Engelsk grammatik: ordklasser, tider og ordstilling forklaret

Du kan sagtens forstå en engelsk serie uden undertekster og alligevel skrive ‘she go to school’ i en stil. Det er den klassiske fælde ved engelsk grammatik: sproget ligner dansk lige nok til, at du slapper af, og så sniger fejlene sig ind præcis dér, hvor reglerne er forskellige. Heldigvis er det de samme få steder, danskere falder over igen og igen.

Ordklasser, kongruens, tider, modalverber, ordstilling, passiv, tillægsord og genitiv: det er rygraden. Hver regel får et eksempel, du kan prøve af med det samme, og de fejl, der koster flest point, får deres eget afsnit. Har du lyst til at gennemgå det sammen med en, kan du få hjælp til engelsk hos Toptutors. Der er ingen binding.

Hvad er engelsk grammatik, og hvad skal du kunne?

Sammenlign to sætninger. ‘Han bor i London’ og ‘He lives in London’. Betydningen er den samme, men det engelske verbum har fået et -s, som det danske ikke har. Netop den slags små forskelle er grammatik: reglerne, der afgør, om en sætning lyder naturlig eller skæv.

Hvor meget du skal kunne, afhænger af, hvor du går i skole. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til engelsk B på stx bruger grundskolen den europæiske referenceramme CEFR og placerer afgangsniveauet på B1, mens stx og hf B-niveau ligger på B2, og stx A-niveau på C1. Vejledningen nævner grammatik som en del af beherskelsen af sprogsystemet sammen med udtale og ordforråd. I folkeskolen dækker faget ifølge ministeriets side om Fælles Mål tre kompetenceområder: mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund. Du skal altså kunne bruge reglerne i en samtale og i en tekst, ikke bare remse dem op.

Ordklasser på engelsk: find ordets rolle først

Hvilket ord i ‘She quickly opened the old door’ er et adverbium? Det er quickly, for det fortæller, hvordan hun åbnede døren. Old er et adjektiv, fordi det beskriver door. The er en artikel, og opened er et verbum. Hver gang du er i tvivl om, hvilken regel der gælder, starter du med at finde ordklassen. Så ved du, hvad ordet må, og hvad det ikke må.

Artiklerne er et sted, hvor engelsk faktisk er lettere end dansk. På dansk skifter vi mellem ‘en bil’ og ‘bilen’. På engelsk står artiklen altid foran ordet: a car, the car. Til gengæld vælger du mellem a og an efter lyd, ikke efter bogstav. Det hedder an hour, fordi h’et er stumt, og a university, fordi ordet starter med en j-lyd.

Navneord er også lette. De bøjes i tal (one dog, two dogs), men ikke i køn, og der er ingen bestemt endelse som det danske -en eller -et. Uregelmæssige flertalsformer som child, children og mouse, mice må du lære udenad, men der er kun en lille håndfuld af dem.

Kongruens på engelsk: verbet skal passe til subjektet

På dansk bøjer vi ikke verbet efter person. Jeg løber, du løber, hun løber. På engelsk er der præcis ét sted i nutid, hvor verbet ændrer sig: i 3. person ental får det et -s. I run, you run, she runs. Det lyder som en lille ting, men det er den hyppigste grammatikfejl i danskeres engelske stile.

Kongruens betyder, at verbet passer til subjektet i tal og person. Det bliver først svært, når subjektet er langt eller sammensat. I sætningen ‘The list of ingredients is on the table’ er subjektet list, ikke ingredients, så verbet står i ental. Med to subjekter bundet sammen af and bruger du flertal: ‘Tom and Sara are friends’. Og med either … or retter verbet sig efter det subjekt, der står nærmest.

