Hvad er en SRP? Komplet guide til dit studieretningsprojekt

Det er november, du sidder i 3.g, og din lærer oplyser at skriveperioden for din srp opgave starter om tre uger. Du har valgt dine fag og har en bred idé om emnet, men spørgsmålene hober sig op: Hvor lang skal opgaven være? Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering? Og hvad sker der egentlig til den mundtlige eksamen? Det er spørgsmål, rigtig mange gymnasieelever står med i præcis denne situation.

Denne guide giver dig det fulde overblik: hvad en SRP er, hvilke krav der gælder, hvordan du opbygger opgaven sektion for sektion, og hvad du skal forberede dig til ved den mundtlige prøve. Brug den som opslagsværk, når du er i tvivl undervejs i forløbet.

Hvad er en SRP-opgave?

SRP'en er den tredje og største af de store skriftlige opgaver i gymnasiet. Først kom dansk-historieopgaven (DHO) i 1.g, derefter studieretningsopgaven (SRO) i 2.g. Begge var træning. Nu er det den rigtige kamp. Kravene er markant højere, opgaven er længere, og du skal arbejde langt mere selvstændigt. Til gengæld er SRP'en også friere: du vælger selv emnet og vinklen.

Formålet er at vise, at du kan arbejde akademisk: søge, bearbejde og formidle faglig viden og kombinere metoder fra to fag. Det er præcis de færdigheder, du får brug for på universitetet, og det er ikke tilfældigt, at opgaven vægter tungt i din samlede eksamen. Du må heller ikke genbruge tidligere afleverede tekster fra SRO'en, da SRP'en skal handle om et nyt, selvvalgt emne.

Fagvalg: Hvilke fag kan du kombinere i din SRP?

To fag, men ikke bare to tilfældige. Der er faste regler for, hvad du må kombinere. Mindst ét af fagene skal være et studieretningsfag, og mindst ét skal være på A-niveau. Opfylder dit studieretningsfag begge disse krav på én gang, er der ingen yderligere begrænsninger på det andet fag: det kan være et B-fag, et C-fag eller endda et afsluttet fag.

I særlige tilfælde er det muligt at skrive SRP i kun ét fag. Faget skal være på A-niveau, og din vejleder skal vurdere, at den faglige problemstilling egner sig bedst til en enkeltfaglig tilgang. Du skal dog stadig leve op til de videnskabsteoretiske krav, som normalt stilles ved en tofaglig SRP.

Det vigtigste råd om fagvalg: find først en problemstilling, du gerne vil undersøge, og spørg dig selv, hvilke to fag der tilsammen kan belyse den bedst. Snakker du med din vejleder tidligt, kan I hurtigt finde ud af, om kombinationen holder. Har du endnu ikke valgt emne, finder du masser af inspiration i vores store liste over SRP-emner.

Problemformuleringen: hjertet i din SRP

Sammenlign disse to formuleringer: 'Hvad er klimaforandringer?' kontra 'Hvordan kan man ved hjælp af kemiske modeller og samfundsfaglig velfærdsteori analysere Danmarks muligheder for at reducere CO2-udledning inden 2035?' Den første er for bred og kan ikke besvares inden for 20 sider. Den anden afgrænser emnet, angiver de faglige metoder og stiller et spørgsmål, der kræver en reel undersøgelse.

Problemformuleringen er ikke det samme som opgaveformuleringen, og den forskel er vigtig. Din problemformulering er dit forslag til, hvad du vil undersøge, og du afleverer den til vejlederne inden skriveperioden begynder. Vejlederne omskriver den herefter til en officiel opgaveformulering, som udleveres via netprøver.dk ved skriveperiodens begyndelse. Det er opgaveformuleringen, du faktisk skal besvare.

1. 1

   Vælg et konkret emne

   Start med et emne, du finder interessant og som har tilknytning til din studieretning. Det skal give mulighed for fagligt samspil.

2. 2

   Formuler et afgrænset hv-spørgsmål

   Brug 'hvordan', 'hvorfor' eller 'på hvilke måder' frem for 'hvad er'. Spørgsmålet skal være konkret og undersøgbart inden for 15 til 20 sider.

3. 3

   Angiv metoder og materiale

   Nævn hvilke faglige metoder og materialer du forventer at bruge. Det viser vejlederne, at du tænker tværfagligt fra start.

4. 4

   Kobl begge fag

   Sørg for, at problemformuleringen kræver begge fag for at blive besvaret ordentligt. Hvis ét fag er tilstrækkeligt, er fagkombinationen sandsynligvis forkert.

5. 5

   Juster med din vejleder

   Brug vejledertimerne aktivt. Problemformuleringen er et udgangspunkt til dialog, ikke en endelig tekst du skal forsvare urokkeligt.

SRP-opbygning: Hvad skal der være med?

