Referat på engelsk: sådan skriver du et summary, der rammer plet

Du har læst en novelle i engelsktimen, og opgaven lyder: “Write a summary in about 125 words.” Et referat på engelsk lyder som noget, du kan klare på en halv time, men så sidder du alligevel og stirrer på skærmen. Hvad skal med? Skal du citere? Og må du overhovedet skrive, hvad du selv synes om teksten?

Svaret er, at et summary hører til de mest regelstyrede skrivehandlinger i gymnasiet. Der er faste regler for tid, længde og indhold, og når du først kender dem, bliver opgaven til at overskue. Her får du ordene, opskriften, de engelske vendinger og de fejl, der oftest koster point.

Hvad hedder referat på engelsk?

Slår du “referat” op i en ordbog, får du flere svar på én gang: summary, abstract, minutes og report. Ordbogen er ikke forvirret. Det er dansk, der bruger ét ord til flere forskellige ting. Et referat af en novelle, et referat af et bestyrelsesmøde og et referat af en videnskabelig undersøgelse hedder tre forskellige ting på engelsk.

I en engelskopgave er svaret næsten altid summary. Som Rosborg Gymnasiums skriftlighedsportal forklarer, er summary det engelske ord for referat, og du skriver det til en læser, der ikke kender teksten i forvejen. Den sidste detalje styrer hele opgaven: Du skal fortælle nok til, at læseren forstår teksten, men ikke mere.

Mange blander summary og synopsis sammen, fordi begge er korte og begge kan stå på en eksamensseddel. Men en synopsis planlægger det, du skal sige, mens et summary gengiver det, en anden har skrevet. Står der “summary” i opgaven, er det den gengivende version, du skal levere.

Sådan skriver du et summary trin for trin

Lad os tage en opfundet novelle, “The Last Bus” af Sam Carter. Mia er seksten år og når ikke den sidste bus hjem fra en fest. Hun ringer, modvilligt, til sin storebror Jonas, selv om de har skændtes i flere uger. Jonas kører fyrre minutter for at hente hende. I bilen siger de næsten ingenting. Da de ankommer, rækker han hende sin jakke, og Mia opdager, at han har været bekymret for hende. De aftaler at tale sammen dagen efter.

Det er fem sætninger på dansk, og du kan allerede mærke, hvad der er vigtigt, og hvad der kun er pynt. Den feststemning, der ikke nævnes i teksten, og jakkens farve kan du glemme. Bussen, opkaldet, bilturen og jakken er rygraden. Sådan tænker du, når du skriver et summary, og du kan gøre det til en fast rutine:

1. 1

   Læs teksten to gange og find hovedlinjen

   Første gang læser du for at forstå. Anden gang skriver du stikord ned: hvem er hovedpersonen, hvad vil vedkommende, hvad står i vejen, og hvordan ender det?

2. 2

   Streg detaljer ud

   Spørg dig selv ved hver detalje, om læseren kan forstå forløbet uden den. Hvis ja, udelader du den. Navne på biroller, farver og sidebemærkninger forsvinder først.

3. 3

   Præsentér teksten i første sætning

   Skriv tekstens titel, forfatterens navn, genre og gerne udgivelsesår. Læseren skal vide, hvilken tekst summaryet handler om.

4. 4

   Gengiv forløbet kronologisk i nutid

   Følg tekstens rækkefølge og brug præsens, uanset hvornår historien foregår. Brug dine egne ord, og lad være med at citere.

5. 5

   Tæl ord og tjek for holdninger

   Sammenlign dit ordantal med opgavens krav. Læs derefter teksten igennem og fjern alt, der lyder som din egen vurdering, fx “sad”, “spændende” eller “I think”.

Tæl ordene i de fire trin, og du lander tæt på 80. Hvis opgaven havde krævet 125 ord, kunne du tilføje et par ord om, hvorfor de to har skændtes, eller hvad Mia føler i bilen. Der er ikke noget fast rum til detaljer, så du bygger summaryet op fra rygraden og tilføjer kun, hvis ordantallet kræver det.

Fiktion eller non-fiction: hvad skal med?

Novellen fortæller, hvad der sker. Artiklen fortæller, hvad nogen mener. Den forskel ændrer, hvad du skal lede efter, når du skriver. Ved en skønlitterær tekst skal du ifølge skriftlighedsportalen for den skønlitterære opgave referere handlingsforløbet kronologisk og have fokus på, hvad der foregår, og hvor og hvornår det udspiller sig.

