Modalverber på engelsk: betydning, regler og eksempler

Forestil dig, at du beder din engelsklærer om lov til at forlade klassen og skriver: "I must go to the toilet." Sætningen er grammatisk korrekt, men den lyder, som om du melder en nødsituation. Modalverber på engelsk er små ord, men de afgør, om du lyder høflig, sikker, usikker eller som én, der giver ordrer. Can, could, may, might, must og should kan ændre tonen i en hel sætning med ét ord.

Det gode er, at gruppen er lille. Der er ni centrale modalverber, og de følger de samme få regler. Når du kender dem, kan du spotte fejl i dine egne tekster, vælge det rigtige verbum til den mundtlige eksamen og skrive essays, hvor du ikke påstår mere, end du kan stå inde for. Vi tager dem gruppe for gruppe, med eksempler først og regler bagefter.

Hvad er modalverber på engelsk?

Sammenlign to sætninger: "She swims." og "She can swim." I den første fortæller sætningen, hvad hun gør. I den anden fortæller den, hvad hun er i stand til. Ordet can gør ikke selv noget. Det farver bare, hvordan vi skal forstå verbet swim. Det er et modalverbum.

Princippet kender du fra dansk. Ifølge Lex' opslag om modalverber er de danske modalverber burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville, og de udtrykker ikke selv handling, men angiver forudsætninger for hovedverbets handling. På engelsk er det samme slags ord i spil, bare med andre ord og lidt strengere regler. Her er overblikket over de ni vigtigste:

Ved siden af de ni findes semimodaler som have to, ought to, need to og be able to. Dem møder du igen i afsnittet om fortid, for de træder til, når et modalverbum mangler en form.

Når du oversætter fra dansk, er det let at gå i fælden. Dansk kunne kan blive til can, could eller be able to, alt efter sammenhængen, og skulle kan være should, must, have to eller shall. Du kan altså ikke oversætte ord for ord. Spørg dig selv, hvad det danske modalverbum egentlig udtrykker: evne, tilladelse, pligt, råd eller et gæt. Når du har svaret, falder det engelske valg næsten af sig selv.

Sådan bygger du en sætning med modalverbum

Hvorfor hedder det aldrig "she cans swim"? Fordi modalverber ikke opfører sig som almindelige verber. Learn English Todays gennemgang af modalverber peger på, at de ikke får -s i tredje person, at nægtelsen laves med not, og at spørgsmål dannes ved at bytte om på ordene i stedet for at låne do. Det lyder som mange regler, men de koger ned til fire trin.

1. 1

   Vælg modalverbum

   Beslut, hvad du vil udtrykke: evne, tilladelse, pligt, råd eller sandsynlighed. Det afgør, om det bliver can, may, must, should eller et andet.

2. 2

   Sæt hovedverbet i grundform

   Skriv verbet uden to og uden endelse: she can swim. Ikke she can swims og ikke she can to swim.

3. 3

   Lav nægtelsen med not

   Sæt not lige efter modalverbet: you should not worry, you cannot leave. Der kommer hverken do eller does ind.

4. 4

   Byt om på ordene i spørgsmål

   Flyt modalverbet foran grundleddet: Can you help me? Should we start now?

Hold øje med to undtagelser. Efter ought to bliver to stående: You ought to call her. Og have to opfører sig som et helt almindeligt verbum, så der bruger du do i spørgsmål: Do you have to leave? Den slags udtryk kaldes semimodaler.

Can og could: evne, tilladelse og høflighed

Din ven spørger: "Can you play guitar?" Din bedstemor spørger: "Could you pass the salt, please?" Begge spørgsmål bruger næsten det samme verbum, men bedstemors version er blødere. Can er direkte. Could er høfligere.

Can bruger du om evne (I can speak Danish), om tilladelse (You can borrow my pen) og om noget, der er muligt (Winters can be cold in Denmark). Could er datidsformen, når det handler om evne: When I was six, I could ride a bike. Men could bruges også i nutid, når du vil lyde høflig (Could I ask a question?) eller komme med et forslag (We could watch a film tonight).

