Blodkredsløbet: det store og lille kredsløb forklaret

Dit blodkredsløb har ikke holdt pause én eneste gang, siden du var et lille foster. Hjertet pumper omkring 7.000 liter blod rundt i kroppen i løbet af et døgn, og alt foregår i et lukket system af rør, som blodet aldrig forlader. Alligevel tænker du sjældent over det, før pulsen banker efter en løbetur, eller før læreren beder dig tegne det store og det lille kredsløb på tavlen.

Det, der gør emnet drilsk, er pilene. Blodet løber i en rundtur, og du kan starte tegningen hvor som helst. Den nemmeste måde at få styr på det er at følge én enkelt dråbe blod hele vejen rundt: ud fra hjertet, gennem kroppens celler, tilbage til hjertet, gennem lungerne og så igen. Når du kan følge dråben, kan du også forklare, hvorfor blodet i lungearterien er mørkt, hvorfor dine ben ikke svulmer op, og hvorfor hjertets venstre side er kraftigere end den højre.

Hvad er blodkredsløbet?

Tænk på en pizzabud, der kører rundt i byen. Hun starter ved pizzeriaet, afleverer varen hos kunderne, samler tomme kasser op og kører tilbage. Blodet gør præcis det samme. Det henter ilt i lungerne, afleverer det til cellerne rundt i kroppen, samler kuldioxid op og kører tilbage til udgangspunktet. Pizzeriaet er hjertet, og vejnettet er blodkarrene.

Når biologibøgerne bruger fagord, kan navnene virke som flere forskellige ting. Det er de ikke. Kredsløbet kaldes også det kardiovaskulære system, det lille kredsløb hedder lungekredsløbet eller det pulmonare kredsløb, og det store kredsløb hedder kropskredsløbet eller det systemiske kredsløb. Ifølge den danske Wikipedia-artikel om blodkredsløbet hører lymfesystemet også med til kredsløbet, fordi det samler overskydende væske op og leverer den tilbage til blodet. Det kommer vi til senere.

Opgaven er altid den samme: Dine celler skal have ilt og næring, og de skal af med affald. Der er ingen celler i kroppen, der kan klare sig uden. Hjernen, musklerne, huden og tarmene har hver deres behov, og blodet må finde rundt til dem alle sammen. Det kan lade sig gøre, fordi blodkarrene forgrener sig i stadig finere rør, indtil der ikke er mere end et par cellelag mellem dig og et blodkar.

Det store og det lille kredsløb: to pumper i ét hjerte

Hvorfor er der to kredsløb og ikke bare ét? Fordi blodet skal besøge to helt forskellige steder: lungerne, hvor det får ilt, og resten af kroppen, hvor ilten bruges. Hvis der kun var ét kredsløb, ville blodet miste det meste af sit tryk i lungernes fine kapillærer og komme sløvt ud til kroppen. I stedet får blodet et nyt skub fra hjertet, hver gang det har været igennem lungerne.

Hjertet løser det ved at være to pumper bygget sammen. Højre hjertehalvdel sender blod til lungerne, og venstre hjertehalvdel sender blod ud til kroppen. Som Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver det, pumper hjertet iltholdigt blod ud i kroppen gennem det store kredsløb, mens det i det lille kredsløb pumper iltfattigt blod til lungerne. Det lyder måske omvendt, men det er et godt huskekneb: Det lille kredsløb handler om lungerne, og det store kredsløb handler om hele resten af dig.

Følg blodet trin for trin

1. 1

   Højre forkammer modtager blod fra kroppen

   Blodet har afleveret det meste af sin ilt og kommer tilbage gennem de to hulvener. Det er mørkt og iltfattigt.

2. 2

   Højre hjertekammer pumper til lungerne

   Blodet løber ned i højre hjertekammer, som trækker sig sammen og sender det ud i lungearterien. Her starter det lille kredsløb.

3. 3

   Gasudveksling i lungerne

   I lungernes kapillærer afgiver blodet kuldioxid og optager ilt. Blodet bliver lyserødt og iltrigt.

4. 4

   Venstre forkammer modtager iltet blod

   Lungevenerne fører det iltede blod tilbage til hjertets venstre forkammer, og herfra løber det ned i venstre hjertekammer.

5. 5

   Venstre hjertekammer pumper ud i kroppen

   Venstre hjertekammer sender blodet ud i aorta, hovedpulsåren. Her starter det store kredsløb.

6. 6

   Cellerne tager imod ilt og afleverer kuldioxid

   Blodet løber gennem stadig mindre kar til kapillærerne ved cellerne. Derefter samles det i vener og vender tilbage til højre forkammer.

Venstre hjertekammer har en tykkere og stærkere muskelvæg end det højre, og der er en god grund. Ifølge Lex om blodkredsløb udfører venstre hjertekammer cirka fem gange mere arbejde end det højre, fordi blodtrykket i det store kredsløb er cirka fem gange højere end i lungekredsløbet. Det store kredsløb skal nå hele kroppen, mens lungerne ligger lige ved siden af hjertet og kun kræver et mildt tryk.

Arterier, vener og kapillærer: tre slags blodkar

Når du mærker efter på dit håndled, kan du føle pulsen banke. Det er en arterie, der udvider sig, hver gang hjertet sender et slag blod ud. Vender du håndleddet om og kigger på de blålige streger under huden, ser du i stedet vener, og dem kan du ikke mærke pulsere. Allerede her kan du se, at kar ikke er lige kar.

