Klimaforandringer: årsager, konsekvenser og hvad du kan gøre

Vinteren 2019 bød på den varmeste februardag, der nogensinde er målt i Danmark: 15,8 grader. Alligevel kan du stadig fryse i en kold uge i januar, og det får nogle til at tvivle på klimaforandringer. Tvivlen er forståelig, men den bygger på en forveksling mellem vejr og klima. Den forveksling er lige så udbredt i skolegården som til geografieksamen.

Når forskellen sidder, falder resten på plads: hvorfor en usynlig gas som CO2 kan varme en hel klode op, hvorfor havet stiger, og hvorfor Danmark ikke bare får lidt flottere somre, men også kraftigere skybrud. Det hører til de emner, du møder igen og igen i geografi, og her får du hele billedet i én gennemgang.

Hvad er klimaforandringer?

Forestil dig, at du vil vide, om det bliver regnvejr i Aarhus i morgen. Det kan en vejrudsigt fortælle dig. Vil du i stedet vide, om Aarhus har et vådt eller tørt klima, hjælper en udsigt ikke. Så skal du se på, hvordan vejret har været i årevis. Vejr er det, der sker lige nu og de næste dage. Klima er det typiske vejr over et langt tidsrum.

Meteorologer bruger typisk 30 år som tommelfingerregel for et klima, fordi det udjævner tilfældige udsving fra år til år. Derfor kan en enkelt kold vinter ikke modbevise noget. Du skal se på kurven over mange år. Ifølge Faktalinks gennemgang af klimaforandringer er klimaet blevet varmere siden 1800-tallet, men det er først omkring 1950, at stigningen er blevet markant.

Der findes også et andet ord, du ofte støder på: global opvarmning. Det beskriver selve temperaturstigningen. Klimaforandringer er det bredere begreb, for varmen ændrer også nedbør, havstrømme, isdække og hyppigheden af storme og tørke. Du kan sige, at opvarmningen er årsagen, og klimaforandringerne er hele rækken af følger.

Hvordan måler forskerne klimaet?

Du kan ikke bare kigge på et termometer fra 1700-tallet og kalde det en klimaundersøgelse. De første systematiske temperaturmålinger begyndte først i begyndelsen af 1600-tallet, kort efter termometeret blev opfundet, og de dækker kun få steder. Så hvordan ved forskerne noget om, hvad der skete for 100.000 år siden? De bruger naturens egne arkiver.

Det mest berømte arkiv er iskerner fra Grønland og Antarktis. Sneen, der faldt for tusinder af år siden, er presset sammen til is, og i isen sidder små luftbobler med prøver af datidens atmosfære. Forskerne kan måle CO2 direkte i boblerne og aflæse temperaturen ud fra forholdet mellem tunge og lette iltatomer i isen. Træringe, havbundssedimenter og koralrev fortæller en lignende historie, og siden 1979 har satellitter målt isdække, havtemperatur og havniveau over hele kloden. Når så mange uafhængige målemetoder peger i samme retning, får konklusionen tyngde.

Naturlige og menneskeskabte årsager til klimaforandringer

Klimaet har aldrig stået stille. For omkring 20.000 år siden lå store dele af Nordeuropa under en kilometertyk iskappe, og Danmark var i praksis arktisk. Det var ikke biler eller kulkraftværker, der tøede isen op. Det var naturen selv. Så hvorfor siger forskerne, at det er anderledes denne gang?

Svaret ligger i tempo og fingeraftryk. De naturlige årsager virker langsomt: Jordens bane omkring Solen skifter over titusinder af år, Solens udstråling svinger lidt, og store vulkanudbrud kan køle kloden i et par år, fordi aske og svovl i atmosfæren spreder sollyset. De menneskeskabte årsager virker på årtier, og de lader sig spore. Når en stigende mængde CO2 i luften har samme kemiske sammensætning som kulstof fra fossile brændsler, ved forskerne, hvor den kommer fra.