Med en non-fiction tekst, for eksempel en kronik, en tale eller en nyhedsartikel, har du ingen handling at følge. Her gengiver du afsenderens hovedpointer og de synspunkter, der kommer frem. Forestil dig en opfundet debatartikel, “Phones Away” af Laura Evans, der mener, at mobiltelefoner skal forbydes i timerne. Dit summary kunne begynde sådan: “The opinion article “Phones Away” by Laura Evans argues that schools should ban mobile phones during lessons. She claims that phones reduce concentration and points out that students who put their phones away participate more actively.”

Læg mærke til, at du ikke skriver, om Laura Evans har ret. Du fortæller, hvad hun mener, og hvordan hun begrunder det. Hvis du vil vurdere argumenterne, hører det hjemme i en analyse eller en diskussion, ikke i summaryet.

Reporting verbs: ord der gør dit summary præcist

Sammenlign to sætninger. “The writer says that phones are bad.” og “The writer argues that phones damage concentration.” Den første kunne stå i en fjerdeklasses stil. Den anden viser, at du forstår, hvad afsenderen forsøger, nemlig at overbevise. Valget af verbum fortæller læseren, om afsenderen forklarer, påstår, indrømmer eller kritiserer.

Verber, der rapporterer, hvad en anden har sagt eller mener, kaldes reporting verbs. De er helt centrale i et summary af en non-fiction tekst, men de fungerer også i fiktion, når du skal gengive, hvad en person siger. Du kan vælge frit, så længe verbet passer til tekstens tone. Prøv at undgå at bruge “says” tre gange i træk, for så mister læseren overblikket over, hvad afsenderen faktisk gør.

Tid, personform og ordantal: de faste regler

Skal du skrive i datid, fordi historien er sket? Nej. Skriver du “Mia missed the bus”, er du faldet i en af de mest almindelige fælder. Rigtigt er “Mia misses the bus”. Rosborg-portalen er helt klar på det: summaryet skrives i præsens, og på stx B skal det være about 125 words. Præsens bruges, fordi du beskriver en tekst, som eksisterer lige nu, ikke en begivenhed, der fandt sted engang.

Hændelser, der ligger før tekstens nutid, kan du sætte i datid eller førnutid. Hvis Mia i novellen husker, at hun og Jonas skændtes for to uger siden, skriver du “they argued two weeks earlier” eller “they have been arguing for weeks”. Resten af summaryet bliver i præsens.

Personformen er tredje person, fordi du taler om en tekst og ikke om dig selv. Du skriver “the narrator describes” og aldrig “I think the narrator describes”. Citater skal du holde dig fra. Teksten forventes at være omformuleret med dine egne ord, og det er netop omformuleringen, der viser, at du har forstået indholdet. Hvad ordantallet angår, så sigt efter at ramme tæt på kravet og spørg din lærer, hvor stor en afvigelse der accepteres.

Et praktisk trick er at skrive første udkast uden at tælle ord og først bagefter slå ordtælleren til. Så ser du, om du ligger 20 ord over eller 40 ord under, og du ved med det samme, om du skal skære eller tilføje. Det er meget lettere at stryge fra en komplet første version end at opfinde nyt indhold, når tiden er ved at løbe ud. Spørg også din lærer, om titel og forfatternavn i åbningssætningen tæller med i ordantallet.

Linking words og sætninger du kan genbruge

Prøv at læse det her højt: “Mia misses the bus. Mia calls Jonas. Jonas drives. They do not speak. He gives her a jacket.” Det er korrekt, men det lyder som en indkøbsliste. Tilføj nogle få bindeord, og det bliver et summary: “After Mia misses the last bus, she reluctantly calls Jonas. Although they hardly speak in the car, he gives her his jacket when they arrive.”

Bindeord og faste vendinger er det, der får dine sætninger til at hænge sammen uden at fylde. Her er en lille værktøjskasse, du kan have i baghovedet, når du øver dig.

Mange af de samme fraser kan du bruge, når du skal fremlægge en tekst mundtligt. Har du en mundtlig prøve foran dig, kan du læse mere om format og forberedelse i vores guide til mundtlig eksamen i engelsk.

Summary eller analyse? Hold dem adskilt

Forestil dig, at eksamensopgaven består af to dele: først et summary på 125 ord, derefter et analytical essay på 600 til 900 ord om den samme tekst. Du har fem timer, og din første fristelse er at begynde analysen allerede i summaryet. Lad være. Ifølge UVMs læreplan for engelsk B på stx er den skriftlige prøve centralt stillet og varer fem timer, og den tager udgangspunkt i autentisk materiale. Du får altså ikke tid til at gøre alting to gange.

