Klimazoner: den komplette guide til jordens 4 klimazoner

Kig på et verdenskort og sammenlign Brasilien med Grønland. Forskellen skyldes klimazonerne: det system, der afgør, hvad temperatur og nedbør tillader på de forskellige dele af Jordkloden. Brasilien er dækket af tæt regnskov, Grønland af is og nøgen klippe, og det er ikke tilfældigt.

I geografi bruger du klimazoner som et kort til at forstå, hvorfor bestemt vegetation, vejr og dyreliv opstår præcis der, hvor det gør. Du møder dem direkte til eksamen, ofte i form af en hydrotermfigur, som du skal aflæse. Denne guide gennemgår alle fire klimazoner trin for trin, forklarer forskellen på kystklima og fastlandsklima, viser dig hvilke plantebælter der hører til hvilken zone, og giver dig en komplet vejledning i at læse en hydrotermfigur.

Hvad er klimazoner, og hvem er Martin Vahl?

Det system, du bruger til klimazoner i skolen, stammer fra den danske geograf og botaniker Martin Vahl (1869–1946). Ifølge Lex.dk's biografi over Martin Vahl er han internationalt anerkendt for sit klimazoneopdeling, som tog udgangspunkt i sammenhængen mellem klima og plantevækst. Han interesserede sig ikke kun for temperaturen: han ville vide, hvad planter faktisk kan overleve i. Klimagrænserne følger derfor plantelivets egne grænser, og det er dér systemet får sin biologiske præcision.

Vahl inddelte Jorden i syv klimabælter: det tropiske bælte ved ækvator, to subtropiske (nord og syd), to tempererede (nord og syd) og to polare (nord og syd). I folkeskolen taler man typisk om fire klimazoner, fordi subtropisk, tempereret og polart klima findes på begge halvkugler, mens den tropiske zone kun ligger én gang, centreret ved ækvator. Nedenfor ser du temperaturkriterierne for alle fire.

Den tropiske klimazone

I Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo, er gennemsnitstemperaturen aldrig under 20 grader celsius, og det regner næsten hver eneste måned. Den koldeste måned: 22°C. Den varmeste: 27°C. Forskel på fem grader. Det er tropisk klimazone, forklaret bedre end nogen definition kan gøre det.

Den tropiske klimazone strækker sig som et bredt bælte langs ækvator, og den dækker Amazonas-regnskoven, Centralafrika og store dele af Sydøstasien. Solen rammer her næsten lodret hele året, og opvarmningen er konstant. Men tropisk klima betyder ikke regn hele året. Mange tropiske områder har tydelige årstider, blot ikke sommer og vinter, men regntid og tørketid. I regntiden kan der falde mere vand på to måneder, end der falder i Danmark på et helt år.

Vegetationen i troperne er rig og varieret, fordi der både er vand og varme. Regnskoven ved Amazonas er det biologisk mest mangfoldige sted på Jorden. Jo tørrere den tropiske zone er, jo mere åbent bliver landskabet: fra tæt regnskov over savanne til busksteppe. Det er præcis det, plantebælterne afspejler, som vi vender tilbage til nedenfor.

Den subtropiske klimazone

Sahara og Middelhavskysten i Italien er begge subtropiske klimazoner, men de ligner hinanden som nat og dag. I Sahara er der i gennemsnit under 25 mm regn om året, og om sommeren kan temperaturen nærme sig 50 grader celsius. På en strandpromenade i Rom er der mild vinter og varm sommer, men stadig nedbør nok til oliventræer og vinranker. Begge steder opfylder de subtropiske temperaturkriterier, men nedbøren er vidt forskellig.

Den subtropiske klimazone dækker store dele af Nordafrika, Mellemøsten, det nordlige Indien og det sydvestlige USA. Det er her verdens store ørkenområder befinder sig: Sahara, Arabiske ørken og Atacama. Men zonen rummer også de frodige Middelhavsområder med maki og olivenplantager. Hvad der avgør, om et subtropisk sted er ødelagt eller frodig, er først og fremmest nedbøren og dens fordeling over året.

I det nordlige Californien, hele Middelhavsområdet og dele af Sydafrika og det sydvestlige Australien er der mediterrant subtropisk klima: varme, tørre somre og milde, noget regnfulde vintre. Vegetationen her er tilpasset tørke: hårdhudet, aromatisk og lavtvoksende. Lavendel, timian og oliventræer er alle subtropiske planter.

