12 spørgsmål til læreren ved skole-hjem-samtalen

Til skole-hjem-samtalen får du mest ud af at stille læreren korte, konkrete spørgsmål om barnets faglige udvikling, trivsel og næste skridt. Her er tolv, med det du skal lytte efter i svaret.

Vælg tre af dem, og send dem til læreren et par dage før mødet. Får du et vagt svar, så bed om et eksempel fra den seneste uge.

En skole-hjem-samtale er et møde mellem forældrene og barnets lærere, nogle gange også med barnet selv. Spørgsmålene passer til forældre i folkeskolen. Spørgsmål 11 og 12 gælder kun de ældste klasser.

Sådan forbereder du dig

1. 1

   Spørg barnet først

   Spørg, hvad der går godt, og hvad der er svært. Spørg også, om der er noget, barnet gerne vil have, at du siger til læreren. Skriv svarene ned med barnets egne ord.

2. 2

   Find meddelelsesbogen

   Meddelelsesbogen er det skriftlige værktøj, skole og hjem bruger til at tale om barnets udvikling. Du skal have adgang til den mindst én gang om året. Læs den før mødet, og marker det, du undrer dig over.

3. 3

   Vælg tre spørgsmål

   Vælg tre af spørgsmålene herunder. Tre spørgsmål med gode svar er mere værd end tolv med korte svar.

4. 4

   Send dem i forvejen

   Skriv spørgsmålene til læreren et par dage før, for eksempel i Aula. Så kan læreren finde eksempler frem.

Spørgsmål om faglig udvikling

1. Hvad står der som fokuspunkter i barnets meddelelsesbog nu, og er vi enige om dem?

Lærerne skal løbende vælge få fokuspunkter og drøfte dem med dig og barnet, så alle er enige om, hvad der er vigtigst. Forvent få, konkrete punkter, for eksempel "læse længere tekster med forståelse" eller "regne med brøker".

2. Hvad kan barnet allerede i dansk og matematik, og hvad er næste skridt?

Fra 1. til 9. klasse skal meddelelsesbogen have fokuspunkter i dansk og matematik. I børnehaveklassen er det sprog og matematisk opmærksomhed. Bed om ét eksempel på noget, barnet mestrer, og ét på det næste skridt.

3. Har barnet været til test i år, og hvad viste den?

Skolen skal give dig testresultater skriftligt. Bed læreren sætte resultatet i forhold til det, der sker i klassen, så tallet ikke står alene.

Spørgsmål om trivsel

4. Hvem arbejder og leger barnet med?

Bed læreren beskrive en almindelig dag: Hvem sidder barnet sammen med i timerne, og hvem er det sammen med i frikvarteret? Svarer læreren "det går fint", så spørg: "Hvad ser du, der får dig til at sige det?"

5. Hvad viste klassens seneste trivselsmåling, og hvad gør I ved det?

Alle folkeskoler måler hvert år elevernes trivsel i skolen, normalt mellem 20. januar og 20. marts. Skolen kan se klassens samlede svar, men ikke de enkelte elevers. Resultaterne for skolen kan du selv slå op på uddannelsesstatistik.dk fra slutningen af maj.

6. Har du set en ændring hos barnet siden skoleårets start?

Bed om noget, læreren har set, og ikke et gæt. Det kan være mindre energi, mindre lyst til at deltage eller andre kammerater end før. Fortæl selv, hvad du ser hjemme, så I begge får det hele billede. Bekymrer du dig for barnets trivsel, kan du læse mere i vores guide til mistrivsel hos børn.

Spørgsmål om lektier og hjælp hjemme

7. Hvor længe skal barnet arbejde derhjemme, og hvem kan det spørge, når det sidder fast?

Aftal en ramme sammen, så I ved, hvornår lektierne er nok. Aftal også, hvornår du skal give læreren besked, hvis det tager for lang tid.

8. Hvad kan vi gøre derhjemme, der faktisk hjælper?

Bed om én eller to små ting, I kan gøre hver dag, for eksempel at læse højt sammen. Svarer læreren "øv jer mere", så spørg: Hvad skal vi øve, hvor længe, og hvordan kan jeg se, om det virker? Mangler barnet lysten, så har vi samlet 10 råd til at motivere dit barn i skolen.

