Øv dig: Opgaver i kemi

Luk en glaskolbe med brun nitrogendioxid, og vent. Farven ændrer sig lidt og står så stille. Alligevel er reaktionen ikke stoppet, og netop derfor er kemisk ligevægt et af de begreber, der får flest elever til at kradse sig i håret: Hvordan kan noget være i gang og stå stille på samme tid?

Begrebet dukker op i kemi i gymnasiet og bliver ved med at vende tilbage: i syrer og baser, i opløselighed, i industrielle processer. Får du styr på det nu, bliver resten af kemien markant lettere. Her får du hele rækken, fra den dynamiske ligevægt og ligevægtsloven til Kc, reaktionsbrøken og Le Chateliers princip, og du kan hente mere lektiehjælp i kemi, hvis du sidder fast undervejs.

Hvad er kemisk ligevægt?

Bland 1,0 mol eddikesyre med 1,0 mol ethanol i en lukket kolbe, og lad en smule svovlsyre sætte tempoet op. Du kunne forvente, at alt bliver til ethylacetat og vand. Det sker ikke. Efter nogen tid står du med cirka 0,67 mol af hvert produkt og 0,33 mol af hvert udgangsstof, og de tal rykker sig ikke, uanset hvor længe du venter. Grunden er, at reaktionen løber begge veje. Ethylacetat og vand kan nemlig reagere tilbage til eddikesyre og ethanol. Når de to retninger forløber lige hurtigt, har du ligevægt.

Nøglebegreb

Kemisk ligevægt

En tilstand i en reversibel reaktion, hvor hastigheden af den fremadrettede reaktion er lig med hastigheden af den tilbageløbende reaktion. Koncentrationerne af alle stoffer er derfor konstante, selvom reaktionen stadig forløber i begge retninger.

Eksempel: I en lukket kolbe med 2 NO2 og N2O4 bliver der hele tiden dannet og spaltet molekyler, men farven ændrer sig ikke, når ligevægten er indstillet.

Ligevægten markerer du i reaktionsskemaet med en dobbeltpil, \( \rightleftharpoons \), i stedet for den almindelige enkeltpil. Skriver du en enkeltpil, påstår du, at reaktionen løber helt til ende, og det er forkert for en ligevægt. Lex om kemisk ligevægt forklarer, at alle kemiske reaktioner i princippet forløber, indtil der indtræder en ligevægtstilstand, hvor koncentrationerne af de involverede stoffer forbliver konstante. Esterreaktionen ser sådan ud:

\[\mathrm{CH_3COOH + C_2H_5OH \rightleftharpoons CH_3COOC_2H_5 + H_2O}\]

Husk, at reaktionsskemaet skal være afstemt, før du går videre med beregninger. Er du i tvivl om, hvordan du stemmer af, kan du læse guiden om reaktionsskema. Koefficienterne i skemaet kommer nemlig til at stå som eksponenter i ligevægtsudtrykket senere.

Ikke alle reaktioner kan indstille en ligevægt. Brænder du træ, løber reaktionen i praksis kun én vej, fordi kuldioxid og vand ikke finder tilbage til træet af sig selv. Man kalder den slags reaktioner irreversible. Ligevægt kræver to ting: at reaktionen kan gå begge veje, og at stofferne ikke slipper væk. Derfor foregår ligevægte typisk i lukkede systemer. Lader du kuldioxid boble ud af en åben sodavand, flyttes ligevægten hele tiden, og du når aldrig til en stabil tilstand.

Dynamisk ligevægt: hvorfor reaktionen aldrig stopper

Hvis alt står stille, hvorfor kalder vi det så stadig en reaktion? Tænk på en butik, hvor der går præcis lige så mange kunder ind som ud hvert minut. Antallet af kunder i butikken ændrer sig ikke, men det er ikke de samme mennesker, der står derinde. Sådan er det også i kolben. Antallet af molekyler af hver slags er konstant, men individuelle molekyler bliver hele tiden omdannet frem og tilbage.

