Hvad er en novelle? Genretræk, komposition og analyse

Du sidder med en tekst på fem sider i hånden. Der er én person, én begivenhed og en slutning, der ikke helt forklares. Du er lidt usikker på, hvad der egentlig skete. Hvad er en novelle egentlig, og hvad kendetegner den fra al anden litteratur? Chancerne er gode for, at du netop har læst én.

Ordet novelle stammer fra det franske nouvelle, der betyder 'kort nyhed'. Det er ikke tilfældigt: novellen er bygget op om en enkelt begivenhed, det nye, der bryder med det kendte. Novelle genretræk er noget, du møder i folkeskolen, til FP9 og på gymnasiet, og en solid forståelse af dem giver dig et klart forspring i din næste novelleanalyse.

Hvad er en novelle?

En novelle er fiktion. Den er opdigtet, men placeret i et genkendeligt miljø. Romanen kan skifte miljø, have mange karakterer og følge et liv over årtier. Novellen gør det modsatte: den skærer ned til kernen og lader dig sidde med én afgørende situation. Som lektor Peter Jensen skriver på Litteratursiden, kan novellen 'tage mange former og fx være realistisk, fantastisk, skæv, skør eller sarkastisk'.

Genren menes at have sine rødder i Boccaccios Decameron fra 1349-53. I Danmark er det Steen Steensen Blicher, der regnes som novellegenrens første store bidragsyder. Hans 'Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog' fra 1824 viste ham som, hvad Lex.dk kalder, 'en litterær fornyer og foregangsmand'. Blicher satte standarden for den klassiske danske novelle, og hans arv lever i alt det, du læser i dag.

Novellens genretræk

Tag en typisk novelle fra din danskbog: du møder en person i en konkret situation, noget sker, og teksten slutter på et sted, der kan føles uafsluttet. Det er ikke tilfældigt. Novellegenren har en række karakteristiske træk, som du kan bruge, når du skal genkende og analysere en novelle.

Det koncentrerede udtryk er novellens kendemærke. Fordi der ikke er plads til meget, er alt, der er med, der af en grund. Et vejrmotiv, en detalje i en persons påklædning, en replik der virker tilfældig: i novellen kan det alt sammen bære betydning. Læs nøje og vær opmærksom på det, forfatteren vælger at bruge sin sparsomme plads på.

Klassisk novelle og hverdagsnovellen

Ikke alle noveller drives af ydre drama. Der er to grundlæggende typer, som adskiller sig i, hvor konflikten kommer fra. Kender du forskellen, har du et langt stærkere udgangspunkt for genrebestemmelse og analyse.

Hverdagsnovellen dominerer den moderne kortprosa. Her beskrives situationer, der ved første øjekast virker hverdagsagtige, men rummer noget dybere under overfladen. Novelleteorien kalder det isbjergseffekten: kun en lille del af historien er synlig i teksten, resten kræver en aktiv, tolkende læser. Som Forfatterweb beskriver det, er det begivenheden som det nye og afgørende, der giver novellen sin motor, uanset om begivenheden er ydre eller indre.

Novellens komposition og opbygning

Du åbner en novelle, og første sætning kaster dig midt ind i en konflikt. Ingen forhistorie, ingen introduktion. Det hedder in medias res, latin for 'midt i tingene', og det er et af de hyppigst brugte kompositionsgreb i novellelitteraturen. Novellens komposition er den måde, teksten er bygget op fra start til slut, og berettermodellen er det redskab, du oftest bruger til at kortlægge den.

1. 1

   Anslag

   Novellens begyndelse. Konflikten præsenteres, og læseren fanges med det samme.

2. 2

   Præsentation

   Vi møder personerne og miljøet. Konflikten begynder at tegne sig tydeligt.

3. 3

   Uddybning

   Konflikten udfolder sig. Spændingen begynder at stige, og personen møder sin udfordring.

4. 4

   Point of no return

   Det tidspunkt, hvor situationen ikke kan rulles tilbage. Noget er sket, og der er ingen vej ud.

