Entalpi er forklaringen på, hvorfor en kuldepakke bliver iskold, når du knækker posen indeni, mens en håndvarmer gør dig varm om fingrene. Ingen af dem er koblet til en stikkontakt. Alligevel ændrer temperaturen sig i løbet af få sekunder, fordi en kemisk reaktion enten tager varme til sig eller giver den fra sig.
Der er mange symboler på spil, når du første gang møder entalpi: \( H \), \( \Delta H \), \( \Delta_f H^\circ \) og \( U \). De hænger sammen, og når du først ser hvordan, bliver beregningerne næsten mekaniske. Mangler du fundamentet, så start med reaktionsskemaer og kom tilbage hertil. Til gengæld kan du blive ved, hvis du allerede kan afstemme en reaktion.
Hvad er entalpi?
Tænd en gasblus under en gryde. Gassen reagerer med ilt, flammen varmer vandet, og lufttrykket omkring dig ligger stabilt omkring 100 kPa hele tiden. Det er netop den situation, kemikere oftest arbejder i: åbne kolber og bægerglas ved konstant tryk. Til den situation hører et særligt energimål, og det hedder entalpi.
Nøglebegreb
Entalpi
Entalpi (symbol H) er et stofs energiindhold ved konstant tryk, defineret som den indre energi plus tryk gange volumen: H = U + pV. Du kan ikke måle selve entalpien, kun dens ændring ΔH. Enheden er kJ/mol, når ændringen angives pr. mol, eller kJ for reaktionen som den er skrevet.
Eksempel: Når 1 mol metan forbrændes ved konstant tryk, falder entalpien med cirka 890 kJ, og den energi afgives som varme.
Den Store Danske på Lex beskriver enthalpi som en tilstandsfunktion med symbolet H, der med fordel bruges, når trykket holdes konstant, for eksempel ved kemiske processer. På engelsk staves ordet enthalpy, og det er den stavemåde, du skal søge på i internationale kilder.
IUPACs Gold Book formulerer det på en måde, der er værd at huske: ændringen i entalpi er lig med den varme, som systemet tilføres ved konstant tryk. Det er grunden til, at entalpi er så praktisk. Du behøver ingen avanceret måleudstyr. Et termometer i et almindeligt bægerglas fortæller dig, hvad der sker med entalpien.
Du skal kunne holde to ting adskilt: systemet og omgivelserne. Systemet er det, du kigger på, typisk stofferne i reaktionen. Omgivelserne er alt andet, altså vandet i bægerglasset, glasset selv og luften i lokalet. Når systemet mister entalpi, vinder omgivelserne varme, og termometeret stiger. Når systemet optager entalpi, er det omgivelserne, der leverer varmen, og termometeret falder. Entalpiændringen \( \Delta H \) er altid set fra systemets side, og det er den vinkel, du skal bruge, når du vælger fortegn.
Exoterm og endoterm reaktion: fortegnet på ΔH
Hvordan kan et enkelt tal fortælle dig, om en reaktion varmer eller køler? Det gør fortegnet. Du regner altid på ændringen i entalpi, altså slutværdien minus startværdien:
Hvis produkterne har lavere entalpi end reaktanterne, har reaktionen afgivet energi til omgivelserne, og \( \Delta H \) er negativ. Det er en exoterm reaktion. Forbrænding af brænde, benzin og stearinlys er alle exoterme. Hvis produkterne i stedet har højere entalpi, har reaktionen optaget energi, og \( \Delta H \) er positiv. Det er en endoterm reaktion. Opløsning af ammoniumnitrat i vand er endoterm, og det er lige præcis den, der gør kuldepakken kold: \( \Delta H \approx +25{,}7 \) kJ/mol.
Du kender allerede mange af dem fra køkkenet. Bagepulver, der sprudler i en kold væske, optager varme, og en brusetablet i et glas vand gør glasset en anelse koldere. Natriumhydroxid, der opløses i vand, gør det modsatte og afgiver så meget varme, at glasset bliver varmt at røre ved. Reaktionerne ser uskyldige ud, men entalpien giver dig forklaringen, når termometeret bevæger sig.
