Argumentationsanalyse: Toulmins model, argumenttyper og eksempel

Din klassekammerat siger: 'Du bør stoppe med at drikke energidrik, for den er usund.' Det lyder rimeligt, og du nikker nok. Men hvorfor nikker du? Hvad er det helt præcist, der overbeviser dig, og hvad skulle der til, før du rystede på hovedet? Det spørgsmål er kernen i en argumentationsanalyse. Du lader være med at spørge, om noget er sandt, og spørger i stedet, hvordan afsenderen prøver at få dig til at tro på det.

Metoden dukker op, hver gang du skal arbejde med sagprosa: en kronik, et debatindlæg, en tale eller en leder. Ifølge Undervisningsministeriets materiale på emu.dk indgår Toulmins udvidede model og appelformerne som regel i danskforløb om argumentationsanalyse. Her får du hele værktøjskassen: grundelementerne, den udvidede model, argumenttyperne, en metode du kan følge trin for trin, og et fuldt gennemarbejdet eksempel. Vil du have et dybere dyk i selve modellen, har vi også en separat guide til Toulmins argumentationsmodel.

Hvad er en argumentationsanalyse?

Når din mor siger 'tag en jakke på, det er koldt', har hun allerede lavet et argument. Hun mener noget (du skal tage jakke på), hun giver en grund (det er koldt), og hun regner med, at du er enig i noget, hun slet ikke siger højt: at man skal klæde sig efter vejret. Tre led, og kun to af dem blev sagt. Det er præcis den slags skjulte konstruktioner, en argumentationsanalyse afdækker.

Begrebet bruges i to størrelser. I den snævre betydning handler det udelukkende om argumentets indre logik: Hvad hævdes der, hvad begrundes det med, og holder forbindelsen? I den brede betydning er argumentationsanalyse nærmest et andet ord for retorisk analyse, hvor du også ser på appelformer, billedsprog og tekstens situation. Din lærer afgør, hvilken udgave opgaven kalder på, men den snævre er altid fundamentet. Uden den bliver en retorisk analyse hurtigt en opremsning af virkemidler uden retning.

Påstand, belæg og hjemmel: argumentets skelet

Hvad skal der egentlig til, før en sætning bliver et argument? 'Det regner' er en iagttagelse. 'Tag paraply med, for det regner' er et argument. Forskellen er, at den anden sætning forsøger at få nogen til at mene eller gøre noget og giver en grund til det. Sådan en lille konstruktion består af tre dele, og dem skal du kunne finde i enhver tekst.

Påstand og belæg kan du som regel pege på direkte i teksten. Små ord hjælper dig. Som Jørgen Bøge, lektor på Viby Gymnasium, påpeger på Dansksiderne, markeres påstanden ofte af ord som 'derfor' og 'heraf ses', mens belægget ofte står efter 'fordi' eller 'på grund af'. Hjemmelen markeres derimod sjældent, og når den gør, er det med vendinger som 'eftersom' eller 'som vi jo alle ved'.

Hjemlen er hele årsagen til, at argumentationsanalyse er sværere, end den ser ud. Den er næsten altid usagt, fordi afsenderen regner den for selvindlysende. Det betyder, at du selv må gætte den ved at spørge: Hvad skal jeg tro på for at acceptere, at belægget begrunder påstanden? Modellen stammer fra den britiske filosof Stephen Toulmin, som Lex præsenterer som filosof og idéhistoriker, og han udfoldede den i 1958 i bogen The Uses of Argument. Hans pointe var, at hverdagens argumenter ikke følger matematisk logik, men hviler på sådanne generelle broer mellem grund og konklusion.

Den udvidede model: styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse

'Du skal altid tage paraply med.' Eller: 'Du bør nok tage en paraply med.' Samme påstand, men afsenderen står meget forskellige steder. Den første er skråsikker, den anden forbeholden. Den slags nuancer kan grundmodellen ikke fange, og derfor findes der tre ekstra elementer.

Rygdækningen er det element, mange hopper galt i. Den støtter ikke påstanden, men hjemlen. Hvis hjemlen er 'søvnmangel skader unges indlæring', så er rygdækningen den forsker eller undersøgelse, der siger, at det rent faktisk passer. Findes der ingen tydelig hjemmel i teksten, giver det derfor heller ikke mening at lede efter rygdækning.

