Golfstrømmen: rute, drivkræfter og betydning for Danmarks klima

I januar står du i Aarhus og brokker dig over gråvejr og et par graders frost. På samme breddegrad i det østlige Canada er vinteren markant hårdere. Forskellen skyldes ikke tilfældigheder, men en havstrøm, der starter helt nede i Mexicogolfen: golfstrømmen. Den transporterer varmt vand tusindvis af kilometer mod nord og gør Nordeuropa til et sted, hvor man faktisk kan bo og dyrke jorden.

Men hvordan kan vand fra Florida påvirke vejret i Danmark? Og er det rigtigt, at golfstrømmen er ved at gå i stå, sådan som overskrifterne nogle gange lyder? I denne artikel følger du strømmen fra start til slut, ser hvad der driver den, og får de nyeste forskningsresultater på bordet. Du får også overblik over de begreber, du skal bruge i geografi: termohalin cirkulation, Grønlandspumpen og AMOC.

Hvad er golfstrømmen?

Forestil dig en flod, der løber gennem Atlanterhavet. Den har ingen bredder af jord, men vandet i den er varmere, hurtigere og mere salt end vandet omkring den. Den sammenligning bruges faktisk i faget: ifølge Lex.dk's artikel om golfstrømmen omtales den som en flod i oceanet, fordi strømhastigheden ofte når 2 til 3 meter i sekundet, og fordi strømmen er så snævert afgrænset. Overfladevandet har omkring 28 °C, og strømmen kan transportere op mod 150 millioner kubikmeter vand i sekundet.

Mængderne er svære at forstå, så prøv at sætte dem i perspektiv. I Floridastrædet flytter golfstrømmen i gennemsnit omkring 30 millioner kubikmeter vand i sekundet. Det er mere end 30 gange så meget som alle verdens floder tilsammen. Efter Cape Hatteras er mængden vokset til mellem 60 og 100 millioner kubikmeter, fordi strømmen samler vand op fra Sargassohavet. Så når nogen kalder den verdens kraftigste havstrøm, er det ikke en overdrivelse.

I hverdagssprog bliver flere strømme slået sammen under ét navn. Det er praktisk, men i geografi skal du kunne skelne. Strækningen fra Florida til Cape Hatteras er golfstrømmen i snæver forstand. Når strømmen derefter bevæger sig over Atlanten mod Europa, kaldes den Den Nordatlantiske Strøm. De to hænger sammen som to etaper af samme rejse.

Golfstrømmens rute: fra Mexicogolfen til Nordeuropa

Hvis du lagde en flaskepost i vandet ved Florida, hvor ville den så ende? Med god tid og lidt held ville den følge golfstrømmen hele vejen. Ruten er et af de ting, du skal kunne beskrive på et kort, så lad os tage den trin for trin.

1. 1

   Mexicogolfen og Floridastrædet

   Varmt vand fra Mexicogolfen presses ud gennem det smalle Floridastræde mellem Florida og Bahamas. Her er strømmen koncentreret og kraftig.

2. 2

   Langs USA's østkyst

   Strømmen følger kysten nordpå i et bælte på cirka 50 til 100 kilometer. Ved Cape Hatteras i North Carolina begynder den at fjerne sig fra land.

3. 3

   Mødet med Labradorstrømmen

   Ud for Newfoundland møder golfstrømmen den kolde, sydgående Labradorstrøm. Den kolde strøm er med til at tvinge golfstrømmen mod øst.

4. 4

   Over Atlanten som Den Nordatlantiske Strøm

   Nu er strømmen blevet bredere og langsommere. Den krydser Atlanterhavet og deler sig i grene, der når Vest- og Nordeuropa.

5. 5

   Ind i de nordiske have

   Det sidste stykke løber vandet ind i Nordatlanten og de nordiske have. Her er vandet afkølet og salt, og det begynder at synke mod bunden.

På vejen opstår der nogle spændende detaljer. Strømmen slynger sig nemlig som en flod, og slyngningerne bliver nogle gange afsnøret, så der dannes selvstændige ringformede strømme. Nordsiden danner varme ringe, hvor vandet i midten er varmere end omgivelserne, og sydsiden danner kolde ringe. Disse ringe er 150 til 300 kilometer i diameter, og de spiller en rolle for fiskeriet, fordi de blander vandmasser med forskellig temperatur og næring.

Hvad driver golfstrømmen? Termohalin cirkulation og Grønlandspumpen

Mange tror, at golfstrømmen bare drives af vinden. Vinden betyder noget, men den forklarer ikke det hele. Hvis du vil forstå, hvorfor så enorme vandmængder bliver ved med at strømme nordpå, skal du kigge på noget, der sker langt mod nord: vand, der bliver tungt og synker.

Når det varme overfladevand bevæger sig mod nord, afkøles det af vinden, og fordampningen øges. Begge dele gør vandet mere salt og koldere, og det gør vandet tungere. Det beskriver også Klimaleksikon i sin gennemgang af golfstrømmen. I Nordatlanten er vandet til sidst så tungt, at det synker og vender tilbage mod syd som en dyb, kold strøm.