Ifølge UVMs officielle vejledning til studieretningsprojektet skal din SRP have et omfang på 15 til 20 normalsider. Én normalside er defineret som 2.400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag tæller ikke med i sideantallet. Kvaliteten af analysen vejer tungere end antallet af sider, men overholdelse af omfangskravet er formelt en del af bedømmelseskriterierne.

1. 1

   Forside

   Skal indeholde titel, dit navn, studieretning, fagkombination, vejledere og afleveringsdato. Hent den officielle forside på netprøver.dk. Du kan vedlægge en personlig forside som side 2, hvis du ønsker det.

2. 2

   Resumé

   Et kort resumé på 10 til 20 linjer, der opsummerer problemstilling, metoder og konklusion. Placeres inden indholdsfortegnelsen. Skriv det til sidst, men tænk på det løbende.

3. 3

   Indholdsfortegnelse

   Giver læseren overblik og viser den røde tråd. Opdater den løbende og tjek, at sidehenvisningerne passer, inden du afleverer.

4. 4

   Indledning

   Præsenterer emnet og din problemformulering. Forklar din faglige motivation, din afgrænsning og hvilke fag og metoder du bruger. Slut af med problemformuleringen.

5. 5

   Metodeafsnit (valgfrit)

   Ikke et formelt krav, men et godt udgangspunkt for samtale til den mundtlige eksamen. Beskriv og begrund dine valgte metoder og de videnskabsteoretiske overvejelser bag dem.

6. 6

   Redegørelse

   Neutral gennemgang af central teori, begreber og materiale. Du argumenterer ikke med egne holdninger her. Typisk 2 til 5 sider, afhængigt af emnet og opgavens samlede længde.

7. 7

   Analyse

   Opgavens vigtigste afsnit. Her bruger du begreber, teorier og metoder fra begge fag til at undersøge og forklare din problemstilling. Analysen dominerer opgaven og udgør typisk halvdelen af det samlede sideantal.

8. 8

   Diskussion

   Belyser emnet fra flere vinkler. Du vurderer, perspektiverer og forholder dig kritisk til dine fund. I naturvidenskabelige fag kaldes dette afsnit somme tider vurdering eller perspektivering.

9. 9

   Konklusion

   Kort og præcis, højst 1 til 2 sider. Svar tydeligt på din problemformulering og opsummer de vigtigste pointer. Ingen ny viden må introduceres her.

10. 10

    Litteraturliste og bilag

    Alle kilder i alfabetisk rækkefølge efter efternavn. Sondrer mellem primær- og sekundærlitteratur. Bilag nummereres og noteres i litteraturlisten.

Fra emnevalg til aflevering: SRP-processen trin for trin

SRP-forløbet er opdelt i to store faser: en forberedelsesfase og selve skriveperioden. Forberedelsesfasen starter måneder inden skrivedagene og indeholder fagvalg, emnevalg, vejledning og udformning af problemformulering. Forud for skriveperioden er der ifølge EMU Danmarks læringsportal et krav om minimum 20 timers undervisning i videnskabsteori og faglig metode. Selve skriveperioden er typisk 10 dage, og i de dage er det bare dig og opgaven.

Vejledertimerne er undervurderede. Mange elever møder op uden konkrete spørgsmål og går derfra uden særligt mere klarhed. Forbered dig til hver vejledning: hvad er du i tvivl om, hvad har du prøvet, og hvad er det næste skridt? Skriv referat bagefter, så du kan huske, hvad I aftalte. Det er dit eget ansvar at få mest muligt ud af de timer.

Den mundtlige SRP-eksamen: hvad sker der i de 30 minutter?

Måneder efter du afleverede din opgave, sidder du pludselig over for to censorer med 30 minutter til at forsvare dit projekt. Den mundtlige SRP-eksamen er ikke en gentagelse af den skriftlige opgave. Det er en faglig dialog, og censorerne er særligt interesserede i, hvad du har lært siden aflevering: hvad ville du have gjort anderledes, og hvad har du forstået dybere siden dengang?

1. 1

   Præsentation af problemformulering

   Start med at præsentere din problemformulering og forklar, hvad der gjorde den interessant at undersøge.

2. 2

   Metoder og fagligt samspil

   Beskriv hvilke metoder du brugte fra hvert fag, og hvad de to fag tilsammen bidrog med. Vær klar på fordele og begrænsninger ved dine valgte metoder.

3. 3

   Videnskabsteoretisk refleksion

   Vis, at du har overvejet, hvilke videnskabsteoretiske antagelser der ligger bag dine metodiske valg.

4. 4

   Delkonklusioner og samlet konklusion

   Gennemgå dine vigtigste fund og svar tydeligt på problemformuleringen.

5. 5

   Perspektivering og selvevaluering

   Hvad ville du have gjort anderledes? Hvad har du lært, som ikke direkte fremgår af opgaven? Her viser du faglig modenhed og selvstændighed.

Typiske fejl der koster point i SRP'en

De fleste fejl i en SRP handler ikke om manglende faglig viden. De handler om strukturelle valg, der kan undgås, når man kender dem på forhånd.