Opbygningen af en SRP består af selve besvarelsen og nogle dele omkring den, blandt andet forside, resumé, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

Ministeriets vejledning kræver ikke bestemte afsnit i selve besvarelsen, undtagen i en formidlingsopgave (se nedenfor). Den siger, at fremstillingen skal være veldisponeret, sammenhængende og sprogligt klar. Din skole kan have egne krav.

Om uddannelserne

SRP, studieretningsprojektet, findes kun på stx. På hhx og htx findes i stedet studieområdeprojektet (SOP), og på hf den større skriftlige opgave (SSO). Det er andre prøver med egne regler: på hf er omfanget for eksempel 10 til 15 normalsider. Læs ministeriets vejledning for din uddannelse. Din skole bestemmer de præcise datoer.

Hvilke dele skal en SRP have?

Vejledningen siger, at det skriftlige produkt blandt andet omfatter forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resumé. Tabellen viser, hvad hver del er, og om den tæller med i omfanget.

DelHvad den erTæller med i omfanget?
ForsideDit titelblad. Vejledningen beskriver ikke, hvad der skal stå på den. Spørg din skole.Nej
ResuméEn kort sammenfatning af besvarelsen. Den skal altid være med og skrives på dansk. Typisk 10 til 20 linjer.Ja
IndholdsfortegnelseOversigt over opgavens afsnit.Nej
Selve besvarelsenDin besvarelse af opgaveformuleringen. Nogle skoler bruger indledning, hoveddel og konklusion.Ja
NoterNoter til teksten, for eksempel fodnoter.Nej
LitteraturlisteOversigt over de kilder, du har brugt. Skolen kan have et bestemt system til henvisninger.Nej
Figurer og tabellerGrafer, billeder og tabeller i teksten.Nej
BilagEkstra materiale, hvis du har brug for det. Det indgår ikke i det, der bedømmes.Nej

Listen siger "blandt andet". Din skole kan have egne skabeloner og krav, for eksempel til forsiden, så spørg din vejleder, før du begynder at skrive.

Hele forløbet fra emne til mundtlig eksamen står i vores guide til SRP.

I hvilken rækkefølge kommer delene?

Om rækkefølgen siger vejledningen, at resuméet normalt står før indholdsfortegnelsen. Resten af rækkefølgen er skolernes praksis. Viby Gymnasium bruger for eksempel denne rækkefølge. Beskrivelserne af indledning, hoveddel og konklusion er vores egne.

  1. 1

    Forside

    Først i dokumentet. Skolen kan udlevere en skabelon.

  2. 2

    Resumé

    Skrevet på dansk, typisk 10 til 20 linjer. Det indeholder som regel problemstillingen, de væsentligste resultater og konklusionerne. Det står normalt før indholdsfortegnelsen.

  3. 3

    Indholdsfortegnelse

    Viser, hvordan opgaven er delt op i afsnit.

  4. 4

    Indledning

    Præsenterer emnet, dit spørgsmål og din afgrænsning. Her kan du også forklare, hvorfor du valgte dine metoder.

  5. 5

    Hoveddel

    Her besvarer du opgaveformuleringen, ofte med redegørelse, analyse og diskussion eller perspektivering.

  6. 6

    Konklusion

    Svarer på opgaveformuleringen.

  7. 7

    Litteraturliste

    Dine kilder, så læseren kan finde frem til dem.

  8. 8

    Bilag

    Kun hvis du har brug for dem. De bedømmes ikke.

Har din skole eller din opgaveformulering andre krav til rækkefølgen, så følg dem.

Skriver du dansk sammen med matematik eller et naturvidenskabeligt fag, kan opgaven være en formidlingsopgave. Den har særlige krav til opbygningen. Spørg din vejleder.

Vil du se, hvordan en redegørelse eller en perspektivering skrives i dansk? Læs vores artikler om redegørelse og perspektivering.

Hvordan bygger du selve besvarelsen op?

Brug opgaveformuleringen som din plan. Et af kriterierne for det skriftlige produkt er, om opgaveformuleringen er besvaret. Vejledningen skriver, at en opgaveformulering ofte kan opdeles i flere underspørgsmål eller områder.

Vejledningen siger også, at det ikke er en fordel, hvis opgaveformuleringen er så detaljeret, at du ikke selv kan disponere stoffet. Det er god praksis, at du kan præcisere, hvordan du forstår den.