Tænk på det som en gigantisk vask med afløb. Når vand synker ved afløbet, må der strømme nyt vand til udefra. Nedsynkningen i Nordatlanten fungerer som afløbet og trækker overfladevandet nordpå. Det kaldes Grønlandspumpen, og den er en del af det, der på fagsprog hedder den termohaline cirkulation. Ordet kommer af thermo for varme og halin for salt: det er forskelle i temperatur og saltindhold, der driver systemet.

1. 1

   Varmt vand strømmer nordpå

   Overfladevandet er varmt og salt, fordi der fordamper meget vand i troperne.

2. 2

   Vandet afgiver varme

   Kold luft og vind køler vandet, og det afgiver varme til atmosfæren. Det er den varme, Nordeuropa mærker.

3. 3

   Vandet bliver tungere

   Køling og fordampning gør vandet koldere og mere salt, og dermed får det højere massefylde.

4. 4

   Vandet synker

   I de nordiske have og ved Grønland synker det tunge vand mod bunden.

5. 5

   Dybstrømmen løber sydpå

   Det kolde dybvand strømmer langs havbunden tilbage mod syd, og kredsløbet kan starte forfra.

Forskere er enige om, at afkølingen og nedsynkningen i de nordiske have er den vigtigste pumpe i systemet. Det fremgår blandt andet af artiklen Golfstrømmen og Europas fremtidige klima i Aktuel Naturvidenskab, som beskriver, hvordan varmt subtropisk vand strømmer ind i de nordiske have, afkøles om vinteren og synker til bunds. Det er derfor, at ændringer i saltindhold og temperatur i nord kan få følger langt væk.

Golfstrømmen og klimaet i Danmark

Hvad ville der ske, hvis du slukkede for varmeanlægget i et stort hus? Temperaturen ville falde, men langsomt, fordi huset holder på varmen. Golfstrømmen er Nordeuropas varmeanlæg, og den leverer en enorm effekt. Wikipedia angiver en anslået effekt på omkring 1,4 petawatt, hvilket svarer nogenlunde til en million kernekraftværker. Den varme afgives til luften over havet, og de fremherskende vestenvinde bringer den ind over land.

Effekten mærker du på flere måder. Vintrene i Vest- og Nordeuropa er mildere, end breddegraden skulle tilsige. Der falder store mængder nedbør langs kysterne, fordi luft over varmt vand kan bære meget fugt. Og havet omkring Danmark fryser sjældnere til, end det gør på tilsvarende breddegrader andre steder. Samme strøm har en anden side på den amerikanske østkyst, hvor det varme overfladevand kan holde liv i tropiske orkaner, så de kan ramme langt nordpå.

Det hænger tæt sammen med det, du lærer om klimazoner: Danmark ligger i den tempererede zone, men golfstrømmen gør, at vi har et mere maritimt og mildt klima end mange andre områder i samme zone. Og når du læser om, hvordan en varmere atmosfære kan ændre havets cirkulation, er du i krydsfeltet mellem havstrømme og drivhuseffekten.

Golfstrømmen, Den Nordatlantiske Strøm og AMOC: hvad er forskellen?

Hvis du har læst nyheder om golfstrømmen, er du sikkert stødt på forkortelsen AMOC. Mange bruger ordene i flæng, og det giver forvirring. Her er en hurtig sortering, før vi går videre.

Information forklarer i artiklen om kollaps af golfstrømmen og AMOC, at AMOC på dansk kaldes den atlantiske termohaline cirkulation, og at systemet ofte forveksles med golfstrømmen, som blot er en del af det. AMOC fungerer som et transportbånd. Varmt vand bevæger sig mod Arktis, afkøles og sendes tilbage mod syd. Derfor har havstrømmene en kølende effekt mod syd og en varmende effekt mod nord.

Når du skriver i en eksamensopgave, skal du vælge dit begreb med omhu. Skriver du golfstrømmen, mener du den konkrete strøm. Skriver du AMOC, mener du hele cirkulationen, og dermed også de dybe strømme, der løber tilbage mod syd. Den præcision kan løfte din besvarelse.

Kan golfstrømmen kollapse?

Filmen The Day After Tomorrow fra 2004 viste en golfstrøm, der gik i stå, og en ny istid, der ramte på få dage. Det er underholdning, men spørgsmålet er reelt: Hvad sker der, hvis nedsynkningen i nord bliver svækket?

Bekymringen går på, at global opvarmning kan sende mere smeltevand fra Grønlands indlandsis ud i havet. Smeltevand er ferskvand, og det sænker saltindholdet i overfladevandet. Vandet bliver dermed lettere og synker dårligere. Hvis nedsynkningen svækkes, mister systemet sin pumpe, og mindre varmt vand ville strømme nordpå.

