Billedsprog: metafor, sammenligning, besjæling og personifikation

Når din veninde skriver, at hun er død af grin, ringer ingen efter en ambulance. Det er billedsprog: ord og udtryk, der skal forstås i overført betydning og ikke bogstaveligt. Du bruger det hver eneste dag, og alligevel bliver mange usikre, når billedsproget står i et digt og skal bestemmes med de rigtige fagord.

Problemet er, at sproglige billeder ligner hinanden. En metafor minder om en sammenligning, og en besjæling minder om en personifikation. Her får du overblikket, så du kan se forskellene med det samme, og en fast fremgangsmåde, du kan bruge både i dansktimen og til eksamen. Hvis du vil tage dansk et skridt videre bagefter, finder du hjælp i vores danskunivers.

Hvad er billedsprog?

Tænk på to sætninger om den samme bil. Den første lyder: 'Bilen er gammel.' Den anden lyder: 'Bilen er en rusten hest, der stædigt nægter at gå på pension.' Den første fortæller dig, hvordan det er. Den anden får dig til at se noget og mærke noget. Det er forskellen på almindeligt sprog og billedsprog.

Alt billedsprog er bygget af to planer. Realplanet er det, der egentlig tales om, nemlig bilen. Billedplanet er det lånte billede, nemlig hesten. Egenskaber som alder, slid og stædighed flyttes fra hesten over på bilen, og pludselig ved du mere om bilen, end et enkelt tillægsord kunne fortælle dig. Som Wikipedias artikel om billedsprog påpeger, er det praktisk at skelne mellem realplan og billedplan, når du skal forstå et sprogligt billede. Den skelnen kommer du til at bruge igen og igen.

Metafor og sammenligning: ét lille ord gør forskellen

'Min mor er min livline.' 'Min mor er som en livline.' To sætninger, næsten ens, men de virker forskelligt. I den første er moren en livline. I den anden ligner hun en. Den lille forskel i form giver en stor forskel i styrke, fordi metaforen ikke forklarer sig selv. Du skal selv regne ud, hvad en livline og en mor har til fælles: at holde fast i, at redde, at være der, når alt andet slipper.

En sammenligning forbinder de to led med et bindeord som 'som', 'ligesom' eller 'som om'. En metafor udelader bindeordet og sætter de to led direkte lig med hinanden. Metaforen kan altså beskrives som en sammenligning uden 'som'. Vil du dykke længere ned i netop denne type, har vi en hel guide til metafor, og du kan slå begrebet op i Den Store Danskes artikel om metafor.

Smiler solen, eller smiler lykken? Besjæling og personifikation

Begge sætninger giver noget en menneskelig egenskab, men de to billedtyper er ikke ens. Solen kan du pege på. Lykken kan du ikke. Og netop dér ligger forskellen mellem besjæling og personifikation: Begge er særlige former for metafor, og i begge er billedplanet noget menneskeligt, men realplanet er forskelligt.

Ved besjæling får en konkret ting eller et naturfænomen menneskelige egenskaber. 'Bladene hvisker', 'havet brøler' og 'huset sover' er besjælinger. Du kan se bladene, høre havet og gå ind i huset, så realplanet er konkret. Wikipedia nævner H.C. Andersens eventyr som et klassisk eksempel, fordi legetøj og grantræer dér taler og har følelser. Besjælingen hedder netop det, fordi en død ting får sjæl.

Ved personifikation får et abstrakt begreb menneskelige træk. 'Døden banker på døren' og 'lykken smilte til hende' er personifikationer, for død og lykke kan ingen tage på. Her tænker du på begrebet som en person, der kan handle.

Der findes også en særlig form, hvor naturen følger en persons sindstilstand. Hvis en person flygter ud på heden efter et skænderi, kommer der som regel blæst og tunge skyer. Det kaldes på engelsk 'pathetic fallacy', og du ser det i mange noveller og digte. Når vejret pludselig matcher stemningen, er forfatteren sjældent tilfældig.

Symbol, metonymi, hyperbel og kliché

En hvid due i et digt er ikke bare en fugl. Hvis digtet handler om krig og tab, står duen for fred. Det er et symbol: en konkret ting, der peger på noget større og mere abstrakt. Symboler er en af flere billedtyper, som ofte bliver overset, fordi de ikke ligner de klassiske metaforer. Wikipedia nævner symbol, metonymi, synæstesi, ironi, litote, hyperbel og allegori som yderligere former for billedsprog, og de fleste af dem støder du på i gymnasiet.

Klichéer fortjener et ekstra ord. 'Tidens tand' var engang et frisk billede, men er brugt så mange gange, at vi ikke længere ser tanden. I en analyse kan du godt påpege, at en forfatter bruger en kliché, men du skal også overveje, om det er med vilje. Nogle gange bruger en forfatter bevidst slidte billeder for at vise, at en figur tænker i floskler.

Hvorfor bruger forfattere billedsprog?

Prøv at beskrive sorg uden billeder. Du kan skrive 'jeg var ked af det', og så har du sagt noget rigtigt, men ikke noget, der rammer. Skriv i stedet 'sorgen lå som en sten i brystet', og du har givet læseren noget at mærke. Billedsprog gør det usynlige synligt, og det er hovedårsagen til, at digtere elsker det.