Vejledningen siger, at besvarelsen normalt skrives til en interesseret læser på gymnasieniveau. Læseren skal kunne forstå sammenhængen, men ikke nødvendigvis de mere specielle faglige begreber. Du skal stadig bruge korrekt fagsprog.

Vores forslag, som ikke er et krav: Lav ét afsnit til hvert underspørgsmål, i den rækkefølge spørgsmålene står. Så kan den, der bedømmer, hurtigt se, at du har svaret på alle.

Har du ikke skrevet din problemformulering endnu? Start med vores guide til problemformulering.

Eksemplet er opfundet af os for at vise opbygningen. Det er ikke en opgave, du kan bruge.

Eksempelopgave

Fagkombination: biologi A (studieretningsfag) og samfundsfag A. Opfundet opgaveformulering: Hvordan kan Danmark begrænse antibiotikaresistens? 1. Redegør for, hvordan resistens opstår. 2. Analyser udviklingen i antibiotikaforbruget ud fra de udleverede tal. 3. Diskuter, hvilke tiltag der kan begrænse resistens, og inddrag begge fag.

Vis løsning
  1. 1

    Indledning

    Præsenter emnet, spørgsmålet og din afgrænsning. Forklar kort, hvilke metoder du bruger i hvert fag.

  2. 2

    Afsnit 1: redegørelse

    Forklar, hvordan resistens opstår. Her bruger du biologi.

  3. 3

    Afsnit 2: analyse

    Analyser tallene. Her bruger du en metode fra samfundsfag, for eksempel kvantitativ metode.

  4. 4

    Afsnit 3: diskussion

    Vurder tiltagene. Her skal begge fag bruges sammen om det samme spørgsmål.

  5. 5

    Konklusion

    Svar på det samlende spørgsmål og på hvert underspørgsmål. Hold dig til det, du har vist i opgaven.

  6. 6

    Til sidst

    Færdiggør resumé, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriv resuméet til sidst, så det passer til det, du endte med. Det er vores råd og ikke et krav.

Vil du vide mere om, hvad en disposition er, kan du læse vores artikel om disposition.

Hvad tæller med i de 15 til 20 normalsider?

Omfanget er 15 til 20 normalsider. En normalside er 2.400 anslag inklusive mellemrum. Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller gør ikke. Bilag er ikke en del af det, der bedømmes. Kildehenvisninger i selve teksten nævnes ikke blandt det, der ikke tæller med. Spørg din vejleder, hvordan de tælles.

Du kan tælle anslag og normalsider i vores ordtæller. Indsæt kun de dele, der tæller med.

Omfanget er en del af bedømmelseskriterierne. Vejledningen siger, at du skal sætte tid af til at sikre, at omfanget overholdes, og at det dokumenteres som en del af besvarelsen. Spørg din skole, hvordan du gør det.

Har dit projekt store mængder symbolsprog, for eksempel i matematik eller fysik, kan de dele opgøres i sider i stedet for anslag. Spørg din vejleder, hvordan omfanget opgøres i din opgaveformulering.

Må jeg få hjælp til dispositionen?

Ja, af dine vejledere. Vejledningen nævner udfoldede opgavedispositioner som noget, de kan give feedback på undervejs. Skolen kan også holde skriveværksteder med vejledning om opbygningen.

Spørg for eksempel, om dispositionen svarer på alle underspørgsmål. Vejlederne må ikke give en egentlig forhåndsvurdering og slet ikke en forhåndskarakter, så spørg ikke, hvilken karakter den ville få.

Nej, ikke af generativ AI. Hjælpemiddeloversigten til de gymnasiale prøver forbyder generativ AI i SRP, for eksempel til skriveproces, disposition og dele af besvarelsen. Vælger du AI som emne, må chatbotten kun være genstanden for din undersøgelse. Dens svar skal være tydeligt markeret og have kildehenvisning.

Har du et fag, hvor generativ AI er tilladt til prøven, for eksempel it A, må du kun bruge den i det fag. Du må kun bruge den på samme måde som i undervisningen i faget. Selv dér må generativ AI ikke bruges til skriveproces, disposition eller dele af besvarelsen.

Ifølge oversigten må du godt bruge andre digitale værktøjer og programmer, mens du arbejder med projektet. Det gælder ikke værktøjer eller funktioner med generativ AI, heller ikke hvis de er bygget ind i et andet program. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

Skal opgaven have et metodeafsnit?

