Indholdsfortegnelse:

1. Introduktion: Knæk Koden til Modernismen – Fra Kaos til Kunst!

2. Hvad Er Modernismen Egentlig? (Definition: Brud, Eksperiment og Den Moderne Erfaring)

3. Tidsperiode og Baggrund: Det 20. Århundredes Tumult og Transformation (Ca. 1900-1980'erne)

4. Modernismens Centrale Idéer og Temaer: At Leve i en Fragmenteret Verden

   • Oplevelsen af Splittelse og Kaos

   • Fremmedgørelse, Identitetstab og Storbyens Puls

   • Angst, Tomhed og Jagten på Mening (eller dens fravær)

   • Subjektivitetens Tidsalder: Det Indre Liv i Fokus

   • Kritisk Blik på Det Moderne Samfund og dets Værdier

   • Sprogets Krise og Nye Udtryksformer

5. Litterære Kendetegn: Formens Revolution i Modernismen

   • Brud med Realisme og Traditionelle Former

   • Fragmentering som Stilistisk Princip

   • Nytænkende Billedsprog og Kompleks Symbolik

   • Sproget som Materiale og Eksperiment

   • Subjektivitet i Fortællingen (Stream of Consciousness m.m.)

6. Faser og Strømninger i Dansk Modernismen: En Rejse Gennem Århundredet

   • Tidlig Modernisme og Avantgarde (ca. 1900-1930): Storbyens Larm og Sjælens Råb (Ekspressionisme, Futurisme)

   • Heretica-Modernismen (ca. 1940-1950): Etisk Søgen i Efterkrigstiden (Eksistentialisme, Humanisme)

   • Konfrontationsmodernismen (60'er-Modernismen): Sprogligt Opgør og Verdens Beskrivelse

   • Senmodernismen (ca. 1970-1980'erne): Krop, By, System og Punk Attitude

7. Mød Nøgleforfatterne: Dyk Ned i Modernismens Værker

   • Tom Kristensen (1893-1974) og "Hærværk": Storbyens Desillusion

   • Karen Blixen (1885-1962): Fortælleren Mellem Verdener

   • Martin A. Hansen (1909-1955) og "Løgneren": Eksistentiel Tvivl

   • Ole Wivel (1921-2004) & Thorkild Bjørnvig (1918-2004): Heretica-generationen

   • Villy Sørensen (1929-2001) og de "Sære Historier": Absurdisme og Filosofi

   • Klaus Rifbjerg (1931-2015) og Konfrontationen med Virkeligheden

   • Inger Christensen (1935-2009) og Systemdigtningen: Orden i Kaos?

   • Jess Ørnsbo (1932-2019) & Ivan Malinowski (1926-1989): Sprogkritik og Samfundsrevsning

   • Michael Strunge (1958-1986) og 80'er-lyrikken: Vinger, Neon og Nat

   • Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) & Pia Tafdrup (f. 1952): Kroppen og Byen i Sproget

8. Modernismen i Andre Kunstformer (Billedkunst, Arkitektur, Musik – Kort Rids)

9. Sådan Analyserer Du Modernistiske Tekster: Fokus på Form og Betydning

10. Modernismens Efterliv og Arv: Overgangen til Postmodernismen

11. Typiske Misforståelser om Modernismen (Den Er Ikke Kun Svær!)

12. Få Hjælp til at Forstå Modernismens Kompleksitet med Toptutors

13. Konklusion: Modernismen – En Uomgængelig Nøgle til Det 20. og 21. Århundrede

14. Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Modernismen

Modernismen - alt du skal vide

Har du nogensinde åbnet en digtsamling eller en roman og tænkt: "Hvad i alverden foregår der her?" Måske virker sproget underligt, handlingen fragmenteret og meningen svær at få fat på? Så er der en god chance for, at du er stødt på Modernismen – en af de mest indflydelsesrige, udfordrende og fascinerende perioder i det 20. århundredes kunst og litteratur. Det er en epoke, der vender op og ned på traditionerne og forsøger at finde nye måder at udtrykke den moderne verdens kaos, kompleksitet og menneskets indre liv på.