Hjælpeverber og nægtelse: do, be og have

Hvorfor hedder det ‘I do not like it’ og ikke ‘I like not it’? Fordi engelsk bruger do som hjælper, når en sætning skal gøres nægtende eller laves om til et spørgsmål. Dansk sætter bare ikke efter verbet: ‘Jeg bryder mig ikke om det’. Engelsk kræver et hjælpeverbum. Er der allerede et i sætningen, bruges det: ‘She is not here’, ‘They have not finished’, ‘He cannot swim’. Er der ikke, bruger du do, does eller did: ‘I do not like it’, ‘She does not know’, ‘We did not see him’.

Bemærk, hvad der sker med -s og datid. Når do hjælper, er det hjælperen, der bærer bøjningen, og hovedverbet går tilbage til grundform. Det hedder ‘She does not know’, ikke ‘She does not knows’, og ‘We did not see’, ikke ‘We did not saw’. Det er en af de mest effektive fejlrettelser, du kan lære: ser du does eller did, skal hovedverbet stå i grundform.

To be er det mest uregelmæssige verbum på engelsk: I am, you are, he is, we are, they are, og was eller were i datid. Det bruges også til alder og følelser, hvor dansk bruger have eller være: ‘I am 16’ og ‘I am cold’. Du skriver aldrig ‘I have 16 years’, selvom det kunne lyde logisk.

Verbernes tider: fra simpel nutid til førdatid

Tre sætninger: ‘I live in Aarhus’, ‘I am living in Aarhus for a few months’ og ‘I have lived in Aarhus since 2020’. Alle tre handler om det samme sted, men de siger noget forskelligt om tid. Den første beskriver et fast forhold, den anden noget midlertidigt, der er i gang, og den tredje en fortid, der stadig hænger ved dig i dag. Det er hele ideen bag de engelske tider: de fortæller ikke kun hvornår, men også hvordan noget hænger sammen med nu.

Nutidsformerne har fået deres egen gennemgang i nutid på engelsk, og datid på engelsk tager simpel datid, udvidet datid og førdatid i dybden. Her får du det store overblik og den regel, der afgør, hvilken tid du skal vælge.

Present perfect eller past simple?

Her snubler de fleste. Sig ‘I have been in London yesterday’, og sætningen er forkert, fordi yesterday peger på et afsluttet tidspunkt. Når der står et tidspunkt i fortiden, bruger du past simple: ‘I was in London yesterday’. Present perfect bruger du, når tidspunktet er ligegyldigt, eller når tiden strækker sig helt frem til nu: ‘I have been in London three times’. Dansk bruger ofte datid i begge tilfælde, og derfor føles reglen unødvendig, indtil du skal skrive en stil.

1. 1

   Find tidsmarkøren

   Ord som yesterday, last year og in 2019 peger på et afsluttet tidspunkt. Brug past simple.

2. 2

   Kig efter since og for

   Since 2020, for three years og so far peger på en periode, der når frem til nu. Brug present perfect.

3. 3

   Tjek om handlingen er i gang

   Now og at the moment betyder, at noget sker præcis nu. Brug present continuous.

4. 4

   Tjek om det er en vane

   Always, usually og every day peger på en vane eller et fast faktum. Brug present simple.

5. 5

   Kig frem

   Tomorrow og next week peger på fremtiden. Brug will til beslutninger og forudsigelser.

Uregelmæssige verber er bare noget, du skal lære, men mønstre gør det lettere. Bring, buy, think og fight danner alle datid med -ought: brought, bought, thought, fought. Så lær du fire verber for prisen af ét mønster. Tag først de ti verber, du bruger oftest, og byg videre derfra.

Modalverber på engelsk: can, must, should og de andre

‘Give me the book’ lyder som en ordre. ‘Could you give me the book?’ lyder som en høflig bøn. Forskellen ligger i et lille hjælpeverbum, der ikke ændrer, hvad du vil have, men hvordan du siger det.

Ifølge Cambridge Dictionarys English Grammar Today bruger vi modale ord til at udtrykke sikkerhed, mulighed, vilje, pligt, nødvendighed og evne. De centrale modalverber er can, could, may, might, will, shall, would, should og must. De har to egenskaber, som gør dem lette at bruge, når du først kender dem: de får aldrig -s i 3. person, og de efterfølges af infinitiv uden to. Det hedder ‘she can swim’, ikke ‘she cans to swim’.