| Egenskab | Exoterm reaktion | Endoterm reaktion |
|---|---|---|
| Fortegn på ΔH | Negativ | Positiv |
| Energi | Afgives til omgivelserne | Optages fra omgivelserne |
| Temperatur i omgivelserne | Stiger | Falder |
| Produkternes entalpi | Lavere end reaktanternes | Højere end reaktanternes |
| Eksempel | Forbrænding af metan | Opløsning af ammoniumnitrat |
Kemisk reaktion
ForbrændingForbrænding af metan
Stoffer
Metan
Ilt
Kuldioxid
Vand
Energidiagram for en exoterm reaktion
Energidiagram for en endoterm reaktion
Kig på de to diagrammer. I det første ligger produkterne lavere end reaktanterne, og pilen peger nedad. I det andet peger pilen opad. Pilens retning er fortegnet på \( \Delta H \), og det er den hurtigste måde at kontrollere et resultat på, før du afleverer opgaven.
Exoterm er ikke det samme som hurtig
En exoterm reaktion kan sagtens kræve en gnist for at komme i gang. Benzin afgiver masser af varme, men den brænder først, når du tilfører aktiveringsenergi. Entalpien fortæller, hvor meget varme der i alt afgives, ikke hvor hurtigt det sker.
Husk også, at \( \Delta H \) kun beskriver start og slut. Mellem de to ligger en energibarriere, som kemikere kalder aktiveringsenergien, og den bestemmer, om reaktionen overhovedet går i gang ved stuetemperatur. En katalysator sænker barrieren, men flytter hverken reaktanternes eller produkternes entalpi. Derfor ændrer en katalysator aldrig \( \Delta H \), kun hastigheden. Den pointe er et klassisk spørgsmål til mundtlig eksamen.
Entalpi, indre energi og tryk
Entalpi og energi lyder som det samme. Det er de ikke helt. Forskellen opstår, når en reaktion danner gas. Gassen skal skubbe luften i rummet væk for at få plads, og det koster arbejde. Den energi er allerede regnet med i entalpien, men ikke i den indre energi.
Formel
Entalpi og indre energi
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( H \) | Entalpi | joule (J) eller kilojoule (kJ) |
| \( U \) | Indre energi | joule (J) eller kilojoule (kJ) |
| \( p \) | Tryk | pascal (Pa) |
| \( V \) | Volumen | kubikmeter (m³) |
Hvor stor er forskellen i praksis? Lad en reaktion danne 1 mol gas ved 298 K. Gassen fylder \( V = nRT/p \), så \( p\,\Delta V = nRT = 1 \cdot 8{,}314 \cdot 298 \approx 2{,}5 \) kJ. Den korrektion er lille i forhold til de hundredvis af kJ, du typisk ser i en forbrænding. Derfor kan du i skoleopgaver roligt bruge \( \Delta H \) som et mål for reaktionens varme.
Der findes også et andet tilfælde, som du møder i bombekalorimetre: Reaktionen foregår i en lukket stålbeholder med fast volumen. Så kan gassen ikke skubbe noget væk, og den målte varme er \( \Delta U \) i stedet for \( \Delta H \). Husk derfor altid, hvilke betingelser en måling hører til, når du sammenligner en tabelværdi med dit eget forsøg.
Entalpi enhed og standardentalpi
Hvorfor står der kJ/mol i facitlisten, og hvad er det lille cirkelsymbol på \( \Delta H^\circ \)? Først enheden. \( \Delta H \) måles i joule eller kilojoule. Når tallet er delt med stofmængden, får du kJ/mol, og så kan du sammenligne reaktioner uanset hvor meget stof du har brugt. Skriver en opgave bare \( \Delta H = -572 \) kJ, gælder tallet for reaktionen, præcis som den er afstemt.
Cirklen betyder standardtilstand. Entalpien afhænger af tryk og temperatur, så alle tabeller bruger de samme betingelser. Som Chemistry LibreTexts forklarer, tabuleres de fleste termokemiske data ved 1 atm for gasser og 1 M for opløste stoffer, normalt ved 25 grader celsius, altså 298 K. IUPAC anbefaler officielt 1 bar som standardtryk, og forskellen er så lille, at den sjældent betyder noget i gymnasiet.
| Symbol | Betydning |
|---|---|
| \( \Delta H \) | Entalpiændringen for en proces under vilkårlige betingelser |
| \( \Delta H^\circ \) | Entalpiændringen under standardbetingelser |
| \( \Delta_f H^\circ \) | Standarddannelsesentalpi: 1 mol stof dannes af grundstofferne |
| \( \Delta_c H^\circ \) | Standardforbrændingsentalpi: 1 mol stof forbrændes fuldstændigt |
| \( \Delta_r H^\circ \) | Standardreaktionsentalpi for en hel reaktion |
Dannelsesentalpien har en regel, du skal kunne udenad: et grundstof i sin mest stabile form har \( \Delta_f H^\circ = 0 \). Det gælder \( O_2(g) \), \( H_2(g) \) og grafit, \( C(s) \). Diamant er ikke den mest stabile form af kulstof, så diamant har en lille positiv værdi. Nulpunktet er en aftale, ligesom havets overflade er en aftale for højder.
