I PISA 2025 scorer danske 15-årige 478 point i naturfag, 471 i matematik og 460 i læsning. Det er det laveste, der er målt for Danmark i hvert af de tre fag. Siden 2022 er scoren faldet 16 point i naturfag, 19 i matematik og 29 i læsning.

Danmark ligger på niveau med OECD-gennemsnittet i naturfag og læsning og over det i matematik. Faldet er ikke kun dansk. Resultaterne faldt også i mange andre lande.

Tallene her kommer fra hovedrapporten PISA 2025, som VIVE og Danmarks Statistik har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Alle kilder står nederst.

Nøglebegreb

PISA-point

Skalaen har et gennemsnit på 500 point for eleverne i OECD-landene. Cirka to ud af tre OECD-elever scorer mellem 400 og 600 point i hvert fag.

Eksempel: Danmark scorer 460 point i læsning. OECD-gennemsnittet er 461.

Danske elevers resultater siden 2000

Tabellen viser Danmarks gennemsnit i hver PISA-runde. En streg betyder, at der ikke findes et sammenligneligt tal. Skalaen for hvert fag starter i den runde, hvor faget første gang var hovedfag: læsning i 2000, matematik i 2003 og naturfag i 2006.

RundeNaturfagMatematikLæsning
2000--497
2003-514492
2006496513494
2009499503495
2012498500496
2015502511500
2018493509501
2022494489489
2025478471460

I matematik var gennemsnittet 489,27 i 2022 og 470,63 i 2025. Forskellen er 18,64, som rapporten runder op til 19.

Indtil 2018 lå Danmark nogenlunde stabilt. Læsning holdt sig mellem 492 og 501 point, og matematik var på 500 point eller derover. Siden 2015 er scoren faldet 24 point i naturfag og 40 point i både matematik og læsning.

OECD regner med, at cirka 20 point svarer til ét læringsår. Undervisningsministeriet skriver, at niveauet siden 2015 er faldet knap to læringsår i læsning og matematik og ét i naturfag. Det kan ifølge ministeriet svare til, at en 15-årig i 2025 er på niveau med en 13-årig i 2015. Det gælder læsning og matematik. I naturfag svarer det til en 14-årig.

Flere elever klarer ikke det basale

PISA deler eleverne i kompetenceniveauer. Elever under niveau 2 regnes som lavt præsterende. De har kun de mest basale kompetencer. I læsning kan de have svært ved at finde hovedideen i en simpel tekst.

Andelen af lavt præsterende elever i Danmark, i procent:

RundeNaturfagMatematikLæsning
201515,913,615,0
201818,714,616,0
202219,520,419,0
202524,928,329,2

I læsning og matematik er andelen omtrent fordoblet på ti år. Næsten hver tredje 15-årige ligger nu under niveau 2 i læsning. Rapporten skriver, at det er et niveau, der kan risikere at begrænse elevernes uddannelses- og jobmuligheder.

Samtidig er andelen af højt præsterende faldet. De scorer på niveau 5 eller 6. I 2025 er andelen 4,8 % i naturfag, 5,4 % i matematik og 3,8 % i læsning. I 2022 var den 7,0, 7,7 og 6,3 %.

Faldet rammer alle niveauer. I matematik og læsning rammer det de svageste mest. Grænsen for at være blandt de 10 % svageste elever faldt 26 point i matematik og 33 i læsning. For de 10 % stærkeste faldt grænsen 14 og 23 point.

Drenge og piger ligger forskelligt. I læsning er pigerne 31 point foran: 476 mod 445. I matematik er drengene 14 point foran: 478 mod 463. I naturfag er der ingen sikker forskel. Drengene faldt mest i læsning, 34 point mod 24 for pigerne. Overlappet er stort, og elever af begge køn ligger overvejende i samme spændvidde.

Danmark sammenlignet med Norden og OECD

Gennemsnit i PISA 2025:

LandNaturfagMatematikLæsning
Danmark478471460
Sverige485464466
Norge470452453
Finland504469474
Island441450422
OECD-gennemsnit482463461

Danmark er på niveau med OECD-gennemsnittet i naturfag og læsning. I matematik er Danmark over. Forskellen til OECD i naturfag og læsning er ikke statistisk sikker. I matematik kan forskellen til Finland og Sverige ikke måles sikkert.