Den tempererede klimazone

Danmark er tempereret. Det mærker du tydeligt: vinter med frost, forår med spirende blade, sommer med 20–25 grader, efterår med regn og faldende blade. De fire årstider er ikke tilfældige, de er en direkte konsekvens af den tempererede klimazone, hvor temperaturen svinger markant gennem året, og plantevæksten går i stå om vinteren.

Den tempererede klimazone er den zone, der rummer flest mennesker på Jorden. Det meste af Europa, det østlige USA og Canada, Rusland og det nordlige Kina befinder sig her. På den sydlige halvkugle er den tempererede zone langt mindre: kun det sydligste Sydamerika, Tasmanien og New Zealand, da der på sydlig halvkugle mestendels er hav i disse breddegrader. Det er i den tempererede zone, at forskellen på kystklima og fastlandsklima er størst og mest afgørende for vejret.

Den polare klimazone

Hvad sker der med træer, når den varmeste måneds middeltemperatur aldrig overstiger 10 grader celsius? De gror ikke. Det er grænsen for skovvækst, og det er præcis den grænse, der definerer den polare klimazone. Nord for skovgrænsen begynder tundraen og det arktiske ødeland.

Den polare klimazone dækker Grønland, Antarktis, Svalbard og de nordligste dele af Canada og Rusland. Det er et koldt og tilsyneladende tomt landskab, men der er faktisk liv: mosser, lav og i de lidt varmere polarkanter tundraens lave urter og buske. Den polare zone er faktisk en ørken i klimatisk forstand, fordi nedbøren er minimal. Nordpolen får under 150 mm nedbør om året, langt under ørkengrænsen på 250 mm.

I det polare klima opstår også fænomenerne midnatssol og polarnat, fordi Jordens heldning på 23,5 grader medfører, at solen i visse perioder enten aldrig går ned eller slet ikke står op. I Tromsø, Norge, varer polarnatten fra ca. 27. november til ca. 15. januar, mens midnatssolen varer fra ca. 20. maj til 22. juli.

Kystklima og fastlandsklima

Forestil dig en sommerdag på stranden. Sandet er kogende varmt under fødderne, men vandet er koldt, selv om solen har skinnet hele dagen. Det skyldes, at sand og jord varmes hurtigt op og afgiver varmen ligeså hurtigt, mens vand opvarmes langsomt og holder på varmen længe. Præcis det samme princip gælder for klimaet i stor skåla.

Byer tæt ved havet får et kystklima med milde vintre og kølige somre. Byer langt inde på et kontinent får fastlandsklima med iskolde vintre og varme somre. Grænsen er konkret: over 18 graders forskel mellem varmeste og koldeste måneds middeltemperatur er det fastlandsklima. Under 18 grader er det kystklima.

1. 1

   Find temperaturen for varmeste og koldeste måned

   Brug en hydrotermfigur eller klimadata for det pågældende sted. Notér middeltemperaturen for den varmeste måned og den koldeste måned.

2. 2

   Beregn temperaturforskellen

   Træk koldeste måneds temperatur fra varmeste måneds temperatur. Eksempel: 18°C (august) minus -10°C (januar) = 28 grader forskel.

3. 3

   Klassificer klimatypen

   Over 18°C forskel: fastlandsklima. Under 18°C forskel: kystklima. Danmark har typisk en forskel på ca. 17°C og er dermed et klassisk kystklima.

København og Moskva befinder sig på næsten samme breddegrad, men vejret er markant forskelligt. Moskva kan ramme minus 30 om vinteren, mens København sjældent ser under minus 10. Det er kystnedkyl ings- og havvarmende effekten på arbejde. Havet rundt om Danmark fungerer som en temperaturudligningsbuffer gennem hele året.

Plantebælter og klimazoner

Inden for den tropiske klimazone finder du både tæt regnskov og næsten livløs savanne. Inden for den subtropiske zone finder du både frodig Middelhavsskov og ørken med næsten ingen nedbør. Klimazonen fortæller dig, hvad temperaturen tillader, men det er nedbøren, der afgør, hvilken vegetation der faktisk vokser der. Den mere præcise opdeling kalder vi plantebælter.

I den tempererede zone bestæmmer både temperatur og nedbør, hvilket plantebælte vi befinder os i. I troperne og subtroperne er det derimod udelukkende nedbøren, der er afgørende, fordi temperaturen altid er høj nok til plantevækst. Det forklarer, hvorfor ørkener typisk opstår i de subtropiske og tropiske klimazoner: temperatur er der nok af, men vand mangler.