FN's klimapanel er meget tydeligt i sin konklusion. I IPCC's sjette hovedrapport om det fysiske grundlag konkluderer forskerne, at menneskets påvirkning uomtvisteligt har opvarmet atmosfæren, havene og landjorden. Gennemsnitstemperaturen på kloden ligger i dag omkring 1,1 grader over niveauet fra 1850 til 1900. Det lyder af lidt, men forskellen mellem en istid og en mellemistid er kun omkring 5 grader.

Selvforstærkende effekter

Tænk på en hvid og en sort t-shirt en solskinsdag. Den sorte bliver hurtigt varm, fordi den optager lyset, mens den hvide kaster det tilbage. Sne og is virker som den hvide t-shirt. Når isen smelter, kommer mørkt havvand eller bar jord frem, og de optager mere solvarme. Det forstærker opvarmningen, som smelter mere is. Forskerne kalder den slags en positiv tilbagekobling. Smeltende permafrost er et andet eksempel: Når den frosne jord i Sibirien og Canada tøer op, frigives metan og CO2, som tidligere lå låst fast, og det forstærker drivhuseffekten yderligere. Derfor er det ikke nok at kigge på, hvor meget vi udleder. Du skal også tage højde for, hvordan naturen selv reagerer.

Drivhusgasser og CO2-udledning: sådan opvarmer de kloden

Hvor mange kilo CO2 udleder en benzinbil på et år? Det kan du faktisk regne ud, og resultatet overrasker de fleste. Lad os sige, at familiens bil kører 15 kilometer på en liter benzin og tilbagelægger 15.000 kilometer om året. Én liter benzin giver cirka 2,3 kilo CO2, når den brænder.

Men hvorfor opvarmer CO2 overhovedet? Sollys passerer næsten uhindret gennem atmosfæren og varmer jordoverfladen. Jorden sender varmen tilbage som usynlig infrarød stråling, og her fanger drivhusgasserne en del af den og sender den tilbage mod jorden. Uden den naturlige effekt ville gennemsnitstemperaturen ligge omkring 18 grader under nul i stedet for omkring 15 over. Problemet opstår, når vi tilføjer ekstra drivhusgasser oven i det naturlige lag. Du kan læse hele mekanismen i vores guide til drivhuseffekten.

Indholdet af CO2 i luften lå på omkring 280 ppm før industrialiseringen og ligger i dag over 420 ppm. Det er en stigning på mere end 50 procent på lidt over 200 år. Og CO2 er ikke den eneste gas på listen. Nogle gasser fanger meget mere varme pr. molekyle, men findes i mindre mængder.

Heldigvis fjerner naturen en del af vores udledning. Skove og havene optager omkring halvdelen af den CO2, vi udleder, og det har holdt temperaturen nede. Prisen betaler havet: Når CO2 opløses i havvand, dannes kulsyre, og vandet bliver svagt mere surt. Skaldyr, koraller og små havsnegle har svært ved at bygge deres kalkskaller i surt vand, og det rammer hele fødekæden. Havforsuring er derfor et nært slægtskab til klimaforandringer, selv om det ikke handler om temperatur. Du kan følge kulstoffets rute gennem atmosfære, hav og levende organismer i vores guide til kulstofkredsløbet.

Konsekvenser af klimaforandringer: is, hav og ekstremt vejr

Satellitter har overvåget Arktis siden 1979. I 1980'erne var der altid mindst 6 millioner kvadratkilometer havis tilbage efter sommeren. I 2020 var minimumsudbredelsen nede på 3,36 millioner. Isen er altså næsten halveret på en menneskealder, og det er kun begyndelsen på en kæde af konsekvenser.

Smeltende is og stigende havniveau

Her er en detalje, der fanger mange: Når havis smelter, stiger vandstanden næsten ikke, ligesom en isterning i et glas ikke får glasset til at flyde over. Det er isen på land, i Grønland og Antarktis, der løfter havet. Dertil kommer varmeudvidelse: Varmt vand fylder mere end koldt, så selve opvarmningen af havene gør, at de stiger. Ifølge FN's klimapanel kan vi regne med mindst 30 til 50 centimeters stigning i dette århundrede, og i de værste scenarier over en meter frem mod 2100.