I lærervejledningen til den skriftlige eksamen på stx A forklares analyse som en undersøgelse af tekstens bestanddele, virkemidler og temaer. Det er noget helt andet end at gengive. Et summary svarer på spørgsmålet “hvad sker der, eller hvad mener afsenderen?”, mens en analyse svarer på “hvordan og hvorfor virker teksten, som den gør?”. Og som Rosborg-portalen påpeger, skal summaryet adskilles klart fra essayet med sin egen underoverskrift.

Skal du i stedet skrive referat på dansk, gælder lidt andre regler, fordi referatmarkeringer som “forfatteren mener” spiller en stor rolle. Dem kan du læse om i vores guide til hvad et referat er. Mange af principperne er de samme, så du får noget ud af begge guider.

Fra 160 til 125 ord: sådan skærer du ned

Din første version fylder 160 ord, og opgaven siger 125. Du kan ikke bare stoppe efter 125, for så mister du slutningen. Du skal skrive de samme oplysninger med færre ord. Se på den her sætning: “Mia, who is sixteen years old and has been to a party with her friends, misses the last bus that goes home.” Den fylder enogtyve ord. Skriv den om til “Sixteen-year-old Mia misses the last bus home after a party.”, og du har sparet elleve ord uden at miste et eneste vigtigt faktum.

Teknikken er den samme hver gang. Du slår to korte sætninger sammen til én, du gør en bisætning om til et tillægsord eller et navneord, og du erstatter en opremsning med et overbegreb. I stedet for “her friends, her teachers and her parents” kan du skrive “the people around her”. Du stryger også fyldeord som “really”, “very” og “actually”, som sjældent bærer indhold i et summary.

Husk den vigtigste prioritering: Slutningen og vendepunktet skal altid med. Det er dem, læseren mangler mest, hvis du skal skære. Baggrundsdetaljer, som hvem der var til festen, eller hvorfor bussen var forsinket, er de første, der skal væk. Når du er nået ned på ordantallet, læser du summaryet højt og spørger dig selv, om en, der aldrig har set teksten, kan følge med fra start til slut.

Summary af film, podcast og andre medier

Må man lave et summary af en film? Ja, og det sker oftere, end mange tror. Engelskfaget bygger på et udvidet tekstbegreb, og i lærervejledningen til den nye eksamen nævnes både podcast, short film, video essay og news blandt de tekstformer, der kan indgå. Reglerne for et summary ændrer sig ikke, men dine åbningsvendinger gør.

Til en tekst skriver du “the short story” eller “the article”. Til en kortfilm skriver du “the short film” efterfulgt af titel og instruktør, og til en podcast “the podcast episode”. Forestil dig en opfundet kortfilm, “Night Shift” af Eva Moreno. Et godt åbningsafsnit kunne være: “The short film “Night Shift” by Eva Moreno follows a young nurse who works her first night alone in a hospital.” Resten af summaryet gengiver handlingen i rækkefølge, i præsens og uden at vurdere billeder eller lyd.

Prøv ikke at beskrive kameravinkler, musik eller klip i et summary. Det er analyse, og den kommer senere. Du fortæller, hvad der sker, hvem det sker for, og hvordan det ender, og lader virkemidlerne ligge, til opgaven beder om dem.

Typiske fejl i et summary

Fejlene i summaries ligner hinanden fra elev til elev, og de fleste handler om det samme: Man glemmer, at læseren ikke kender teksten, og at man ikke skal have en mening. Her er dem, du bør kigge efter, når du læser dit eget summary igennem.

Sådan øver du dig, før eksamen kommer

Et summary er en færdighed, du træner som en jonglør træner med bolde: korte, tit og med feedback. Tag en kort tekst, sæt en timer på femten minutter og skriv et summary på 100 ord. Tæl derefter ordene, streg alle vurderinger over, og tjek, at alle verber står i præsens. Gør det tre gange med tre forskellige tekster, og du mærker, at det går hurtigere hver gang.

Du kan også bytte summaries med en klassekammerat, som ikke har læst teksten. Forstår vedkommende, hvad der sker, har du ramt det rigtige niveau. Og hvis du vil have en voksen til at læse dit summary og vise præcis, hvor ordene kan skæres, kan en tutor hjælpe dig med det i lektiehjælp i engelsk. Du kan starte med en prøvetime, og der er ingen binding.

Vores certificerede tutors kan læse dit summary og hjælpe dig med at ramme ordantal, tid og tone. Fra 249 kr./time, og første prøvetime koster 99 kr.