Se på forløbet for en simpel reaktion \( A \rightleftharpoons B \), hvor du starter med kun A. I begyndelsen er der meget A og intet B, så den fremadrettede reaktion er hurtig, mens den tilbageløbende står stille. Efterhånden som B dannes, falder farten fremad, fordi der er mindre A tilbage. Samtidig stiger farten bagud, fordi der nu er B at omdanne. På et tidspunkt mødes de to hastigheder, og derfra er koncentrationerne flade.

A og B: koncentrationerne nærmer sig ligevægt (K = 3). Vandret akse: tid. Lodret akse: koncentration i mol/L.

Grafen viser noget, som mange overser: kurverne ender ikke ved samme højde. Her ligger [B] på 1,5 mol/L og [A] på 0,5 mol/L. Ligevægt betyder, at koncentrationerne er konstante, ikke at de er lige store. Hvor kurverne lander, afgøres af ligevægtskonstanten, som du møder i næste afsnit.

Du kan opdage en ligevægt i laboratoriet på flere måder. Brune gasser som nitrogendioxid giver en farve, der holder op med at ændre sig. pH-målinger holder sig stabile. En vægt viser, at massen af bundfald ikke ændrer sig længere. Fælles for alle tre er, at du ser en stabil makroskopisk størrelse, mens der på molekylært niveau stadig foregår en livlig trafik i begge retninger.

Dynamisk, ikke statisk

Hvert sekund dannes der produkt, og hvert sekund omdannes lige så meget tilbage. Nettoændringen er nul, og det er derfor, målingerne viser konstante værdier.

Ligevægtsloven og ligevægtskonstanten Kc

Lad os måle på ammoniaksyntesen. I en beholder på 1,0 L har reaktionen mellem nitrogen og hydrogen indstillet sig, og du måler \( [\mathrm{N_2}] = 0{,}50 \) mol/L, \( [\mathrm{H_2}] = 1{,}50 \) mol/L og \( [\mathrm{NH_3}] = 0{,}90 \) mol/L. Sæt tallene ind i brøken med ammoniak i tælleren og de to andre stoffer i nævneren, og du får cirka 0,48. Start et nyt forsøg ved samme temperatur med helt andre mængder, og du lander på samme tal, når ligevægten er nået. Tallet hedder ligevægtskonstanten, og det er den slags regelmæssighed, ligevægtsloven beskriver.

Formel

Ligevægtsloven

\[K_c = \frac{[\mathrm{C}]^c \, [\mathrm{D}]^d}{[\mathrm{A}]^a \, [\mathrm{B}]^b}\]

Variable

SymbolNavnEnhed
\(K_c\)Ligevægtskonstant ved en given temperatur-
\([X]\)Koncentration af stoffet X i ligevægtmol/L
\(a, b, c, d\)Koefficienter i det afstemte reaktionsskema for reaktionen a A + b B ⇌ c C + d D-
Hvornår: Brug den, når du kender koncentrationerne i ligevægt og skal finde Kc, eller når du kender Kc og skal finde en ukendt koncentration.
\[K_c = \frac{[\mathrm{NH_3}]^2}{[\mathrm{N_2}] \cdot [\mathrm{H_2}]^3}\]

Produkterne står i tælleren, reaktanterne i nævneren, og hver koncentration er opløftet i sin koefficient fra reaktionsskemaet. Det er hele reglen. Kc ændrer sig kun, hvis temperaturen ændrer sig, og i gymnasiet opgiver man som regel værdien uden enhed. Prøv reglen på en reaktion, hvor tallene er lidt pænere.

Eksempelopgave

Reaktionen 2 SO2(g) + O2(g) ⇌ 2 SO3(g) er i ligevægt i en beholder på 1,0 L ved en bestemt temperatur. Du måler [SO2] = 0,20 mol/L, [O2] = 0,10 mol/L og [SO3] = 0,40 mol/L. Hvad er Kc?

