Bilen tager rundkørslen for hurtigt, og din skulder bliver presset mod døren. Det føles som et skub udad, men i virkeligheden er det centripetalkraften, der hele tiden trækker dig ind mod midten af svinget. Døren er det, der leverer trækket, og din krop protesterer, fordi den helst vil fortsætte lige ud.
Centripetalkraft er ikke en ny slags kraft med sit eget særlige ophav. Det er navnet på den kraft, der i øjeblikket peger mod cirklens centrum, uanset om den kommer fra en snor, friktion eller tyngdekraft. Når du har forstået den pointe, falder resten af fysikken i cirkelbevægelser på plads. Formlerne bliver korte, opgaverne bliver overskuelige, og du kan se, hvorfor en satellit kan kredse om Jorden i årevis uden motor.
Hvad er centripetalkraft?
Sving et lod rundt i en snor over hovedet. Din hånd trækker i snoren, snoren trækker i loddet, og loddet følger en cirkel. Slipper du snoren, flyver loddet ikke udad fra midten, som mange tror. Det fortsætter i en ret linje langs cirklens tangent, præcis i den retning det havde, da snoren røg. Det forklarer også Fysikleksikon fra Niels Bohr Institutet, hvor snorens træk beskrives som den kraft, der holder loddet i cirkelbanen.
Nøglebegreb
Centripetalkraft (den midtsøgende kraft)
Centripetalkraft er den resulterende kraft, der peger ind mod cirklens centrum og holder et legeme i en cirkelbevægelse. Den er ikke en særlig krafttype, men summen af de kræfter, der virker ind mod midten.
Eksempel: Når du svinger et lod rundt i en snor, er det snorkraften, der er centripetalkraften.
Navnet kommer fra latin: centrum betyder midte, og petere betyder at søge. Midtsøgende, altså. Retningen er det, der skal sidde på rygraden. Hastigheden peger altid langs cirklen, mens kraften peger vinkelret på den, ind mod centrum. Fordi kraften står vinkelret på bevægelsen, ændrer den kun retningen på hastigheden og ikke farten. Det er grunden til, at et legeme kan blive ved med at køre rundt med konstant fart.
Hvorfor skal der overhovedet være en kraft? Stil dig i laboratoriet og se på en kugle i cirkelbevægelse. Kuglen bevæger sig ikke ligeud med konstant hastighed, så den har en acceleration. Ifølge Newtons 2. lov kræver en acceleration en kraft, og det er netop argumentet i Niels Bohr Institutets svar på spørgsmålet om centripetalkraft og centrifugalkraft. Accelerationen peger mod centrum, og derfor gør kraften det også.
Tag hammerkasteren. Før hun slipper hammeren, kan du se hende læne kroppen bagud, væk fra kuglen i enden af wiren. Hun skal trække hammeren ind mod sig hele tiden, og det koster kræfter. Det samme sker, når Jorden kredser om Solen, bare med tyngdekraften som snor. Cirklen er forskellig, men princippet er identisk: Der skal være noget, der trækker ind.
Du kan også vende det om og bruge det som tjekspørgsmål i en opgave. Hvis et legeme kører i en cirkel, og du ikke kan pege på en kraft, der peger mod centrum, har du overset noget. Kraften er der altid, ellers kunne legemet ikke dreje.
Centripetalkraft indgår i kernestoffet i mekanik, hvor UVMs læreplan for Fysik A på stx nævner jævn cirkelbevægelse sammen med skråt kast og bevægelse om et centrallegeme. Du møder den altså både på stx, htx og hf, og typisk i opgaver om biler i sving, satellitter og rutsjebaner.
Centripetalkraft formel: sådan hænger kraft, fart og radius sammen
En bold på 0,50 kg hænger i en snor på 0,80 m og kredser med farten 4,0 m/s. Hvor hårdt trækker snoren? Du kvadrerer farten: 4,0 gange 4,0 er 16. Du ganger med massen: 0,50 gange 16 er 8,0. Du dividerer med radius: 8,0 divideret med 0,80 giver 10 N. Snoren trækker med omtrent samme kraft, som tyngdekraften trækker i en liter mælk.
Det regnestykke er hele formlen. Centripetalkraften vokser med massen, vokser med kvadratet på farten og aftager, når radius bliver større.
