Nationalromantikken: kendetegn, forfattere og baggrund forklaret

I 1807 står København i brand efter den engelske flådes bombardement. I 1813 går staten bankerot, og i 1814 mister Danmark Norge. Så hvad vælger landets digtere at skrive om? Bøgetræer, vikinger og gamle guldhorn. Det virker næsten absurd, indtil du ser, hvad nationalromantikken egentlig er: et forsøg på at finde noget, som nederlagene ikke kunne tage fra danskerne.

Du kender faktisk allerede nationalromantikken, selv om du aldrig har hørt ordet. Hver gang en hel stadion synger 'Der er et yndigt land', synger den en nationalromantisk tekst. Det svære er ikke at genkende den. Det svære er at forklare, hvorfor den ser ud, som den gør, og hvordan du taler om den til eksamen i dansk. Det kan du sagtens lære.

Hvad er nationalromantikken?

Sammenlign to digte. Det ene handler om en ensom mand, der står ved havet og længes efter noget uendeligt. Det andet handler om Danmarks bøgeskove og de gamle kæmper, der hviler under bautastenene. Begge er romantiske, men kun det andet er nationalromantik. Her er det ikke den enkeltes længsel, der tæller, men det fælles: 'vi', 'vores land' og 'vores historie'. Ifølge Wikipedias artikel om nationalromantikken tager retningen udgangspunkt i den tyske filosof Johann Gottfried von Herder, som mente, at ethvert folk har sin egen kultur. Herder skabte begrebet Volkstum, og brødrene Grimm gik i gang med at samle sagn og eventyr, fordi folkets sjæl efter deres opfattelse lå gemt i det, almuen fortalte.

Idéen krydsede grænsen. Wikipedia beskriver, hvordan bevægelsen bredte sig fra Tyskland til lande som Danmark, Grækenland, Polen og Norge i begyndelsen af 1800-tallet, og at den mange steder satte nationens identitet i stedet for loyaliteten over for fyrsten. I Danmark blev den taget op af blandt andre digteren Adam Oehlenschläger og præsten og digteren N.F.S. Grundtvig. De fik en jordbund, som var perfekt til tankerne: et land i dyb krise.

Ordet 'folk' er værd at standse ved. I nationalromantikken er et folk ikke bare en gruppe mennesker, der bor samme sted. Det er en enhed med en fælles sjæl, et fælles sprog og en fælles historie. Nationalmuseet beskriver, hvordan hvert enkelt folkeslag blev betragtet som noget unikt med særlige egenskaber, og hvordan et folks karakter blev udtrykt i folkeliv, sprog, love og institutioner. Hvis du læser en nationalromantisk tekst og undrer dig over, hvorfor den taler om 'danskerne' som én stor familie, er forklaringen netop den tankegang.

Fra krise til fædrelandskærlighed

Hvorfor opstår en bevægelse, der hylder fædrelandet, netop i et land, der taber næsten alt? Fordi tabene tvang danskerne til at spørge, hvad Danmark overhovedet var. Efter 1814 var riget skrumpet ind. Pengene var væk, flåden var væk, og Norge var væk. Det, der var tilbage, var landskabet, sproget, de gamle sagn og følelsen af at høre sammen. Parolen 'Hvad udad tabes, skal indad vindes' siger det kort: hvad vi mistede af magt og land, skal vi vinde igen i kultur og sammenhold.

Krisen kom ikke ud af det blå. Englandskrigene fra 1801 til 1814 handlede om, hvem der skulle kontrollere havene, og Danmark havde valgt side i en tid, hvor stormagterne skubbede til hinanden. Resultatet var, at landet mistede både flåde, økonomi og norsk rige. For en dansker i 1815 var det ikke abstrakt historie. Det var tomme lommer og en hovedstad, der stadig bar spør af bomberne. Det er den baggrund, du skal have i baghovedet, når du læser, at 'Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå'.

Nationalromantikken var ikke kun et projekt for digtere. Nationalmuseets gennemgang af nationalromantikken forklarer, at kunsten og historieskrivningen frem for alt skulle vise den nationale egenart, og at folkets sagn, skikke og traditioner pludselig blev interessante. Fra omkring 1800 udkom en række bøger om nordisk mytologi, og de islandske sagaer blev oversat til dansk. Historikere gravede i oldtidens og middelalderens fortidsminder, og snart blev også bøndernes levevis og sprog til forskningsemner. Digterne, malerne og forskerne arbejdede på samme projekt fra hver sin side: at give danskerne et billede af sig selv, de kunne være stolte af.