Samlet set klarer Danmark sig bedre end Norge og Island i alle tre fag. Danmark ligger på niveau med eller under Sverige og Finland, skriver ministeriet.

Af de 90 lande og regioner i PISA 2025 scorede 30 bedre end Danmark i naturfag, 19 i matematik og 26 i læsning. Fra 2022 til 2025 faldt Danmark mere end de andre nordiske lande i læsning: 29 point mod 14 til 24. Over ti år ligner udviklingen hinanden i Norden, skriver rapporten.

Hvad PISA måler, og hvad den ikke måler

Det måler PISA

  • PISA er OECD's undersøgelse af 15-åriges kompetencer i naturfag, matematik og læsning. Den er gennemført hvert tredje år siden 2000. 2025 er niende runde, og 90 lande og regioner deltog.
  • I Danmark deltog 6.266 elever fra 283 uddannelsesinstitutioner. Rapportens tal bygger på de 5.098 elever, der blev testet i naturfag, matematik og/eller læsning.
  • Eleverne er født i 2009. De blev testet fra 3. marts til 2. maj 2025, og 90,8 % gik i 9. klasse. PISA vælger efter alder og ikke efter klassetrin.
  • Testen følger ikke læseplanerne. Den måler, hvor godt eleverne bruger det, de kan, i situationer fra virkeligheden. Opgaverne er både multiple choice og åbne opgaver, hvor eleven skriver og begrunder svaret.
  • Hver elev har to timer til opgaver og cirka 35 minutter til spørgsmål om sig selv og skolen. Eleverne får forskellige udvalg af opgaverne.

Det kan PISA ikke sige

  • PISA giver tal for grupper. Elever og skoler får ikke deres egne resultater.
  • PISA er en stikprøve, så hvert tal har en usikkerhed. Rapporten regner faldet i alle tre fag for statistisk sikkert.
  • Analyserne viser sammenhænge og ikke årsager. Det understreger rapporten flere gange.
  • Svarene om holdninger, klassemiljø og skærme mangler for 15 til 25 % af eleverne. Elever med særlige undervisningsbehov kunne få en kortere udgave af spørgeskemaet. De indgår ikke i de svar.

Hvad siger rapporten om årsagerne?

Kort svar: Rapporten peger ikke på én årsag, og den kan ikke bevise nogen. Den skriver, at faldet ikke kan lægges på én reform alene. De 15-årige i 2025 var født i 2009 og skulle efter planen starte i skole i 2015.

Hvis man vil lede efter forklaringer, skal man ifølge rapporten undersøge »den række af faktorer, der har påvirket samfundet og skolen siden 2005«. Faldet ses ikke kun i Danmark, men »er en generel tendens internationalt og blandt mange OECD-lande«.

OECD skriver, at udviklingen ikke kan tilskrives én årsag eller hændelse som covid-19. Den kommer af »en sammenblanding af historiske, strukturelle faktorer og nye forhold«. Efter PISA 2022 tilskrev OECD noget af faldet til covid-19, men skrev også, at det ikke alene kunne tilskrives pandemien.

Andre undersøgelser viser lignende tendenser. Ifølge PIRLS er 4.-klasseelevers læsning faldet over de to seneste runder. TIMSS viser, at 4.-klasseelevers matematik faldt fra 2015 til 2019 og var uændret fra 2019 til 2023.

Blandt de 74 lande, der var med i både 2022 og 2025, faldt resultaterne sikkert i læsning i 42 lande, i matematik i 38 og i naturfag i 11. Danmark er et af ti lande, hvor alle tre fag faldt sikkert.

Hvad spørgeskemaerne viser om skolehverdagen

Eleverne har også svaret på spørgsmål om skolen. Svarene viser, hvad der har ændret sig. De viser ikke, hvad der er årsag til hvad.

