Indsæt \(x = 2\) i både \(x^2 + 6x + 5\) og \((x+3)^2 - 4\), og du får 21 begge steder. Omskrivningen mellem de to udtryk hedder kvadratkomplettering, og den ændrer ikke på værdien, kun på hvad du kan aflæse.
Det første udtryk skjuler, hvor parablen har sin bund. Det andet viser det med det samme: toppunktet ligger i \((-3, -4)\). Det samme trick ligger bag løsningsformlen til andengradsligninger, bag toppunktsformlen og bag cirklens ligning. Mange husker metoden som en remse og glemmer den igen. Her ser du, hvorfor den virker, så du kan finde på den igen, også når du sidder til eksamen.
Hvad er kvadratkomplettering?
Tegn et kvadrat med siden \(x\). Sæt to rektangler på \(3\) gange \(x\) op ad to af siderne. Det samlede areal er \(x^2 + 6x\). Figuren er næsten et stort kvadrat med siden \(x + 3\), men der mangler et hjørne på \(3 \cdot 3 = 9\). Fylder du hjørnet ud, har du pludselig et perfekt kvadrat.
Nøglebegreb
Kvadratkomplettering
At omskrive et andengradsudtryk til et kvadrat plus et tal ved at lægge det samme tal til og trække det fra igen.
Eksempel: \( x^2 + 6x + 5 = (x+3)^2 - 4 \)
Bag billedet gemmer sig første kvadratsætning, bare læst baglæns. Normalt bruger du \((a+b)^2 = a^2 + 2ab + b^2\) til at gange en parentes ud. Ved kvadratkomplettering starter du med \(a^2 + 2ab\) og leder efter det manglende \(b^2\). I \(x^2 + 6x\) er \(a = x\) og \(2b = 6\), så \(b = 3\). Hjørnet er \(b^2 = 9\).
Du må ikke bare lægge 9 til, for det ændrer værdien. Derfor trækker du 9 fra igen i samme åndedrag: \(x^2 + 6x = (x+3)^2 - 9\). Samme tal, ny form. Det gælder for alle udtryk af typen \(x^2 + px\).
Navnet er ærligt ment: du gør et ufuldstændigt kvadrat komplet. \(x^2 + 6x\) er et kvadrat, der mangler sit hjørne, og komplettering betyder, at du sætter hjørnet på. Bagefter skal du naturligvis fjerne det igen, ellers har du fået et andet udtryk end det, du startede med.
Hvorfor gide? Fordi et kvadrat kan du aflæse. \(x^2 + 6x + 5\) fortæller dig ingenting ved første øjekast. \((x+3)^2 - 4\) siger, at udtrykket aldrig bliver mindre end \(-4\), at det sker, når \(x = -3\), og at grafen er symmetrisk om den lodrette linje \(x = -3\). Alt det står gemt i den første form, men du skal grave for at finde det.
Du skal kun bruge to af de tre kvadratsætninger. Første kvadratsætning, \((a+b)^2 = a^2 + 2ab + b^2\), giver plus i parentesen, og anden kvadratsætning, \((a-b)^2 = a^2 - 2ab + b^2\), giver minus. Det er fortegnet på tallet foran \(x\), der afgør, hvilken af dem du står med. Tredje kvadratsætning, \((a+b)(a-b) = a^2 - b^2\), dukker først op bagefter, hvis du vil faktorisere en forskel af to kvadrater.
Formel
Kvadratkomplettering af x² + px
Variable
| Symbol | Navn |
|---|---|
| \( p \) | Tallet foran x |
I projektet om kvadrering af toleddet størrelse i Hvad er matematik? B fremhæver forfatterne, at det er let at gå fra kvadratkomplettering til standardformen, for du skal bare gange parentesen ud. Den modsatte vej er den svære. Det kender du sikkert fra dine første forsøg. Bagvejen kræver, at du ved, hvad du leder efter, og det får du med trinene herunder.
Kvadratkomplettering trin for trin
Hvad skal der lægges til \(x^2 + 10x\), for at det bliver et kvadrat? Halvdelen af 10 er 5, og \(5^2 = 25\). Så \(x^2 + 10x + 25 = (x+5)^2\). Det er hele regnestykket. Resten er bogføring, så du ikke ændrer værdien.