Vis løsning
  1. 1

    Opskriv ligevægtsudtrykket

    SO3 er produktet og står i tælleren med koefficient 2. SO2 og O2 står i nævneren, SO2 med koefficient 2 og O2 med koefficient 1.

    \[K_c = \frac{[\mathrm{SO_3}]^2}{[\mathrm{SO_2}]^2 \cdot [\mathrm{O_2}]}\]
  2. 2

    Sæt koncentrationerne ind

    Brug værdierne fra opgaven direkte.

    \[K_c = \frac{0{,}40^2}{0{,}20^2 \cdot 0{,}10}\]
  3. 3

    Regn ud

    Tælleren bliver 0,16 og nævneren 0,0040.

    \[K_c = \frac{0{,}16}{0{,}0040} = 40\]
  4. 4

    Fortolk

    Kc er langt over 1, så der er mest produkt i ligevægtsblandingen. Ligevægten ligger til højre.

    \[K_c = 40\]

Størrelsen af Kc fortæller, hvor ligevægten ligger, men ikke hvor hurtigt den indstiller sig. Det understreger også Bioteknologibogens kapitel om kemisk ligevægt, hvor tiden til ligevægt afgøres af aktiveringsenergiens størrelse, ikke af ligevægtskonstanten. En reaktion kan altså have en kæmpe Kc og alligevel være så langsom, at du aldrig ser noget ske.

Størrelse af KcHvad det fortæller
Kc langt over 1Ligevægten ligger til højre. Der er mest produkt, og reaktionen er næsten løbet til ende.
Kc omkring 1Der er betydelige mængder af både reaktanter og produkter i ligevægt.
Kc langt under 1Ligevægten ligger til venstre. Der er mest reaktant, og der dannes kun lidt produkt.

To regneregler sparer dig for en del besvær. Vender du reaktionen om, så produkterne bliver til reaktanter, bliver den nye ligevægtskonstant lig én divideret med den gamle. Ganger du alle koefficienterne i skemaet med to, bliver den nye konstant kvadratet af den gamle. Det er derfor, du altid skal skrive skemaet op, som opgaven er stillet, før du bruger en tabelværdi for Kc. Står reaktionen anderledes i tabellen, skal du omregne værdien.

Hvorfor lander tallet netop dér? Ser du på den simple reaktion fra grafen, \( A \rightleftharpoons B \), kan du skrive hastighederne som \( v_{frem} = k_1 \cdot [A] \) og \( v_{tilbage} = k_2 \cdot [B] \), hvor \( k_1 \) og \( k_2 \) er hastighedskonstanter. I ligevægt er de to hastigheder lige store, og så følger resten af en omskrivning:

\[k_1 \cdot [A] = k_2 \cdot [B] \;\Rightarrow\; \frac{[B]}{[A]} = \frac{k_1}{k_2} = K_c\]

Kc er altså forholdet mellem hastighedskonstanterne for de to retninger. I eksemplet fra grafen er \( [B]/[A] = 1{,}5/0{,}5 = 3 \), så den fremadrettede reaktion er tre gange så effektiv som den tilbageløbende. Når temperaturen ændrer begge konstanter, ændrer den også Kc, og det er forklaringen på, at temperaturen er den eneste faktor, der kan ændre ligevægtskonstanten.

Homogen og heterogen ligevægt: hvad skal med i brøken?

Nogle stoffer ændrer ikke deres koncentration, uanset hvor meget der reagerer. Et stykke kalk i bunden af en beholder har den samme 'koncentration' af calciumcarbonat, om det er stort eller småt. Derfor ville det være meningsløst at lade det stå i brøken. Når alle stoffer er i samme fase, for eksempel alle som gas eller alle opløst i vand, kalder man ligevægten homogen. Når der er flere faser, er den heterogen.

\[\mathrm{CaCO_3(s) \rightleftharpoons CaO(s) + CO_2(g)} \qquad K_c = [\mathrm{CO_2}]\]

Reglen er, at faste stoffer ikke indgår i opskrivningen. Det samme gælder opløsningsmidlet, selv om det deltager i reaktionen, hvilket Wikipedias artikel om kemisk ligevægt fremhæver som de to vigtigste regler. I vandige opløsninger skriver du derfor aldrig \( [\mathrm{H_2O}] \) med, og i eksemplet med kalk står der kun CO2 tilbage i udtrykket. Ved gasser regner man nogle gange med partialtryk i stedet for koncentrationer. Så taler man om Kp, men princippet er det samme.