Jeg ved, at Modernismen kan virke svært tilgængelig med dens formeksperimenter og ofte dystre temaer som fremmedgørelse og meningsløshed. Men den er også utroligt rig og givende, når man først knækker koden! Denne guide er din personlige nøgle til Modernismens univers. Jeg vil tage dig med gennem dens forskellige faser i Danmark, forklare de centrale idéer og temaer, præsentere de vigtigste forfattere og værker, og give dig redskaber til at analysere og forstå de modernistiske tekster. Lad os sammen udforske denne revolutionerende periode, der fundamentalt ændrede vores syn på kunst og litteratur!

Hvad Er Modernismen Egentlig? (Definition: Brud, Eksperiment og Den Moderne Erfaring)

Modernismen er ikke én enkelt, skarpt afgrænset periode, men snarere en bred og mangfoldig kulturel og kunstnerisk bevægelse, der prægede store dele af den vestlige verden fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til ca. 1970'erne/1980'erne. Dens kerne er et brud med traditionen – både de kunstneriske konventioner fra tidligere perioder som Realismen og Romantikken, og de traditionelle værdier og verdensbilleder, der blev udfordret af modernitetens omvæltninger.

Modernistiske kunstnere og forfattere søgte nye former og et nyt sprog for at kunne indfange og udtrykke den moderne erfaring: Oplevelsen af at leve i en foranderlig, fragmenteret, ofte kaotisk og fremmedgørende verden præget af industrialisering, urbanisering, teknologiske fremskridt, krige og et tab af faste holdepunkter. Nøgleord er eksperiment, subjektivitet, formbevidsthed og ofte en kritisk holdning til det moderne samfund.

Tidsperiode og Baggrund: Det 20. Århundredes Kaos og Forandring (Ca. 1900-1980'erne)

I Danmark folder Modernismen sig ud i flere bølger gennem det 20. århundrede. Den historiske baggrund er afgørende for at forstå dens fremkomst og udvikling:

• Industrialisering og Urbanisering: Samfundet ændrede sig radikalt med fabrikker, storbyvækst og nye sociale strukturer, hvilket skabte både muligheder og nye former for anonymitet og fremmedgørelse.

• Teknologisk Udvikling: Bilen, flyet, telefonen, filmen – nye teknologier ændrede opfattelsen af tid, rum og kommunikation.

• Verdenskrigene: Første og Anden Verdenskrigs rædsler og det efterfølgende atomkapløb skabte dybe traumer, angst og en følelse af meningsløshed og civilisationskrise.

• Nye Videnskaber og Filosofier: Freuds psykoanalyse afslørede det ubevidste og drifternes magt. Eksistentialismen (Sartre, Camus) satte fokus på individets valg og ansvar i en meningsløs verden. Sproglig filosofi begyndte at sætte spørgsmålstegn ved sprogets evne til at afbilde virkeligheden.

• Sociale og Politiske Forandringer: Velfærdsstatens opbygning, ungdomsoprør, kvindefrigørelse og en stigende globalisering udfordrede gamle normer og skabte nye muligheder og konflikter.

Alt dette bidrog til en oplevelse af, at verden var blevet kompleks, uoverskuelig og foranderlig – og at kunsten måtte finde nye måder at afspejle og forholde sig til denne nye virkelighed.

Modernismens Centrale Idéer og Temaer: At Leve i en Fragmenteret Verden

Selvom Modernismen er mangfoldig, går en række centrale temaer og idéer igen:

Oplevelsen af en Fragmenteret Verden

Modernisterne oplevede ofte verden som splittet og usammenhængende. De gamle helheder (Gud, nation, traditionelle fællesskaber) var brudt sammen. Dette afspejles i kunsten gennem fragmenterede fortællinger, opbrudt syntaks og collagelignende former.

Fremmedgørelse og Identitetstab

Det moderne storbymenneske følte sig ofte fremmedgjort – isoleret fra naturen, fra andre mennesker og fra sig selv. Hvem er jeg i denne kaotiske verden? Identiteten blev opfattet som usikker, flydende eller truet. Tom Kristensens "Hærværk" er et klassisk eksempel.

Angst, Tomhed og Meningsløshed

Tabet af faste religiøse og moralske værdier efterlod et tomrum. Eksistentiel angst, følelsen af meningsløshed og livets absurditet blev centrale temaer, især efter verdenskrigene og med inspiration fra eksistentialismen.