- 1
Find tallet foran x
I \(x^2 + px + q\) er det \(p\), du skal bruge. Står der et tal foran \(x^2\), kommer det i et senere afsnit.
- 2
Tag halvdelen
Beregn \(\frac{p}{2}\). Det tal kommer til at stå inde i parentesen.
- 3
Kvadrer halvdelen
Beregn \(\left(\frac{p}{2}\right)^2\). Det er det manglende hjørne.
- 4
Læg til og træk fra
Skriv hjørnet ind, og træk det fra lige efter, så udtrykkets værdi er den samme.
- 5
Saml kvadratet og tallene
Skriv de tre første led som \(\left(x + \frac{p}{2}\right)^2\), og læg de to rene tal sammen.
Hvorfor lige halvdelen? Fordi tallet foran \(x\) er det dobbelte produkt \(2b\) i første kvadratsætning. Er \(2b = 6\), må \(b = 3\). Halvdelen er ikke et regnetrick, men en direkte følge af, hvordan et kvadrat er bygget op.
Eksempelopgave
Kvadratkompletter udtrykket \(x^2 + 8x + 3\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find halvdelen af tallet foran x
Tallet foran x er 8, og halvdelen er 4.
\[\frac{8}{2} = 4\] - 2
Kvadrer halvdelen
Hjørnet er 4 i anden.
\[4^2 = 16\] - 3
Læg til og træk fra
Skriv 16 ind og træk 16 fra igen.
\[x^2 + 8x + 3 = x^2 + 8x + 16 - 16 + 3\] - 4
Saml kvadratet
De tre første led er et kvadrat, og de to rene tal bliver til -13.
\[x^2 + 8x + 3 = (x+4)^2 - 13\]
Tjek bagefter. Sæt \(x = 1\) ind begge steder: \(1 + 8 + 3 = 12\), og \((1+4)^2 - 13 = 25 - 13 = 12\). Det tjek tager ti sekunder og fanger de fleste fortegnsfejl.
Tallet foran \(x\) må gerne være negativt eller ulige. Er det negativt, får du et minus i parentesen, fordi du bruger anden kvadratsætning: \(x^2 - 6x + 1 = (x-3)^2 - 8\). Er det ulige, får du en brøk: \(x^2 + 3x = \left(x + \frac{3}{2}\right)^2 - \frac{9}{4}\). Brøken ser grim ud, men reglen er den samme.
Mangler der en konstant, som i \(x^2 + 3x\), er der intet at lægge sammen til sidst. Du får bare \(-\frac{9}{4}\) tilbage som det ene tal. Står der decimaltal, som i \(x^2 + 5x\), kan du regne med \(2{,}5\) og \(2{,}5^2 = 6{,}25\), hvis du foretrækker det frem for brøker. Begge veje giver samme resultat, så vælg den, du har mindst lyst til at regne forkert i.
Når tallet foran \(x\) er lige, går regnestykket tit pænt op, og det er derfor, lærebøger og eksamensopgaver ynder at vælge tal som 4, 6, 8 og 10. Møder du et ulige tal, er det ikke et tegn på, at du har gjort noget forkert. Det er blot en opgave, hvor du skal være lidt mere omhyggelig med brøkregningen.
| Udtryk | Halvdelen af tallet foran \(x\) | Kvadratkompletteret |
|---|---|---|
| \(x^2 + 4x + 1\) | \(2\) | \((x+2)^2 - 3\) |
| \(x^2 - 6x + 1\) | \(-3\) | \((x-3)^2 - 8\) |
| \(x^2 + 3x\) | \(\frac{3}{2}\) | \(\left(x+\frac{3}{2}\right)^2 - \frac{9}{4}\) |
| \(x^2 - x + 2\) | \(-\frac{1}{2}\) | \(\left(x-\frac{1}{2}\right)^2 + \frac{7}{4}\) |
Løs andengradsligninger med kvadratkomplettering
Diskriminantformlen løser alle andengradsligninger på få sekunder, så hvorfor tage en omvej? Fordi kvadratkomplettering viser dig, hvad der sker i ligningen, og fordi nogle opgaver direkte beder om metoden. Kender du diskriminantformlen i forvejen, vil du opdage, at de to metoder er den samme tankegang i to udgaver.