Aftalen har en konsekvens, du bør lægge mærke til: Dannelsesentalpier er ikke energien i selve stoffet, men energien relativt til grundstofferne. At vand har \( -285{,}8 \) kJ/mol betyder ikke, at vand mangler energi. Det betyder, at der frigives 285,8 kJ, når 1 mol flydende vand dannes af brint og ilt. Negativ dannelsesentalpi tyder på en stabil forbindelse, og positiv dannelsesentalpi, som for acetylen, tyder på et energirigt stof, der gerne reagerer videre.
Sådan beregner du entalpi med dannelsesentalpier
Lad os starte med et tal. Forbrænding af 1 mol metan afgiver cirka 890 kJ. Hvordan finder du det uden at stå i et laboratorium? Du slår dannelsesentalpierne op i en tabel og regner dem sammen: produkterne minus reaktanterne.
Hvorfor virker det at trække fra? Tænk på tabellen som en fælles udgangsplads. Alle stoffer måles ud fra grundstofferne, som er nulpunktet. Du kan derfor forestille dig, at reaktanterne først bliver skilt ad til grundstoffer, og at produkterne derefter bygges op af de samme grundstoffer. Opbygningen af produkterne giver summen af produkternes \( \Delta_f H^\circ \), og nedbrydningen af reaktanterne giver det samme tal med modsat fortegn. Lægger du de to etaper sammen, står du med formlen, og den virker uanset hvor kompliceret reaktionen ser ud.
Formel
Reaktionsentalpi fra dannelsesentalpier
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \Delta_r H^\circ \) | Reaktionsentalpi | kJ |
| \( \nu \) | Støkiometrisk koefficient | ingen enhed |
| \( \Delta_f H^\circ \) | Standarddannelsesentalpi | kJ/mol |
| Stof | Tilstand | Standarddannelsesentalpi (kJ/mol) |
|---|---|---|
| CH₄ (metan) | g | -74,8 |
| CO₂ (kuldioxid) | g | -393,5 |
| H₂O (vand) | l | -285,8 |
| H₂O (vanddamp) | g | -241,8 |
| CO (kulilte) | g | -110,5 |
| O₂ (ilt) | g | 0 |
| C (grafit) | s | 0 |
Eksempelopgave
Beregn \( \Delta_r H^\circ \) for \( CH_4(g) + 2\,O_2(g) \rightarrow CO_2(g) + 2\,H_2O(l) \).
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Skriv produkternes sum
Gang hver dannelsesentalpi med sin koefficient. Der er 1 mol CO₂ og 2 mol flydende vand.
\[\Sigma_{prod} = 1\cdot(-393{,}5) + 2\cdot(-285{,}8) = -965{,}1\ \text{kJ}\] - 2
Skriv reaktanternes sum
Metan bidrager med sin dannelsesentalpi. Ilt er et grundstof og bidrager med 0.
\[\Sigma_{reakt} = 1\cdot(-74{,}8) + 2\cdot 0 = -74{,}8\ \text{kJ}\] - 3
Træk fra og aflæs fortegnet
Produkter minus reaktanter. Resultatet er negativt, så reaktionen er exoterm, præcis som en gasflamme føles.
\[\Delta_r H^\circ = -965{,}1 - (-74{,}8) = -890{,}3\ \text{kJ}\]
Samme metode virker på større molekyler. Chemistry LibreTexts regner for eksempel forbrændingen af glukose igennem og når frem til \( -2802{,}5 \) kJ pr. mol, altså at 1 mol glukose frigiver knap 2.803 kJ. Det er den samme type regnestykke, bare med flere led.
- 1
Skriv en afstemt reaktion
Kontroller koefficienterne først, for hele metoden bygger på dem. Har du brug for en genopfriskning, så læs om reaktionsskemaer og afstemning.