Det passer med Lingolias grammatikreference om modalverber, der beskriver could som mere høfligt end can og may eller might som endnu mere høfligt end could. I et formelt brev skriver du altså Could you send me the details? På Snapchat skriver du Can you send it?

Nægtelserne følger samme mønster. Can bliver til cannot eller can't, og could bliver til couldn't: I can't open the file. She couldn't come yesterday. Cannot skrives normalt i ét ord, og i formelle tekster er det den form, du vælger frem for forkortelsen.

May og might: hvor sikker er du?

Hvor sikker er du på, at det regner i morgen? Er du helt sikker, siger du It will rain. Har du set vejrudsigten, siger du It may rain. Har du kun en mavefornemmelse, siger du It might rain. Hvert ord rykker dig et trin op eller ned ad en sikkerhedsskala.

May og might handler altså om sandsynlighed, ikke om evne. Du bruger dem, når du tror, at noget måske er sandt, men ikke er hundrede procent sikker. May lyder en smule sikrere end might, men i hverdagen bruger mange dem i flæng. May har desuden en formel brug: May I come in? er en meget høflig måde at bede om lov på.

Læg mærke til can't nederst. Det er modsætningen til must, når du drager en slutning: Hvis must be betyder "det må være sådan", så betyder can't be "det kan umuligt være sådan". Can be bruger du derimod ikke til slutninger. Du siger altså ikke "He can be at home", når du mener, at han formentlig er hjemme.

Must, have to og mustn't: forbudt eller ikke nødvendigt?

"You mustn't come" og "You don't have to come" ligner hinanden, men den første betyder: bliv hjemme. Den anden betyder: kom, hvis du har lyst. Det er den forskel, som danske elever oftest træder forkert på, fordi vi på dansk siger "du må ikke" og "du behøver ikke" uden at tænke over, at de er to forskellige ting.

Must og have to betyder begge pligt, men de kommer fra forskellige steder. Must bruger du, når presset kommer fra dig selv: I must finish this essay tonight. Have to bruger du, når der er en regel udefra: Students have to hand in the essay by Friday. Must bruges desuden til sikre slutninger, som du så ovenfor. Og must findes kun i nutid, så i fortid skriver du had to, og i fremtid will have to.

Lex forklarer i artiklen om modalitet som sprogvidenskabeligt begreb, at engelsk, tysk og norsk skelner mellem tilladelse (may) og nødvendighed (must), mens det danske måtte kan dække begge dele. Det er en god grund til at øve netop de to.

Should og ought to: når du giver et råd

Din kammerat har prøve i morgen og sidder stadig med mobilen klokken 23. Du siger: "You should go to bed." Du kommanderer ikke. Du råder. Should er rådets verbum, og ought to betyder næsten det samme, bare lidt mere formelt: You ought to apologise.

Should kan også udtrykke en forventning: The bus should be here in five minutes. Du forventer det, men du garanterer det ikke. Og så er der fortrydelsen: I should have studied more betyder, at du ikke gjorde det, og at du ville ønske, du havde. Den konstruktion kommer vi tilbage til lige om lidt.

Should og must ligner hinanden, men de ligger på forskellige trin. "You must see a doctor" lyder som et ultimatum. "You should see a doctor" lyder som et venligt skub. Brug must om pligt og sikkerhed, og should, når du vil lade den anden selv bestemme. Er du i tvivl i en samtale med en ven, er should sjældent et dårligt valg.

Will, would og shall: fremtid, høflighed og forslag

"I will help you" er et løfte. "I would help you, if I could" er en undskyldning. Samme verbum, men would flytter sætningen ind i en tænkt verden, hvor betingelserne ikke er opfyldt. Det er ofte den nemmeste måde at forstå would på: Det er will i hypotetisk udgave.

Will bruger du til forudsigelser (It will be a long day), løfter og spontane beslutninger (I'll carry that for you). Would har tre hovedjobs: hypotetiske situationer (I would travel more if I had time), høflige anmodninger (Would you mind waiting?) og vaner i fortiden (Every summer we would swim in the lake). Shall er sjælden og bruges næsten kun i tilbud og forslag: Shall I open the window? Shall we go?

