Laswells kommunikationsmodel: de 5 elementer forklaret med eksempler

Du sidder med en reklame foran dig og skal lave kommunikationsanalyse til danskeksamen. Hvem er afsenderen? Hvad vil de egentlig sige? Og rammer budskabet overhovedet sin målgruppe? Laswells kommunikationsmodel giver dig et fast greb om disse spørgsmål og hjælper dig til at strukturere din analyse fra første sætning.

Modellen er opkaldt efter den amerikanske politolog Harold D. Lasswell, der i 1948 formulerede sin berygte kommunikationsformel: Hvem siger hvad gennem hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt? Det lyder enkelt. Men bag de fem spørgsmål gemmer sig et analyseapparat, du møder igen og igen i dansk og mediefag, hvad end du arbejder med politiske taler, reklamekampagner eller nyhedsartikler.

Hvad er Laswells kommunikationsmodel?

Harold D. Lasswell var ikke mediemand i traditionel forstand. Han var politolog med speciale i propaganda og magtstrukturer, og hans arbejde voksede ud af studiet af massekommunikation under og efter 2. Verdenskrig. I 1948 publicerede han essayet 'The Structure and Function of Communication in Society'. Som Danmarks Nationalleksikon dokumenterer, var Laswells analytiske grundproblem at kortlægge: hvem der siger hvad, gennem hvilket medium, til hvem og med hvilken effekt.

Modellen er siden hen blevet et standardværktøj i kommunikationsanalyse på gymnasialt niveau. Du støder på den i dansk og mediefag, men den bruges også i afsætning og markedsføring, når man planlægger strategisk kommunikation. Styrken er dens enkelhed: fem klare spørgsmål, der tilsammen dækker de vigtigste dimensioner i en kommunikationssituation.

Du støder på Laswells kommunikationsmodel i næsten alle sammenhænge, hvor kommunikationsanalyse indgår. I dansk og mediefag bruges den som grundramme for analyse af tekster og kampagner. I afsætning og markedsføring bruges den til at planlægge og evaluere kampagner. I SRP-opgaver, der kombinerer dansk med et andet fag, er den et hyppigt brugt analyseapparat.

Modellen er designet til massekommunikation: radio, fjernsyn og aviser i efterkrigstiden. Den forsætter, at budskabet bevæger sig fra én afsender til en bred gruppe af modtagere uden feedback. Det er netop denne envejskarakter, der har givet modellen sit kælenavn: kanylemodellen.

Kanylemodellen: hvad er metaforen?

Kanylemodellen er det populære kælenavn for Laswells model, og metaforen fortæller noget præcist om dens grundlæggende antagelse. Forestil dig en læge, der giver en patient en indsprøjtning. Lægen (afsender) sprøjter medicin (budskab) igennem en kanyle (kanal) ind i patienten (modtager), der derefter bliver rask (effekt). Budskabet 'sprøjtes' direkte fra afsender til modtager, og modtageren er passiv. Han reagerer ikke, han diskuterer ikke. Han modtager bare.

Metaforen er hverken tilfældig eller uskyldig. Lasswell levede i en tid, hvor medieforskningen var præget af forestillingen om, at propaganda og massekommunikation virkede direkte og nærmest automatisk på modtagerne. Eftertidens forskning har nuanceret dette billede markant, men kanylemodellen giver stadig et nyttigt udgangspunkt til at forstå den grundlæggende retning i en kommunikationssituation.

De 5 elementer i Laswells kommunikationsmodel

Laswells formel stiller fem spørgsmål, og hvert spørgsmål svarer til et analyselement. Her er dem samlet i et overblik, inden vi gennemgår hvert element i detaljer:

Hvem: afsenderen

Afsenderen er den, der har produceret og sendt teksten ud. Det lyder enkelt, men er sjældent ligefrem i praksis. Tag en kampagnefilm fra Rema 1000. Den formelle afsender er virksomheden, men en reklameskaber har lavet filmen, og en skæuspiller fremfører budskabet. Afsenderen i Laswells forstand er Rema 1000 som institution, ikke personen på skærmen. I analysen ser du på afsenderens institutionelle baggrund og mulige agenda. En NGO, der kommunikerer om klimaet, har et helt andet troverdighedsgrundlag end en olievirksomhed, der gør præcis det samme. Troverdighed, eller etos for at bruge retorikkens begreb, er tæt knyttet til afsenderidentiteten. Spørg altid: hvad vinder afsenderen ved at sende dette budskab ud, og er der interesser bag, som ikke fremgår direkte af teksten?