Plantebælterne er ikke blot geografi, de er en direkte konsekvens af klimaet. Regnskovens plantevækst og dens enorme optag af CO2 er central for kulstofkredsløbet og den globale energibalance. Tilsvarende er fotosyntesen det biologiske fundament, der gør plantelivet muligt i enhver klimazone. Ændringer i klimazonerne påvirker plantebælterne direkte og dermed hele den biologiske balance i et område.

Hvad er en hydrotermfigur, og hvordan aflæser du den?

Du åbner din geografiprøve og ser en figur med blå søjler og en rød kurve fordelt over 12 måneder. Det er en hydrotermfigur. Din opgave er at bestemme, hvilken klimazone stedet tilhører, om det er kyst- eller fastlandsklima, og om der er regntid eller ørkenklima. Det kræver et par trin, og når du kender dem, er figuren håndterbar.

1. 1

   Tjek akserne først

   Se hvilken skala temperaturen er på (højre akse, grader celsius) og nedbøren (venstre akse, mm). En ørken-hydrotermfigur kan have en nedbørsakse der kun går til 20 mm, mens en regnskovsfigur kan gå op til 400 mm. Misforstår du akseinddelingen, misforstår du alt.

2. 2

   Find varmeste og koldeste måned

   Se hvornår temperaturkurven topper og bunder. Topper kurven i juni-august er stedet på den nordlige halvkugle. Topper den i december-februar er stedet på den sydlige halvkugle. Skriv temperaturerne ned.

3. 3

   Bestem klimazonen med Vahls kriterier

   Er koldeste måned over 15°C: tropisk. Er varmeste måned over 20°C og koldeste over 3–10°C: subtropisk. Er varmeste måned over 10°C: tempereret. Er varmeste måned under 10°C: polart.

4. 4

   Beregn kyst- eller fastlandsklima

   Træk koldeste fra varmeste. Over 18°C forskel: fastlandsklima. Under 18°C: kystklima. Eksempel: København 17°C forskel = kystklima. Moskva 29°C forskel = fastlandsklima.

5. 5

   Vurder nedbørsmønstret

   Er årsnedbøren under 250 mm: ørken. Er nedbøren koncentreret i 2-4 måneder: regntid og tørketid (typisk subtropisk eller tropisk). Er nedbøren jævnt fordelt året rundt: kystklima i tempereret zone, som Danmark.

Konkret eksempel med København: temperaturkurven topper i august med 16,8°C og bunder i februar med 0,1°C. Forskel: 16,7°C, altså under 18 grader: kystklima. Koldeste måned er 0,1°C, ikke over 10°C, så det er ikke subtropisk. Varmeste måned er over 10°C, men ikke over 20°C. Konklusion: tempereret kystklima. Nedbøren er ca. 600 mm om året fordelt jævnt, langt over ørkengrænsen på 250 mm. København er kold, men ingen ørken.

Som hydrotermfigur-artiklen på Lex.dk beskriver det, giver figuren et overblik over de træk ved stedets klima, som er avgørende for den naturlige plantevækst. Det er præcis derårsagen til, at hydrotermfiguren er direkte koblet til plantebælterne: aflæser du figuren rigtigt, ved du også med det samme, hvilken vegetation der teoretisk kan trives der.

Klimaforandringer og klimazonernes fremtid

Klimazonerne er ikke statiske. I dag rykker de, og det gør de hurtigere end før. Den globale opvarmning presser klimazonerne mod polerne: tropiske forhold rykker nordpå, og den polare zone skrumper. Forskere har allerede dokumenteret, at Sahara udvider sig mod syd, at polare isflader trækker sig tilbage, og at den tempererede zonesgrænse langsomt rykker mod arktiske breddegrader.

Problemet for dyr og planter er ikke selve flytningen, men hastigheden. Mange arter kan ikke tilpasse sig hurtigt nok. Drivhuseffekten er den underliggende mekanisme, der driver klimazonernes flytning. Stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren lægger isolering på Jordens varmesystem, og det får klimazonerne til at rykke.

For Danmark konkret betyder det, at klimaet langsomt bliver mildere og vådere. Isvintre er allerede sjældnere end for 50 år siden. Nye insektarter og fuglearter dukker op, der ikke hørte hjemme i tempereret nordeuropæisk klima tidligere. Klimazonerne er ikke blot et geografisk system du lærer til eksamen: de er en levende beskrivelse af en verden i forandring.