Tag \(x^2 + 8x - 20 = 0\). Du flytter konstanten over på højre side, så du står med \(x^2 + 8x = 20\). Halvdelen af 8 er 4, så du lægger \(4^2 = 16\) til på begge sider. Venstre side bliver til \((x+4)^2\), og højre side bliver 36. Tag kvadratroden, og du får to muligheder: \(x + 4 = 6\) eller \(x + 4 = -6\).
Eksempelopgave
Løs ligningen \(x^2 + 8x - 20 = 0\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Flyt konstanten
Læg 20 til på begge sider.
\[x^2 + 8x = 20\] - 2
Læg hjørnet til på begge sider
Halvdelen af 8 er 4, og 4 i anden er 16.
\[x^2 + 8x + 16 = 20 + 16\] - 3
Skriv venstre side som kvadrat
Brug første kvadratsætning baglæns.
\[(x+4)^2 = 36\] - 4
Tag kvadratroden
Husk begge fortegn: roden af 36 er både 6 og -6.
\[x + 4 = \pm 6\] - 5
Isolér x
De to løsninger er 2 og -10.
\[x = 2 \quad \text{eller} \quad x = -10\]
Hvorfor giver kvadratroden to løsninger? Fordi både \(6^2\) og \((-6)^2\) er 36. Det er den fejl, der oftest koster point i denne metode: man skriver \(x + 4 = 6\) og glemmer, at \(x + 4 = -6\) også passer. Skriv derfor altid plus/minus-tegnet, i samme øjeblik du tager roden.
Tjek løsningerne ved at sætte dem ind i den oprindelige ligning. For \(x = 2\) får du \(4 + 16 - 20 = 0\), og for \(x = -10\) får du \(100 - 80 - 20 = 0\). Begge går op.
Når der står et tal foran x i anden
Så dividerer du hele ligningen med tallet, før du går i gang. Alle led skal med, også nullet på højre side, selvom det ikke ser ud af meget. Tag \(3x^2 - 18x + 24 = 0\). Efter division med 3 står du med \(x^2 - 6x + 8 = 0\), og så er resten som før.
Eksempelopgave
Løs ligningen \(3x^2 - 18x + 24 = 0\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Divider med 3
Alle led divideres, også 0 på højre side.
\[x^2 - 6x + 8 = 0\] - 2
Flyt konstanten
Træk 8 fra på begge sider.
\[x^2 - 6x = -8\] - 3
Læg hjørnet til
Halvdelen af -6 er -3, og (-3) i anden er 9.
\[x^2 - 6x + 9 = -8 + 9\] - 4
Skriv som kvadrat og tag roden
Højre side er 1, så roden er 1 eller -1.
\[(x-3)^2 = 1 \quad \Rightarrow \quad x - 3 = \pm 1\] - 5
Isolér x
Løsningerne er 4 og 2. Indsæt dem i den oprindelige ligning for at tjekke.
\[x = 4 \quad \text{eller} \quad x = 2\]
Når ligningen ingen løsninger har
Tag \(x^2 + 4x + 7 = 0\). Kvadratkompletterer du, får du \((x+2)^2 + 3 = 0\), altså \((x+2)^2 = -3\). Et kvadrat kan aldrig være negativt, så ligningen har ingen løsninger. Bliver højresiden præcis 0, har du én løsning, og bliver den positiv, har du to. Det er diskriminantens tre tilfælde set indefra.
Hvornår skal du vælge kvadratkomplettering?
Tre metoder løser en andengradsligning, og de har hver deres styrke. Faktorisering er hurtigst, når tallene er pæne. Diskriminantformlen virker altid og er let at taste ind. Kvadratkomplettering virker også altid, men er den eneste af de tre, der samtidig giver dig toppunktet og cirklens centrum.
| Metode | Bedst når | Svaghed |
|---|---|---|
| Faktorisering | Tallene er små, og løsningerne er hele tal | Virker ikke, når løsningerne er uregelmæssige |
| Diskriminantformlen | Du skal have svaret hurtigt og sikkert | Viser ikke toppunktet direkte |
| Kvadratkomplettering | Du skal bruge toppunkt, minimum eller cirklens centrum | Mere regnearbejde, især med brøker |
En tommelfingerregel: spørger opgaven, hvor funktionen er nul, kan du vælge frit. Spørger den, hvad den største eller mindste værdi er, eller hvor en cirkel ligger, er kvadratkomplettering din hurtigste vej.
