Hvad er en metafor? Definition, realplan og eksempler

Forestil dig, at du lytter til en sang og pludselig hører: 'Dit smil er en solstråle.' Ingen tænker på meteorologi. Du forstår med det samme, hvad der menes: noget varmt, noget lyst, noget der gør én glad. Sproget har lånt et billede fra naturen og brugt det til at sige noget om et menneske. Det er præcis, hvad en metafor er, og du bruger metaforer langt oftere end du tror.

Metaforer dukker op i sange, digte, politiske taler og hverdagssamtaler. 'Jeg er helt nede', 'Tiden flyver', 'Hun er en stjerne i klassen' er ikke bogstaveligt sande, men alle forstår dem øjeblikkeligt. I danskundervisningen er det centralt at kunne spotte, navngive og fortolke metaforer. Hvad enten du analyserer en novelle, et digt eller et politisk debatindlæg, vil du støde på billedsprog, og her får du alle de redskaber, du har brug for.

Hvad er en metafor?

Ordet metafor stammer fra græsk 'metaphora', der direkte oversættes som 'overføring'. Et udtryk hentes fra ét erfaringsområde og bruges i et andet. Ifølge Den Store Danskes artikel om metaforen, skrevet af professor Thomas Bredsdorff fra Københavns Universitet, er metaforen 'overføring af ord eller udtryk fra deres normale anvendelse til en sammenhæng, der fremkalder ny, billedlig betydning'. Metaforen er en slags sammenligning, men uden 'som': i stedet for 'han er stærk som en bjørn' siger man simpelthen 'han er en bjørn'.

Realplan og billedplan: metaforens to niveauer

'Livet er en rejse.' Lad os stoppe op ved den sætning. Der er to elementer på spil. Det ene er det, vi egentlig taler om: livet. Det andet er det billede, vi låner: en rejse, med vejkryds, uventede omveje og destination. Livet er realplanet, det virkelige fænomen, som metaforen handler om. Rejsen er billedplanet, det lånte billede, som giver realplanet ny betydning. Alle metaforer er bygget af disse to planer.

Når Jens August Schade i digtet 'Regndiamanterne' (1926) skriver 'Mit hjerte det er et vindu med isblomster', er hjertet realplanet og vinduet med isblomster billedplanet. Et vindue er gennemsigtigt, men koldt. Isblomster er smukke, men frysende. Metaforen beskriver et hjerte, der viser sig men holder afstand, smukt og koldt på én gang. Det er det, billedplanet tilføjer, som et direkte udsagn aldrig ville kunne.

Metafor eller sammenligning? Et enkelt ord afslører det alt

Mange forveksler metaforer og sammenligninger, og det er forståeligt. Begge typer billedsprog sætter to ting op mod hinanden og overfører egenskaber fra det ene til det andet. Forskellen er et enkelt ord: 'som'. En sammenligning bruger 'som', 'ligesom' eller 'som om' til at forbinde de to led. En metafor udelader dette bindeled og sætter de to led direkte lig med hinanden, uden at varsle billedet.

Aristoteles var den første til at teorisere om metaforen systematisk, og allerede i sin 'Poetik' beskrev han metaforen som en sammenligning uden 'som'. Den klassiske forestilling er, at metaforen er stærkere end sammenligningen: den sætter realplan og billedplan direkte lig med hinanden og kræver, at læseren selv finder ligheden. Sammenligningen siger 'Han ligner en bjørn'. Metaforen siger 'Han er en bjørn' og lader dig selv finde ud af, hvad det indebærer.

Besjæling og personifikation: når ting og begreber lever

'Bøgetræet hostede og prustede, mens det hastigt klædte sig af i efterårsmørket.' Bøgetræer hoster ikke, og de klæder sig ikke af. Sætningen giver dem menneskelige egenskaber, og det er netop kendetegnet ved besjæling: en konkret genstand, et dyr eller et naturforhold tillægges menneskelige handlinger eller følelser. Besjæling og personifikation er to særlige typer metaforer, og begge bruges flittigt i dansk litteratur.

Fælles for begge typer er, at billedplanet er menneskelige egenskaber eller handlinger. Forskellen ligger i realplanet. Ved besjæling er realplanet en konkret genstand, du kan se og røre: et træ, en sten, solen. Ved personifikation er realplanet et abstrakt begreb: tid, kærlighed, håb. 'Solen smilte' er en besjæling, fordi solen er konkret. 'Kærligheden overvinder alt' er en personifikation, fordi kærlighed er abstrakt og her tillægges en menneskelig evne. Et klassisk eksempel på personifikation er fremstillingen af Døden som manden med leen.