Mere ekstremt vejr

Har du nogensinde bemærket, at en varm sommerdag ofte ender med et voldsomt tordenvejr? Varm luft kan holde mere vanddamp, og luftens evne til at rumme vand stiger kraftigt med temperaturen. Så når klimaet varmes op, får kraftige regnskyl mere vand at tage af. Derfor oplever vi flere skybrud, men også længere tørkeperioder, fordi regnen falder i færre og voldsommere portioner. Hedebølger, skovbrande og storme følger samme logik.

Konsekvenser for mennesker og natur

Klimaforandringer rammer ikke alle ens. Lande i tropiske og subtropiske områder har ofte mindst ressourcer til at tilpasse sig, men oplever de hårdeste udsving. Tørke ødelægger høsten, oversvømmelser driver folk på flugt, og koralrev afblegner, når havet bliver for varmt. Rige lande slipper ikke: Skovbrandene i Los Angeles i 2025 og oversvømmelserne i Valencia viste, at ekstremt vejr også koster liv og hjem i Europa og USA. Du kan sige, at klimaforandringer er en dominoeffekt: Varme ændrer is, hav og nedbør, og de ændringer rammer landbrug, vandforsyning og sundhed.

Fødevarer er et godt eksempel på, hvordan konsekvenserne spreder sig. Hvis monsunregnen kommer for sent i Sydasien, eller hvis en tørke rammer kornlagrene i et stort eksportland, stiger fødevarepriserne over hele verden. Det mærker du som dansker i supermarkedet, men i de fattigste lande kan det betyde sult. Lavtliggende ø-stater i Stillehavet risikerer at miste store dele af deres land til havet, og når folk må forlade deres hjem på grund af oversvømmelser eller tørke, taler man om klimaflygtninge. Begrebet har ingen officiel juridisk status i FN's flygtningekonvention, og det er en af grundene til, at spørgsmålet er politisk vanskeligt.

Sundhed er endnu et område, hvor du mærker det. Hedebølger belaster især ældre og kronisk syge, og i store byer kan beton og asfalt gøre natten næsten lige så varm som dagen. Varmere klima kan også flytte sygdomsbærende insekter mod nord, og forårets pollensæson bliver længere. Skove tager også skade: Tørke og storme gør træerne mere sårbare over for skadedyr, og skovbrande frigiver samtidig CO2, som træerne ellers havde lagret. Alt det hænger sammen, og netop derfor kalder geografer klimaforandringer et systemproblem frem for et enkeltstående problem. Du kan ikke ændre ét led uden, at de andre bevæger sig med.

Klimaforandringer i Danmark: varmere, vådere og med højere vandstand

Danmark er et lille land med en lang kystlinje, og det mærkes. Siden 1870'erne er temperaturen steget omkring 1,5 grader, og stigningen følger i store træk den globale udvikling. Samtidig er den årlige nedbør steget med omkring 100 millimeter på 150 år. Fremskrivningerne i DMI's klimaatlas, som er samlet på Klimatilpasning.dk, peger mod vintre med mere regn og somre, hvor nedbøren oftere falder som kraftige byger.

Tallene i tabellen kommer fra Faktalinks oversigt over klimaforandringer i Danmark, som bygger på DMI's beregninger. Intervallerne er brede, fordi fremtiden afhænger af, hvor meget verden udleder. Det er netop pointen: Vi kender fysikken, men ikke politikken. Og hævningen af havet rammer ikke hele landet ens. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland, fordi landet stadig hæver sig efter sidste istid.

Hvorfor angiver prognoserne så store intervaller? Fordi forskerne ikke gætter, men regner på scenarier. En klimamodel opdeler atmosfære og hav i millioner af små felter og beregner, hvordan varme, vind og vand bevæger sig mellem dem. Derefter kører man modellen med forskellige antagelser om fremtidens udledninger: Hvad sker der, hvis verden fortsat brænder lige så meget kul og olie? Hvad sker der, hvis udledningerne falder hurtigt? Modellerne er blevet sat på prøve ved at lade dem forudsige fortiden, og de rammer langt hen ad vejen de målte temperaturer. Det lave scenarie og det høje scenarie viser ikke, hvad der sker, men hvad vores valg kan føre til.