Subjektivitet og Det Indre Liv (Psykoanalyse)

Fokus flyttede fra den ydre, objektive virkelighed (som i Realismen) til den indre, subjektive oplevelse. Inspireret af bl.a. Freud udforskede man bevidsthedens og underbevidsthedens kringelkroge, drømme, drifter og psykologiske processer.

Kritik af Det Moderne Samfund

Mange modernistiske værker indeholder en kritik af det moderne samfunds mekanisering, materialisme, overfladiskhed, konformitet og tab af autenticitet. Det kan være en kritik af krigens vanvid, forbrugersamfundet eller den borgerlige livsform.

Sprogets Krise og Nye Udtryksformer

Der opstod en skepsis over for, om det traditionelle sprog overhovedet kunne beskrive den komplekse moderne virkelighed og det indre liv. Dette førte til sproglige eksperimenter: brud med normal syntaks, opfindelse af nye ord, fokus på sprogets materialitet (lyd, rytme) og en leg med betydninger.

Litterære Kendetegn: Formens Revolution i Modernismen

Det mest iøjnefaldende ved Modernismen er ofte dens formelle eksperimenter:

• Brud med Traditionel Form: Modernisterne brød bevidst med etablerede regler for genre, komposition, fortællestruktur, versemål, rim og rytme.

• Fragmentering: Fortællinger kan være opbrudte, springe i tid og sted, have flere usammenhængende spor eller mangle en klar begyndelse og slutning. Digte kan bestå af løsrevne billeder og indtryk.

• Nytænkende Billedsprog og Kompleks Symbolik: Brugen af metaforer og symboler blev ofte mere kompleks, personlig og sværere at afkode end i tidligere perioder. Billederne kan være overraskende og udfordrende.

• Fokus på Sproget Selv: Sproget blev ikke kun set som et neutralt redskab til at beskrive verden, men som et materiale, der kunne undersøges og eksperimenteres med. Nogle retninger (fx Konfrontationsmodernismen) var direkte sprogkritiske.

• Subjektivitet i Fortællingen: Brugen af jeg-fortællere, indre monolog, bevidsthedsstrøm (stream of consciousness) og upålidelige fortællere blev udbredt for at skildre den subjektive oplevelse indefra.

Disse formelle træk er ikke bare pynt, men en integreret del af værkernes forsøg på at udtrykke den moderne erfaring.

Faser og Strømninger i Dansk Modernismen: En Rejse Gennem Århundredet

I Danmark kan man groft inddele Modernismen i nogle hovedfaser, selvom grænserne er flydende:

Tidlig Modernisme og Avantgarde (ca. 1900-1930): Storbyens Larm og Sjælens Råb (Expressionisme, Futurisme)

• Kontekst: Industrialisering, urbanisering, Første Verdenskrigs skygge.

• Fokus: Oplevelsen af den moderne storby, fremmedgørelse, kaos, intensitet, subjektive følelsesudbrud.

• Stilarter: Ekspressionisme (udtrykke indre følelser direkte og ofte forvrænget), Futurisme (hyldest til fart, maskiner, teknologi).

• Vigtige Navne: Tom Kristensen ("Hærværk"), Emil Bønnelycke (futuristiske digte), Rudolf Broby-Johansen ("Blod").

Heretica-Modernismen (ca. 1940-1950): Etisk Søgen i Efterkrigstiden (Eksistentialisme, Humanisme)

• Kontekst: Anden Verdenskrig, Besættelsen, efterkrigstidens desillusion og moralske vakuum.

• Fokus: Reaktion mod både førkrigstidens nihilisme og krigens barbari. Søgen efter mening, etik, ansvar og humanistiske værdier. Ofte med inspiration fra kristendom og eksistentialisme. Større fokus på traditionelle former (digte med rim og rytme, prosa), men brugt på en ny, reflekteret måde.

• Navn: Opkaldt efter tidsskriftet Heretica (1948-53).

• Vigtige Navne: Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Frank Jæger, Martin A. Hansen ("Løgneren"). Karen Blixen står lidt for sig selv, men hendes fokus på myter, skæbne og fortællingens kraft resonerer med tidens søgen.