Kendte metaforer i dansk litteratur og hverdagssproget

I dansk litteratur er metaforen et af de mest anvendte virkemidler. Jens August Schades digt 'Regndiamanterne' fra 1926 indeholder linjen 'Mit hjerte det er et vindu med isblomster': hjertet er realplanet, og vinduet med isblomster er billedplanet. Billedet komprimerer en hel følelsestilstand, kold og smuk, åben og lukket på én gang. Michael Strunge brugte metaforen i moderne poesi: i 'Natmaskinen' beskriver han nattehimlen med 'måneskærm' og 'stjerneknapper', et billede der veksler mellem det teknologiske og det romantiske.

Metaforer er heller ikke forbeholdt litteraturen. I hverdagssproget bruger vi 'at tage fat i et problem', 'at lægge kortene på bordet', 'et hav af muligheder' og 'at miste tråden' uden at tænke over, at vi bruger billedsprog. Alle disse udtryk overfører betydning fra ét konkret erfaringsområde til et andet. Du kan læse mere om billedsprog og andre virkemidler i vores guide om sproglige virkemidler.

Døde metaforer: billederne der er slidt ihjel

'Et hav af muligheder.' 'Tidens tand.' 'At gå op i røg.' Du har hørt disse udtryk hundredvis af gange og reagerer sandsynligvis slet ikke på, at der gemmer sig et billede i dem. Det er netop kendetegnet ved en død metafor: billedet er så fortærsket af brug, at vi ikke længere oplever det som et billede. Vi registrerer kun den overførte betydning og springer over de visuelle elementer, der engang gjorde udtrykket overraskende.

Den kognitive lingvistik har et andet syn på døde metaforer. George Lakoff og Mark Johnson argumenterer for, at udtryk som 'højt humør' og 'at gå fremad' faktisk er levende vidnesbyrd om, hvordan vi tænker. 'Højt humør' er ikke tilfældig billedlighed: det afspejler, at godt humør kropsligt føles som en optur, dårligt humør som en nedtur. Metaforen er ikke død, den er bare dybt forankret i vores kognition.

Den kognitive metafor: sproget afspejler vores tænkning

'Livet er en kamp.' 'Tid er penge.' 'Argumenter er bygninger.' George Lakoff og Mark Johnson lancerede i 1980 teorien om, at disse mønstre ikke blot er stilistisk pynt, men afspejler selve den måde, vi tænker og erfarer verden på. Vi strukturerer abstrakte begreber som 'tid', 'argumenter' og 'livet' ved hjælp af mere konkrete erfaringsdomæner. Det kalder de kognitive metaforer. Siger du 'Hvad er destinationen for dit liv?' eller 'Vi er nået langt i dette projekt', trækker du på den samme kognitive metafor: LIVET ER EN REJSE.

Denne opfattelse bryder med den klassiske retorik, der så metaforen som ren udsmykning. Som Den Store Danske beskriver i artiklen om metaforen, er Aristoteles' mål- og kildedomæner genopdaget i kognitiv form hos Lakoff og Johnson, men med en afgørende forskel: metaforen er nu tegnet på, at man er menneske, ikke blot på, at man er digter.

Sådan analyserer du en metafor i en tekst

Du sidder til danskeksamen og støder på linjen 'Havet af ord oversvømmede hende.' Opgaven er at analysere billedsproget. God metaforanalyse stopper ikke ved navngivningen: at skrive 'Her er en metafor' er ikke nok. Det afgørende er, hvad metaforen gør ved teksten.

1. 1

   Find billedsproget

   Læs teksten igennem og markér alle steder, hvor noget beskrives i overført betydning. Se efter udtryk, der ikke kan forstås bogstaveligt.

2. 2

   Identificer typen

   Er der et 'som' i sætningen? Sammenligning. Er to led sat direkte lig med hinanden? Metafor. Tillægges en konkret ting menneskelige egenskaber? Besjæling. Et abstrakt begreb? Personifikation.

3. 3

   Find realplan og billedplan

   Hvad er det, teksten egentlig taler om (realplanet)? Og hvad er det billede, der bruges til at beskrive det (billedplanet)?

4. 4

   Beskriv overføringen

   Hvilke egenskaber fra billedplanet overføres til realplanet? Hvad siger det om det, der beskrives?

5. 5

   Vurder virkningen

   Hvad opnår forfatteren med netop dette billede? Hvilken stemning eller følelse skabes? Hvad ville gå tabt, hvis metaforen blev erstattet af et direkte udsagn?

Husk, at god analyse altid forbinder form og indhold: hvad opnår forfatteren med netop dette billede, og hvad fortæller det om tekstens tema? Du kan finde flere analysestrategier i vores guide til retoriske virkemidler eller få personlig hjælp hos en dansktutor hos Toptutors.