Hvis opgaven giver dig partialtryk i stedet for koncentrationer, bruger du Kp. Udtrykket er bygget på præcis samme måde, men hver koncentration er erstattet af stoffets partialtryk i bar. For ammoniaksyntesen bliver det \( K_p = p(\mathrm{NH_3})^2 / (p(\mathrm{N_2}) \cdot p(\mathrm{H_2})^3) \). Du møder oftest Kp i opgaver med gasser i høj temperatur, og de samme regler gælder: faste stoffer udelades, og koefficienterne bliver eksponenter. Værdien af Kp og Kc er ikke den samme, medmindre antallet af mol gas er det samme på begge sider.

Reaktionsbrøken Q: løber reaktionen mod højre eller venstre?

Forestil dig, at du hælder alle stofferne i en kolbe uden at vide, om blandingen allerede er i ligevægt. Kan du så sige, hvad der kommer til at ske? Ja, hvis du kender Kc. Du regner nemlig det samme udtryk ud som i ligevægtsloven, men med de koncentrationer, der er lige nu. Resultatet kaldes reaktionsbrøken, Q. Sammenligner du Q med Kc, ved du, hvilken vej reaktionen må bevæge sig for at nå ligevægt.

  1. 1

    Opskriv udtrykket

    Skriv samme brøk som i ligevægtsloven, med produkter i tælleren og reaktanter i nævneren.

  2. 2

    Sæt de aktuelle koncentrationer ind

    Brug de koncentrationer, der gælder lige nu, ikke ligevægtskoncentrationerne.

  3. 3

    Sammenlign Q med Kc

    Er Q mindre end Kc, løber reaktionen mod højre. Er Q større end Kc, løber den mod venstre. Er Q lig Kc, er blandingen i ligevægt.

Eksempelopgave

Esterreaktionen CH3COOH + C2H5OH ⇌ CH3COOC2H5 + H2O har Kc = 4. I en blanding er [CH3COOH] = 0,50 mol/L, [C2H5OH] = 0,50 mol/L, [CH3COOC2H5] = 0,20 mol/L og [H2O] = 0,20 mol/L. Hvilken vej forløber reaktionen?

Vis løsning
  1. 1

    Beregn Q

    Brug de aktuelle koncentrationer i ligevægtsudtrykket.

    \[Q = \frac{0{,}20 \cdot 0{,}20}{0{,}50 \cdot 0{,}50} = 0{,}16\]
  2. 2

    Sammenlign med Kc

    Q er langt mindre end Kc. Der er for lidt produkt i forhold til det, ligevægten kræver.

    \[Q < K_c\]
  3. 3

    Konkluder

    Reaktionen forløber mod højre. Der dannes mere ester og vand, indtil Q er vokset til 4.

    \[\text{Reaktionen forløber mod højre}\]

Tænk på Q som en kugle på en skråning. Kc er bunden af dalen, og Q fortæller, hvor kuglen ligger lige nu. Ligger den for højt oppe på den ene side, ruller den mod bunden. Er Q større end Kc, ruller den den anden vej: Der er for meget produkt, og noget af det omdannes til reaktanter. Først når Q rammer Kc, er kuglen i ro. Det er den samme logik, du bruger, når du senere skal forudsige forskydninger i en ligevægt.

Sådan beregner du ligevægtskoncentrationer

Opgaven giver dig Kc og startkoncentrationerne og spørger, hvad der står i kolben til sidst. Det er den klassiske beregningsopgave, og læreplanen for kemi B på stx forventer, at du kan gennemføre og vurdere netop den slags beregninger. Trikset er at indføre ét ubekendt tal, x, som angiver, hvor meget der reagerer. Alt andet kan så udtrykkes ved x.

  1. 1

    Lav en tabel med start, ændring og ligevægt

    Skriv startkoncentrationerne, og noter ændringen for hvert stof som plus eller minus et multiplum af x ud fra koefficienterne.

  2. 2

    Udtryk ligevægtskoncentrationerne ved x

    Læg ændringen til startværdien for hvert stof.

  3. 3

    Sæt ind i ligevægtsloven

    Indsæt udtrykkene og den opgivne Kc, og løs ligningen for x.

  4. 4

    Tjek resultatet

    Beregn Kc ud fra dine svar. Får du ikke den opgivne værdi, er der en fejl undervejs.

Eksempelopgave

Du blander 1,0 mol/L eddikesyre med 1,0 mol/L ethanol. Ved temperaturen er Kc = 4 for reaktionen CH3COOH + C2H5OH ⇌ CH3COOC2H5 + H2O. Hvad er koncentrationerne i ligevægt?