- 2
Notér tilstandsformerne
Skriv (s), (l), (g) eller (aq) ved hvert stof. Vand som væske og som damp har forskellig dannelsesentalpi.
- 3
Slå dannelsesentalpierne op
Brug en tabel over standarddannelsesentalpier. Grundstoffer i deres stabile form er 0.
- 4
Gang med koefficienterne og læg sammen
Lav én sum for produkterne og én for reaktanterne.
- 5
Træk reaktanterne fra produkterne
Tjek fortegnet: negativt betyder exoterm, positivt betyder endoterm.
Bindingsentalpi: brud koster, dannelse giver
Bryd en chokoladeplade over, og du bruger kræfter. Samle to stykker igen kræver ingen kræfter, hvis de klistrer sammen af sig selv. Kemiske bindinger opfører sig omvendt, og det er netop pointen: Det koster energi at bryde en binding, og der frigives energi, når en ny binding dannes. Reaktionens samlede entalpi er forskellen mellem de to poster.
Prøv med \( H_2 + Cl_2 \rightarrow 2\,HCl \). Du skal bryde én H-H-binding (436 kJ/mol) og én Cl-Cl-binding (243 kJ/mol), og du danner to H-Cl-bindinger (431 kJ/mol hver). Regnestykket bliver \( 436 + 243 - 2\cdot 431 = -183 \) kJ. Negativt, så reaktionen er exoterm. Svaret ligger tæt på tabelværdien på cirka -184 kJ, og det er netop den slags kontrolregning, bindingsentalpier er gode til.
Bindingsentalpien forklarer også, hvorfor nogle stoffer er så energirige. Dobbeltbindingen i \( O_2 \) er svagere end de mange stærke O-H-bindinger, der dannes, når brint forbrændes til vand. Der frigives derfor en masse energi, og det er grunden til, at brint er et godt brændstof. Samme logik gælder for alle forbrændinger: Du bryder svage bindinger og danner stærke.
Formel
Reaktionsentalpi fra bindingsentalpier
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \Delta H \) | Reaktionsentalpi | kJ |
| \( E \) | Bindingsentalpi | kJ/mol |
Metoden giver kun et overslag, fordi en bindingsentalpi er et gennemsnit over mange forskellige molekyler. En O-H-binding i vand er ikke helt den samme som en O-H-binding i ethanol. Brug derfor dannelsesentalpier, når tabellen findes, og bindingsentalpier, når du skal forklare, hvorfor reaktionen er exoterm eller endoterm.
Hess' lov: når du ikke kan måle reaktionen direkte
Forsøg at brænde kul til ren kulilte, \( CO \), i et laboratorium. Du får altid også noget \( CO_2 \) med. Reaktionens entalpi kan du derfor ikke måle direkte. Løsningen er at gå en omvej, og den virker, fordi entalpi er en tilstandsfunktion: Ændringen afhænger kun af start og slut, aldrig af vejen derhen. Det er Hess' lov.
Eksempelopgave
Find \( \Delta H \) for \( C(s) + \tfrac{1}{2}O_2(g) \rightarrow CO(g) \), når du kender to andre reaktioner.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Skriv de to målbare reaktioner
Forbrænding af kul og forbrænding af kulilte kan måles hver for sig.
\[(1)\ C + O_2 \rightarrow CO_2,\ \Delta H_1 = -393{,}5\ \text{kJ}\quad(2)\ CO + \tfrac{1}{2}O_2 \rightarrow CO_2,\ \Delta H_2 = -283{,}0\ \text{kJ}\] - 2
Vend reaktion 2
Du vil have CO som produkt. Når du vender en reaktion, skifter ΔH fortegn.
\[CO_2 \rightarrow CO + \tfrac{1}{2}O_2,\ \Delta H = +283{,}0\ \text{kJ}\] - 3
Læg reaktionerne sammen
CO₂ går ud på begge sider, og tilbage står den ønskede reaktion. Læg entalpierne sammen.
\[\Delta H = -393{,}5 + 283{,}0 = -110{,}5\ \text{kJ}\]
Reglen i to linjer: vender du en reaktion, skifter \( \Delta H \) fortegn, og ganger du den med et tal, ganges \( \Delta H \) med det samme tal. Med de to regler kan du bygge næsten enhver reaktion af kendte byggeklodser. Mange gymnasieopgaver om forbrændingsentalpi og dannelsesentalpi er i virkeligheden Hess' lov i forklædning.