For dig i hverdagen betyder det blandt andet kældre, der oversvømmes under skybrud, og stormfloder, der rammer langt hårdere, fordi havet i forvejen står højere. Mildere vintre lyder rart, men giver også færre frostdøgn, og det ændrer både natur og landbrug.

Danske landmænd mærker allerede forandringerne. Længere vækstsæsoner kan give større høst, men tørre forårsperioder og voldsomme regnskyl i høsttiden kan ødelægge den samme høst. Nye skadedyr og sygdomme kan overleve de mildere vintre. I Vadehavet og langs vestkysten rykker stormfloderne tættere på diger og byer, og Danmark har brugt store summer på kystsikring i årtier. Pointen er, at klimaforandringer sjældent kommer som én stor begivenhed. De kommer som mange små forskydninger, der tilsammen ændrer, hvordan vi bor, dyrker jorden og bygger byer.

Klimatilpasning eller reduktion: to svar på samme problem

Hvis dit badekar løber over, kan du gøre to ting: skrue ned for hanen eller hente en klud. Præcis sådan er klimapolitik delt op. Reduktion, også kaldet mitigering, skruer ned for hanen ved at udlede mindre drivhusgas, for eksempel gennem vindmøller, elbiler og mindre kødforbrug. Klimatilpasning er kluden: Den begrænser skaderne af de forandringer, der allerede er på vej, for eksempel diger, regnvandsbassiner og grønne tage.

Du kan ikke vælge det ene frem for det andet. Selv hvis udledningerne stoppede i morgen, ville havene fortsætte med at stige i mange år, fordi de reagerer langsomt. Derfor har Danmark brug for begge dele. Og for at få en dansk bydel til at kunne klare et hundredårsregnskyl, skal kommunen både tænke på kloakker og på, hvor regnen kan løbe hen i stedet.

København er et godt eksempel på klimatilpasning i praksis. Efter skybruddet den 2. juli 2011, hvor store dele af byen blev oversvømmet på få timer, lavede kommunen en skybrudsplan. Den bygger på tanken om, at kloakkerne aldrig kan rumme alt vandet, så byen i stedet leder regnen via veje, grønne områder og bassiner væk fra bygninger. Pladser og parker bliver dermed både rekreative områder i hverdagen og midlertidige vandmagasiner, når regnen kommer. Tankegangen er ændret fra at bekæmpe vandet til at give det plads.

Fra kul til vind: hvorfor energien er nøglen

Hvis du tænder lyset, kører på cykel eller tager bussen, hvorfra kommer energien så? For de fleste lande kommer langt den største del stadig fra kul, olie og gas, og det er derfor, energi er i centrum for al klimapolitik. Skal udledningen falde, skal vi finde energi, der ikke efterlader CO2. Her har Danmark gjort sig bemærket: Vindmøller leverer i de senere år omkring halvdelen af landets elforbrug, og fjernvarmen er flere steder lagt om fra kul til biomasse og varmepumper.

Men el er kun en del af regnestykket. Industrien, tung transport, fly og landbrug er sværere at omstille. Cement og stål udleder CO2 under selve produktionen, ikke kun gennem energien til ovnene, og køer udleder metan, uanset hvordan deres foder er produceret. Derfor taler man om CO2-fangst og -lagring, grøn brændstof baseret på elektricitet og ændrede kostvaner som supplement til vindmøllerne. Ingen enkelt løsning er nok. Det er kombinationen, der gør forskellen.

Sådan analyserer du klimaforandringer i en geografiopgave

Til eksamen får du ofte en graf over temperatur, CO2 eller havniveau og et spørgsmål, der starter med forklar eller diskuter. Det kan føles som at stå foran en mur, men en fast fremgangsmåde gør den lavere. Her er en model, du kan bruge på næsten alle klimaopgaver.

1. 1

   Aflæs bilaget

   Find akserne, enhederne og tidsrummet. Beskriv, hvad kurven viser, med konkrete tal, for eksempel at temperaturen stiger med 1,5 grader over 150 år.

2. 2

   Adskil vejr og klima

   Tjek, om data dækker mange år. Én varm sommer er vejr. Et mønster over årtier er klima.

3. 3

   Forklar årsagen

   Brug begreber som drivhusgasser, fossile brændsler og drivhuseffekt. Skeln mellem naturlige og menneskeskabte faktorer.