Det er ikke et krav, at det skriftlige produkt indeholder basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Du kan skrive et kort afsnit om dine metoder eller forklare i indledningen, hvorfor du valgte dem. Du skal dog bruge fagenes metoder i opgaven, for det indgår i bedømmelsen.

Til den mundtlige prøve skal du derimod kunne tale om metoder og basal videnskabsteori. De overvejelser skal du have lavet, selv om de ikke står i opgaven.

Tre fejl i opbygningen

Typisk fejlKorrekt
Min analyse ligger i et bilag
Bilag indgår ikke i bedømmelsen. Det, du vil have bedømt, skal stå i selve opgaven.
Jeg har ikke svaret på alle underspørgsmål i opgaveformuleringen
Et af kriterierne er, om opgaveformuleringen er besvaret. Vores råd, ikke et krav: Lad dens spørgsmål styre afsnittene.
Jeg tæller hele dokumentet med
Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller gør ikke. Tæl kun det, der skal med.

Sådan tjekker du opbygningen, før du afleverer

Brug vores huskeliste. Den er bygget på reglerne ovenfor, men er ikke ministeriets egen:

  • Har jeg forside, resumé, indholdsfortegnelse, besvarelse og litteraturliste?
  • Er resuméet skrevet på dansk og typisk på 10 til 20 linjer?
  • Svarer jeg på alle underspørgsmål i opgaveformuleringen?
  • Står alt, der skal bedømmes, i selve opgaven og ikke i et bilag?
  • Har jeg talt omfanget uden de dele, der ikke tæller?
  • Kan læseren finde hver kilde ud fra min henvisning?
  • Har jeg undgået generativ AI, undtagen hvor reglerne tillader det?

Spørgsmål om opbygningen

Hvor mange sider skal en SRP være?
15 til 20 normalsider. En normalside er 2.400 anslag inklusive mellemrum. Se ovenfor, hvad der tæller med. Spørg din skole, hvordan du dokumenterer omfanget.
Skal resuméet stå før indholdsfortegnelsen?
Normalt ja. Vejledningen siger, at resuméet normalt placeres før indholdsfortegnelsen. Har din skole en skabelon, så følg den.
Hvilken skrifttype og linjeafstand skal en SRP have?
Vejledningen nævner ikke skrifttype, linjeafstand eller marginer. Layout hører dog med til fremstillingsformen, og produktet skal fremstå læseligt i sprog og udformning. Det er vores slutning, at skrifttype og linjeafstand normalt ikke ændrer antallet af normalsider, for normalsider regnes i anslag. Brug din skoles skabelon, hvis den har en.
Må jeg skrive min SRP på engelsk?
Kun hvis skolens leder godkender det. Som udgangspunkt skal opgaven være på dansk. Lederen kan godkende, at den helt eller delvist er på engelsk, tysk eller fransk. Indgår et fremmedsprog i projektet, kan lederen også godkende det sprog. Kravene til sproget er de samme, og det tæller ikke i sig selv positivt. Resuméet skal dog stadig være på dansk. Skolen kan afvise ønsket, hvis vejlederne ikke kan sproget godt nok.
Tæller bilag med i bedømmelsen?
Dine egne bilag gør ikke. De er ikke en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. Bilag, som følger med opgaveformuleringen, er noget andet. Vejledningen skriver, at bilag kan give opgaven et ukendt element, så anvendelsen af bilaget skal indgå i besvarelsen. Læs opgaveformuleringen.
Kan min skole have andre krav end dem her?
Ja, på nogle punkter. Vejledningen skriver for eksempel, at systemet til kildehenvisninger kan være forskelligt fra skole til skole og fra fag til fag. Spørg din vejleder.

Skrevet ud fra Vejledning til Studieretningsprojektet, stx (Børne- og Undervisningsministeriet, juli 2024) og Hjælpemiddeloversigt til de gymnasiale prøver (opdateret 23. februar 2026). Omfanget på hf står i Vejledning til større skriftlig opgave, hf (juni 2025). Rækkefølgen indledning, hoveddel og konklusion er skolernes praksis, for eksempel hos Viby Gymnasium. Tjekket 13. og 14. november 2026. Din skole bestemmer de præcise datoer.

Vil du øve opbygningen med en tutor?

En tutor kan træne dig i at bygge en opgave op ud fra en opgaveformulering, afgrænse spørgsmål og arbejde med kilder. Opgaven og dispositionen skriver du selv. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.

Book prøvetime