Gendrivelsen er afsenderens vaccine. Når afsenderen selv nævner det stærkeste modargument og afviser det, tager han luften ud af modstanderen på forhånd. Det virker overbevisende, fordi det signalerer, at afsenderen har set sagen fra flere sider. Emu.dk kalder netop det at 'vaccinere'. Når du analyserer en tekst, er det altid værd at se efter, hvilket modargument afsenderen vælger at tage, og hvilke han lader ligge.

Sådan laver du en argumentationsanalyse trin for trin

Teorien føles overskuelig, indtil du står med en hel kronik på to sider, hvor argumenterne løber ind i hinanden. Så hjælper det at have en fast rækkefølge. Den her virker på de fleste tekster, uanset om du arbejder med et kort debatindlæg eller et længere essay.

1. 1

   Find hovedpåstanden

   Læs teksten grundigt og spørg: Hvad er det helt overordnede synspunkt? Den står ofte i overskriften, i indledningen eller i den afsluttende konklusion.

2. 2

   Kortlæg belæggene

   Find de grunde, afsenderen giver for hovedpåstanden. Marker dem i margenen. Vær opmærksom på, at der ofte er flere belæg, og at hvert af dem kan have sin egen underpåstand.

3. 3

   Formuler hjemlen

   Spørg for hvert belæg: Hvad skal jeg tro på for at acceptere, at det begrunder påstanden? Skriv hjemlen som en generel 'hvis... så...'-sætning.

4. 4

   Tjek for styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse

   Se efter ord, der signalerer sikkerhed eller forbehold, henvisninger til eksperter og tal, og steder hvor afsenderen selv imødegår en modstander.

5. 5

   Bestem argumenttyperne

   Er der tale om et årsagsargument, et autoritetsargument eller noget helt tredje? Typen fortæller dig, hvordan afsenderen forsøger at overbevise.

6. 6

   Vurder holdbarheden

   Konkluder, om argumentationen er gyldig, holdbar og relevant, og hvilke dele der er stærkest og svagest.

Lad os køre metoden igennem på en kort tekst, så du kan se, hvordan den spiller sammen.

Argumenttyper: hvordan argumenterer afsenderen?

'Alle i klassen har den nye telefon, så det bør du også have.' 'Hvis du ikke spiser grøntsager, bliver du syg.' 'Min onkel er læge, og han siger, at kaffe er sundt.' Tre sætninger, tre helt forskellige måder at presse på. Den første bruger flertallet, den anden en årsagskæde, den tredje en autoritet. At kunne skelne dem gør din analyse mere præcis, fordi du kan sige noget om, hvordan overbevisningen opstår, ikke kun hvad der siges.

Typerne glider ofte ind over hinanden, og lærebøger bruger forskellige navne. Lad dig ikke stoppe af, at du ikke kan afgøre, om noget er et eksempelargument eller et generaliseringsargument. Det vigtigste er, at du kan forklare, hvordan afsenderen overbeviser, og vurdere, om det lykkes. Brug dit eget ordforråd, så længe du er præcis.

Er argumentet godt? Gyldigt, holdbart og relevant

Når du har taget argumentet fra hinanden, kommer den sværeste del: Skal du købe det? Tag påstanden 'Alle, der spiser is, bliver solbrændte, så is er farligt.' Hver del lyder som et argument, men noget er helt galt. Hvad nu hvis is og solbrænding hænger sammen, fordi begge dele sker om sommeren? Så er det ikke isen, der er problemet.

En god model for vurderingen findes i de tre krav, som Dansksiderne samler i deres gennemgang af argumentation. Et argument skal være gyldigt, så der er logisk overensstemmelse mellem belæg og konklusion. Det skal være holdbart, så belægget rent faktisk er sandt. Og det skal være relevant, så det handler om det, der diskuteres. Først når alle tre krav er opfyldt, kan argumentet kaldes brugbart. Tjek dem ét ad gangen, og du får en kort, struktureret vurdering.

Nogle afsendere snyder bevidst. Det kaldes argumentationskneb. Et personangreb rammer personen i stedet for sagen ('du er jo bare en tosse'). En halmmand forvrænger modstanderens synspunkt, så det bliver nemt at skyde ned. En glidebane påstår, at ét lille skridt uundgåeligt fører til katastrofe. Et falsk dilemma præsenterer to muligheder, som om der ikke findes flere. Når du genkender et kneb, er det som regel en af de stærkeste observationer i hele din analyse.