Sætningsled: subjekt, verbum, objekt og adverbial

Tag sætningen ‘Yesterday my sister gave Tom a book in the garden’. Ti ord, seks led, ét mønster. My sister er subjektet, for det er hende, der gør noget. Gave er verbet. Tom er det indirekte objekt, a book er det direkte objekt, og yesterday og in the garden er adverbialer, der fortæller hvornår og hvor. Når du kan pege på leddene, kan du se, hvorfor ordstillingen er, som den er.

Subjektet udfører handlingen og bestemmer, om verbet får -s. Objektet er det, handlingen går ud over. Adverbialet fortæller hvornår, hvor, hvordan eller hvor ofte, og det er det led, der kan flytte rundt. Engelsk sætter helst sted før tid, når begge står bagest: ‘We met in the park on Saturday’. Og engelsk kræver et subjekt i hver eneste sætning. Derfor bruger du it og there som foreløbig subjekt: ‘It is raining’ og ‘There is a problem’, hvor dansk bare siger ‘Det regner’ og ‘Der er et problem’.

Ordstilling på engelsk: her kommer danskere galt afsted

Prøv at oversætte ‘I går tog jeg bussen’ ord for ord: ‘Yesterday took I the bus’. Det lyder mærkeligt på engelsk, og det er forkert. Det skal være ‘Yesterday I took the bus’. Dansk bytter om på grundled og udsagnsled, så snart sætningen starter med noget andet end grundleddet. Engelsk gør det ikke.

I en udsagnssætning forventer vi ifølge Cambridge Grammar rækkefølgen subjekt, verbum, objekt, ofte forkortet SVO. Det er den typiske ordstilling, og den holder, uanset om sætningen starter med et tidsudtryk eller ej. Tabellen viser, hvor de danske og engelske sætninger går hver sin vej.

Biord som always, often og never står normalt foran hovedverbet, men efter to be: ‘She always arrives early’, men ‘She is always early’. Der er én markant undtagelse fra reglen om subjekt før verbum. Starter sætningen med et nægtende eller indskrænkende led som never, rarely eller not only, bliver ordstillingen omvendt: ‘Never have I seen such a mess’. Den konstruktion bruger du mest i formelt eller litterært sprog, men du møder den i tekster til eksamen.

1. 1

   Start med spørgeordet

   Hvis spørgsmålet har et spørgeord som why, where eller when, står det først.

2. 2

   Sæt hjælpeverbet

   Brug is, are, have eller et modalverbum, hvis det allerede er i sætningen. Ellers bruger du do, does eller did.

3. 3

   Sæt subjektet

   Subjektet kommer lige efter hjælpeverbet: Where did she ...

4. 4

   Afslut med hovedverbet i grundform

   Efter do, does og did står hovedverbet uden endelse: Where did she go? Ikke Where did she went?

Præpositioner: in, on og at

Du har møde on Monday, at 9 o’clock, in the morning. Tre små ord, tre forskellige regler. På dansk siger vi ‘på mandag’, ‘klokken ni’ og ‘om morgenen’, så du kan ikke oversætte ord for ord og håbe på det bedste. Tommelfingerreglen er, at on bruges til dage og datoer, at til klokkeslæt og faste punkter, og in til måneder, år, årstider og dele af døgnet.

Ved sted fungerer det på samme måde: at bruges om et præcist punkt, in om noget indeni eller et område, og on om en overflade. Mange præpositioner hører desuden fast sammen med bestemte ord, fx interested in, good at, afraid of og depend on. De lærer du bedst som hele par, fordi der sjældent er en logik at gøre sig klog på.

If-sætninger: sådan skriver du betingelser

‘Hvis det regner i morgen, bliver jeg hjemme.’ ‘Hvis jeg var dig, ville jeg blive hjemme.’ På dansk er det samme konstruktion, men på engelsk er det to forskellige sætningstyper. Den første er en reel mulighed: ‘If it rains tomorrow, I will stay at home’. If-leddet står i present simple, og hovedleddet bruger will. Den anden er en tænkt situation: ‘If I were you, I would stay at home’. Her står if-leddet i past simple, og hovedleddet bruger would.

