Hvad er et referat? Opbygning, regler og eksempel

Du er halvvejs igennem en kronik om danskernes vaneforbrug, og opgaven er klar: skriv et referat til næste time. Problemet er, at du ikke helt ved, hvad et referat egentlig er. Er det det samme som et resumé? Skal du tage alt med? Og hvad gør du, når teksten er skrevet i jeg-form? Referatgenren følger bestemte regler, og dem gennemgår vi her.

Referater dukker op overalt i danskfaget: som optakt til en analyse, som del af en stor skriftlig fremstilling eller som selvstændig øvelse. Behersker du referatteknikken, sparer du tid og leverer præcis det, din lærer har brug for. Det er en af de vigtigste skrivehandlinger i dansk.

Hvad er et referat?

Ordet 'referat' stammer af det latinske referre, som betyder at bringe tilbage. Det beskriver præcis, hvad du gør: du bringer tekstens indhold tilbage til en læser, der ikke kender den. Det kræver, at du er loyal over for forfatterens pointer og holder dine egne tanker udenfor. Som Den Danske Ordbog definerer det, er et referat en gengivelse 'skriftligt eller mundtligt, af noget som er sagt, skrevet eller en beretning om noget der er sket'. Et godt referat er kort, præcist og sagligt.

Referat, resumé eller redegørelse: hvad er forskellen?

Tre begreber forveksles jævnligt, og det kan koste dig point. Resuméet er den kortere, mere selektive gengivelse: du fremhæver kun de allervigtigste pointer og kan sætte dem i din egen rækkefølge. Referatet er mere detaljeret og følger tekstens opbygning fra start til slut. Redegørelsen er noget andet igen: her vælger du selv fokus og forklarer sammenhænge, fremfor blot at gengive teksten.

Ifølge Jørn Ingemann Knudsens Dansksiderne er referatet 'en forkortet gengivelse af en tekst, hvor det centrale indhold gengives i sammentrængt form, men det er længere og mere detaljeret end resuméet'. Redegørelsen adskiller sig ved at være en forklarende fremstilling, ikke blot en gengivelse. Er du i tvivl om, hvilken genre din opgave kræver, tjekker du opgaveformuleringen for nøgleord: 'referer teksten', 'giv et resumé af' eller 'redegør for'. Vil du dykke dybere ned i skriftlig fremstilling i dansk, finder du mere vejledning i vores guide til dansk skriftlig fremstilling.

Opbygning af et referat trin for trin

Uanset om du refererer en kronik, en novelle eller en sagprosaartikel, følger processen det samme mønster. Start med at sætte dig ind i teksten, vurdér hvad der er centralt, og lad strukturen guide dig. Detaljer, gentagelser og eksempler, som du ikke planlægger at bruge i resten af din opgave, kan du roligt udelade.

1. 1

   Find kildeoplysningerne

   Notér tekstens titel, forfatter, kilde og dato. Disse oplysninger skal stå i referatets første sætning eller indledning, så læseren ved, hvad det er for en tekst.

2. 2

   Læs teksten grundigt

   Markér de vigtigste pointer, argumenter og konklusioner. Brug understregninger eller stikord i margenen. Notér hvilke afsnit der er centrale, og hvilke der blot er eksempler eller gentagelser.

3. 3

   Skriv den indledende præsentation

   Introducer teksten med navn, forfatter og kilde: 'I sin kronik [titel] ([kilde], [dato]) hævder [forfatter], at...' Denne sætning sætter rammen for resten af referatet.

4. 4

   Gennemgå tekstens punkter i rækkefølge

   Følg tekstens disposition fra start til slut. Gengiv de vigtigste pointer med egne ord og brug referatmarkeringer (fx 'hævder', 'beskriver', 'konkluderer') for at markere, at det er forfatterens synspunkter.

5. 5

   Skriv i nutid og tredje person

   Brug nutidsformer ('hævder', ikke 'hævdede') og omskriv jeg-form til tredje person ('forfatteren mener' eller forfatternavnet). Alle sætninger skal have et sagligt og objektivt præg.

6. 6

   Tjek for egne meninger

   Læs referatet igennem og fjern alt, der lyder som din personlige holdning: 'jeg synes', 'det er godt at', 'det er forkert'. Referatet tilhører tekstens forfatter, ikke dig.

Referatmarkeringer: signalord der viser hvem der mener hvad

Forestil dig, at du skriver: 'Klimaforandringerne kræver øjeblikkelig handling.' Den sætning er uklar: er det din mening eller forfatterens? Det er netop det, referatmarkeringer løser. Et signalord som 'forfatteren hævder' eller 'Hansen fastslår' fortæller læseren, at synspunktet tilhører den, du refererer. Uden disse markeringer glider referatet hurtigt over i noget, der ligner egne synspunkter, og det er den hurtigste vej til en dårligere karakter.

Ifølge UVMs vejledning til dansk A, stx er beherskelsen af skrivehandlinger som referering et centralt fagligt mål i gymnasiedansk. Gode referatmarkeringer at variere: hævder, argumenterer for, fastslår, påpeger, konkluderer, anfører, mener, fremhæver, beskriver, indleder med at, afslutningsvis. Lad dem skifte løbende, så referatet lyder som en sammenhængende tekst og ikke som en opremsning af signalord.

Grammatik: nutid og tredje person

To grammatiske regler overrasker mange, fordi de gælder uafhængigt af den originale teksts tid og person. For det første skrives referater altid i nutid. Brugte teksten datid, skifter du til nutid. For det andet skrives referater altid i tredje person. Stod teksten i jeg-form, skriver du forfatterens navn eller 'forfatteren'. De to regler gælder uden undtagelse i referater af sagprosatekster.

Typiske fejl i et referat

Af disse fejl er 'egne meninger' og 'datid i stedet for nutid' de hyppigste. Læs referatet højt, når du er færdig: egne vurderinger lyder anderledes end saglige gengivelser, og du opdager dem hurtigere end ved lydløs gennemlæsning. Har du brug for hjælp til din skriftlige dansk, kan vores tutorer i dansk guide dig direkte igennem opgaven, fra første læsning til færdigt referat.