell til at kortlægge situationen og Jakobson til at gå tæt på sproget er en klassiker, der fungerer til både skriftlig og mundtlig eksamen. Bag det hele står ideen om, at modellerne er værktøjer og ikke svar. Du kan læse mere om, hvordan du bruger dem i analyser, på vores side om lektiehjælp i dansk.

Typiske fejl i kommunikationsanalyser