Hvad er en SRP? Komplet guide til dit studieretningsprojekt

Det er november, du sidder i 3.g, og din lærer oplyser at skriveperioden for din srp opgave starter om tre uger. Du har valgt dine fag og har en bred idé om emnet, men spørgsmålene hober sig op: Hvor lang skal opgaven være? Hvad er forskellen på en problemformulering og en opgaveformulering? Og hvad sker der egentlig til den mundtlige eksamen? Det er spørgsmål, rigtig mange gymnasieelever står med i præcis denne situation.

Denne guide giver dig det fulde overblik: hvad en SRP er, hvilke krav der gælder, hvordan du opbygger opgaven sektion for sektion, og hvad du skal forberede dig til ved den mundtlige prøve. Brug den som opslagsværk, når du er i tvivl undervejs i forløbet.

Hvad er en SRP-opgave?

SRP'en er den tredje og største af de store skriftlige opgaver i gymnasiet. Først kom dansk-historieopgaven (DHO) i 1.g, derefter studieretningsopgaven (SRO) i 2.g. Begge var træning. Nu er det den rigtige kamp. Kravene er markant højere, opgaven er længere, og du skal arbejde langt mere selvstændigt. Til gengæld er SRP'en også friere: du vælger selv emnet og vinklen.

Formålet er at vise, at du kan arbejde akademisk: søge, bearbejde og formidle faglig viden og kombinere metoder fra to fag. Det er præcis de færdigheder, du får brug for på universitetet, og det er ikke tilfældigt, at opgaven vægter tungt i din samlede eksamen. Du må heller ikke genbruge tidligere afleverede tekster fra SRO'en, da SRP'en skal handle om et nyt, selvvalgt emne.

Fagvalg: Hvilke fag kan du kombinere i din SRP?

To fag, men ikke bare to tilfældige. Der er faste regler for, hvad du må kombinere. Mindst ét af fagene skal være et studieretningsfag, og mindst ét skal være på A-niveau. Opfylder dit studieretningsfag begge disse krav på én gang, er der ingen yderligere begrænsninger på det andet fag: det kan være et B-fag, et C-fag eller endda et afsluttet fag.

I særlige tilfælde er det muligt at skrive SRP i kun ét fag. Faget skal være på A-niveau, og din vejleder skal vurdere, at den faglige problemstilling egner sig bedst til en enkeltfaglig tilgang. Du skal dog stadig leve op til de videnskabsteoretiske krav, som normalt stilles ved en tofaglig SRP.

Det vigtigste råd om fagvalg: find først en problemstilling, du gerne vil undersøge, og spørg dig selv, hvilke to fag der tilsammen kan belyse den bedst. Snakker du med din vejleder tidligt, kan I hurtigt finde ud af, om kombinationen holder. Har du endnu ikke valgt emne, finder du masser af inspiration i vores store liste over SRP-emner.

Problemformuleringen: hjertet i din SRP

Sammenlign disse to formuleringer: 'Hvad er klimaforandringer?' kontra 'Hvordan kan man ved hjælp af kemiske modeller og samfundsfaglig velfærdsteori analysere Danmarks muligheder for at reducere CO2-udledning inden 2035?' Den første er for bred og kan ikke besvares inden for 20 sider. Den anden afgrænser emnet, angiver de faglige metoder og stiller et spørgsmål, der kræver en reel undersøgelse.

Problemformuleringen er ikke det samme som opgaveformuleringen, og den forskel er vigtig. Din problemformulering er dit forslag til, hvad du vil undersøge, og du afleverer den til vejlederne inden skriveperioden begynder. Vejlederne omskriver den herefter til en officiel opgaveformulering, som udleveres via netprøver.dk ved skriveperiodens begyndelse. Det er opgaveformuleringen, du faktisk skal besvare.

1. 1

   Vælg et konkret emne

2. 2

   Formuler et afgrænset hv-spørgsmål

3. 3

   Angiv metoder og materiale

4. 4

   Kobl begge fag

5. 5

   Juster med din vejleder

SRP-opbygning: Hvad skal der være med?

Ifølge UVMs officielle vejledning til studieretningsprojektet skal din SRP have et omfang på 15 til 20 normalsider. Én normalside er defineret som 2.400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag tæller ikke med i sideantallet. Kvaliteten af analysen vejer tungere end antallet af sider, men overholdelse af omfangskravet er formelt en del af bedømmelseskriterierne.

1. 1

   Forside

2. 2

   Resumé

3. 3

   Indholdsfortegnelse

4. 4

   Indledning

5. 5

   Metodeafsnit (valgfrit)

6. 6

   Redegørelse

7. 7

   Analyse

8. 8

   Diskussion

9. 9

   Konklusion

10. 10

    Litteraturliste og bilag

Fra emnevalg til aflevering: SRP-processen trin for trin

SRP-forløbet er opdelt i to store faser: en forberedelsesfase og selve skriveperioden. Forberedelsesfasen starter måneder inden skrivedagene og indeholder fagvalg, emnevalg, vejledning og udformning af problemformulering. Forud for skriveperioden er der ifølge EMU Danmarks læringsportal et krav om minimum 20 timers undervisning i videnskabsteori og faglig metode. Selve skriveperioden er typisk 10 dage, og i de dage er det bare dig og opgaven.

Vejledertimerne er undervurderede. Mange elever møder op uden konkrete spørgsmål og går derfra uden særligt mere klarhed. Forbered dig til hver vejledning: hvad er du i tvivl om, hvad har du prøvet, og hvad er det næste skridt? Skriv referat bagefter, så du kan huske, hvad I aftalte. Det er dit eget ansvar at få mest muligt ud af de timer.

Den mundtlige SRP-eksamen: hvad sker der i de 30 minutter?

Måneder efter du afleverede din opgave, sidder du pludselig over for to censorer med 30 minutter til at forsvare dit projekt. Den mundtlige SRP-eksamen er ikke en gentagelse af den skriftlige opgave. Det er en faglig dialog, og censorerne er særligt interesserede i, hvad du har lært siden aflevering: hvad ville du have gjort anderledes, og hvad har du forstået dybere siden dengang?

1. 1

   Præsentation af problemformulering

2. 2

   Metoder og fagligt samspil

3. 3

   Videnskabsteoretisk refleksion

4. 4

   Delkonklusioner og samlet konklusion

5. 5

   Perspektivering og selvevaluering

Typiske fejl der koster point i SRP'en

De fleste fejl i en SRP handler ikke om manglende faglig viden. De handler om strukturelle valg, der kan undgås, når man kender dem på forhånd.