Vis løsning
  1. 1

    Opstil ligevægtskoncentrationerne

    Der reagerer x mol/L af hvert udgangsstof, og der dannes x mol/L af hvert produkt. Syre og ethanol ender på 1,0 minus x, ester og vand på x.

    \[[\mathrm{syre}] = [\mathrm{ethanol}] = 1{,}0 - x \qquad [\mathrm{ester}] = [\mathrm{vand}] = x\]
  2. 2

    Sæt ind i ligevægtsloven

    Koefficienterne er alle 1, så der er ingen eksponenter at tage hensyn til.

    \[4 = \frac{x \cdot x}{(1{,}0 - x)(1{,}0 - x)} = \frac{x^2}{(1{,}0 - x)^2}\]
  3. 3

    Tag kvadratroden på begge sider

    Højre side er et kvadrat, så kvadratroden giver en simpel ligning. Kun den positive rod giver mening, fordi koncentrationer ikke kan være negative.

    \[2 = \frac{x}{1{,}0 - x}\]
  4. 4

    Isolér x

    Gang over med nævneren, og saml led med x.

    \[2 - 2x = x \;\Rightarrow\; x = \frac{2}{3} \approx 0{,}67\]
  5. 5

    Angiv koncentrationerne og tjek

    Ester og vand er 0,67 mol/L, mens syre og ethanol er 0,33 mol/L. Tjek: 0,67 i anden divideret med 0,33 i anden er 4.

    \[[\mathrm{ester}] = [\mathrm{vand}] = 0{,}67 \qquad [\mathrm{syre}] = [\mathrm{ethanol}] = 0{,}33\]

Det er samme tal, som du fik ved forsøget i begyndelsen: to tredjedele af hvert produkt. Netop her var Kc passende valgt, så du får et pænt kvadrat. I mere komplicerede opgaver ender du med en andengradsligning, og så skal du vælge den løsning, hvor alle koncentrationer er positive.

Er Kc meget lille, vil x være så lille i forhold til startkoncentrationen, at du ofte kan regne 1,0 minus x som 1,0 uden at lave nævneværdig fejl. Det er en genvej, du bør bruge med omtanke, og du skal altid kontrollere bagefter, at antagelsen holder. Det samme gælder, hvis opgaven beder dig om at bruge et digitalt værktøj til at løse en andengradsligning. Så skal du stadig kunne opstille ligningen selv, og det er netop den del, der giver point.

Le Chateliers princip: sådan forskyder du en ligevægt

Du har netop en ligevægtsblanding af eddikesyre, ethanol, ester og vand, og du hælder ekstra ethanol i. Hvad sker der? Q falder med det samme under Kc, fordi nævneren bliver større. Reaktionen må derfor forløbe mod højre, så Q vokser igen, indtil den er lig Kc. Du har lige set princippet i aktion. Systemet modvirker ændringen, så godt det kan. Vil du have en dybere gennemgang med flere eksempler, så læs guiden til Le Chateliers princip.

IndgrebHvad sker der med ligevægten?Ændres Kc?
Tilsæt reaktantForskydes mod højre, så noget af den bruges igenNej
Fjern produktForskydes mod højre, så der dannes nyt produktNej
Øg trykket i en gasreaktionForskydes mod den side, der har færrest mol gasNej
Hæv temperaturen ved en exoterm reaktionForskydes mod venstre, væk fra den varme, der afgivesJa
Tilsæt katalysatorIngen forskydning, men ligevægten nås hurtigereNej

Læg mærke til sidste kolonne. Ændrer du koncentration eller tryk, ændrer du kun Q, og ligevægten flytter sig, indtil Q igen er lig den uændrede Kc. Det er kun temperaturen, der ændrer selve værdien af Kc. Det er en detalje, der koster point til eksamen, hvis du glemmer den.

