Opbygningen af en SRP består af selve besvarelsen og nogle dele omkring den, blandt andet forside, resumé, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.
Ministeriets vejledning kræver ikke bestemte afsnit i selve besvarelsen, undtagen i en formidlingsopgave (se nedenfor). Den siger, at fremstillingen skal være veldisponeret, sammenhængende og sprogligt klar. Din skole kan have egne krav.
Om uddannelserne
SRP, studieretningsprojektet, findes kun på stx. På hhx og htx findes i stedet studieområdeprojektet (SOP), og på hf den større skriftlige opgave (SSO). Det er andre prøver med egne regler: på hf er omfanget for eksempel 10 til 15 normalsider. Læs ministeriets vejledning for din uddannelse. Din skole bestemmer de præcise datoer.
Hvilke dele skal en SRP have?
Vejledningen siger, at det skriftlige produkt blandt andet omfatter forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resumé. Tabellen viser, hvad hver del er, og om den tæller med i omfanget.
| Del | Hvad den er | Tæller med i omfanget? |
|---|---|---|
| Forside | Dit titelblad. Vejledningen beskriver ikke, hvad der skal stå på den. Spørg din skole. | Nej |
| Resumé | En kort sammenfatning af besvarelsen. Den skal altid være med og skrives på dansk. Typisk 10 til 20 linjer. | Ja |
| Indholdsfortegnelse | Oversigt over opgavens afsnit. | Nej |
| Selve besvarelsen | Din besvarelse af opgaveformuleringen. Nogle skoler bruger indledning, hoveddel og konklusion. | Ja |
| Noter | Noter til teksten, for eksempel fodnoter. | Nej |
| Litteraturliste | Oversigt over de kilder, du har brugt. Skolen kan have et bestemt system til henvisninger. | Nej |
| Figurer og tabeller | Grafer, billeder og tabeller i teksten. | Nej |
| Bilag | Ekstra materiale, hvis du har brug for det. Det indgår ikke i det, der bedømmes. | Nej |
Listen siger "blandt andet". Din skole kan have egne skabeloner og krav, for eksempel til forsiden, så spørg din vejleder, før du begynder at skrive.
Hele forløbet fra emne til mundtlig eksamen står i vores guide til SRP.
I hvilken rækkefølge kommer delene?
Om rækkefølgen siger vejledningen, at resuméet normalt står før indholdsfortegnelsen. Resten af rækkefølgen er skolernes praksis. Viby Gymnasium bruger for eksempel denne rækkefølge. Beskrivelserne af indledning, hoveddel og konklusion er vores egne.
- 1
Forside
Først i dokumentet. Skolen kan udlevere en skabelon.
- 2
Resumé
Skrevet på dansk, typisk 10 til 20 linjer. Det indeholder som regel problemstillingen, de væsentligste resultater og konklusionerne. Det står normalt før indholdsfortegnelsen.
- 3
Indholdsfortegnelse
Viser, hvordan opgaven er delt op i afsnit.
- 4
Indledning
Præsenterer emnet, dit spørgsmål og din afgrænsning. Her kan du også forklare, hvorfor du valgte dine metoder.
- 5
Hoveddel
Her besvarer du opgaveformuleringen, ofte med redegørelse, analyse og diskussion eller perspektivering.
- 6
Konklusion
Svarer på opgaveformuleringen.
- 7
Litteraturliste
Dine kilder, så læseren kan finde frem til dem.
- 8
Bilag
Kun hvis du har brug for dem. De bedømmes ikke.
Har din skole eller din opgaveformulering andre krav til rækkefølgen, så følg dem.
Skriver du dansk sammen med matematik eller et naturvidenskabeligt fag, kan opgaven være en formidlingsopgave. Den har særlige krav til opbygningen. Spørg din vejleder.
Vil du se, hvordan en redegørelse eller en perspektivering skrives i dansk? Læs vores artikler om redegørelse og perspektivering.
Hvordan bygger du selve besvarelsen op?
Brug opgaveformuleringen som din plan. Et af kriterierne for det skriftlige produkt er, om opgaveformuleringen er besvaret. Vejledningen skriver, at en opgaveformulering ofte kan opdeles i flere underspørgsmål eller områder.
Vejledningen siger også, at det ikke er en fordel, hvis opgaveformuleringen er så detaljeret, at du ikke selv kan disponere stoffet. Det er god praksis, at du kan præcisere, hvordan du forstår den.
Vejledningen siger, at besvarelsen normalt skrives til en interesseret læser på gymnasieniveau. Læseren skal kunne forstå sammenhængen, men ikke nødvendigvis de mere specielle faglige begreber. Du skal stadig bruge korrekt fagsprog.
Vores forslag, som ikke er et krav: Lav ét afsnit til hvert underspørgsmål, i den rækkefølge spørgsmålene står. Så kan den, der bedømmer, hurtigt se, at du har svaret på alle.
Har du ikke skrevet din problemformulering endnu? Start med vores guide til problemformulering.
Eksemplet er opfundet af os for at vise opbygningen. Det er ikke en opgave, du kan bruge.
Eksempelopgave
Fagkombination: biologi A (studieretningsfag) og samfundsfag A. Opfundet opgaveformulering: Hvordan kan Danmark begrænse antibiotikaresistens? 1. Redegør for, hvordan resistens opstår. 2. Analyser udviklingen i antibiotikaforbruget ud fra de udleverede tal. 3. Diskuter, hvilke tiltag der kan begrænse resistens, og inddrag begge fag.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Indledning
Præsenter emnet, spørgsmålet og din afgrænsning. Forklar kort, hvilke metoder du bruger i hvert fag.
