Smid en brusetablet i koldt vand, og den bruger over et minut. Smid den i varmt vand, og det går på tyve sekunder. Samme tablet, samme kemi, men en helt anden reaktionshastighed. Forskellen virker banal, men den rummer en af kemiens mest brugbare ideer: reaktioner har et tempo, og tempoet kan måles, beregnes og styres.
På kemi B og A skal du kunne mere end at sige, at noget går hurtigere. Du skal sætte tal på hastigheden, læse den af en graf og forklare på molekyleniveau, hvorfor den ændrer sig. Det kræver, at du kan afstemme et reaktionsskema, og at du tør røre ved både koncentrationer, tangenter og en enkelt eksponentialfunktion. Her får du det i rækkefølge: fra definitionen og de fire faktorer til hastighedsudtryk, aktiveringsenergi og Arrhenius.
Hvad er reaktionshastighed?
Hydrogenperoxid kender du måske fra hårblegning eller sårrens. Står en åben flaske på hylden, nedbrydes stoffet så langsomt til vand og ilt, at du aldrig lægger mærke til det. Drys lidt brunsten i, og væsken bobler voldsomt. Begge gange er det den samme reaktion, men i vidt forskelligt tempo. For at tale præcist om forskellen måler kemikere, hvor hurtigt koncentrationen af et stof ændrer sig.
Nøglebegreb
Reaktionshastighed
Reaktionshastigheden er ændringen i koncentrationen af et stof pr. tidsenhed. Den angives oftest i mol pr. liter pr. sekund (M/s) og er per definition en positiv størrelse.
Eksempel: Hvis koncentrationen af et produkt stiger med 0,10 M på 20 sekunder, er den gennemsnitlige hastighed 0,0050 M/s.
Når hydrogenperoxid nedbrydes efter reaktionen 2 H2O2 → 2 H2O + O2, forsvinder der to molekyler H2O2, for hver gang ét O2 dannes. H2O2 forsvinder altså dobbelt så hurtigt, som O2 dannes. Hvis du vil have ét tal for hele reaktionen, må du derfor dividere med koefficienten. Sådan gør man, og Wikipedias gennemgang af reaktionshastighed viser samme definition: hastigheden kan udtrykkes ved hvert enkelt stof, så længe du tager højde for støkiometrien. Det er praktisk, for du kan vælge det stof, der er lettest at måle.
Formel
Reaktionshastighed
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \(v\) | Reaktionshastighed | M/s |
| \([A]\) | Koncentrationen af reaktant A | M |
| \([C]\) | Koncentrationen af produkt C | M |
| \(a, c\) | Støkiometriske koefficienter | - |
| \(\Delta t\) | Tidsinterval | s |
Kemisk reaktion
SpaltningNedbrydning af hydrogenperoxid
Stoffer
Hydrogenperoxid
Vand
Oxygen
Kinetik og ligevægt
Hastighedsudtryk
\[v = k \cdot [H_2O_2]\]Gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed
Hælder du hydrogenperoxid på brunsten, bobler det vildest i starten og aftager derefter. Så hvilken hastighed måler du egentlig? Svaret er, at det afhænger af, hvornår og over hvor lang tid du kigger. Derfor skelner kemikere mellem to slags: den gennemsnitlige hastighed over et tidsinterval og den øjeblikkelige hastighed på ét bestemt tidspunkt.
Eksempelopgave
Ved nedbrydning af 2 H2O2 → 2 H2O + O2 falder koncentrationen af H2O2 fra 0,80 M til 0,50 M i løbet af 60 s. Beregn den gennemsnitlige reaktionshastighed.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find koncentrationsændringen
Ændringen er slutværdi minus startværdi. Den bliver negativ, fordi H2O2 bliver brugt.
\[\Delta[H_2O_2] = 0{,}50\,M - 0{,}80\,M = -0{,}30\,M\] - 2
Divider med tiden
Det giver, hvor hurtigt H2O2 forsvinder.
\[\frac{\Delta[H_2O_2]}{\Delta t} = \frac{-0{,}30\,M}{60\,s} = -0{,}0050\,M/s\] - 3
Tag højde for koefficienten
H2O2 har koefficienten 2, så vi dividerer med 2 og sætter minus foran for at få en positiv hastighed.