Her er forskerne ikke enige. To professorer fra Københavns Universitet, Peter og Susanne Ditlevsen, nåede i et studie frem til, at AMOC med 95 procents sikkerhed ville kollapse mellem 2025 og 2095, hvis udledningerne fortsætter uændret, med 2057 som det mest sandsynlige årstal. Det skriver Information. Samme artikel nævner, at IPCC vurderer, at AMOC meget sandsynligt svækkes i det 21. århundrede, men at et pludseligt kollaps før 2100 vurderes med middel sikkerhed ikke at ske.

Andre forskere er mere skeptiske over for de teoretiske beregninger. Ifølge Aktuel Naturvidenskab peger forskere som Steffen M. Olsen fra DMI på, at man hidtil ikke har set stærke tegn på en svækkelse af golfstrømmen, hvor den forlader Mexicogolfen, og at nogle målinger endda antyder øget strømning. Wikipedia nævner desuden, at målinger fra 2002 til 2009 og 1993 til 2013 ikke viste mærkbare gennemsnitlige ændringer.

Hvad kan du bruge det til? Du skal ikke vælge side, men vise, at du forstår, hvorfor uenigheden findes. Forskerne bruger forskellige data og modeller, og et kollaps vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Det er et godt eksempel på, at naturgeografi sjældent har ét endeligt svar.

Havstrømme omkring golfstrømmen: Labradorstrømmen og den nordatlantiske gyre

Hvorfor drejer golfstrømmen egentlig mod øst, i stedet for bare at fortsætte lige mod nord til Arktis? Svaret er, at den ikke er alene i Atlanterhavet. Golfstrømmen er den vestlige grænse for det, der kaldes den nordatlantiske gyre, en stor cirkulerende bevægelse af havvand. Det forklarer ESA's Eduspace om golfstrømmen, som også påpeger, at temperaturen gradvist falder på strømmens vej, efterhånden som varmen ledes ud i atmosfæren.

Mod golfstrømmen kommer Labradorstrømmen, en kold strøm, der løber sydpå langs Nordamerikas kyst. Mødet mellem de to strømme sker allerede ved Cape Hatteras, og det skaber særlige havbiologiske forhold. Varmt og koldt vand mødes, blander sig og skaber en zone med masser af liv. Længere mod øst, ud for Newfoundland, hjælper Labradorstrømmen med at tvinge golfstrømmen mod Europa. Sargassohavet i midten af gyren er et næsten stille område, hvor golfstrømmen samler recirkuleret vand op, så strømmen vokser, før den forlader den amerikanske kyst. Når du tegner et kort til eksamen, skal du derfor huske både den varme og den kolde strøm.

Golfstrømmen gennem tiden: fra opdagelse til klimaforskning

Søfolk kendte til golfstrømmen længe før nogen kunne forklare den. Hvis du sejlede mod øst med strømmen i ryggen, kom du hurtigere hjem. Sejlede du den anden vej, mærkede du modstanden. Men først med moderne målinger og klimamodeller har forskerne fået et billede af, hvordan strømmen hænger sammen med hele havets cirkulation. Tidslinjen viser nogle af de vigtigste ændringer i, hvordan vi forstår den.

Læg mærke til, at forskningen ikke peger i én retning. Nogle studier ser tegn på svækkelse, andre ser stabilitet. Det er netop derfor, at emnet er så godt til eksamen: Du får lov til at vise, at du kan veje argumenter mod hinanden i stedet for at remse facts op.

Sådan forklarer du smeltevandets betydning: et eksempel

Lærerens spørgsmål lyder: Hvorfor kan smeltevand fra Grønland få betydning for klimaet i Danmark? Mange elever svarer, at smeltevandet bare gør havet koldere. Det er en del af svaret, men den vigtigste mekanisme er saltindholdet. Her er en model til en god besvarelse.

Læg mærke til rækkefølgen: først mekanismen, så ændringen, så konsekvensen og til sidst forbeholdet. Den opskrift virker på næsten alle årsag-virkning-opgaver i geografi, uanset om det handler om havstrømme, vandets kredsløb eller klimaforandringer. Øv dig i at sige hvert led højt, og skriv det derefter ned med dine egne ord.

Golfstrømmen til eksamen i geografi

Du får en opgave med et kort over Nordatlanten og skal forklare, hvorfor Danmark har et mildere klima end Labrador. Hvad gør du? Start med ruten: tegn eller beskriv strømmen fra Mexicogolfen til Nordeuropa. Forklar derefter drivkraften med varme, salt og nedsynkning. Til sidst knytter du det til klimaet og nævner, at flere faktorer spiller ind.

Brug fagbegreberne rigtigt. Skriv havstrøm, termohalin cirkulation, saltholdighed, massefylde og nedsynkning. Hvis opgaven handler om fremtiden, kan du bruge AMOC og diskutere, hvor sikre forskerne er. Husk at kilderne er uenige, og at du kan sætte dem op mod hinanden.

Står du fast med havstrømme, klima eller en geografiopgave, kan du få hjælp i øjenhøjde fra en af vores tutors. Du kan finde mere under lektiehjælp hos Toptutors, og din første time er gratis og uden binding.