  • Nysgerrighed og vedholdenhed. Nysgerrigheden er faldet 5 til 10 procentpoint på hvert udsagn siden 2022, på nær udsagnet om at være mere nysgerrig end andre. Færre elever svarer, at de bliver ved, når opgaver bliver svære eller kedelige.
  • Klassen. I naturfagstimerne siger 31 %, at eleverne ikke hører efter, og 31 %, at der er støj og uro, i de fleste eller alle timer. Klassemiljøet er uændret siden 2015. Færre elever end i 2015 oplever støtte fra naturfagslæreren, og Danmark ligger blandt den femtedel af landene med mindst støtte.
  • Trivsel. 26 % oplever mobning mindst et par gange om måneden. Danske elever oplever mere mobning end elever i de andre nordiske lande og i OECD. 64 % føler sig hjemme i skolen, mod 70 % i 2022.
  • Fravær. 28 % siger, at de har pjækket en hel skoledag inden for de seneste to uger. I 2012 var det 10 %. Tallene er elevernes egne svar.
  • Skærme. 36 % siger, at eleverne bliver distraheret af digitale apparater i de fleste eller alle naturfagstimer. I OECD er det 28 %. 65 % går på skoler, hvor mobilen ikke må bruges på skolens område, mod 40 % i 2022. Rapporten peger på et paradoks: Flere skoler har regler, men eleverne oplever stadig mange distraktioner. For danske elever finder den ingen sikker sammenhæng mellem distraktion og naturfagsscore.
  • AI. 48 % bruger en AI-chatbot mindst ugentligt til at lære. PISA spurgte om det for første gang i 2025. Rapporten kalder tallene et øjebliksbillede.
  • Baggrund. Elevernes sociale baggrund forklarer 6,8 til 9,6 % af forskellene i scorer. I OECD er det 9,2 til 12,0 %. Blandt den fjerdedel af eleverne med svagest social baggrund er cirka 4 ud af 10 lavt præsterende.

Sammenhæng er ikke årsag

Rapporten understreger, at PISA-data ikke kan vise årsager. Fravær kan give lavere faglighed, men lavere faglighed kan også give mere fravær. Svarene viser, hvad der hænger sammen, og ikke hvad der skyldes hvad.

Bliver dit barn mobbet eller mistrives det, så tal med klasselæreren eller skolens leder. Er du bekymret for barnets helbred, så kontakt din læge.

Sådan støtter I derhjemme

PISA kan ikke sige, hvad der virker i jeres hjem. Rådene her bygger på kilder, du selv kan åbne. De er ikke en garanti for et højere PISA-tal.

Læsning

  • Læs sammen med yngre børn. I et forsøg i Aarhus deltog næsten 3.000 elever i 2. og 3. klasse. De klasser, der fik en systematisk indsats med læsning i hjemmet, blev i gennemsnit bedre til at læse og skrive. Kilde: Mette Vedsgaard Christensen, Nationalt Videncenter for Læsning, 2019.
  • Bliv ved at læse højt, også når barnet kan læse selv. I en australsk undersøgelse sagde knap 60 % af 997 børn på 8 til 12 år, at ingen læste højt for dem derhjemme. Nogle blev skuffede, da det stoppede. Forskeren anbefaler at fortsætte, indtil barnet ikke længere vil dele oplevelsen. Nogle børn brød sig ikke om forældre, der var distraherede eller overkritiske. Kilde: Margaret Merga, Videnskab.dk, 2017.
  • Giv det store barn tid og ro til at læse selv. I de ældre klasser kan forældre støtte barnets egen læsning og evnen til at planlægge sit arbejde, skriver EEF. Det er ofte mere værdifuldt end direkte hjælp med lektierne. Kilde: Education Endowment Foundation, 2018.

Til 9. klasse findes der en guide til afgangsprøven i dansk læsning. Flere indlæg om dansk finder du under emnet dansk.