\[v = -\frac{1}{2}\cdot(-0{,}0050\,M/s) = 0{,}0025\,M/s\] - 4
Tjek med produktet
O2 har koefficienten 1 og dannes derfor med præcis samme tal som reaktionshastigheden: 0,0025 M/s. Det passer med, at H2O2 forsvinder dobbelt så hurtigt.
\[v = 0{,}0025\,M/s\]
Koncentrationen af H2O2 som funktion af tiden med tangent til t = 0
Grafen krummer, fordi reaktionen bremser op, når der bliver mindre H2O2 at reagere med. Den gennemsnitlige hastighed fra t = 0 til t = 60 s svarer til hældningen af en ret linje mellem de to røde punkter. Den øjeblikkelige hastighed svarer til hældningen af tangenten i ét punkt. Tangenten ved t = 0 er stejlest, og dermed er starthastigheden den højeste. Matematisk er den øjeblikkelige hastighed differentialkvotienten, og derfor skriver du \( \frac{d[A]}{dt} \) i stedet for \( \frac{\Delta[A]}{\Delta t} \), når du mener øjeblikket. På eksamen får du ofte en graf og skal tegne tangenten selv. Vælg to punkter langt fra hinanden på tangenten, så aflæsningsfejlen bliver lille.
Hvad påvirker reaktionshastigheden?
Et stort stykke brænde kan ligge på bålet i en time, før det tager ordentligt fat. Spåner fra samme træ brænder op på sekunder. Træet er det samme, men overfladen er helt anderledes. Bag den slags forskelle gemmer der sig fire faktorer, som du skal kunne redegøre for: koncentration, temperatur, overfladeareal og katalysator.
Koncentrationen er den mest direkte. Jo flere partikler der er pr. liter, jo oftere støder de sammen. Hældes der saltsyre på kalk, bobler det kraftigere med 2 M syre end med 0,2 M. For gasser virker øget tryk på samme måde, fordi partiklerne presses tættere sammen. Reaktioner mellem ioner i opløsning, som dem du møder i syrer og baser, hører til de hurtigste overhovedet, fordi ionerne allerede er frie og blandet.
Temperaturen virker på to måder. Varme partikler bevæger sig hurtigere og støder derfor oftere sammen. Vigtigere er det, at flere af sammenstødene har energi nok til at føre til en reaktion. Derfor holder mælk sig i køleskabet, og derfor går en brusetablet hurtigere i varmt vand. Den præcise sammenhæng kommer vi til under Arrhenius.
Overfladearealet betyder noget, når et fast stof reagerer med en væske eller gas. Reaktionen sker kun der, hvor stofferne rører hinanden. Knuser du en brusetablet, øger du arealet og dermed antallet af mulige kontaktpunkter. Katalysatoren er den fjerde faktor. Den gør reaktionen hurtigere uden selv at blive brugt op, og den får et selvstændigt afsnit nedenfor.
| Faktor | Effekt på hastigheden | Forklaring |
|---|---|---|
| Højere koncentration | Øges | Flere sammenstød pr. sekund |
| Højere temperatur | Øges kraftigt | Flere sammenstød og en større andel med nok energi |
| Større overfladeareal | Øges | Flere kontaktpunkter mellem reaktanterne |
| Katalysator | Øges | Ny reaktionsvej med lavere aktiveringsenergi |
Husk til eksamen
Svar altid med begge led: hvad ændrer sig (flere sammenstød eller flere med nok energi), og hvad er effekten (hurtigere reaktion). Et svar uden forklaring giver sjældent fuld score.
Kollisionsteori og aktiveringsenergi
Forestil dig to biler, der kører mod hinanden på en tom landevej. Kører de langsomt, sker der ingenting. Kører de hurtigt nok, er stødet så voldsomt, at begge biler bliver til noget andet. Molekyler opfører sig på samme måde. De fleste sammenstød er harmløse, og molekylerne preller af. Kun sammenstød med tilstrækkelig energi, og med de rigtige atomer vendt mod hinanden, fører til en reaktion. Den mindste energi, der skal til, kaldes aktiveringsenergien, \( E_a \). Ifølge Den Store Danskes artikel om reaktionskinetik er en elementarreaktion netop en reaktion, hvor to eller undertiden tre molekyler kolliderer og danner produkter.