Hess' lov kan også tegnes som en energitrappe. Øverst står reaktanterne, nederst produkterne, og hver trappe repræsenterer en delreaktion. Uanset om du går ned ad én lang trappe eller flere korte, er højdeforskellen den samme, fordi højden er entalpi. Tegner du trappen, ser du med det samme, om du skal vende en reaktion, og om dit endelige fortegn er rimeligt. Mange elever sparer sig selv for en fejl ved at tegne den, før de begynder at regne.
Entalpi og entropi: hvornår sker en reaktion af sig selv?
Is smelter på en varm dag, selvom smeltning er endoterm. Hvordan kan en proces, der optager varme, ske helt af sig selv? Fordi entalpi kun er halvdelen af historien. Den anden halvdel hedder entropi, og Lex beskriver den som et mål for graden af uorden i et system. Ved spontane, irreversible processer i et lukket system vokser entropien altid.
Formel
Gibbs-energi
Variable
| Symbol | Navn | Enhed |
|---|---|---|
| \( \Delta G \) | Ændring i Gibbs-energi | J/mol |
| \( \Delta H \) | Entalpiændring | J/mol |
| \( T \) | Absolut temperatur | kelvin (K) |
| \( \Delta S \) | Entropiændring | J/(mol·K) |
Tallene for is: \( \Delta H = +6010 \) J/mol og \( \Delta S = +22{,}0 \) J/(mol·K). Ved 283 K (10 grader) er \( \Delta G = 6010 - 283 \cdot 22{,}0 \approx -216 \) J/mol. Negativ, så isen smelter. Ved 263 K (-10 grader) er \( \Delta G \approx +224 \) J/mol. Positiv, så isen bliver ved med at være is. Temperaturen vipper vægtskålen mellem entalpi og entropi.
Fortegnene på \( \Delta H \) og \( \Delta S \) giver fire tilfælde. Er \( \Delta H \) negativ og \( \Delta S \) positiv, er \( \Delta G \) negativ ved alle temperaturer, og reaktionen kan forløbe spontant. Er \( \Delta H \) positiv og \( \Delta S \) negativ, forløber den aldrig af sig selv. De to blandede tilfælde afhænger af temperaturen, ligesom isen i eksemplet. Spontan betyder i øvrigt kun, at reaktionen kan forløbe, ikke at den er hurtig. Diamant burde ifølge termodynamikken blive til grafit, men du når ikke at opleve det.
Det er ikke tilfældigt, at emnet dukker op her. Ifølge UVMs vejledning til kemi A, B og C arbejder den gymnasiale kemiundervisning med anvendt termodynamik, hvor kernestoffet omfatter beregning af tilvæksten i entalpi, entropi og Gibbs-energi. Skal du op i kemi A, er \( \Delta G \) et fast punkt.
Entalpi ved faseovergange
Du behøver ikke en kemisk reaktion for at ændre entalpi. Hæld kogende vand over din hånd, og du mærker en damp, der svier mere end vandet. Det skyldes, at damp skal kondensere, før den bliver til vand, og kondensationen afgiver en stor mængde energi på din hud. Fasen er en del af stoffets entalpi, og skiftet mellem faser har derfor sin egen \( \Delta H \).
Smeltning af is optager 6,01 kJ/mol, og fordampning af vand optager 44,0 kJ/mol. Begge er endoterme, og begge vender fortegn ved den modsatte proces: Størkning og kondensation er exoterme. Tallet på 44,0 kender du allerede. Det er forskellen mellem \( \Delta_f H^\circ \) for vanddamp (-241,8) og flydende vand (-285,8) i tabellen ovenfor. Det er også årsagen til, at du fryser, når du kommer op af vandet: Vandet på din hud fordamper og tager varmen fra din krop. Hvis 100 g vand skal fordampe, svarer det til \( 5{,}55 \) mol og dermed \( 5{,}55 \cdot 44{,}0 \approx 244 \) kJ.
Entalpi i hverdagen
Din krop er et entalpiregnskab. Når du forbrænder glukose i cellerne, er forløbet det samme som i et bål, bare langsommere og i mange små trin: \( \Delta H \approx -2803 \) kJ pr. mol. Med en molarmasse på cirka 180 g/mol giver det omkring 15,6 kJ eller 3,7 kcal pr. gram, og det er tallet, der ligger bag kalorierne på en pakke havregryn. Fotosyntesen kører det modsatte spor: Planterne optager lysenergi og bygger glukose, og processen er endoterm.