Her falder danskere over to ting. For det første bruger du ikke will efter if i den reelle type: det hedder ‘if it rains’, aldrig ‘if it will rain’. For det andet bruges were til alle personer i tænkte situationer, så det hedder ‘if I were rich’. Unless virker som ‘if not’: ‘Unless you hurry, you will miss the bus’.

Aktiv og passiv på engelsk

Hvem gør noget, og hvem får noget gjort? ‘The dog chased the cat’ fortæller, hvad hunden gjorde. ‘The cat was chased by the dog’ fortæller, hvad der skete med katten. Det er det samme hændelsesforløb set fra to sider, og valget handler om, hvad du vil have læseren til at kigge på først.

Passiv dannes med to be i den rigtige tid plus verbets tredje form. Skifter du tid, er det kun to be, der ændrer sig: The cat is chased, was chased, has been chased, will be chased. Vil du fremhæve, hvem der udførte handlingen, kan du sætte den bagest i en by-led. Cambridge Grammar viser, at man kan placere udføreren i et præpositionsled efter verbet, når man vil have fokus på den: ‘The music was played by a local quartet’.

Tillægsord og biord: bøjning og gradbøjning

‘She is a good singer’ og ‘She sings well’. Samme idé, to ordklasser. Good er et tillægsord, der beskriver singer. Well er et biord, der beskriver, hvordan hun synger. Mange biord dannes ved at sætte -ly på tillægsordet: quick bliver til quickly. Men fast og hard er både tillægsord og biord, så ‘a fast car’ og ‘she drives fast’ er begge rigtige.

Tillægsord bøjes ikke i køn eller tal på engelsk. Det hedder ‘a red car’ og ‘two red cars’, aldrig ‘reds’. Til gengæld bøjes de, når du sammenligner. Korte tillægsord får -er og -est, lange får more og most, og så er der en håndfuld uregelmæssige, du må kende udenad. Husk than, når to ting sammenlignes: ‘taller than’, ‘more interesting than’.

Pronominer: I, me, my og mine

Hvornår hedder det I, og hvornår hedder det me? Spørg dig selv, om personen gør noget, eller om der sker noget med personen. ‘She gave me the book’: hun gør noget, og jeg modtager. Subjektsformen (I, he, she, we, they) bruger du som grundled, objektsformen (me, him, her, us, them) efter verber og præpositioner. Derfor hedder det ‘Tom and I went to the cinema’, og ‘she came with Tom and me’.

Ejestedord kommer i to udgaver. Foran et navneord bruger du my, your og their: ‘my book’. Står ejestedordet alene, bruger du mine, yours og theirs: ‘That book is mine’. Og ‘Me and Tom went home’ hører til i en samtale, men ikke i en stil.

Relativsætninger: who, which og that

‘The girl who won the race’ og ‘the race which the girl won’ handler om det samme løb, men who og which er ikke til at bytte rundt på. Who bruges om personer, which om ting, og that kan bruges om begge i bestemmende relativsætninger. ‘The book that I bought was expensive’ er rigtigt, og når that henviser til objektet, kan du helt udelade det: ‘The book I bought was expensive’.

Komma afgør, om relativsætningen er bestemmende eller uddybende. ‘My brother, who lives in Odense, is a nurse’ har komma, fordi who-leddet kun tilføjer ekstra information, og her kan du ikke bruge that. Uden komma, ‘The brother who lives in Odense is a nurse’, peger sætningen ud, hvilken bror der menes.

Verber efterfulgt af -ing eller to

‘I enjoy swimming’, men ‘I want to swim’. Både -ing-form og to-infinitiv er almindelige efter et verbum, men du kan ikke vælge frit. Enjoy, avoid, finish og keep efterfølges af -ing: ‘She finished writing’. Want, hope, decide og plan efterfølges af to: ‘He decided to leave’. Like, love og hate kan have begge dele uden stor forskel i betydning.