Energiprofil for en exoterm reaktion
Grafen viser energien undervejs i reaktionen. Reaktanterne starter lavt, skal op over en bakke og ender lavere end start, fordi reaktionen er exoterm. Bakkens højde målt fra reaktanterne er \( E_a \). Jo højere bakke, jo færre sammenstød klarer den, og jo langsommere går reaktionen. Det forklarer, hvorfor papir ikke selv går i brand i stuetemperatur, selv om forbrændingen afgiver masser af energi. Barrieren er for høj til, at nok molekyler kommer over, før du tænder en tændstik. Størrelsen af \( \Delta H \) fortæller altså intet om, hvor hurtigt reaktionen forløber.
Hastighedsudtryk og reaktionsorden
Du fordobler koncentrationen af A, og hastigheden fordobles. Du fordobler i stedet koncentrationen af B, og hastigheden firdobles. Hvad fortæller det om reaktionen? At hver koncentration indgår i hastigheden med sin egen potens. Den sammenhæng samles i et hastighedsudtryk, hvor hastighedskonstanten \( k \) binder det hele sammen.
Formel
Hastighedsudtryk
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \(v\) | Reaktionshastighed | M/s |
| \(k\) | Hastighedskonstant, afhænger af temperatur og aktiveringsenergi | - |
| \(x, y\) | Reaktionsorden med hensyn til A og B | - |
| \([A], [B]\) | Koncentrationer af reaktanterne | M |
Eksempelopgave
For reaktionen A + B → C er starthastigheden målt i tre forsøg. Forsøg 1: [A] = 0,10 M, [B] = 0,10 M, v = 2,0·10⁻³ M/s. Forsøg 2: [A] = 0,20 M, [B] = 0,10 M, v = 4,0·10⁻³ M/s. Forsøg 3: [A] = 0,10 M, [B] = 0,20 M, v = 8,0·10⁻³ M/s. Find hastighedsudtrykket og k.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Find orden for A
Mellem forsøg 1 og 2 ændres kun [A], og den fordobles. Hastigheden fordobles også, så reaktionen er 1. orden i A.
\[\frac{v_2}{v_1} = \frac{4{,}0}{2{,}0} = 2 = 2^x \Rightarrow x = 1\] - 2
Find orden for B
Mellem forsøg 1 og 3 ændres kun [B], og den fordobles. Hastigheden firdobles, så reaktionen er 2. orden i B.
\[\frac{v_3}{v_1} = \frac{8{,}0}{2{,}0} = 4 = 2^y \Rightarrow y = 2\] - 3
Opskriv hastighedsudtrykket
Sæt ordenerne ind i den generelle form.
\[v = k \cdot [A] \cdot [B]^2\] - 4
Beregn k med data fra forsøg 1
Isolér k og sæt tallene ind. Enheden følger af, at v har enheden M/s og koncentrationsleddet har M i tredje.
\[k = \frac{2{,}0\cdot 10^{-3}\,M/s}{0{,}10\,M \cdot (0{,}10\,M)^2} = 2{,}0\,M^{-2}\,s^{-1}\]
Læg mærke til, at reaktionsskemaet slet ikke blev brugt. Ordenerne kom fra forsøgene. Eksponenterne er nemlig ikke de støkiometriske koefficienter, og det er en af de hyppigste forvekslinger. Allerede i 1850 beskrev Ludwig Wilhelmy matematisk, hvordan hastigheden afhænger af koncentrationen, og Guldberg og Waage opstillede massevirkningsloven i 1864 til 1879, som du kan læse i Den Store Danskes gennemgang af kemiens historie. Metoden i eksemplet, hvor du kun ændrer én koncentration ad gangen, hedder initialhastighedsmetoden.
| Reaktionsorden | Hvis koncentrationen fordobles | Hastighedsudtryk |
|---|---|---|
| 0. orden | Hastigheden er uændret | v = k |
| 1. orden | Hastigheden fordobles | v = k·[A] |
| 2. orden | Hastigheden firdobles | v = k·[A]² |
Enheden for hastighedskonstanten afhænger af ordenen. Ved 0. orden er den M/s, ved 1. orden er den s⁻¹, og ved 2. orden er den M⁻¹·s⁻¹. Du behøver ikke at huske dem. Isolér k i hastighedsudtrykket, sæt enhederne ind, og lad dem forkorte. Ved 1. orden går koncentrationen i øvrigt ned efter en eksponentialfunktion, og netop derfor kan grafen i det første eksempel beskrives med \( 0{,}80\cdot e^{-0{,}0078\cdot t} \). Er du i tvivl om ordenen, kan du prøve at tegne ln af koncentrationen mod tiden. Bliver det en ret linje, er reaktionen 1. orden.