Nationalromantikkens kendetegn

Læs to linjer: 'Der er et yndigt Land, / Det staaer med brede Bøge'. Ingen konflikter, ingen nød, ingen skyggesider. Landet er smukt, og træerne er brede. Det er hele nationalromantikken i miniature. Når du skal genkende retningen i en ukendt tekst, leder du efter de samme byggesten igen og igen.

Idealiseringen er den vigtigste af dem. Beskriver et digt stranden som 'frisk' og månen som 'så dejlig', er du i nationalromantikken. Beskriver det samme sted stranden som blæsende og kold, er du et helt andet sted i litteraturhistorien. Forskellen ligger ikke i, hvad der er sandt, men i hvad teksten vælger at vise. Nationalromantikken viser landet, som man gerne ville have det: grønt, trygt og evigt.

Bøgetræet er blevet et symbol i sig selv. Det er ikke tilfældigt, at netop bøgen står i den første strofe og i den sidste i nationalsangen. Bøgen vokser overalt i Danmark, og den bliver et billede på noget, der er stærkt, gammelt og rodfæstet. Det samme gælder svanen, kornmarken og kysten. Dyr og planter fra den danske natur bliver til nationale symboler, og du kan bruge dem som en slags kode: Hver gang et digt peger på noget, alle danskere kan genkende, er det et tegn på, at teksten vil skabe fællesskab.

Formen følger indholdet. Mange nationalromantiske tekster er skrevet som sange med faste strofer, rim og et rytmisk sprog, der er nemt at synge i flok. Det er en stor del af forklaringen på, at de stadig lever. Se efter besjæling af naturen, billeder med bøgetræer og bølger og opremsninger af danske værdier. Hvis du vil have det helt på plads, kan du gå på opdagelse i vores oversigt over sproglige virkemidler og se, hvilke af dem der er mest brugt i perioden.

Læg også mærke til, hvem der er helten. I tidligere tiders digte er det ofte kongen eller en enkelt kriger. I nationalromantikken er helten folket selv, ofte bonden. Almuen bliver gjort til bærer af det ægte danske, fordi man mente, at bønderne havde levet tættest på naturen og bevaret sprog og skikke gennem århundreder. Den tanke er en vigtig del af forklaringen på, at nationalromantikken endte med at støtte ideer om folkestyre.

Der er et yndigt land: nationalromantik i praksis

Forestil dig en sommerdag i 1840'erne på Skamlingsbanken i Sønderjylland. Tusinder af mennesker står på bakken og synger med på en sang, der er skrevet til dem alle. Teksten er Oehlenschlägers 'Fædrelands-Sang' fra 1819, og ifølge DR's gennemgang af Danmarks to nationalsange bed melodien sig netop fast ved de folkefester. Sjovt nok vandt sangen ingenting. Samme år havde et akademisk selskab udskrevet en konkurrence om en ny nationalsang, men vinderen blev latterliggjort og kom aldrig i brug.

Se på, hvad sangen rummer. Første strofe handler om natur: brede bøge, salten østerstrand, bakke og dal. Anden strofe går til fortiden med de harniskklædte kæmper og højens bautasten. Senere strofer skriver om sproget ('Vort Sprog er stærkt og blødt'), troen, modet og friheden. Originalen havde tolv strofer, og i dag synger vi kun fire. Alligevel er alle nationalromantikkens grundtemaer samlet i ét digt: natur, fortid, folk og sprog.

Danmarkshistorien på Lex peger i sin præsentation af Oehlenschlägers fædrelandssang på, at sangen skriver beskrivelser af dansk natur, historie og befolkning ind i stedet for tidligere tiders digtning om heltedyder og kongeidealer. Sæt den ved siden af Johannes Ewalds 'Kong Christian stod ved højen mast' fra 1779. Hos Ewald er det den enevældige konge, der samler riget. Hos Oehlenschläger er det landet og folket. Det skift fra konge til nation er selve kernen i nationalromantikken, og det er en iagttagelse, der giver point i en analyse.

Guldhornene viser den anden side af nationalromantikken: fortiden som tabt skat. De to guldhorn fra jernalderen blev fundet i Sønderjylland og stod i Kunstkammeret i København, indtil de blev stjålet og smeltet om i 1802. Oehlenschläger skrev digtet samme år. Når du læser det, kan du mærke, hvordan billedet af det tabte oldtidsguld bliver til en sorg over, at nutiden har mistet kontakten til en storhedstid. Det er ikke en sang, man synger i flok, men det bruger de samme ingredienser: oldtid, folk og følelsen af tab.