5. 5

   Konfliktoptrapning

   Spændingen er på sit højeste. Modsætningerne er tydelige og umulige at ignorere.

6. 6

   Klimaks

   Konflikten når sit absolutte højdepunkt. Det afgørende øjeblik er her.

7. 7

   Udtoning

   Novellen nærmer sig sin afslutning. Slutningen kan være åben eller lukket.

Mange noveller slutter åbent: du ved ikke, hvad der sker bagefter, og konflikten løses ikke tydeligt. Det er ikke fordi forfatteren glemte at afslutte. Det er et bevidst valg. Den åbne slutning lader dig tolke og fuldende historien selv. Den lukkede slutning afslutter konflikten klart. Begge former er gyldige og har stor litterær tradition.

Fortæller og synsvinkel

Hvem fortæller dig historien, og hvad ved de? Det er altid det første spørgsmål, du bør stille i en novelleanalyse. Valget af fortæller farver hele din oplevelse af teksten og bestemmer, hvad du som læser har adgang til.

Synsvinklen handler om, hvad fortælleren ved om situationen. Indre synsvinkel giver dig adgang til en persons tanker og følelser indefra. Ydre synsvinkel beskriver kun det, der kan ses udefra, som et kamera. Mange moderne noveller bruger ydre synsvinkel for at skabe distance og tvinge dig som læser til selv at fortolke personernes indre liv.

Noget af det mest interessante sker, når fortælleren er utroværdig: læseren opdager gradvist, at fortæller ikke siger hele sandheden. Præsten i Blichers 'Sildig opvågnen' fra 1828 er et klassisk dansk eksempel, som ifølge Litteratursiden er 'præmieeksemplet på en utroværdig fortæller' i dansk litteraturhistorie. Den utroværdige fortæller er et kraftfuldt virkemiddel, der kræver en opmærksom læser.

Novelle vs. roman: hvad er forskellen?

Roman og novelle er søskende i litteraturen. De er begge episk fiktion med en fortæller, der former historien om personer i konflikter. Men de er skabt til vidt forskellige opgaver, og det viser sig tydeligt, når du sammenligner dem direkte.

Novellens styrke er netop det, den skærer fra. Fordi der ikke er plads til alt, er det, der er med, desto mere meningsbærende. Naja Marie Aidts novelle 'Bulbjerg' fra Bavian (2006) er et godt eksempel: på ganske få sider folder en hel families dysfunktion sig ud bag den tilsyneladende idylliske cykeltur. Den type koncentreret fortælling er det, novellen kan, som romanen aldrig opnår på samme vis.

Lær at lave en god novelleanalyse

En god novelleanalyse handler ikke om at komme igennem en tjekliste. Det handler om at finde de pointer, der er vigtigst i netop den novelle, du har foran dig. Nedenstående trin giver dig et solidt udgangspunkt. Se også vores guide til dansk analyse og vores artikel om personkarakteristik for at gå endnu dybere ned i analysens byggesten.

1. 1

   Skriv et kort referat

   Giv en kort og præcis gengivelse af novellens handling. Fremhæv de vigtigste personer og begivenheder. Brug to til tre sætninger.

2. 2

   Analyser kompositionen

   Starter novellen in medias res eller med en klar præsentation? Følger den berettermodellen? Er slutningen åben eller lukket?

3. 3

   Bestem fortæller og synsvinkel

   Er det en jeg-fortæller eller en 3.personsfortæller? Er synsvinklen indre eller ydre? Er fortælleren troværdig?

4. 4

   Lav personkarakteristik

   Hvad ved vi om hovedpersonen? Beskriv ydre og indre kendetegn. Hvad er motivationen? Sker der en udvikling i løbet af novellen?

5. 5

   Analyser sproget

   Er der særlige billeder, metaforer eller gentagelser? Hvad er sætningsopbygningen? Hvad fortæller sproget om temaet?

6. 6

   Find tema og budskab

   Hvad handler novellen egentlig om på et dybere plan? Temaet er typisk et overordnet, alment begreb: kærlighed, ensomhed, identitet, tab eller svigt.