Vaner i fortiden kan også udtrykkes med used to, og forskellen er lille. "Every summer we used to swim in the lake" betyder det samme som would-versionen. Used to kan dog også beskrive tilstande (I used to live in Aarhus), og det kan would ikke. Du skriver altså ikke "I would live in Aarhus" om en tidligere bopæl. Vil du lyde høflig, er would til gengæld dit bedste våben: "Would you like some tea?" lyder blødere end "Do you want some tea?"

Modalverber i fortiden

Hvad gør du, når du vil sige "Hun må have glemt det"? Must har ingen datidsform, så du kan ikke skrive "she musted forget". I stedet bygger du på med have og verbets tredje form: She must have forgotten. Hvis verbet er uregelmæssigt, finder du participiet i vores oversigt over uregelmæssige verber på engelsk.

Nægtelser i fortiden bygger på samme skabelon. Can't have og couldn't have bruges til at afvise noget: "She can't have seen us, we were hidden." Her svarer can't have til et sikkert gæt på, at noget ikke skete. Shouldn't have bruges til kritik: "You shouldn't have said that."

Be able to og have to er semimodalerne, der redder dig, når et modalverbum mangler en form. Du kan ikke sige "I will can go", fordi to modalverber ikke kan stå sammen. Du siger I will be able to go. Det gælder også i infinitiv og efter andre verber: I would like to be able to swim.

Modalverber i essays og til mundtlig eksamen

Sammenlign to sætninger fra en analyse: "The author proves that society is unfair" og "The author may be suggesting that society is unfair." Den første påstår noget, du skal kunne bevise. Den anden er forsigtig og dermed sværere at skyde ned. British Councils grammatikreference forklarer, at modaler som might, may og could virker som forbehold i akademisk og analyserende skrivning, fordi de gør det muligt at udtrykke usikkerhed uden at komme med absolutte påstande.

Den teknik virker lige så godt, når du taler. Til den mundtlige eksamen i engelsk kan du sige "This might symbolise the character's loneliness" i stedet for at gøre fortolkningen til en kendsgerning. Du viser, at du ved, at tekster kan læses på flere måder. Og hvis eksaminator spørger, hvad du mener, kan du følge op med "I would argue that..." og give dine grunde. Vil du øve det med en tutor, finder du hjælp til alle niveauer under engelsk hos Toptutors.

I et essay kan du bygge din argumentation op i trin. Du starter forsigtigt med may eller might, når du lægger en tolkning frem, og du bruger must, når teksten giver dig et stærkt belæg: "The repeated image of the sea must be meant to show his longing." Det er en afvejning, og det er netop, hvad en god analyse er. Brug dog modalverber med måde. Hvis hver eneste sætning indeholder might, lyder du, som om du ingen mening har.

Sådan vælger du det rigtige modalverbum

Du sidder til skriftlig eksamen og vil bede kammeraten ved siden af om en pen. Det går selvfølgelig ikke, men som øvelse er situationen perfekt: Skal sætningen være høflig, bliver det could eller would. Er det en regel, bliver det must eller have to. Er det et gæt, vælger du must, may eller might efter, hvor sikker du er. Er det et råd, er det should.

Brug den lille tabel som huskeliste, når du er i tvivl. Spørg først, om situationen handler om nutid eller fortid. Spørg dernæst, hvor stærkt du vil sige det. Og spørg til sidst, hvem du taler til. Din lærer får may, og din kammerat får can.

Typiske fejl med modalverber

De fleste fejl med modalverber kommer fra én ting: Du behandler dem som almindelige verber. Dansk hjælper heller ikke, for på dansk siger vi "hun kan svømme" uden at tænke over, at kan aldrig tager endelse. Gennemgå listen nedenfor, når du har skrevet en tekst, og søg efter netop disse mønstre. Fem minutters korrektur kan fange de fejl, der ellers koster dig point i grammatik og sprogbrug.