Temperatur og Arrhenius-ligningen
Der findes en gammel tommelfingerregel: hæver du temperaturen med 10 grader, fordobles hastigheden. Den holder nogenlunde for mange reaktioner ved stuetemperatur, men den er ikke en naturlov. Den præcise sammenhæng kommer fra den svenske kemiker Svante Arrhenius, som ifølge Wikipedia viste, at hastighedskonstanten \( k \) afhænger af temperaturen på en bestemt måde. Aktiveringsenergien \( E_a \) står i en eksponent, og det gør forskellen stor, selv for små ændringer.
Formel
Arrhenius-ligningen
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \(k\) | Hastighedskonstant | - |
| \(A\) | Frekvensfaktor, reaktionsafhængig konstant | - |
| \(E_a\) | Aktiveringsenergi | J/mol |
| \(R\) | Gaskonstanten | 8,314 J/(mol·K) |
| \(T\) | Absolut temperatur | K |
Sammenligner du \( k \) ved to temperaturer, forsvinder frekvensfaktoren \( A \), og du får en formel, der er nem at bruge. Se hvordan den virker med et konkret tal.
Eksempelopgave
En reaktion har Ea = 50 kJ/mol. Hvor mange gange hurtigere bliver hastighedskonstanten, når temperaturen stiger fra 25 °C til 35 °C?
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Omregn temperaturerne til kelvin
Arrhenius kræver absolut temperatur.
\[T_1 = 298{,}15\,K, \quad T_2 = 308{,}15\,K\] - 2
Omregn Ea til joule pr. mol
R er opgivet i joule, så Ea skal også være i joule.
\[E_a = 50\,kJ/mol = 50\,000\,J/mol\] - 3
Beregn logaritmen til forholdet
Sæt tallene ind i formlen.
\[\ln\left(\frac{k_2}{k_1}\right) = \frac{50\,000}{8{,}314}\left(\frac{1}{298{,}15} - \frac{1}{308{,}15}\right) \approx 0{,}654\] - 4
Tag eksponentialfunktionen
Hastighedskonstanten bliver næsten dobbelt så stor ved 10 graders stigning. Her passer tommelfingerreglen altså pænt.
\[\frac{k_2}{k_1} = e^{0{,}654} \approx 1{,}92\]
Relativ hastighedskonstant som funktion af temperaturen (Ea = 50 kJ/mol, k = 1 ved 25 °C)
Kurven stiger langsomt ved lave temperaturer og meget stejlt ved høje. Det er typisk for en eksponentialfunktion. Skal du finde \( E_a \) ud fra mange målinger, tegner du et Arrhenius-plot: \( \ln(k) \) som funktion af \( \frac{1}{T} \) giver en ret linje med hældningen \( -\frac{E_a}{R} \). Aflæser du hældningen, har du aktiveringsenergien.
Katalysator og inhibitor
En katalysator løfter dig ikke over bjerget. Den graver en tunnel igennem. Reaktionen får en ny vej med lavere aktiveringsenergi, og derfor kommer langt flere molekyler igennem pr. sekund. Katalyse beskrives i Den Store Danske som det fænomen, at en katalysator øger hastigheden uden selv at forbruges. Mange reaktioner forløber meget langsomt eller slet ikke, fordi aktiveringsenergierne er store, og her gør katalysatoren forskellen. Ved fremstilling af ammoniak bruges jern, og i din krop sørger enzymer for det samme. Brunsten i hydrogenperoxid-forsøget er en katalysator, og enzymet katalase gør det samme i dine celler.
Energiprofil uden og med katalysator
Læg mærke til, at start og slut ligger det samme sted på de to kurver. Katalysatoren ændrer ikke \( \Delta H \), og den ændrer ikke, hvor ligevægten ligger. Den hjælper bare reaktionen med at nå frem hurtigere, og den gør det lige godt for reaktionen forlæns og baglæns. Det modsatte af en katalysator er en inhibitor, som sænker hastigheden eller forhindrer reaktionen. Konserveringsmidler i fødevarer er et hverdagseksempel.
Sådan måler du reaktionshastigheden i et forsøg
Du står med en kolbe, en gassprøjte og et stopur. Hydrogenperoxid og brunsten er lige blevet blandet, og stemplet i sprøjten begynder at rykke. I øvelser som denne er det ikke koncentrationen af H2O2, du måler direkte, men volumen af ilt. Det er helt i orden, for iltmængden fortæller dig, hvor meget H2O2 der er brugt.