Siger hvad: budskabet

Budskabet er det, afsenderen ønsker at kommunikere. Det er sjældent kun de ord, der siges direkte. En bilfabrikant, der reklamerer med billeder af natur og solnedgange, siger ikke kun 'køb vores bil'. Budskabet rummer også et underliggende signal: vi er et ansvarligt firma, der tager hensyn til planeten. I analysen kigger du på begge lag: det eksplicitte og det implicitte budskab. Til det implicitte bruger du retoriske virkemidler og appelformer til at afdække, hvordan budskabet er konstrueret. Bruger afsenderen etos, patos eller logos? Hvad siger sproget direkte, og hvad signalerer billeder og musik? Budskabet er det, hele kommunikationsprocessen er bygget op om.

Gennem hvilken kanal

Kanalen er det medie, teksten distribueres igennem. Et 30-sekunders TV-spot rammer anderledes end et langt Facebook-opslag, selv om budskabet er identisk. Valget af kanal er strategisk og fortæller noget om både afsender og målgruppe. En avisannonce rammer avislæserne og signalerer serisitet. Et TikTok-klip rammer de unge og kræver korte, visuelt stærke budskaber. En tale i Folketingssalen kommunikerer under helt andre betingelser end den samme tale streamet live på YouTube. I analysen reflekterer du over, hvad den valgte kanal tillader: TV-reklamen tillader billede, lyd og musik, men du har kun sekunder. Aviskronikken tillader dybde og argumentation, men rammer kun avislæserne. Kanalen sætter rammerne for, hvad der overhovedet kan kommunikeres.

Til hvem: modtageren

Modtageren er den, kommunikationen er rettet mod. Det er sjældent 'alle'. En kampagne for høreapparater henvender sig til ældre med høreproblemer eller til pårørende, der skal overtales til at give det som gave. En energidrik henvender sig til unge med behov for præstationsoptimering. I analysen beskriver du målgruppen præcist: hvad er den demografiske profil, og hvad er modtagerens forudsætninger for at forstå budskabet? Husk at der kan være flere modtagersegmenter. En familiereklame henvender sig til forældre og børn på samme tid, men med lidt forskellige budskaber til hvert lag. Det er en analytisk pointe, at teksten kan rumme mere end ét modtagerperspektiv.

Med hvilken effekt

Effekten er den virkning, afsenderen ønsker at opnå. Ønsker afsenderen at informere, overbevise, underholde eller bevæge modtageren til konkret handling? En valgkampagne på sociale medier sigter typisk mod holdningsændring eller stemmedeltagelse. En salgskampagne sigter mod køb. En oplysningskampagne sigter mod øget viden og ændret adfærd. Din analyse bliver stærkere, når du skelner skarpt mellem den intenderede effekt og den faktiske effekt. Modtagerne handler ikke altid, som afsenderen håbede. Netop spørgsmålet om, hvornår og hvorfor kommunikation faktisk virker, er det, der adskiller en god kommunikationsanalyse fra en simpel beskrivelse.

Sådan bruger du Laswells kommunikationsmodel trin for trin

Analyseskabelonen er fast. Uanset om du analyserer en TV-reklame, en politisk tale eller en kronik, er fremgangsmåden den samme. Gå elementerne igennem ét ad gangen og byg din analyse op systematisk. En god kommunikationsanalyse med Laswells model er ikke bare en liste over, hvem der er afsender og hvad kanalen hedder. Det er en reflekterende undersøgelse af, hvad der sker i kommunikationen, og om det virker.

1. 1

   Identificer afsenderen

   Hvem har produceret og sendt teksten ud? Beskriv afsenderens identitet og institutionelle baggrund. Er der en skjult agenda? Husk at skelne mellem den formelle afsender og eventuelle mellemmænd som reklamebureauer.

2. 2

   Analyser budskabet

   Hvad kommunikerer teksten direkte, og hvad signalerer den indirekte? Inddrag retoriske virkemidler og appelformer for at afdalekke, hvordan budskabet er konstrueret og pakket ind.

3. 3

   Beskriv kanalen

   Hvad er mediet? Hvad tillader kanalen, og hvad begrænser den? Reflekter over, hvorfor afsenderen har valgt netop denne kanal til netop denne målgruppe.

4. 4

   Karakteriser modtageren

   Hvem er teksten rettet mod? Beskriv målgruppen: demografi, forudsætninger og forventninger. Er der flere modtagersegmenter?

5. 5

   Vurder effekten

   Hvad er den tilsigtede virkning? Vurderer du, at kommunikationen lykkes? Rammer budskabet målgruppen med den ønskede effekt? Husk at skelne mellem intenderet og faktisk effekt.

Nedsænstående eksempel viser, hvordan analysen ser ud i praksis med en konkret kommunikationssituation:

Kritik af Laswells kommunikationsmodel

Kanylemodellen har overlevet i over 75 år som gymnasialt analysevaerktoej, og det er hverken tilfældigt eller ufortjent. Men den har reelle svagheder, som du bør kende til. Dels for at bruge modellen rigtigt, dels fordi du til eksamen kan blive bedt om at forholde dig kritisk til dens præmisser.