Formel
Centripetalkraft
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( F_{cen} \) | Centripetalkraft | newton (N) |
| \( m \) | Masse | kilogram (kg) |
| \( v \) | Banehastighed | meter per sekund (m/s) |
| \( r \) | Radius | meter (m) |
Ofte får du ikke farten, men omløbstiden, altså hvor lang tid der går, før legemet er tilbage, hvor det startede. Så bruger du vinkelhastigheden \( \omega \), som måles i radianer pr. sekund. Sætter du \( v = \omega \cdot r \) ind i formlen, får du en version, hvor farten er væk. Det samme viser Lex i udledningen af Keplers tredje lov, hvor centripetalkraften skrives med både vinkelhastighed og omløbstid.
Kvadratet i formlen har store konsekvenser. Fordobler du farten, bliver kraften firedoblet. Tredobler du farten, bliver den niedoblet. Det er også derfor, et sving, du klarer fint ved 30 km/t, kan blive farligt ved 60 km/t: Der skal fire gange så meget friktion til.
Enhederne passer, og det er en god vane at tjekke. Masse i kg ganget med fart i anden, altså m² pr. s², divideret med radius i m giver kg gange m pr. s². Det er præcis definitionen på en newton. Kommer du frem til noget andet i en opgave, har du enten byttet om på noget eller glemt at omregne.
Formlen er en direkte følge af Newtons 2. lov, \( F = m \cdot a \). I en jævn cirkelbevægelse er accelerationen \( a = v^2 / r \), og den peger mod centrum. Gang med massen, og du har centripetalkraften. En tung ting kræver mere kraft end en let ting ved samme fart og radius, fordi den er sværere at få til at dreje. Fordobler du massen, fordobles kraften.
Centripetalkraft som funktion af farten (m = 1 kg, r = 1 m)
Grafen er en parabel. Går du fra 2 m/s til 4 m/s, hopper kraften fra 4 N til 16 N. Radius virker den modsatte vej: Jo større cirkel, jo blidere sving, og jo mindre kraft skal der til ved samme fart.
Centripetalkraft som funktion af radius (m = 1 kg, v = 3 m/s)
Grafen over radius er en hyperbel. Den falder hurtigt i starten og flader derefter ud. Det er grunden til, at en skarp kurve med lille radius er meget mere krævende end en blød kurve, selv om du holder samme fart. Halverer du radius, fordobler du kraften.
Jævn cirkelbevægelse: banehastighed, vinkelhastighed og omløbstid
Hvad er forskellen på at køre 30 km/t i en lille rundkørsel og 30 km/t i en kæmpestor? Farten på speedometeret er den samme, men i den lille rundkørsel drejer bilen meget hurtigere rundt om midten. Den forskel fanger fysikken med to forskellige størrelser: banehastigheden \( v \), som er den fart, du kører med langs vejen, og vinkelhastigheden \( \omega \), som fortæller, hvor hurtigt retningen drejer.
En jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra centrum. Sådan beskriver Wikipedia om jævn cirkelbevægelse den. Tiden for ét helt omløb kaldes omløbstiden eller periodetiden \( T \). Antallet af omløb pr. sekund er frekvensen \( f = 1/T \).
Radianer føles måske mærkelige i starten, men ideen er enkel. En hel omgang er \( 2\pi \) radianer, ligesom en hel omgang er 360 grader. Radianer gør bare formlerne pænere, fordi buelængden på en cirkel med radius \( r \) simpelthen er vinklen i radianer gange \( r \). Vinkelhastigheden er derfor ikke andet end den vinkel, du drejer pr. sekund, målt i radianer.
| Størrelse | Symbol | Enhed | Hvad den fortæller |
|---|---|---|---|
| Omløbstid | \( T \) | s | Tiden for ét omløb |
| Frekvens | \( f \) | Hz | Antal omløb pr. sekund |
| Banehastighed | \( v \) | m/s | Farten langs cirklen |
| Vinkelhastighed | \( \omega \) | rad/s | Hvor hurtigt retningen drejer |
| Centripetalacceleration | \( a \) | m/s² | Accelerationen ind mod centrum |
Et pariserhjul med radius 20 m bruger 40 sekunder på en omgang. Din kabine tilbagelægger en cirkelomkreds på \( 2\pi \cdot 20 \approx 126 \) m på de 40 sekunder, så farten er 126 divideret med 40, altså cirka 3,1 m/s. Samtidig drejer hjulet \( 2\pi \) radianer på 40 sekunder, så vinkelhastigheden er cirka 0,16 rad/s. Det er to tal, der beskriver den samme bevægelse.