Sådan analyserer du en nationalromantisk tekst

Forestil dig, at du til eksamen får fire linjer fra et digt, du aldrig har set, og skal afgøre, om det er nationalromantik. Du behøver ikke gætte. Der er en fremgangsmåde, der virker hver gang, og den fylder ikke mere end en håndfuld spørgsmål.

1. 1

   Find landskabet

   Hvilken natur beskrives? Bøgeskov, hav, mark eller hede? Skriv ordene ned og læg mærke til adjektiverne. Er alt grønt, blåt og smukt, er naturen idealiseret.

2. 2

   Led efter fortiden

   Nævnes vikinger, guder, kæmper, gravhøje eller 'fordums tid'? Så søger teksten tilbage til en national storhedstid.

3. 3

   Spørg, hvem der taler og til hvem

   Bruges 'vi', 'vort' og 'vores'? Taler digteren på hele folkets vegne? Så er der tale om et kollektivt jeg, som er typisk for perioden.

4. 4

   Tjek værdierne

   Fremhæves sprog, tro, frihed, mod eller danskhed som fælles værdier? Er det folket frem for kongen eller adelen, der er i centrum?

5. 5

   Sæt teksten ind i krisen

   Forbind med 1807, 1813 og 1814. Hvad giver teksten læseren, som virkeligheden ikke gør? Her finder du funktionen.

I selve besvarelsen skriver du det som en kæde: iagttagelse, kendetegn og funktion. For eksempel: 'Strofen bruger ordene vort og vor, hvilket skaber et fællesskab, som er typisk for nationalromantikken, der ville genopbygge sammenhængskraften efter krisen.' Den ene sætning indeholder alle tre led, og det er netop dem, en censor leder efter.

Brug citater. En analyse uden citater er en påstand, og en analyse med citater er et bevis. Vælg to eller tre korte uddrag, der peger på forskellige kendetegn, og forklar dem hver for sig. Et citat om bøgeskov viser idealiseret natur, et citat om 'fordums tid' viser fortiden, og et citat med 'vi' viser fællesskabet. Slut af med at sætte teksten i forbindelse med krisen, så sidder pointen fast.

Forfattere, malere og bygninger du skal kende

Hvem skal du kunne nævne, når læreren spørger? Start med Adam Oehlenschläger, for han er nøglen. I 1802 skrev han digtet Guldhornene, hvor tabet af oldtidens guldhorn bliver et billede på, hvad nutiden har mistet. I 1807 fulgte dramaet Hakon Jarls død, og i 1819 nationalsangen. Hans styrke er, at han gør fortiden levende og nær, så den virker som noget, danskerne selv kan træde ind i.

N.F.S. Grundtvig kommer fra en anden vinkel. Han udgav Nordens Mytologi i 1808, og siden blev han manden bag tanken om folkeligheden og folkehøjskolen, hvor almindelige mennesker skulle lære at kende deres sprog, deres historie og hinanden. Hos Grundtvig er det levende ord og det fælles sprog vigtigere end bøger og titler.

B.S. Ingemann gjorde middelalderen til underholdning. Hans historiske romaner, for eksempel Valdemar Sejr fra 1826 og Kong Erik og de Fredløse fra 1833, malede fortidens konger og riddere som danske helte, og de blev læst af en hel generation. H.C. Andersen skrev i 1850 'I Danmark er jeg født', og Steen Steensen Blicher gav hedelandskabet i Jylland en stemme. Sammen viser de, hvor bredt nationalromantikken fyldte i litteraturen.

Malerne var med på samme tur. Johan Thomas Lundbye malede danske landskaber med gravhøje og grazende dyr, og P.C. Skovgaard malede skove og søer, som om de var små helligdomme. Billederne fortæller det samme som digtene: Se, hvor smukt det er, vi har. Lundbye døde i 1848 som frivillig soldat i krigen mod tyskerne, og hans skæbne viser, hvor tæt kunst og national stolthed hang sammen.

Folkelivet blev et motiv for sig. Nationalmuseet viser et billede af en fest på landet med karle og piger i dans, som formentlig blev malet som konkurrencearbejde i 1847. Her er det ikke en konge eller en helt, der fylder lærredet, men almindelige mennesker i et landskab, der ser sundt og muntert ud. Den slags billeder fortæller, hvad kunstnerne mente, at Danmark var i sin kerne: arbejdsomt, fredeligt og fællesskabsorienteret.

Bygningerne kom senere. Ifølge Wikipedia havde nationalromantikken sin store blomstringstid i kulturlivet i guldalderen mellem 1803 og 1848, mens påvirkningen af arkitekturen først kom mange år efter. Københavns Rådhus fra 1905 med røde mursten, spir og middelalderlige forbilleder er et af de mest kendte eksempler. Så når du står på Rådhuspladsen, står du faktisk foran en sen nationalromantisk drøm i sten.