Samme tankegang finder du i en håndvarmer, hvor en opløsning af natriumacetat krystalliserer og afgiver varme, når du knikker det lille metalstykke. Den finder du i bilmotoren, hvor benzinens exoterme forbrænding driver stemplerne, og i batterier, hvor elektronoverførslen i en redoxreaktion frigiver kemisk energi. Entalpi er ikke et fænomen, du kun møder i laboratoriet. Du bærer rundt på det.
Sådan måler du entalpi i et forsøg
I laboratoriet måler du \( \Delta H \) ved at sætte et termometer i et kalorimeter, som er en isoleret beholder med vand. Varmen, som vandet tager til sig eller afgiver, beregner du med \( q = m \cdot c \cdot \Delta T \). Du ser temperaturen, og regnestykket klarer resten.
Eksempelopgave
Du opløser 8,0 g ammoniumnitrat (0,100 mol) i 100 g vand. Temperaturen falder 6,0 grader. Find \( \Delta H \) pr. mol.
Vis løsningSkjul løsning
- 1
Beregn varmen vandet har afgivet
Vands specifikke varmekapacitet er 4,18 J/(g·K).
\[q = 100 \cdot 4{,}18 \cdot 6{,}0 = 2508\ \text{J}\] - 2
Skift perspektiv
Vandet har afgivet varme, så saltet har optaget den. Reaktionen er endoterm, og ΔH er positiv.
\[q_{reaktion} = +2508\ \text{J} = +2{,}51\ \text{kJ}\] - 3
Regn om til kJ pr. mol
Del med stofmængden.
\[\Delta H = \frac{2{,}51\ \text{kJ}}{0{,}100\ \text{mol}} \approx +25\ \text{kJ/mol}\]
Tabelværdien er cirka +25,7 kJ/mol, så resultatet er rigtig tæt på. De små afvigelser skyldes varme, der går til kolben og luften. Kan du forklare den afvigelse i din rapport, har du fat i det, der tæller til eksamen.
Fejlkilderne er de samme hver gang. Kalorimeteret tager selv varme til sig, vandet afgiver varme til luften, og saltet opløses ikke øjeblikkeligt. Et bæger med låg og en omrører mindsker problemerne. Rapporten bliver bedre, hvis du nævner de tre fejlkilder og skriver, hvilken retning hver af dem skubber resultatet. Her er en lille detalje, som mange overser: Varmetab til luften får en endoterm reaktion til at se mindre endoterm ud, fordi omgivelserne leverer ekstra varme udefra.
Det skal du kunne til eksamen
Til skriftlig eksamen bliver du sjældent bedt om at definere entalpi med ord. Du bliver bedt om at regne. Typiske opgaver giver dig en reaktion og en tabel og beder om \( \Delta_r H^\circ \), eller de beskriver et kalorimeterforsøg og vil have \( \Delta H \) pr. mol. Mundtligt skal du kunne forklare, hvorfor fortegnet er, som det er, og hvordan entalpi hænger sammen med entropi og spontanitet.
Gå opgaverne igennem i den rækkefølge, du lige har set: afstemt reaktion, tilstandsformer, tabel, regnestykke, fortegn, enhed. Skriv altid enheden og fortegnet med i svaret, og vurder bagefter, om tallet giver mening. En forbrænding med positivt \( \Delta H \) er næsten helt sikkert en regnefejl. Vil du have en tutor til at gennemgå kemi sammen med dig, kan du starte på siden om lektiehjælp i kemi.
Typiske fejl med entalpi
Quiz
Test din viden om entalpi
1. En reaktion har \( \Delta H = -120 \) kJ. Hvad betyder det?
2. Standarddannelsesentalpien for O₂(g) er 0 kJ/mol.
3. Hvad er \( \Delta H \) for \( 2\,H_2(g) + O_2(g) \rightarrow 2\,H_2O(l) \), når \( \Delta_f H^\circ(H_2O(l)) = -285{,}8 \) kJ/mol?
4. Hvis du vender en reaktion i en Hess-beregning, skal ΔH beholde sit fortegn.
Sidder du fast i termokemien?
Få hjælp i øjenhøjde af en tutor. Du kan starte med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr. og bagefter selv vælge, om du vil fortsætte.
Ofte stillede spørgsmål om entalpi