Opgaver giver tit omdrejninger pr. minut i stedet for omløbstid. En vaskemaskine, der centrifugerer med 1.200 omdrejninger pr. minut, kører 20 omdrejninger pr. sekund. Frekvensen er altså 20 Hz, og omløbstiden er en tyve-del sekund, 0,05 s. Derfra er der kun et skridt til vinkelhastigheden på \( 2\pi \cdot 20 \approx 126 \) rad/s.
Formel
Banehastighed i cirkelbevægelse
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( v \) | Banehastighed | meter per sekund (m/s) |
| \( r \) | Radius | meter (m) |
| \( T \) | Omløbstid | sekunder (s) |
Formel
Vinkelhastighed
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \omega \) | Vinkelhastighed | radianer per sekund (rad/s) |
| \( T \) | Omløbstid | sekunder (s) |
Ikke al cirkelbevægelse er jævn. Hvis legemet speeder op eller bremser ned undervejs, kalder man det ujævn cirkelbevægelse. Fysikleksikon fra Niels Bohr Institutet bruger en bille på et oprejst, roterende hjul som eksempel. På vej ned får billen fart, på vej op mister den fart. I den situation er der både en acceleration mod centrum og en acceleration langs banen, og summen af alle kræfter er ikke længere bare centripetalkraften. Til eksamen skal du først og fremmest mestre den jævne udgave.
Konstant fart er ikke konstant hastighed
I en jævn cirkelbevægelse er farten konstant, men hastigheden ændrer hele tiden retning. Derfor er accelerationen ikke nul, og derfor skal der en kraft til.
Sådan beregner du centripetalkraft trin for trin
Opgaven lyder: En bil på 1.200 kg kører 54 km/t gennem et sving med radius 50 m. Hvor stor er centripetalkraften, og hvem leverer den? Tallene ser uskyldige ud, men der ligger en klassisk fælde i enhederne. Gå frem i samme rækkefølge hver gang, så rammer du ikke ved siden af.
- 1
Tegn situationen og find centrum
Markér cirklens centrum og tegn de kræfter, der faktisk virker på legemet: tyngdekraft, normalkraft, snorkraft eller friktion.
- 2
Omregn til SI-enheder
Massen skal være i kg, farten i m/s og radius i m. Del km/t med 3,6 for at få m/s.
- 3
Vælg formlen efter de oplysninger, du har
Kender du farten, bruger du formlen med v i anden divideret med r. Kender du omløbstiden, finder du først omega eller v.
- 4
Indsæt og beregn
Kvadrér farten først, gang med massen og divider til sidst med radius.
- 5
Spørg, hvem der leverer kraften
Find den eller de kræfter, der peger mod centrum, og kontrollér, at de kan klare den størrelse, du har regnet ud.
Eksempelopgave
Bil på 1.200 kg kører 54 km/t i et sving med radius 50 m. Find centripetalkraften.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Omregn farten
54 km/t divideret med 3,6 giver 15 m/s.
\[ v = \frac{54}{3{,}6} = 15 \text{ m/s} \] - 2
Indsæt i formlen
Massen er 1.200 kg, farten 15 m/s og radius 50 m.
\[ F_{cen} = 1200 \cdot \frac{15^2}{50} \] - 3
Beregn
15 i anden er 225. Så er 1200 gange 225 lig 270.000, og det divideret med 50 giver 5.400.
\[ F_{cen} = \frac{270000}{50} = 5400 \text{ N} \]
Kraften på 5.400 N kommer fra friktionen mellem dæk og vej. Niels Bohr Institutet beskriver i et svar om centripetalkraft netop, at bilen og cyklen får deres centripetalkraft leveret af gnidningen mellem dæk og underlag. På tør asfalt er den maksimale friktionskraft cirka \( 0{,}7 \cdot m \cdot g \), altså omkring 8.250 N for bilen her. Der er plads til de 5.400 N, så bilen holder vejen.