Find parablens toppunkt med kvadratkomplettering
Hvor ligger bunden af parablen \(f(x) = 2x^2 + 8x + 3\)? Du kan bruge toppunktsformlen, men du kan også læse svaret ud af en omskrivning. Sæt 2 uden for de to første led: \(f(x) = 2(x^2 + 4x) + 3\). Inde i parentesen er \(x^2 + 4x = (x+2)^2 - 4\). Så er \(f(x) = 2\big((x+2)^2 - 4\big) + 3 = 2(x+2)^2 - 5\).
Nu kan du se det. Et kvadrat er aldrig negativt, så \(2(x+2)^2\) er mindst 0, og det sker, når \(x = -2\). Funktionens mindste værdi er derfor \(-5\), og toppunktet er \((-2, -5)\). Ingen formel at huske, kun en omskrivning, du allerede kan.
Tallet \(a\) fortæller, om toppunktet er en bund eller en top. Er \(a\) positiv, vender parablen grenene opad, og toppunktet er et minimum. Er \(a\) negativ, vender grenene nedad, og toppunktet er et maksimum. Symmetrilinjen er den lodrette linje gennem toppunktet, altså \(x = h\).
Formen \(a(x-h)^2 + k\) kan også læses som en forskydning. Starter du med grafen for \(ax^2\), flytter \(h\) hele parablen sidelæns, og \(k\) flytter den op eller ned. Parablen \(2(x+2)^2 - 5\) er altså grafen for \(2x^2\) rykket 2 til venstre og 5 ned. Den måde at se det på gør det let at skitsere en graf uden at beregne en eneste tabelværdi.
Formel
Toppunktsform
Variable
| Symbol | Navn |
|---|---|
| \( a \) | Åbningen af parablen |
| \( h \) | Toppunktets x-koordinat |
| \( k \) | Toppunktets y-koordinat |
Pas på fortegnet
Står der \((x+2)^2\), er \(h = -2\), fordi \((x+2)^2 = (x-(-2))^2\). Toppunktets x-koordinat har altid det modsatte fortegn af tallet i parentesen.
Eksempelopgave
Bestem toppunktet og nulpunkterne for \(g(x) = x^2 + 6x + 5\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Kvadratkompletter
Halvdelen af 6 er 3, og 3 i anden er 9.
\[g(x) = x^2 + 6x + 9 - 9 + 5 = (x+3)^2 - 4\] - 2
Aflæs toppunktet
Her er h = -3 og k = -4.
\[T(-3,\; -4)\] - 3
Find nulpunkterne
Sæt g(x) = 0, og tag kvadratroden af 4.
\[(x+3)^2 = 4 \quad \Rightarrow \quad x + 3 = \pm 2\] - 4
Isolér x
Parablen skærer x-aksen to steder.
\[x = -1 \quad \text{eller} \quad x = -5\]
Toppunkt (-3, -4): parablen y = x² + 6x + 5
Grafen bekræfter regnestykket: bunden ligger i \((-3, -4)\), og parablen skærer x-aksen i \(-5\) og \(-1\). Den færdige formel for toppunktet, toppunktsformlen, er kvadratkomplettering udført én gang for alle på \(ax^2 + bx + c\). Vil du have overblik over alt andet om parabler, kan du læse om andengradspolynomier.
Sidder du fast i andengradsligninger?
Få en tutor, der tager udgangspunkt i netop dine opgaver. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.
Brug kvadratkomplettering til optimering
Du har 20 meter hegn og vil lave en rektangulær indhegning med størst muligt areal. Hvis den ene side er \(x\) meter, må den anden være \(10 - x\) meter, og arealet er \(A(x) = x(10 - x) = -x^2 + 10x\). Hvilken værdi af \(x\) giver det største areal? Det kan du læse ud af en kvadratkomplettering.