Den første og mest grundlæggende kritik er, at modellen beskriver envejskommunikation som om det er normen. Men vi lever i dag i et mediebillede domineret af dialog. Sociale medier er bygget på tovejskommunikation: afsender sender, men modtagere kommenterer, deler og reagerer. Laswells model har ikke blik for denne interaktion. Som professor Rolf Kuschel fra Københavns Universitet beskriver det i Danmarks Nationalleksikon, er hverken Laswells model eller Shannon-Weavers model velegnet til forståelse af interpersonel kommunikation, da de ikke tager hensyn til, at interaktion er en proces, der går begge veje.

Den anden kritik handler om modtagerens rolle. Kanylemodellen forudsætter, at modtageren er passiv og reagerer ensartet på det samme budskab. Men vi ved fra medieforskning, at modtagere tolker det samme budskab meget forskelligt aflængigt af kulturel baggrund, politisk holdning og tidligere erfaringer med afsenderen. En reklame for et bestemt parti ses meget forskelligt af en overbevist tilhænger og en skeptiker.

Endelig ignorerer Laswells model begrebet 'stsj': de forstyrrelser, der opstår under overførslen af et budskab. En dårlig mobillinje under en tale, forstyrrende baggrundsstej i en podcast eller uklart sprog i en artikel er alle former for stej, der kan forvrænge budskabet undervejs. Shannon og Weavers kommunikationsmodel fra samme periode tager stsjbegrebet med, men Laswells formel adresserer det ikke.

Den udvidede kommunikationsmodel

Laswells model er et godt udgangspunkt, men netop fordi den er et udgangspunkt, er der siden hen bygget videre på den. Den udvidede kommunikationsmodel er det mest kendte resultat af den videreudvikling, og du møder den i danskundervisningen som et naturligt supplement til Laswells formel.

Laswells kollega Richard Braddock var en af de første til at pege på, hvad modellen manglede. Han foreslog to ekstra led: under hvilke omstændigheder kommunikeres der, og hvad er afsenderens egentlige formål? Disse to tilføjelser er grundlaget for den udvidede kommunikationsmodel, der i dag også kaldes Laswell-Braddock-modellen.

Den udvidede model introducerer desuden begrebet 'firewall'. En firewall er modtagerens modstand mod at tage et budskab til sig. Vi er ikke passive patienter, der bare modtager medicinen. Vi filtrerer alt, vi hører og ser, igennem vores egne erfaringer, holdninger og fordomme. Kender du en virksomheds tidligere skandaler, er du sandsynligvis mere skeptisk over for dens nuværende reklameplåstande.

Du vælger model efter, hvad du analyserer og hvad du vil diskutere. Laswells model er hurtig og præcis til en grundlæggende kortlægning. Den udvidede model er mere nuanceret og giver bedre greb om, hvorfor noget kommunikation lykkes, mens andet ikke gør. Spørger du 'hvad sker der i kommunikationen?', er Laswells model tilstrækkelig. Spørger du 'hvorfor virker eller fejler kommunikationen?', har du brug for den udvidede model med dens fokus på omstændigheder, formål og modtagerens firewall. Har du brug for individuel hjælp til kommunikationsanalyse, finder du lektiegjælp i dansk hos Toptutors.

Roman Jakobsons model som supplement

Mens Laswell spørger hvem der kommunikerer med hvem og hvad der sker med budskabet, spørger Roman Jakobson hvad sproget gør. Jakobson var russisk-amerikansk sprogforsker, og han præsenterede sin kommunikationsmodel i en forelæsning i 1958. Som Lex.dk beskriver det i sin artikel om Roman Jakobsons kommunikationsmodel, forbinder Jakobson hver kommunikativ faktor med en sprogfunktion. Hvor Laswell kortlægger strukturen i kommunikationen, kortlægger Jakobson sprogets funktion i teksten.

Jakobsons seks sprogfunktioner er: den emotive (siger noget om afsenderens følelser og holdninger), den konative (opfordrer direkte modtageren til noget), den referentielle (informerer om verden og fakta), den poetiske (fokuserer på sproget som oplevelse i sig selv), den fatiske (opretholder kontakten) og den metasproglige (taler om sproget selv). I en reklameanalyse kan du bruge Laswells model til at kortlægge kommunikationssituationen og Jakobsons model til at undersøge, hvordan sproget er konstrueret. De to modeller supplerer hinanden naturligt. Vil du have mere hjælp til dansk og kommunikationsanalyse, finder du lektiegjælp i dansk hos Toptutors, med over 70.000 undervisningstimer og 4.7 stjerner på Trustpilot.