Matematik

  • Spørg, før du forklarer. Læs opgaven sammen med barnet. Spørg: Hvilke oplysninger giver opgaven? Hvordan tænker du? Hvad skal du finde ud af? Giv barnet tid til at tænke. Kilde: Matematikksenteret, Norges nationale center for matematik.
  • Din holdning tæller mere end din matematik. Matematikksenteret skriver, at forældres indstilling er vigtigere end deres egen matematiske viden. Det er i orden ikke at forstå alt selv. Prøv at forstå opgaven sammen.
  • Øv med værktøjer, der viser, hvordan det går. På bloggen kan barnet træne tabellerne på tid i gangetræneren. 9.-klasser kan løse en øveprøve i FP9 matematik uden hjælpemidler: 20 opgaver og 50 delopgaver på 1 time, med point og løsninger.

Læs også vores guide til afgangsprøven i matematik, og find flere indlæg under emnet matematik.

Lektier og skærme

  • Fast tid og sted. En daglig lektierutine, som barnet kender og får ros for at følge, kan øge tiden på lektier og gøre den mere effektiv, skriver EEF. En VIVE-rapport fra 2018 skriver, at forældre mest hjælper ved at motivere og sørge for gode rammer. Kilder: EEF 2018 og VIVE 2018.
  • Hjælp barnet med at finde ud af, hvad der driller. Løs det ikke for barnet. VIVE skriver, at forældre kan hindre læring, hvis de løser opgaverne i stedet for at hjælpe barnet til selv at finde en løsning. EEF skriver, at det for større børn kan være bedre at sende barnet til læreren end at tage rollen som underviser. Kilder: VIVE 2018 og EEF 2018.
  • Telefonen væk, når der skal læses og regnes, og ved sengetid. I PISA scorer elever, der næsten altid slår notifikationer fra i timerne, 492 point i læsning. Elever, der gør det sjældnere, scorer 425 til 447. Det er en sammenhæng og ikke et bevis. Tallet gælder timer i skolen, men samme tanke kan bruges ved lektierne. Sundhed.dk skriver med henvisning til Sundhedsstyrelsen, at forældre bør støtte barnet i at lægge telefonen væk før sengetid. Kilder: VIVE, tabel 104 og sundhed.dk.

Vil barnet have ekstra træning ved siden af, kan en tutor tage netop det hul med barnet én til én, online. Se, hvordan det foregår med en tutor i matematik eller en tutor i dansk.

Vil barnet have ekstra træning i matematik eller dansk?

Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Start med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr.

Book prøvetime

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er PISA-testen, og hvad står PISA for?
PISA står for Programme for International Student Assessment. Testen er OECD's undersøgelse af 15-åriges kompetencer i naturfag, matematik og læsning. Den er gennemført hvert tredje år siden 2000, og Danmark har deltaget hver gang.
Hvorfor hedder det PISA 2025, når resultaterne kom i 2026?
Testen blev gennemført i Danmark fra 3. marts til 2. maj 2025. Resultaterne blev offentliggjort den 8. september 2026. Der findes derfor ikke en PISA 2026.
Hvornår kommer næste PISA?
Næste runde er PISA 2029. Ministeriet har oplyst, at der fremover går fire år mellem hver undersøgelse i stedet for tre. Den australske organisation ACER skriver, at 2029 sætter læsning i fokus og for første gang tester kompetence i medier og AI.
Får eleverne eller forældrene deres eget resultat?
Nej. PISA giver tal for grupper af elever og ikke for enkelte elever eller skoler. Hver elev løser kun en del af opgaverne. Vil du vide, hvordan dit barn klarer sig, så spørg barnets lærer.
Er Danmark dårligere end de andre nordiske lande?
Danmark klarer sig bedre end Norge og Island i alle tre fag. Danmark ligger generelt på niveau med eller under Sverige og Finland, skriver ministeriet. Tallene står i tabellen ovenfor.
Er det kun i Danmark, at resultaterne falder?
Nej. Blandt de 74 lande, der var med i både 2022 og 2025, faldt resultaterne sikkert i læsning i 42 lande, i matematik i 38 og i naturfag i 11. Danmark er et af ti lande, hvor alle tre fag faldt sikkert.

Kilder

Skrevet ud fra hovedrapporten PISA 2025, ministeriets nyhed, VIVE, EEF og de andre kilder ovenfor, tjekket 14. november 2026.