Eksempelopgave
Find det største areal af \(A(x) = -x^2 + 10x\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Sæt minus uden for
Så står der \(x^2 - 10x\) i parentesen.
\[A(x) = -(x^2 - 10x)\] - 2
Kompletter parentesen
Halvdelen af -10 er -5, og (-5) i anden er 25.
\[x^2 - 10x = (x-5)^2 - 25\] - 3
Sæt ind og gang minus igennem
Minus foran parentesen vender begge led.
\[A(x) = -(x-5)^2 + 25\] - 4
Aflæs maksimum
Kvadratet er mindst 0, så A er højst 25. Det sker for x = 5.
\[A_{\max} = 25 \quad \text{for} \quad x = 5\]
Indhegningen skal altså være 5 gange 5 meter, et kvadrat, og arealet bliver 25 kvadratmeter. Opgaver med kastebaner, kasser og overskud i en virksomhed løses på præcis samme måde. Du finder en funktion af typen \(ax^2 + bx + c\), kvadratkompletterer den og aflæser toppunktet.
Kvadratkomplettering og cirklens ligning
Du får ligningen \(x^2 + y^2 + 8x - 2y + 8 = 0\) og skal finde ud af, hvor cirklen ligger, og hvor stor den er. Ligningen røber intet, så længe leddene står blandet. Først når du samler x-leddene og y-leddene hver for sig og kvadratkompletterer dem, dukker centrum og radius op.
Eksempelopgave
Omskriv \(x^2 + y^2 + 8x - 2y + 8 = 0\), og bestem centrum og radius.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Sortér leddene
Saml x-led og y-led, og flyt konstanten over.
\[x^2 + 8x + y^2 - 2y = -8\] - 2
Kompletter x-leddene
Halvdelen af 8 er 4, og 4 i anden er 16.
\[x^2 + 8x = (x+4)^2 - 16\] - 3
Kompletter y-leddene
Halvdelen af -2 er -1, og (-1) i anden er 1.
\[y^2 - 2y = (y-1)^2 - 1\] - 4
Saml ligningen
Flyt de to tal fra kvadraterne over til højre side: -8 + 16 + 1 = 9.
\[(x+4)^2 + (y-1)^2 = 9\] - 5
Aflæs centrum og radius
Centrum har modsat fortegn af parenteserne, og radius er roden af 9.
\[C(-4,\; 1), \quad r = 3\]
Cirklen (x + 4)² + (y - 1)² = 9 med centrum i (-4, 1) og radius 3
Hvorfor må du behandle x og y hver for sig? Fordi de to variable ikke blander sig i ligningen. Der er intet led med \(xy\), så x-leddene kan samles til ét kvadrat, og y-leddene til et andet. Radius er roden af det tal, der står tilbage til sidst, og centrum er det punkt, hvor begge parenteser bliver nul.
Ender højresiden negativ, findes der ingen cirkel, for to kvadrater kan ikke give et negativt tal. Hele forløbet, fra standardform til tangent og skæring med linjer, står i cirklens ligning. Samme idé bruges til funktioner af to variable: i Hvad er matematik? 3 kvadratkompletteres hvert led for sig for at afgøre, om en flade har et minimum.
Bevis for løsningsformlen med kvadratkomplettering
Du har sikkert lært \(x = \frac{-b \pm \sqrt{d}}{2a}\) udenad. Men formlen er ikke faldet ned fra himlen. Den er kvadratkomplettering udført med bogstaver i stedet for tal, og når du har set det én gang, er den lettere at huske.
Eksempelopgave
Løs \(ax^2 + bx + c = 0\) med \(a \neq 0\), og skriv \(d = b^2 - 4ac\).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Divider med a og flyt konstanten
Nu er tallet foran x i anden lig 1.
\[x^2 + \frac{b}{a}x = -\frac{c}{a}\] - 2
Læg hjørnet til på begge sider
Halvdelen af b/a er b/(2a).
\[x^2 + \frac{b}{a}x + \frac{b^2}{4a^2} = \frac{b^2}{4a^2} - \frac{c}{a}\] - 3
Skriv som kvadrat
Venstre side er et kvadrat. På højre side bruges fællesnævner 4a².
\[\left(x + \frac{b}{2a}\right)^2 = \frac{b^2 - 4ac}{4a^2}\] - 4
Tag kvadratroden
Roden af 4a² er 2a (i numerisk værdi, og fortegnet klares af plus/minus).
\[x + \frac{b}{2a} = \pm \frac{\sqrt{d}}{2a}\] - 5
Isolér x
Træk b/(2a) fra på begge sider.
\[x = \frac{-b \pm \sqrt{d}}{2a}\]
Beviset forklarer også, hvorfor diskriminanten styrer antallet af løsninger. Højresiden \(\frac{d}{4a^2}\) har samme fortegn som \(d\), fordi nævneren altid er positiv. Er \(d < 0\), skal et kvadrat være negativt, og det kan ikke lade sig gøre. Både andengradspolynomier og cirklen hører til de emner, du arbejder med i UVMs læreplan for matematik B på stx, så metoden kommer til at hjælpe dig flere steder.