Se på tryk og temperatur i en reaktion, du allerede kender. Nitrogendioxid, NO2, er brun, mens dimeren N2O4 er farveløs, og reaktionen mod N2O4 afgiver varme. Sænker du temperaturen ved at lægge kolben i isvand, flytter ligevægten sig mod højre, og gassen bliver lysere. Varmer du kolben, bliver den mørkere. Trykker du stemplet i en sprøjte ned, flytter ligevægten også mod den side, der fylder mindst, altså mod N2O4. Farven kan du bruge som et direkte måleinstrument for forskydningen.

Hvorfor ændrer temperaturen netop Kc? Reaktionsentalpien afgør det. Er reaktionen exoterm, afgiver den varme, og du kan tænke på varmen som et produkt. Tilfører du varme, ligner det at tilsætte produkt, og ligevægten forskydes mod venstre, så Kc falder. Er reaktionen endoterm, er varmen i stedet en reaktant, og Kc vokser, når temperaturen stiger. Tænker du sådan, behøver du ikke huske en regel udenad. Du kan resonnere dig frem hver gang.

Ligevægt i industrien: Haber-Bosch-processen

Mere end halvdelen af alle kvælstofatomer i din krop har på et tidspunkt siddet på et jernatom i en kæmpemæssig reaktor. Det skriver DTU-professor Peter Vesborg i en artikel hos DM Bio, og han peger på Haber-Bosch-processen, hvor kvælstof og brint reagerer til ammoniak til kunstgødning. Hele processen er et studie i, hvordan du kan arbejde med en ligevægt i stedet for imod den.

Kemisk reaktion

Syntese, ligevægtsreaktion

Reaktionsligning

\[\mathrm{N_2(g) + 3\,H_2(g) \rightleftharpoons 2\,NH_3(g)}\]

Stoffer

\(\mathrm{N2}\text{(g)}\)
+
\(3 \mathrm{H2}\text{(g)}\)
→
\(2 \mathrm{NH3}\text{(g)}\)

Termodynamik

\(\Delta H\)

-92

kJ/mol

Eksoterm reaktion - frigiver varme

Betingelser: Cirka 400 til 450 grader celsius, 100 bar eller mere, jernkatalysator
Reaktionen er exoterm, og 4 mol gas bliver til 2 mol gas. Højt tryk og fjernelse af ammoniak forskyder ligevægten mod højre.

Her møder du alle tre indgreb fra tabellen på én gang. Reaktionen er exoterm, så lav temperatur giver mest ammoniak i ligevægten, men ved lav temperatur forløber den uendeligt langsomt. Derfor bruger man en jernkatalysator og en temperatur på 400 til 450 grader. Den høje temperatur flytter ligevægten mod reaktanterne, men det opvejer man med højt tryk, for 4 mol gas bliver til 2 mol. Lex om ammoniak oplyser, at syntesen foregår ved et tryk på 100 bar eller derover og over en alkalipromoteret jernkatalysator, og at det danske firma Haldor Topsøe leverer en stor del af verdens katalysatorer til processen. Ammoniakken køles ned og fjernes som væske, mens uomsat nitrogen og hydrogen sendes tilbage i reaktoren, så ligevægten hele tiden trækkes mod højre.

Processen viser også, hvorfor ligevægtsbegrebet er så vigtigt for samfundet. Kunne man ikke forskyde ligevægten, ville udbyttet fra hvert gennemløb være lavt, og kunstgødning ville være dyrere og mere energikrævende at lave. Når du på eksamen får en opgave om ammoniak, er det næsten altid en opgave i at kombinere ligevægtsloven, Le Chateliers princip og en vurdering af, hvad der er et fornuftigt kompromis.

Ligevægt i syrer og baser og andre steder

Opløser du eddikesyre i vand, afgiver kun en lille del af molekylerne en hydron. Resten bliver som uomdannet syre. Det er en ligevægt, og derfor kan du beskrive en syres styrke med en ligevægtskonstant. Samme tankegang bruger du til at regne på pH og bufferopløsninger, som du kan se i guiden om syrer og baser. Også opløselighed af salte, farveskift i indikatorer og mange biologiske processer i kroppen bygger på ligevægte. Lærer du at tænke i Q og Kc, har du et redskab, som går igen i hele kemiforløbet.