Konfrontationsmodernismen (60'er-Modernismen): Sprogligt Opgør og Verdens Beskrivelse

• Kontekst: Velfærdsstatens vækst, spirende ungdomsoprør, koldkrigsangst, øget fokus på medier og forbrug.

• Fokus: En mere radikal modernisme. "Konfrontation" med den konkrete virkelighed – kroppen, tingene, samfundet. Kritik af sprogets evne til at repræsentere virkeligheden ("sproglig naivitet"). Eksperimenter med form og genre.

• Navn: Opkaldt efter Klaus Rifbjergs digtsamling "Konfrontation" (1960). Tidsskriftet Vindrosen var et vigtigt forum.

• Vigtige Navne: Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen ("Sære Historier"), Jess Ørnsbo, Ivan Malinowski, Inger Christensen ("Det", "Alfabet" – systemdigtning).

Senmodernismen (ca. 1970-1980'erne): Krop, By, System og Punk Attitude

• Kontekst: Oliekrise, kvindebevægelse, punk, postmodernismens begyndelse.

• Fokus: Meget mangfoldig fase. Temaer som krop, køn, identitet, storby, medier og systemkritik fortsætter. En ny generation af digtere (firserlyrikerne) med fokus på kroppen, sansningen, byen og en mere direkte, til tider desperat, energi. Grænserne til postmodernismen bliver flydende.

• Vigtige Navne: Michael Strunge (punk-inspireret poesi), Søren Ulrik Thomsen (bydigte), Pia Tafdrup (kropsdigtning), F.P. Jac, Bo Green Jensen.

Mød Nøgleforfatterne: Dyk Ned i Modernismens Værker

Lad os se lidt nærmere på nogle af de mest centrale skikkelser:

Tom Kristensen (1893-1974) og "Hærværk"

Espressionistisk forfatter. Romanen "Hærværk" (1930) er et hovedværk i tidlig dansk modernisme – en rå og desillusioneret skildring af journalist Ole Jastraus deroute i mellemkrigstidens København, præget af alkohol, angst og fremmedgørelse.

Karen Blixen (1885-1962): Fortælleren Mellem Verdener

En unik skikkelse, svær at placere i én bås. Hendes fortællinger ("Syv fantastiske Fortællinger", "Vinter-Eventyr") er ofte mytiske og skæbnetunge med aristokratiske idealer, men hendes fokus på identitet, fortællingens kraft og det moderne menneskes vilkår forbinder hende med modernismen, især Heretica-kredsen.

Martin A. Hansen (1909-1955) og "Løgneren"

Forfatter med rødder i bondelandet, men optaget af eksistentielle og etiske spørgsmål. Romanen "Løgneren" (1950) udforsker temaer som sandhed, løgn, ansvar og tro i et komplekst psykologisk portræt. Forbindes med Heretica-modernismen.

Ole Wivel (1921-2004) & Thorkild Bjørnvig (1918-2004): Heretica-generationen

Centrale digtere og redaktører af tidsskriftet Heretica. Deres digtning kredser om meningstab, men også en søgen efter nye værdier, ofte med inspiration fra myter, religion og natur.

Villy Sørensen (1929-2001) og de "Sære Historier"

Filosof og forfatter. Med "Sære Historier" (1953) introducerede han en absurd, underspillet og filosofisk prosa, der udforskede det moderne menneskes fremmedgørelse og sprogets begrænsninger. Central for udviklingen i 50'erne og 60'erne.

Klaus Rifbjerg (1931-2015) og Konfrontationen med Virkeligheden

Enormt produktiv forfatter. Startede 60'er-modernismen med digtsamlingen "Konfrontation" (1960), der direkte og usentimentalt konfronterede den moderne virkelighed. Skrev også romaner som "Den kroniske uskyld", der ramte tidens generationskonflikt.

Inger Christensen (1935-2009) og Systemdigtningen: Orden i Kaos?

En af Danmarks mest anerkendte digtere internationalt. Kendt for sin systemdigtning, hvor sproget og verden organiseres efter matematiske eller logiske systemer (fx Fibonacci-tal i "Sommerfugledalen", alfabetet i "Alfabet"). Værker som "Det" (1969) udforsker forholdet mellem sprog, bevidsthed og verden på en dybt original måde.