Ved stop ændrer valget betydningen. ‘He stopped smoking’ betyder, at han holdt op med at ryge. ‘He stopped to smoke’ betyder, at han standsede for at tage en cigaret. Det er en lille forskel i form og en stor forskel i mening, så lær verberne i grupper frem for ét og ét.

Genitiv og apostrof: ’s, s’ og it’s

‘The girl’s book’ og ‘the girls’ book’ ligner hinanden, men den første bog tilhører én pige, og den anden tilhører flere. Apostroffens plads fortæller dig, om ejeren er ental eller flertal. Ental får ’s: the girl’s book. Flertal på -s får kun apostrof: the girls’ book. Uregelmæssige flertal uden -s får ’s igen: the children’s toys.

Apostrof bruges også i sammentrækninger. It’s betyder it is eller it has, mens its uden apostrof viser ejerskab: ‘The dog wagged its tail’. Apostrof bruges aldrig til at lave flertal, så to hunde hedder two dogs og ikke two dog’s.

Komma på engelsk: færre regler end på dansk

Er du vant til danske kommaregler, kan engelsk komma føles som en lettelse. Der er ingen komma foran that-sætninger: ‘I think that she is right’. Til gengæld sætter du komma foran and, but og so, når de binder to hele sætninger sammen: ‘The ice is melting, and the sea levels are rising’. Du sætter også komma efter indledende led (‘Unfortunately, he is not coming’) og i opremsninger (‘apples, pears, and plums’). Komma mellem subjekt og verbum er derimod altid forkert.

Stort begyndelsesbogstav på engelsk

På dansk skriver vi mandag, marts og dansk med lille. På engelsk skriver du dem alle med stort: Monday, March, Danish, English. Det samme gælder nationaliteter, sprog og helligdage som Christmas. Og så er der det lille I, som altid skrives med stort, uanset hvor i sætningen det står: ‘Yesterday I was late’. Det er en lille regel, men den fanger censors øje hurtigere, end du tror, fordi den går igen hele stilen igennem.

De typiske grammatikfejl, danskere laver

Fejlene falder i få grupper, og de skyldes næsten altid, at vi overfører en dansk regel til engelsk. Her er dem, der går igen i stile og til mundtlig eksamen.

Sådan får du reglerne til at sidde fast

Du lærer ikke grammatik ved at læse regler to gange. Du lærer den ved at bruge den. Skriv fem sætninger om din dag på engelsk, og tjek bagefter kun én ting ad gangen: først verbernes -s, så tiderne, så ordstillingen. Oversæt en dansk sætning tilbage til engelsk, og se, om du falder i ordstillingsfælden. Læs højt for dig selv, for ofte hører du fejlen, før du ser den.

Hvis du alligevel kører fast, er det en god idé at få en tutor til at pege på, hvor dine fejl samler sig. Det er tit de samme to eller tre regler, og så er de hurtige at rette.

Engelsk grammatik til prøver og eksamen

Til eksamen dukker grammatikken sjældent op som enkeltstående regler. Den ligger gemt i din stil, dit oplæg og dine svar. Undervisningsministeriets vejledning til engelsk B på stx nævner blandt strategierne for sprogtilegnelse, at du skal kunne rette dine egne grammatiske fejl i mundtlig kommunikation og arbejde systematisk med omskrivning og revision af dine skriftlige produkter. Konkret kan du læse din egen tekst igennem tre gange, hver gang med ét fokus: først verbernes form og tid, så ordstilling, og til sidst tegnsætning og stavning.

Til mundtlig eksamen retter du dig selv uden at gøre en stor sag ud af det. Siger du ‘she go’, siger du bare ‘she goes’ og fortsætter. Det viser, at du kender reglen, og at du lytter til dig selv. Du kan læse mere om prøverne i guiden til mundtlig eksamen i engelsk og guiden til skriftlig engelsk eksamen.