Argumentationsanalyse og appelformer: to veje ind i samme tekst

En kronik kan have et vandtæt argument og alligevel falde totalt til jorden hos læseren. Omvendt kan en tale være fuld af huller og alligevel få tusinder til at klappe. Forklaringen ligger i, at argumentationsanalysen kun ser på den logiske side. Appelformerne etos, logos og patos beskriver, hvordan afsenderen også appellerer til din troværdighedsfølelse, din fornuft og dine følelser. Når du kombinerer de to, får du et billede af både, hvad der siges, og hvorfor det virker. Vil du vide mere om sproglige greb, kan du læse vores guide til retoriske virkemidler.

Hjemlen er det sted, hvor de to modeller mødes tydeligst. Hvis hjemlen hviler på logisk fornuft ('videnskabelig dokumentation er et godt grundlag for beslutninger'), er det logos. Hvis den hviler på en fælles følelse ('vi skal beskytte de svageste'), er det patos. Hvis den hviler på afsenderens troværdighed, er det etos. På den måde kan en enkelt sætning i din analyse kobles til begge modeller og vise, at du ser dybere end overfladen.

Der er en grund til, at begreberne kan føles tunge. I sit essay om en dansk opdatering af Toulmins model gør Henrik Juel opmærksom på, at de danske ord 'påstand' og 'belæg' er upræcise oversættelser af Toulmins engelske begreber, og at det er en af grundene til, at modellen kan være svær at bruge i praksis. Hvis du føler dig forvirret, er du altså i godt selskab. Husk bare, at det er forbindelsen mellem leddene, der tæller, ikke den præcise etiket.

Argumentationsanalyse uden for kronikken: reklamer og opslag

Du behøver ikke en kronik for at øve dig. Scroll forbi den næste reklame, og se, hvad du finder. 'Over 90 procent af vores kunder anbefaler os. Vælg den bedste vandflaske til dit aktive liv.' Påstanden er, at du skal vælge netop den flaske. Belægget er, at næsten alle kunder anbefaler den. Hjemlen er, at det, mange anbefaler, er godt. Det er et flertalsargument, og det hviler på en skrøbelig hjemmel, for hvem er de kunder, og hvad er de blevet spurgt om?

Samme øvelse virker på politiske opslag, kommentarer og skærmtekster i nyhedsudsendelser. Det interessante er ofte, hvad der ikke er sagt. Reklamen nævner ikke pris, holdbarhed eller test. Opslaget nævner ikke, hvem der er uenig. Hver gang noget mangler, har afsenderen træffet et valg, og det valg fortæller dig noget om, hvordan han vil påvirke dig.

Prøv den næste gang du hører en diskussion ved middagsbordet eller i frikvarteret. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, personen vil have dig til at mene, og hvilken grund der skal få dig derhen. Efter nogle få gange begynder du at se hjemlerne uden at lede efter dem. Det er netop den vane, der gør analysen til eksamen langt mere naturlig. Du træner et blik, ikke en remse.

Har du svært ved at komme i gang, er det en god idé at lave analysen sammen med en, der kan spørge ind til dine valg. Mange elever opdager først, at de har overset en hjemmel, når nogen beder dem forklare, hvorfor de mener, at et belæg hører sammen med en påstand. Vores tutors i dansk gør netop det: de stiller de spørgsmål, du ellers får fra censor, men i et rum, hvor det er helt i orden at tage fejl.

Typiske fejl i en argumentationsanalyse

Fejlene i en argumentationsanalyse er sjældent åbenlyse, og de koster point, fordi de ser rigtige ud ved første øjekast. Her er de fire, vi oftest ser hos elever.

Sådan skriver du analysen, så censor kan følge den

Forestil dig, at din censor har læst tyve besvarelser den dag. Han leder efter en tydelig rød tråd og efter dig selv i teksten, ikke efter et skema, der er fyldt ud. Start derfor med hovedpåstanden i en enkelt sætning. Gennemgå derefter de vigtigste belæg og vis, hvordan hjemlen binder dem sammen med påstanden. Brug citater fra teksten som bevis, men forklar altid, hvad citatet viser. Et citat uden forklaring er bare pynt.

Når du vurderer, så vær konkret. 'Argumentationen er svag' siger ingenting. 'Rygdækningen er svag, fordi afsenderen kun henviser til 'forskere' uden at nævne en undersøgelse' siger noget, som censor kan bruge. Og hvis du har tid, så afslut med en kort perspektivering til, hvem der er tekstens modtager, og hvorfor afsenderen vælger netop den argumentation til dem.