Jess Ørnsbo (1932-2019) & Ivan Malinowski (1926-1989): Sprogkritik og Samfundsrevsning

Digtere fra 60'er-generationen, kendt for deres sprogkritiske og samfundskritiske poesi, ofte med en vred eller satirisk tone.

Michael Strunge (1958-1986) og 80'er-lyrikken: Vinger, Neon og Nat

Central figur i 80'er-lyrikken ("Nå!-generationen"). Hans digtning er præget af punkens energi, storbyens neonlys, drømme om flugt ("Væbnet med Vinger") og en intens, men også sårbar, livsfølelse.

Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) & Pia Tafdrup (f. 1952): Kroppen og Byen i Sproget

Fremtrædende digtere fra samme generation som Strunge. Thomsen med fokus på byen, erindring og sprogets præcision ("City Slang"). Tafdrup med fokus på kroppen, sanserne og eksistentielle temaer ("Den inderste zone").

Modernismen i Andre Kunstformer (Billedkunst, Arkitektur, Musik – Kort Rids)

Modernismen var en tværkunstnerisk bevægelse:

• Billedkunst: Abstraktion blev central (fx Kandinsky, Malevitj). I Danmark ses modernistiske træk hos bl.a. Ekspressionisterne, COBRA-gruppen (Asger Jorn, Egill Jacobsen – efterkrigstid) og senere Konstruktivister. Fokus på form, farve, materiale.

• Arkitektur: Funktionalismen ("form follows function") med rene linjer, brug af nye materialer (glas, stål, beton). Bauhaus-skolen i Tyskland var central. I Danmark: Arne Jacobsen, Vilhelm Lauritzen.

• Musik: Brud med traditionel tonalitet, harmoni og rytme. Eksperimenter med tolvtonemusik (Schönberg), serialisme, elektronisk musik. I Danmark: Carl Nielsen (senere værker), Vagn Holmboe, Per Nørgård.

Sådan Analyserer Du Modernistiske Tekster: Fokus på Form og Betydning

At analysere modernistiske tekster kræver ofte et særligt blik for form og sprog:

1. Fokusér på Bruddet: Hvilke traditionelle forventninger (til genre, handling, sprog, rim/rytme) bryder teksten med? Hvorfor tror du, forfatteren gør det?

2. Undersøg Formen: Hvordan er teksten bygget op? Er den fragmenteret? Er der specielle grafiske opsætninger? Er der brugt utraditionel syntaks eller tegnsætning? Hvilken effekt har formen på læsningen?

3. Analyser Sproget Nøje: Kig på ordvalg (neologismer? hverdagssprog? abstrakt?). Undersøg billedsprog og symboler – er de private, flertydige, komplekse? Er der en særlig rytme eller klang? Er der sprogkritik på færde?

4. Identificér Temaer: Går typiske modernistiske temaer igen (fremmedgørelse, angst, identitetstab, meningsløshed, sprogkritik, modernitetskritik)? Hvordan udfoldes de?

5. Fortæller og Synsvinkel: Hvem fortæller? Er perspektivet subjektivt, begrænset, upålideligt? Bruges indre monolog eller stream of consciousness?

6. Kontekst: Inddrag din viden om den specifikke fase af modernismen og den historiske/kulturelle baggrund. Hvordan forholder teksten sig til sin samtid?

Vær åben for flertydighed og kompleksitet – modernistiske tekster giver sjældent nemme svar.

Modernismens Efterliv og Arv: Overgangen til Postmodernismen?

Modernismen har sat et uudsletteligt præg på det 20. og 21. århundredes kunst og litteratur. Dens eksperimenter med form og sprog og dens tematisering af den moderne erfaring er stadig relevante.

Fra ca. 1960'erne/1970'erne begynder man at tale om Postmodernismen, som på mange måder er en videreførelse af og en reaktion på Modernismen. Postmodernismen deler Modernismens skepsis over for traditionelle sandheder og former, men går ofte et skridt videre:

• Leg og Ironi: Hvor Modernismen ofte var præget af alvor og angst, er Postmodernismen mere legende, ironisk og selvrefererende.

• Ophævelse af Skel: Skellet mellem "høj"- og "lavkultur" nedbrydes. Alt kan blandes (pastiche).

• De store Fortællingers Død: En dyb skepsis over for alle overordnede forklaringsmodeller (både religiøse, politiske og modernistiske).