Sæt friktionen lig med centripetalkraften, og massen forsvinder fra regnestykket: Den højeste fart i svinget er \( v_{max} = \sqrt{\mu \cdot g \cdot r} \). Med de tal giver det cirka 18,5 m/s, svarende til 67 km/t. En tung lastbil og en let knallert har altså samme grænse i det samme sving, hvis dækkene har samme greb. Friktionen kan desuden kun bruges én gang: bruger du meget af den til at dreje, er der mindre tilbage til at bremse.
Bemærk, at kraften i det her eksempel ikke har noget at gøre med tyngdekraften på bilen. Normalkraften og tyngdekraften ophæver hinanden lodret, og det er kun den vandrette komponent, der drejer bilen. Det er en af de ting, der forvirrer, når man for første gang tegner et kraftdiagram af et sving set ovenfra og fra siden på én gang.
Formlen kan vendes, så du finder andre størrelser end kraften. Vil du vide, hvor hurtigt noget kan køre rundt, før en snor knækker, isolerer du farten og får \( v = \sqrt{F \cdot r / m} \). Vil du vide, hvor stor en cirkel et legeme kan følge ved en given kraft, isolerer du radius og får \( r = m v^2 / F \). Det er ren ligningsløsning, og mange opgaver gemmer sig netop her: Kraften er opgivet, og du skal finde farten.
Prøv selv: En snor kan holde til 40 N, og du svinger en klods på 0,50 kg i en cirkel med radius 1,0 m. Hvor hurtigt kan klodsen maksimalt køre rundt? Du indsætter i formlen for farten og får kvadratroden af 40 gange 1,0 divideret med 0,50. Det er kvadratroden af 80, altså cirka 8,9 m/s. Går klodsen hurtigere, knækker snoren, og klodsen flyver af sted langs tangenten.
Eksempelopgave
Et lod på 0,30 kg svinges rundt i en cirkel med radius 0,60 m og en omløbstid på 0,90 s. Find snorkraften.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find vinkelhastigheden
Omløbstiden er 0,90 s.
\[ \omega = \frac{2\pi}{0{,}90} \approx 6{,}98 \text{ rad/s} \] - 2
Indsæt i formlen med omega
Brug masse, vinkelhastighed og radius.
\[ F_{cen} = 0{,}30 \cdot 6{,}98^2 \cdot 0{,}60 \] - 3
Beregn
6,98 i anden er cirka 48,7. Det giver 0,30 gange 48,7 gange 0,60.
\[ F_{cen} \approx 8{,}8 \text{ N} \]
Hvis du skal aflevere svaret med det rigtige antal betydende cifre, så følg opgavens data. Er farten opgivet med to cifre, giver det ingen mening at skrive kraften med seks. Afrund til sidst, og lad mellemregningerne beholde et par ekstra decimaler, så du ikke slæber en afrundingsfejl med dig.
Hvad leverer centripetalkraften? Snor, friktion, normalkraft og tyngdekraft
En cyklist, et lod, en satellit og en rutsjebane har intet tilfælles, bortset fra at noget i hvert tilfælde trækker eller skubber ind mod midten. Spørgsmålet i en opgave er sjældent bare hvor stor kraften er. Det er også hvilken kraft, der gør arbejdet.
| Situation | Hvad leverer centripetalkraften? |
|---|---|
| Lod i en snor | Snorkraften |
| Bil eller cykel i et sving | Friktionen mellem dæk og vej |
| Svingkarrusel | Kædernes træk (en del af kæden peger indad) |
| Bund af en rutsjebanes loop | Normalkraften minus tyngdekraften |
| Top af et loop | Normalkraft og tyngdekraft peger begge nedad |
| Satellit eller måne i bane | Tyngdekraften (gravitationen) |
I toppen af et loop hjælper tyngdekraften til, for den peger også mod centrum. Så gælder:
Hvis farten er lige akkurat stor nok, bliver normalkraften nul, og vognen mister kontakten til skinnen. Vil du finde farten i toppen ud fra farten i bunden, hjælper energibevarelse, som du kan læse om i vores guide til kinetisk energi. Tyngdeaccelerationen \( g \approx 9{,}82 \) m/s² er forklaret i artiklen om tyngdeacceleration.