- 1
Klargør opstillingen
Monter kolben med en gassprøjte, så ilten kan opsamles. Afmål en fast mængde hydrogenperoxid, og hold temperaturen konstant.
- 2
Start reaktionen og stopuret samtidig
Tilsæt brunsten, luk systemet og start uret i samme øjeblik.
- 3
Aflæs volumen med faste mellemrum
Notér gasvolumen for eksempel hvert 10. sekund i en tabel, indtil stemplet næsten står stille.
- 4
Omregn til koncentration og tegn grafen
Brug idealgasligningen til at finde stofmængden af ilt og derfra, hvor meget H2O2 der er forbrugt. Tegn koncentrationen af H2O2 som funktion af tiden.
- 5
Tegn tangenter og find hastigheden
Tegn en tangent på de tidspunkter, du er interesseret i, og find hældningen. Husk at dividere med koefficienten for H2O2.
Resultatet kan overraske: hastigheden er højere i starten end senere, selv om du ikke har ændret noget. Det er normalt. Reaktionen bremser op, fordi koncentrationen af H2O2 falder. Gentager du forsøget ved 40 °C, falder kurven stejlere, og tangenten ved t = 0 får en større numerisk hældning. Sammenligner du de to forsøg, har du selv vist temperaturens betydning. Skriv fejlkilder i rapporten: tidspunktet for lukning af kolben, gas der slipper ud, og aflæsning af stemplet er de mest almindelige.
Reaktionshastighed i hverdagen
Rust er et godt eksempel på en langsom reaktion. Jern og ilt reagerer på en cykel, der står ude, men det tager måneder. Det går hurtigere, hvis der er salt på, fordi ionerne gør vandet bedre til at lede elektroner. Til sammenligning er forbrænding af benzin i en motor færdig på brøkdele af et sekund, fordi tændrøret leverer energi nok til, at mange molekyler kommer over barrieren på én gang.
Katalysatoren i en bil bruger platin og beslægtede metaller til at omdanne giftig kulilte og nitrogenoxider til kuldioxid og nitrogen. Uden den ville reaktionerne gå alt for langsomt i de få sekunder, udstødningen er på vej gennem røret. Et andet eksempel finder du i køkkenet: enzymerne i gær sætter gang i gæringen, og dejen hæver hurtigere, hvis du lader den stå lunt.
Madvarer holder længere i køleskabet, fordi lav temperatur sænker hastigheden af de reaktioner, der får mad til at blive dårlig. En grov tommelfingerregel siger, at hastigheden omtrent halveres for hver ti grader, du køler ned. Den præcise faktor afhænger af aktiveringsenergien: jo højere \( E_a \), jo mere følsom er reaktionen over for temperaturen. Det er den samme Arrhenius, du regnede på ovenfor, bare i et køleskab.
Typiske fejl
Fejl der koster point
Sidder du fast i en opgave om hastighedsudtryk eller Arrhenius, kan det hjælpe at få den gennemgået ansigt til ansigt. Du kan prøve en time med en certificeret tutor og selv vælge bagefter, om du vil fortsætte. Du finder flere forklaringer under kemi lektiehjælp.
Quiz
Test din viden om reaktionshastighed
1. Hvad sker der med hastigheden i en 1. ordens reaktion, når koncentrationen af reaktanten fordobles?
2. Reaktionsordenen kan altid aflæses direkte af koefficienterne i det afstemte reaktionsskema.
3. Hvilken størrelse sænker en katalysator?
4. Hvilken enhed skal Ea have i Arrhenius-ligningen, når R = 8,314 J/(mol·K)?
5. Den øjeblikkelige reaktionshastighed svarer til numerisk hældning af tangenten til koncentrationskurven.
Ofte stillede spørgsmål om reaktionshastighed
Hvad er reaktionshastighed?
Hvad er formlen for reaktionshastighed?
Hvilke faktorer påvirker reaktionshastigheden?
Hvad er aktiveringsenergi?
Hvad er forskellen på gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed?
Brug for hjælp til kemi?
Få en tutor, der gennemgår hastighedsudtryk og Arrhenius med dig i dit tempo. Ingen forpligtelser, du vælger selv bagefter.