• Fokus på Overflade: Mindre fokus på dybde og autenticitet, mere på tegn, spil og overflader.

Overgangen er flydende, og mange senmodernistiske træk peger frem mod postmodernismen.

Typiske Misforståelser om Modernismen (Den Er Ikke Kun Svær!)

Undgå disse forsimplede syn på perioden:

• "Det er bare sort og deprimerende": Modernismen behandler svære temaer, men den rummer også skønhed, humor, vitalitet og en insisteren på kunstens muligheder.

• "Det er uforståeligt med vilje": Selvom nogle værker er komplekse, er formeksperimenterne ofte et forsøg på at finde et mere præcist sprog for en kompleks virkelighed – ikke bare at være svær for sværhedens skyld.

• "Modernisme er én bestemt stil": Som guiden viser, er Modernismen utroligt mangfoldig med mange forskellige faser, stilarter og holdninger – fra ekspressionisme til systemdigtning.

Konklusion: Modernismen – En Uomgængelig Nøgle til Det 20. og 21. Århundrede

Modernismen var og er en af de mest afgørende kunstneriske og intellektuelle bevægelser i nyere tid. Den afspejler og bearbejder de enorme forandringer og kriser, som det 20. århundrede bragte med sig. Gennem sine formelle eksperimenter og sin udforskning af temaer som fremmedgørelse, identitet og meningsløshed, stiller den stadig relevante spørgsmål til vores egen tid. At forstå Modernismen er ikke kun at forstå en litteraturhistorisk periode; det er at få en dybere forståelse for det moderne menneskes vilkår og kunstens evne til at gribe og forme vores virkelighed. Selvom den kan være udfordrende, er rejsen ind i Modernismens verden utroligt givende.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Modernismen

1. Hvad er den største forskel på Modernisme og Postmodernisme?

Meget forsimplet: Hvor Modernismen ofte søgte nye (men stadig "store" eller autentiske) former og meninger som reaktion på traditionens sammenbrud (selvom det ofte var en fortvivlet søgen), er Postmodernismen generelt mere skeptisk over for enhver form for "stor fortælling" eller autenticitet. Den er ofte mere legende, ironisk, selvrefererende og optaget af at blande stilarter og tegn i et opgør med originalitet og dybde.

2. Hvorfor er modernistisk litteratur ofte så "svær" at læse?

Modernistiske tekster bryder ofte bevidst med vores vante læseforventninger. De kan mangle en klar handling, bruge et fragmenteret sprog, have komplekse symboler eller skildre verden fra en forvirret eller upålidelig synsvinkel. Det kræver en mere aktiv og fortolkende læser, der er villig til at engagere sig i tekstens formelle og tematiske kompleksitet. Sværhedsgraden afspejler ofte den komplekse virkelighed, teksten forsøger at indfange.

3. Hører Karen Blixen til Modernismen?

Karen Blixen er en unik figur. Hun skrev samtidig med Heretica-modernisterne og delte deres interesse for myter, skæbne og eksistentielle temaer. Men hendes fortællestil er meget traditionel og aristokratisk, langt fra de fleste modernisters formeksperimenter. Man kan sige, at hun tematisk har berøringspunkter med modernismen, men stilistisk står hun mere for sig selv, inspireret af ældre fortælletraditioner.

4. Er Tom Kristensens "Hærværk" den vigtigste danske modernistiske roman?

"Hærværk" (1930) regnes af mange for et absolut hovedværk og et af de stærkeste udtryk for den tidlige, ekspressionistiske modernisme og dens temaer om storbyens desillusion, fremmedgørelse og identitetskrise. Om den er den vigtigste er en smagssag, men den er uden tvivl en af de mest centrale og ikoniske modernistiske romaner i Danmark.

5. Hvad er systemdigtning, som Inger Christensen brugte?

Systemdigtning er en retning inden for (især 60'er-) modernismen, hvor digtets struktur og indhold er bestemt af et på forhånd valgt system – fx et matematisk princip, en grammatisk regel eller, som hos Inger Christensen, alfabetet ("Alfabet") eller en talrække ("Det"). Det er et forsøg på at skabe orden og struktur i sproget og verden, ofte som en kommentar til eller et alternativ til oplevelsen af kaos.