Der er flere funktioner, du kan pege på i en analyse. Billedsprog kan skabe stemning, fordi et mørkt billede giver en mørk tekst. Det kan karakterisere en person, fordi en figur, der beskrives som en ræv, er snu. Det kan gøre svære tanker forståelige, og det kan give en tekst flere lag, så den kan læses på mere end én måde. I taler bruger afsenderen billedsprog til at fange publikums følelser, og dermed rører du ved appelformen pathos. Du kan læse mere i vores guide til appelformer.

Billedsprog er heller ikke kun pynt. Sprogforskerne George Lakoff og Mark Johnson argumenterer i bogen 'Metaphors We Live By' fra 1980 for, at metaforer ligger dybt i den måde, vi tænker på. Når vi siger 'tid er penge' og taler om at spare tid, bruge tid og spilde tid, låner vi hele pengenes ordforråd til at tale om noget helt andet. Billedsprog former altså tanken, ikke kun sætningen.

Døde billeder og friske billeder

Sig højt: 'Jeg har helt mistet tråden.' Du så sandsynligvis ikke en tråd for dig. Udtrykket er et billede, men det er brugt så ofte, at billedet er forsvundet. Sprogfolk kalder den slags for døde metaforer. De fungerer som helt almindelige ord, og derfor opdager du dem først, når nogen gør dem levende igen. Hvis en forfatter skriver, at en figur 'famlede efter tråden i mørket', er den døde metafor pludselig vækket til live, og du ser billedet igen.

Et friskt billede er det modsatte. Det overrasker dig, fordi du aldrig har hørt de to ting sat sammen før. 'Stilheden var en tung frakke' er nyt og kræver, at du standser op og tænker. I en analyse er de friske billeder dem, du skal bruge mest tid på, for her har forfatteren gjort sig umage. De slidte billeder kan du nøjes med at nævne kort.

Billedsprog i sange og reklamer

Hvad har en sangtekst og en reklame til fælles? Begge skal fastholde dig på få sekunder, og begge bruger billedsprog til det. En sang kan sige, at et brudt hjerte er en ødelagt radio, der kun spiller støj, og pludselig forstår du følelsen uden en eneste forklaring. En reklame for en sodavand kan love en 'smagseksplosion', og selvom ingen forventer en eksplosion i munden, sætter ordet gang i forventningen.

Det betyder, at du kan træne din analyse af billedsprog uden at åbne en lærebog. Tag en sang, du kender godt, og find tre billeder. Bestem typen, find realplan og billedplan, og forklar virkningen. Det tager få minutter, og du bliver hurtigere hver gang. Det er netop den rutine, der gør dig tryg, når du sidder med et ukendt digt til eksamen.

Sådan bestemmer du billedsprog trin for trin

Til en prøve har du ikke tid til at gætte. Du har brug for en fast rækkefølge af spørgsmål, som næsten altid giver dig det rigtige svar. Billedsprog hører til de sproglige virkemidler, du skal kunne arbejde med i faget, som du kan se i Undervisningsministeriets læreplaner, og derfor er det en fordel at have metoden på rygraden.

1. 1

   Find udtrykket

   Markér de steder, hvor sætningen ikke kan være bogstaveligt sand. Det er dem, der indeholder billedsprog.

2. 2

   Kig efter bindeord

   Står der 'som', 'ligesom' eller 'som om'? Så er det en sammenligning. Hvis ikke, går du videre.

3. 3

   Find realplan og billedplan

   Hvad handler sætningen egentlig om, og hvilket billede er lånt? Skriv begge dele ned.

4. 4

   Bestem typen

   Er det en konkret ting med menneskelige træk, er det besjæling. Er det et abstrakt begreb med menneskelige træk, er det personifikation. Er to led sat lig med hinanden, er det en metafor.

5. 5

   Forklar virkningen

   Hvilke egenskaber flyttes over, og hvad gør det ved stemningen eller budskabet? Det er her, du får point i en analyse.

Billedsprog i digte, taler og hverdag

I et digt er billedsprog ofte selve pointen. Digtere bruger det til at komprimere store følelser til få ord, og læseren skal selv pakke dem ud igen. Når du analyserer et digt, er det derfor en god idé at stoppe ved de billeder, der gentages eller bryder med resten af sproget. Gentagelser peger ofte på temaet.

I taler og debatindlæg gør billedsprog et andet arbejde. En politiker, der kalder en reform en 'tikkende bombe', bruger ikke billedet for at være poetisk. Hun vil have dig til at mærke hast og fare. Her hænger billedsprog tæt sammen med de øvrige retoriske virkemidler, og analysen handler om, hvad billedet får modtageren til at føle og gøre.

I hverdagen bruger du billedsprog uden at lægge mærke til det. 'Tage sig sammen', 'miste tråden' og 'havne i en blindgyde' er alle billeder. De fleste er så slidte, at du ikke længere ser dem, men de er der. Når du næste gang læser en tekst, kan du øve dig ved at lytte efter udtryk, der ikke er bogstaveligt sande.

Typiske fejl, når du bestemmer billedsprog