4. 4

   Beskriv konsekvenserne på flere niveauer

   Nævn natur, samfund og økonomi, og vis forskel på lokalt og globalt, for eksempel Danmark kontra lavtliggende ø-stater.

5. 5

   Vurder løsningerne

   Skeln mellem reduktion og klimatilpasning, og diskuter, hvem der har ansvar og hvad det koster.

Parisaftalen og klimaloven: hvad har politikerne lovet?

Klimaforandringer stopper ikke ved landegrænser, så løsningerne kan heller ikke gøre det. Siden begyndelsen af 1990'erne har verdens lande forhandlet om at bremse udledningen, og den vigtigste aftale i dag er Parisaftalen fra 2015. Landene blev enige om at holde temperaturstigningen langt under 2 grader og helst under 1,5 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Klimaloven fra 2020 gør målet til noget, politikerne kan holdes op på: 70 procent mindre udledning i 2030 end i 1990 og klimaneutralitet senest i 2050. Klimaneutral betyder ikke nul udledning, men at det, vi udleder, opvejes af det, der optages eller fanges. Man kan diskutere, om målene er ambitiøse nok, og om Danmark kan nå dem uden at flytte udledninger til andre lande gennem import. Den slags spørgsmål er guld værd, når du skal diskutere i en opgave.

Klimapolitik handler også om retfærdighed. De lande, der historisk har udledt mest CO2, er rige industrilande som USA og EU, mens de lande, der oplever de hårdeste konsekvenser, ofte er fattige og har bidraget mindst. Samtidig udleder Kina og Indien i dag store samlede mængder, men hver indbygger udleder langt mindre end en dansker eller amerikaner. Derfor kan ét land pege på de samlede tal, mens et andet peger på tallene pr. indbygger. Når du diskuterer klimaansvar i en opgave, er det netop den slags forskelle, der giver dig noget at stille op mod hinanden.

Hvorfor gør den halve grad så stor forskel? Fordi mange konsekvenser ikke vokser jævnt, men springer. Ved 1,5 graders opvarmning vil koralrev stadig have en chance, men ved 2 grader forventer forskerne, at de næsten helt forsvinder. Flere hundrede millioner mennesker får desuden mere svært ved at skaffe vand og mad ved 2 grader. Det kan være svært at forestille sig, at en halv grad kan være afgørende, men tag dig selv som eksempel: Der er stor forskel på at have 37,0 og 38,5 i feber, selv om forskellen kun er halvanden grad.

Typiske fejl, når du skal forklare klimaforandringer

Hvad kan du selv gøre for klimaet?

Ærligt: Dit eget CO2-regnskab løser ikke klimakrisen alene. Men valgene betyder noget, både direkte og som signal. De største poster for de fleste er transport, kost og forbrug. Cyklen frem for bilen og toget frem for flyet sparer meget CO2, og mindre kød og flere danske grøntsager kan også mærkes på regnskabet. At genbruge tøj og ting hjælper, fordi al produktion belaster klimaet. Du kan læse mere om, hvordan det hænger sammen med FN's verdensmål, i vores guide til bæredygtighed.

Der er også noget, der er lettere at overse: Når mange vælger klimabevidst, sender det et signal til politikere og virksomheder om, at der er opbakning til ændringer. Du kan også stemme, når du bliver gammel nok, tale med dem omkring dig og tage emnet alvorligt i skolen. Og hvis klimaforandringer føles overvældende, er det helt normalt. Start med ét lille valg ad gangen.

Mange unge oplever bekymring eller sorg over klimaet, og de fleste kender følelsen af, at problemet er for stort til at gøre noget ved. Det hjælper at skille tre ting ad: det, du kan påvirke i din egen hverdag, det, du kan påvirke sammen med andre i skolen eller i en forening, og det, der kræver beslutninger i Folketinget og på internationale topmøder. Alle tre niveauer betyder noget, og du behøver ikke løfte dem alle på én gang. At forstå, hvordan klimaforandringer fungerer, er i sig selv et stærkt første skridt, fordi det gør det muligt at skelne mellem reelle trusler og skræmmebilleder.