Sådan skriver du et godt svar om ligevægt til eksamen

Forestil dig, at du sidder til den skriftlige eksamen, og opgaven lyder: Forklar, hvordan ændringen af trykket påvirker udbyttet af ammoniak. Du ved, at svaret ligger i Le Chateliers princip, men hvordan skriver du det, så en censor kan give fuld pointgivning? Start med reaktionsskemaet og tæl mol gas på hver side. Fire mol bliver til to, så højere tryk må flytte ligevægten mod højre. Du har nu en konklusion, men den skal begrundes i en sammenhæng, ikke bare påstås.

Skriv først, hvad der ændres, derefter hvad systemet gør for at modvirke det, og til sidst hvad det betyder for stofmængderne. Brug gerne Q og Kc: Højere tryk gør Q mindre end Kc, og derfor forløber reaktionen mod højre, indtil Q igen er lig Kc. Husk at nævne, at Kc selv er uændret, fordi temperaturen ikke er ændret. Den ekstra sætning viser, at du forstår forskellen på forskydning og ændring af konstanten. Bed gerne en tutor læse dine svar igennem, hvis du er i tvivl om, hvor meget begrundelse der skal med.

Svarskabelon

Ændring i systemet. Q bliver større eller mindre end Kc. Reaktionen forløber mod højre eller venstre. Kc er uændret, medmindre temperaturen er ændret.

Typiske fejl ved kemisk ligevægt

Der er nogle fejl, som går igen år efter år, og de skyldes sjældent manglende regneevne. De skyldes en uklar forestilling om, hvad ligevægt egentlig er. Tjek dig selv mod listen her, før du afleverer en besvarelse.

Typiske fejl

Typisk fejlKorrekt
Ligevægt betyder, at der er lige meget af reaktanter og produkter.
Ligevægt betyder, at koncentrationerne er konstante. De kan sagtens være meget forskellige, og forholdet afgøres af Kc.
Faste stoffer og vand skrives med i ligevægtsudtrykket.
Faste stoffer og opløsningsmidlet udelades. I en vandig opløsning står der ingen H2O i brøken.
En katalysator eller en trykændring ændrer Kc.
Kun temperaturen ændrer Kc. Tryk og koncentration ændrer Q, og en katalysator får kun ligevægten til at indstille sig hurtigere.
Q og Kc bruges i flæng, eller koncentrationerne fra start sættes ind i Kc.
Kc bruger ligevægtskoncentrationer. Q bruger de aktuelle. Sammenlign dem først, og afgør så retningen.

Brug for hjælp til kemisk ligevægt?

Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.

Book prøvetime

Quiz

Test din viden om kemisk ligevægt

0/4 besvaret

1. Hvad gælder, når en reaktion er i kemisk ligevægt?

2. En katalysator ændrer værdien af ligevægtskonstanten.

3. Du udregner Q = 0,16 for en reaktion med Kc = 4. Hvilken vej forløber reaktionen?

4. Ved opskrivning af Kc for CaCO3(s) ⇌ CaO(s) + CO2(g) skal CaCO3 og CaO stå i brøken.

Ofte stillede spørgsmål om kemisk ligevægt

Hvad er kemisk ligevægt kort fortalt?
Det er en tilstand i en reversibel reaktion, hvor den fremadrettede og den tilbageløbende reaktion forløber lige hurtigt. Koncentrationerne ændrer sig derfor ikke, selvom reaktionen stadig er i gang.
Hvad fortæller ligevægtskonstanten Kc?
Kc fortæller, hvor ligevægten ligger. Er Kc stor, er der mest produkt, og er den lille, er der mest reaktant. Den siger intet om, hvor hurtigt ligevægten indstiller sig.
Hvad er forskellen på Q og Kc?
Q regnes med de koncentrationer, der gælder lige nu, mens Kc regnes med koncentrationerne i ligevægt. Sammenligner du dem, kan du afgøre, hvilken vej reaktionen forløber.
Hvorfor ændrer temperaturen Kc, men trykket gør det ikke?
Trykændringer ændrer kun Q og forskyder ligevægten, indtil Q er lig den uændrede Kc. En temperaturændring ændrer derimod selve forholdet mellem hastighederne, og dermed værdien af Kc.
Hvilke stoffer skal ikke med i ligevægtsudtrykket?
Faste stoffer og opløsningsmidlet, typisk vand, udelades. Kun gasser og opløste stoffer skrives med.