Svingkarrusellen på tivoli viser, hvordan det fungerer i praksis. Kæderne hænger skråt, og kun den vandrette del af kædens træk peger mod centrum. Jo hurtigere karrusellen kører, jo mere stiger kæderne udad, fordi der skal en større vandret kraft til. Niels Bohr Institutet nævner svingkarrusellen som et af de steder, hvor kæder leverer centripetalkraften.
Satellitter er det smukkeste eksempel. Her er det tyngdekraften alene, der leverer centripetalkraften. Sætter du gravitationskraften lig med \( m v^2 / r \), forsvinder satellittens masse, og du står med en formel for banefarten.
Formel
Banefart for en satellit i cirkulær bane
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( v \) | Banefart | meter per sekund (m/s) |
| \( G \) | Gravitationskonstanten | \( 6{,}674 \cdot 10^{-11} \) N·m²/kg² |
| \( M \) | Centrallegemets masse | kilogram (kg) |
| \( r \) | Afstand til centrum | meter (m) |
Eksempelopgave
En satellit kredser 400 km over Jorden. Jordens masse er \( 5{,}97 \cdot 10^{24} \) kg, og Jordens radius er 6.370 km. Find farten.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find afstanden til centrum
Læg højden til Jordens radius: 6.370 km + 400 km = 6.770 km.
\[ r = 6{,}77 \cdot 10^6 \text{ m} \] - 2
Indsæt i formlen
Brug G, M og r.
\[ v = \sqrt{\frac{6{,}674 \cdot 10^{-11} \cdot 5{,}97 \cdot 10^{24}}{6{,}77 \cdot 10^{6}}} \] - 3
Beregn
Under rodtegnet står cirka 5,9 gange 10 i syvende. Roden af det er cirka 7.670 m/s.
\[ v \approx 7{,}7 \text{ km/s} \]
Farten er næsten 28.000 km/t. Satellitten falder hele tiden mod Jorden, men den bevæger sig så hurtigt sidelæns, at Jorden krummer væk under den i samme takt. Intet af det kræver en motor, for tyngdekraften leverer den kraft, der skal til.
Når du skal afgøre, hvem der leverer kraften, så start med at spørge, hvad legemet rører ved, og hvad der trækker i det på afstand. Berøring giver snorkraft, normalkraft og friktion. Træk på afstand giver tyngdekraft. Resten er bogholderi: Læg de kræfter sammen, der peger mod centrum, træk dem fra, der peger væk, og sæt resultatet lig med \( m v^2 / r \). Den vane redder dig i de fleste eksamensopgaver om kredsløb og loops.
Skrå kurver: sådan klarer cyklister og tog et sving uden friktion
Hvorfor er indendørs cykelbaner så stejle i svingene? Fordi banen kan levere centripetalkraften uden hjælp fra dækkenes greb. Når underlaget hælder indad, peger normalkraften skråt opad og indad. Dens vandrette del bliver centripetalkraften, og dens lodrette del bærer cyklisten.
Det er også derfor, jernbaneskinner hælder i en kurve. Niels Bohr Institutet forklarer, at hældningen er fastlagt ud fra den fart, toget normalt har i kurven. Kører toget meget hurtigere, presses skinnerne udad. Kører det langsommere, kan løse ting i vognen skride indad.
Formel
Hældning i en skrå kurve uden friktion
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \theta \) | Hældningsvinkel | grader |
| \( v \) | Banehastighed | m/s |
| \( g \) | Tyngdeacceleration | 9,82 m/s² |
| \( r \) | Radius | meter (m) |
Eksempelopgave
En vejkurve har radius 100 m og er beregnet til 20 m/s uden friktion. Find hældningen.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Indsæt i formlen
Brug v = 20 m/s, r = 100 m og g = 9,82 m/s².
\[ \tan(\theta) = \frac{20^2}{9{,}82 \cdot 100} \] - 2
Beregn tangens
400 divideret med 982 er cirka 0,407.
\[ \tan(\theta) \approx 0{,}407 \] - 3
Find vinklen
Tag den inverse tangens på lommeregneren.
\[ \theta = \tan^{-1}(0{,}407) \approx 22^\circ \]
Formlen kommer af, at normalkraftens vandrette del er \( N \cdot \sin\theta = m v^2 / r \) og den lodrette del er \( N \cdot \cos\theta = m g \). Deler du de to ligninger med hinanden, forsvinder både massen og normalkraften. Resultatet er, at den ideelle hældning kun afhænger af fart og radius.