Nationalromantikken og guldalderen

De to ord bliver ofte nævnt i samme åndedrag, og det kan være forvirrende. Guldalderen er navnet på en periode og en blomstring i dansk kultur i første halvdel af 1800-tallet. Nationalromantikken er en tankegang og et tema, som var en del af den blomstring. Hvis guldalderen er festen, er nationalromantikken en af de mest elskede sange til festen.

Det betyder, at du kan finde nationalromantik både i et maleri af Lundbye og i en roman af Ingemann, men at ikke alt fra guldalderen er nationalromantik. Søren Kierkegaard hører for eksempel til samme tid, men hans tekster handler om det enkelte menneskes valg, ikke om folket. Når du skal placere en tekst, kan du spørge: Er det perioden, jeg beskriver, eller er det temaet? Svaret afgør, om du skriver guldalder eller nationalromantik.

Nationalromantik og universalromantik

Du kommer til at høre begge ord, og de bliver blandet sammen hele tiden. Universalromantikken kigger på de store spørgsmål: Hvordan hænger alting sammen? Hvem er jeg i forhold til universet? Nationalromantikken kigger på de små og nære: Hvem er vi som folk, og hvad har vi tilfælles? Den danske digter Schack von Staffeldt er det klassiske eksempel på universalromantik, mens Oehlenschläger og Ingemann ligger tættere på nationalromantikken.

Grænsen er ikke skarp. Oehlenschläger skriver både om evig længsel og om danske bøgeskove, og mange tekster har begge dele. I en analyse er det klogt at sige, hvilken af de to retninger der fylder mest, og hvorfor. Det viser, at du forstår, at periodeopdelingerne er værktøjer, ikke facitlister.

Du kan også støde på navnet Heidelberg-romantikken, som er et andet ord for den tyske udgave af nationalromantikken. Hvis en lærer eller en bog nævner det, er der ingen grund til panik. Det handler om de samme tanker om folket, folkekulturen og de gamle sagn, bare set fra Tyskland. I Danmark er det de samme idéer, der får en helt ny farve, fordi de rammer et land, der lige har tabt krig og rige.

Fra folkeånd til Grundlov: nationalromantikkens betydning

En digter kan ikke skrive en forfatning. Men digtene kan ændre, hvordan et folk ser på sig selv, og det gjorde de. Wikipedia forklarer, at dyrkelsen af almuen og bonden var med til at bane vejen for det politiske demokrati i Danmark. I 1840'erne optog Det Nationalliberale Parti de nationalromantiske synspunkter og bidrog til at undergrave enevælden. Under Treårskrigen fra 1848 til 1850 skabte det nationale sammenhold den stemning, der gav Danmark en af Europas frieste grundlove i 1849.

Så kom 1864. Nederlaget til Preussen og Østrig kostte Sønderjylland og viste, at de store ord ikke var nok. De Nationalliberale blev kritiseret for den politik, der havde ført til tabet, men det varede tyve år, før nationalromantikken blev udsat for en sammenhængende kritik. I 1884 grundlagde Viggo Hørup avisen Politiken, og her blev blandt andet nationalromantikken skudt ned som verdensfjern. Efter den kritik kom Det moderne gennembrud, hvor forfatterne holdt op med at pynte på virkeligheden og begyndte at beskrive de sociale problemer.

Spørgsmålet lever stadig. Hvem er med i 'vi'et', når vi taler om danskhed, og hvem står udenfor? Det er en oplagt perspektivering til en nationalromantisk tekst. Skal du skrive en kronik om dansk identitet eller nationalfølelse, kan du bruge nationalromantikken som historisk baggrund, og i guiden til at skrive en kronik ser du, hvordan du bygger din tekst op.

Til en mundtlig eksamen kan du bruge nationalromantikken som en nøgle til at forstå andre perioder. Det moderne gennembrud er et opgør med den, og realismen kan ses som svaret på alle de problemer, som nationalromantikken lod som om ikke fandtes. På den måde bliver periodens idealisering ikke bare en kuriositet, men en forklaring på, hvorfor litteraturen ændrede sig, som den gjorde.

Typiske fejl i nationalromantik

De fleste fejl opstår, fordi nationalromantikken lyder enklere, end den er. Når teksten handler om bøgetræer, tror man, at der ikke er mere at sige. Der er der. De bedste point ligger i forklaringerne, og dem får du bedst styr på ved at øve dig med en tutor. Se evt. lektiehjælp i dansk og få en gratis prøvetime, hvis du vil have en gennemgang af dine egne tekster.