- 2
Afsnit 1: redegørelse
Forklar, hvordan resistens opstår. Her bruger du biologi.
- 3
Afsnit 2: analyse
Analyser tallene. Her bruger du en metode fra samfundsfag, for eksempel kvantitativ metode.
- 4
Afsnit 3: diskussion
Vurder tiltagene. Her skal begge fag bruges sammen om det samme spørgsmål.
- 5
Konklusion
Svar på det samlende spørgsmål og på hvert underspørgsmål. Hold dig til det, du har vist i opgaven.
- 6
Til sidst
Færdiggør resumé, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriv resuméet til sidst, så det passer til det, du endte med. Det er vores råd og ikke et krav.
Vil du vide mere om, hvad en disposition er, kan du læse vores artikel om disposition.
Hvad tæller med i de 15 til 20 normalsider?
Omfanget er 15 til 20 normalsider. En normalside er 2.400 anslag inklusive mellemrum. Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller gør ikke. Bilag er ikke en del af det, der bedømmes. Kildehenvisninger i selve teksten nævnes ikke blandt det, der ikke tæller med. Spørg din vejleder, hvordan de tælles.
Du kan tælle anslag og normalsider i vores ordtæller. Indsæt kun de dele, der tæller med.
Omfanget er en del af bedømmelseskriterierne. Vejledningen siger, at du skal sætte tid af til at sikre, at omfanget overholdes, og at det dokumenteres som en del af besvarelsen. Spørg din skole, hvordan du gør det.
Har dit projekt store mængder symbolsprog, for eksempel i matematik eller fysik, kan de dele opgøres i sider i stedet for anslag. Spørg din vejleder, hvordan omfanget opgøres i din opgaveformulering.
Må jeg få hjælp til dispositionen?
Ja, af dine vejledere. Vejledningen nævner udfoldede opgavedispositioner som noget, de kan give feedback på undervejs. Skolen kan også holde skriveværksteder med vejledning om opbygningen.
Spørg for eksempel, om dispositionen svarer på alle underspørgsmål. Vejlederne må ikke give en egentlig forhåndsvurdering og slet ikke en forhåndskarakter, så spørg ikke, hvilken karakter den ville få.
Nej, ikke af generativ AI. Hjælpemiddeloversigten til de gymnasiale prøver forbyder generativ AI i SRP, for eksempel til skriveproces, disposition og dele af besvarelsen. Vælger du AI som emne, må chatbotten kun være genstanden for din undersøgelse. Dens svar skal være tydeligt markeret og have kildehenvisning.
Har du et fag, hvor generativ AI er tilladt til prøven, for eksempel it A, må du kun bruge den i det fag. Du må kun bruge den på samme måde som i undervisningen i faget. Selv dér må generativ AI ikke bruges til skriveproces, disposition eller dele af besvarelsen.
Ifølge oversigten må du godt bruge andre digitale værktøjer og programmer, mens du arbejder med projektet. Det gælder ikke værktøjer eller funktioner med generativ AI, heller ikke hvis de er bygget ind i et andet program. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.
Skal opgaven have et metodeafsnit?
Det er ikke et krav, at det skriftlige produkt indeholder basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Du kan skrive et kort afsnit om dine metoder eller forklare i indledningen, hvorfor du valgte dem. Du skal dog bruge fagenes metoder i opgaven, for det indgår i bedømmelsen.
Til den mundtlige prøve skal du derimod kunne tale om metoder og basal videnskabsteori. De overvejelser skal du have lavet, selv om de ikke står i opgaven.
Tre fejl i opbygningen
Sådan tjekker du opbygningen, før du afleverer
Brug vores huskeliste. Den er bygget på reglerne ovenfor, men er ikke ministeriets egen:
- Har jeg forside, resumé, indholdsfortegnelse, besvarelse og litteraturliste?
- Er resuméet skrevet på dansk og typisk på 10 til 20 linjer?
- Svarer jeg på alle underspørgsmål i opgaveformuleringen?
- Står alt, der skal bedømmes, i selve opgaven og ikke i et bilag?
- Har jeg talt omfanget uden de dele, der ikke tæller?
- Kan læseren finde hver kilde ud fra min henvisning?
- Har jeg undgået generativ AI, undtagen hvor reglerne tillader det?
Spørgsmål om opbygningen
Hvor mange sider skal en SRP være?
Skal resuméet stå før indholdsfortegnelsen?
Hvilken skrifttype og linjeafstand skal en SRP have?
Må jeg skrive min SRP på engelsk?
Tæller bilag med i bedømmelsen?
Kan min skole have andre krav end dem her?
Skrevet ud fra Vejledning til Studieretningsprojektet, stx (Børne- og Undervisningsministeriet, juli 2024) og Hjælpemiddeloversigt til de gymnasiale prøver (opdateret 23. februar 2026). Omfanget på hf står i Vejledning til større skriftlig opgave, hf (juni 2025). Rækkefølgen indledning, hoveddel og konklusion er skolernes praksis, for eksempel hos Viby Gymnasium. Tjekket 13. og 14. november 2026. Din skole bestemmer de præcise datoer.
Vil du øve opbygningen med en tutor?
En tutor kan træne dig i at bygge en opgave op ud fra en opgaveformulering, afgrænse spørgsmål og arbejde med kilder. Opgaven og dispositionen skriver du selv. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.