Kvadratkomplettering med værktøjsprogrammer
Skal du bruge GeoGebra eller et andet CAS-program, kan du få omskrivningen med en enkelt kommando. Som Hvad er matematik? B nævner, har værktøjsprogrammer typisk en kommando til at kvadratkomplettere, og den kan bruges til at kontrollere dine egne omskrivninger. Det er en god vane. Skriv først omskrivningen i hånden, og lad så programmet tjekke den.
Til prøver uden hjælpemidler og til opgaver, der beder om at vise metoden, hjælper programmet dig ikke. Der skal du kunne regne trinene selv. Træn derfor de tre-fire eksempler fra denne guide med papir og blyant, og brug computeren som facit bagefter. Sæt desuden et tilfældigt tal ind i begge udtryk, som vi gjorde med \(x = 1\) ovenfor. Passer de to værdier, har du regnet rigtigt.
Prøv løsningsformlen på \(x^2 + 8x - 20 = 0\) fra tidligere. Her er \(a = 1\), \(b = 8\) og \(c = -20\), så \(d = 64 + 80 = 144\) og \(\sqrt{d} = 12\). Løsningerne er \(\frac{-8 \pm 12}{2}\), altså 2 og \(-10\). Samme svar som før, fordi formlen blot er den samme regning med bogstaver.
Sådan dukker kvadratkomplettering op til eksamen
Opgaveteksten bruger sjældent ordet kvadratkomplettering. Den spørger i stedet: Bestem toppunktet for parablen. Bestem centrum og radius for cirklen. Vis, at ligningen har to løsninger. Kan du genkende, at alle tre spørgsmål kan besvares ved at lave et kvadrat, har du en reserveplan, selv hvis du har glemt en formel.
I opgaver, hvor du skal vise noget, fungerer kvadratkomplettering som et bevis. Du kan vise, at \(x^2 + 4x + 7\) altid er positivt, fordi det er lig med \((x+2)^2 + 3\), og et kvadrat plus 3 kan aldrig blive mindre end 3. Det argument er kortere og stærkere end at beregne en diskriminant og tolke den.
Øv dig med tre opgaver
Prøv først selv, og kig bagefter på svarene. Første opgave: Løs \(x^2 + 14x + 40 = 0\). Anden opgave: Bestem toppunktet for \(f(x) = x^2 - 4x + 9\). Tredje opgave: Bestem centrum og radius for cirklen \(x^2 + y^2 - 10y + 16 = 0\).
Svar på første opgave: Flyt 40 over, læg \(7^2 = 49\) til på begge sider, og få \((x+7)^2 = 9\). Så er \(x + 7 = \pm 3\), og løsningerne er \(x = -4\) og \(x = -10\). Svar på anden opgave: \(f(x) = (x-2)^2 - 4 + 9 = (x-2)^2 + 5\), så toppunktet er \((2, 5)\). Svar på tredje opgave: x-leddet er allerede et kvadrat, og \(y^2 - 10y = (y-5)^2 - 25\). Ligningen bliver \(x^2 + (y-5)^2 = 9\), så centrum er \((0, 5)\), og radius er 3.
Typiske fejl
Fire fejl går igen i opgaver, og de kan alle fanges, hvis du tjekker med et tal til sidst. Du skal ikke gætte på, om du har regnet rigtigt. Du kan se det.
Typiske fejl
Quiz
Test din viden om kvadratkomplettering
1. Hvad skal du lægge til \(x^2 + 12x\), for at det bliver et kvadrat?
2. Hvad er \(x^2 - 6x + 1\) kvadratkompletteret?
3. Ligningen \(x^2 + 4x + 7 = 0\) har to løsninger.
4. Hvad er centrum for cirklen \(x^2 + y^2 - 2x + 6y + 1 = 0\)?
Ofte stillede spørgsmål om kvadratkomplettering