Spørgsmål om næste skridt

9. Hvad har skolen sat i gang, hvis der er en bekymring, og hvem har ansvaret?

Har barnet udfordringer i skolen, skal meddelelsesbogen beskrive de indsatser og den opfølgning, skolen har sat i gang. Bed om et navn og en dato for næste opfølgning.

10. Hvornår taler vi sammen igen, og hvordan hører jeg fra dig imellem?

Aftal én kanal, for eksempel Aula eller telefon, og en dato. Aftal også, hvem der tager kontakt først, så ingen venter på hinanden.

11. Hvad kræver den uddannelse, barnet overvejer, og hvor står barnet i forhold til kravene?

Gælder fra 7. klasse. I 7., 8. og 9. klasse skal meddelelsesbogen rumme barnets overvejelser om uddannelse og de faglige krav til den. Bed om fag og niveau i stedet for et "det skal nok gå". Spørg også, hvilken vejledning skolen har sat i gang.

12. Hvad skal der til, for at standpunktskarakteren stiger i det fag, hvor den er lavest?

Gælder fra 8. klasse. Skolen giver standpunktskarakterer mindst to gange om året i 8. og 9. klasse. De sidste kommer lige før de skriftlige prøver i 9. klasse. Spørg efter ét fag og ét konkret skridt, der kan løfte karakteren. Hvis skolebestyrelsen ønsker det, kan skolen også give karakterer i 6. og 7. klasse. Før 6. klasse gives de ikke. Hvad tallene betyder, står i Undervisningsministeriets oversigt over karaktererne.

Det skal skolen give dig

Loven siger ikke meget om selve samtalen. Den siger, hvad skolen skal give dig:

• Barnet skal have en meddelelsesbog fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Du skal have adgang til den mindst én gang om året.
• Bogen skal have få, væsentlige fokuspunkter. Skolen skal drøfte dem med dig og barnet, så I er enige om, hvad der er vigtigst.
• I 7. til 9. klasse skal bogen også rumme barnets overvejelser om uddannelse og de faglige krav til den.
• Har barnet udfordringer, skal bogen sige, hvad skolen har sat i gang, og hvordan den følger op.
• Du skal regelmæssigt høre, hvordan lærerne og eventuelt skolelederen ser på barnets udbytte af skolegangen. Testresultater skal du have skriftligt.

Reglerne står i folkeskolelovens § 13 og § 13 b. Undervisningsministeriet forklarer dem på siden om meddelelsesbogen.

Skolebestyrelsen fastsætter principperne for samarbejdet mellem skole og hjem, blandt andet hvad skolen og forældrene hver især har ansvar for. Skolelederen tilrettelægger samarbejdet inden for dem. Loven nævner ikke skole-hjem-samtalen eller et bestemt antal samtaler. Spørg skolen efter principperne for skole-hjem-samarbejdet.

Sådan får du konkrete svar og aftaler

Et vagt svar er svært at bruge til noget. Bed om et eksempel. Tabellen viser, hvordan du kan sige det.

Skriv tre ting ned, før I går: hvad I aftalte, hvem der gør det, og hvornår I følger op. Børns Vilkår anbefaler i sin mødeskabelon til samtaler om skolefravær, at aftaler gøres tydelige og skrives ned. De anbefaler også, at deltagerne udpeger en tovholder. Skemaet her er en forenklet udgave af deres referatskabelon. Eksemplet viser, hvor konkret en aftale kan være.

Send aftalerne til læreren som en kort besked samme dag. Så har I begge den samme huskeseddel.

Hvis læreren peger på et hul i dansk eller matematik

Bed først skolen om at sige, hvilken støtte barnet får i klassen, og skriv det i skemaet. Vil du have ekstra træning ved siden af, kan en tutor tage netop det hul med barnet én til én, online. Se, hvordan det foregår med en tutor i dansk eller en tutor i matematik. Går barnet i 9. klasse, kan det også øve matematikopgaver i vores opgavegenerator.