Centripetalkraft og centrifugalkraft: hvad er forskellen?
Din fysikbog siger, at centrifugalkraften ikke findes. Alligevel mærker du den tydeligt, når du sidder i en karrusel. Begge dele er rigtige, og forklaringen ligger i, hvor du står, når du kigger på bevægelsen.
Set udefra, fra et stillestående koordinatsystem, er der kun én kraft: den indadrettede centripetalkraft. Du vil gerne ligeud, og karrusellen trækker dig ind i cirklen. Set indefra, fra karrusellens eget roterende system, ser det anderledes ud. Her ligner det, at du bliver skubbet udad, og for at få Newtons love til at passe regner man med en ekstra kraft: centrifugalkraften. Lex beskriver den som en fiktiv kraft, der ikke skyldes noget andet legeme, men alene at referencesystemet roterer.
| Egenskab | Centripetalkraft | Centrifugalkraft |
|---|---|---|
| Retning | Ind mod centrum | Ud fra centrum |
| Type | Reel kraft fra snor, friktion eller tyngdekraft | Fiktiv kraft i et roterende system |
| Gælder i | Et stillestående system (inertialsystem) | Et roterende referencesystem |
| Opstår fordi | Et legeme trækker eller skubber | Systemet roterer |
Niels Bohr Institutet påpeger i sit svar til en htx-elev, at de to kræfter ikke bare ophæver hinanden, for de hører til to forskellige måder at beskrive samme situation på. På en drejeskive leverer friktionen centripetalkraften. Er friktionen stor nok, bliver du på skiven. Er den for lille, bliver du slynget af, og set udefra flyver du bare ligeud langs tangenten.
Centrifugalkraften er alligevel nyttig i hverdagen. Centrifugen i din vaskemaskine presser vand ud gennem hullerne i tromlen, fordi tromlen kun kan levere centripetalkraft til tøjet, ikke til vandet. Vandet flyver af sted langs tangenten og forlader tromlen. Laboratoriets centrifuger, der adskiller blod, bygger på samme princip.
Brug den rigtige i opgaver
I opgaver til stx og htx regner du næsten altid i et stillestående system. Skriv centripetalkraft, og tegn kun de reelle kræfter.
Typiske fejl i opgaver om centripetalkraft
Fejlene i cirkelbevægelse er ikke dumme fejl. De kommer af, at navnet lyder som en kraft, du kan tegne, og at farten kan være konstant, mens alt andet ændrer sig. Her er de fire, der koster flest point.
Typiske fejl
Den første fejl fylder mest, fordi den virker så logisk. Du har lært at tegne alle kræfter, og centripetalkraften har jo et navn og en størrelse. Men hvis du tegner både snorkraften og en centripetalkraft, tæller du den samme kraft to gange. Tag i stedet snorkraften, læg tyngdekraften til, og find den resulterende kraft mod centrum.
Den anden fejl dukker op, når en opgave spørger, om accelerationen er nul, fordi farten er konstant. Svaret er nej. Accelerationen er en vektor, og når retningen ændrer sig, ændrer vektoren sig også. Husk, at den peger mod centrum og har størrelsen \( v^2 / r \).
Sidder du fast i en opgave om cirkelbevægelse?
Få hjælp fra en tutor i øjenhøjde, der gennemgår opgaven sammen med dig. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og selv vælge bagefter, om du vil fortsætte.
Quiz
Test din viden om centripetalkraft
1. Du tredobler farten i et sving, mens radius og massen er uændrede. Hvad sker der med centripetalkraften?
2. Hvilken kraft leverer centripetalkraften, når en bil kører rundt i et sving på en flad vej?
3. I et stillestående koordinatsystem er centrifugalkraften en reel kraft, der trækker et legeme udad.
4. Et legeme på 2,0 kg bevæger sig med 3,0 m/s i en cirkel med radius 1,5 m. Hvor stor er centripetalkraften?
Ofte stillede spørgsmål om centripetalkraft