Arterierne, også kaldet pulsårerne, fører blod væk fra hjertet. De har tykke, muskuløse og elastiske vægge, fordi de skal tåle trykbølgen fra hvert hjerteslag. Hovedpulsåren, aorta, er den største og har en indre diameter på omkring 30 millimeter. Efter hjertet forgrener arterierne sig til mindre arterioler. Arteriolerne har meget muskelvæv, og musklerne kan snøre dem sammen eller slække dem. Det er sådan kroppen bestemmer, hvor meget blod der skal til hvilket område. Når du løber, åbner arteriolerne i lægmusklerne, mens arteriolerne til tarmene snører sig lidt sammen.

Venerne, også kaldet blodårerne, fører blod tilbage mod hjertet. De har tyndere vægge og en større hulrumsdiameter, fordi trykket her er lavt. Mange vener, især i arme og ben, har veneklapper på indersiden, som fungerer som små envejsventiler. Før venerne løber ind i hjertet, samler de sig i de to store hulvener: den øvre fra hoved og arme, den nedre fra mave og ben.

Kapillærerne: her foregår stofudvekslingen

Hvorfor er kapillærerne så tynde? Hvis de var tykkere, kunne ilten ikke nå ud til cellerne. Et kapillær er cirka tre gange tyndere end et menneskehår, og væggen består af kun ét cellelag. Samlet udgør kapillærnettet en kæmpe overflade, og netop den store overflade og de tynde vægge gør, at ilt og næringsstoffer let kan diffundere ud, mens kuldioxid diffunderer ind.

Diffusion betyder, at stoffer bevæger sig fra et sted med høj koncentration til et sted med lav koncentration. I kapillæret ankommer blodet med meget ilt, mens cellerne omkring det har brugt deres ilt op. Ilten vandrer derfor ud. Cellerne bruger den i forbrændingen, som du kan læse mere om i vores gennemgang af respirationsformlen, og den producerer kuldioxid. Så er det omvendt: Cellerne har mere kuldioxid end blodet, og kuldioxiden vandrer ind i kapillæret.

Der sker mere i kapillærerne end udveksling af gasser. I den arterielle ende af kapillæret er blodtrykket højere end væsketrykket i vævet omkring, så der presses lidt væske ud i vævsvæsken. I den venøse ende er blodtrykket faldet, og her trækkes en del af væsken tilbage igen. Hjulpet af osmose klarer blodbanen det meste af tilbagetrækningen, men ikke det hele. Det, der bliver tilbage, har lymfesystemet til opgave at hente.

Her får du også svaret på, hvorfor blodet bliver mørkere på vej gennem kroppen. Hæmoglobinet i de røde blodlegemer binder ilten i lungerne og slipper den i kapillærerne. Blod med meget ilt er lyserødt, mens blod med lidt ilt er mørkerødt. Blodet er altså ikke blåt, selvom tegningerne i bogen bruger blå farve til iltfattigt blod. Blå på tegningen er en aftale, ikke virkelighed.

Hvad består blodet af?

Hvis du lod en prøve blod stå i et reagensglas og drejede det rundt i en centrifuge, ville det skille sig i lag. Nederst ville de tunge, røde celler samle sig, og øverst ville en lysegul væske stå. Den væske hedder blodplasma, og den udgør cirka 55 procent af blodet. Resten er blodlegemer. Blodet er altså både et transportmiddel og en lastbil fuld af specialister.

Plasmaet består mest af vand, hvori der er opløst salte, proteiner, næringsstoffer, hormoner og affaldsstoffer. Det er plasmaet, der bringer glukose fra tarmen til musklerne og urinstof fra leveren til nyrerne. Det meste af kuldioxiden transporteres også opløst i plasmaet på vej til lungerne. De røde blodlegemer er fyldt med hæmoglobin, og de er dem, der bærer ilten rundt. De hvide blodlegemer hører til immunforsvaret, og blodpladerne sørger for, at blodet størkner, når du skjærer dig i fingeren.

Hvordan kommer blodet op fra benene? Venepumpen

Prøv at stå helt stille i ti minutter, for eksempel i en kø. Måske får du tunge ben eller bliver lidt svimmel. Der er en forklaring: Når blodet har passeret kapillærerne, er næsten alt tryk fra hjertets pumpeslag væk. Samtidig skal blodet fra dine fødder op til hjertet, altså op mod tyngdekraften. Hjertet alene kan ikke klare det.

Kroppen bruger derfor et trick, som kaldes venepumpen eller muskelpumpen. Når en muskel trækker sig sammen, klemmer den på de vener, der løber igennem den. Blodet presses væk fra klemmen, og veneklapperne sørger for, at det kun kan løbe mod hjertet. Når muskelen slapper af, lukker klappen under blodet, så det ikke falder tilbage. Hvert skridt, du tager, er et pumpeslag for blodet i dine ben.

Der findes også en thoraxpumpe. Når du trækker vejret ind, falder trykket i brystkassen, og det hjælper blodet fra bughulen op mod hjertet. Til sammen gør de to pumper, at blodet kommer rundt, selvom venerne ikke har noget stærkt tryk at arbejde med. Det er også grunden til, at en hurtig gåtur er god for kredsløbet. Du aktiverer simpelthen en gratis ekstra pumpe.

Blodtryk og puls: kredsløbets to målepunkter

Lægen binder en manchet om din overarm, pumper den op og lytter. Bagefter siger hun noget i retning af 120 over 80. De to tal er kredsløbets to ansigter. Det øverste tal, det systoliske blodtryk, er trykket i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud. Det nederste tal, det diastoliske blodtryk, er trykket, når hjertet slapper af og fyldes igen. Trykket måles i millimeter kviksølv.

Blodtrykket måles normalt på overarmen i samme højde som hjertet, og det er ikke det samme hele døgnet. Under fysisk aktivitet stiger det, og med alderen har det en tendens til at stige. Kroppen holder alligevel styr på det via tryksensorer i arterierne, de arterielle baroreceptorer, som sender besked til hjernen, hvis trykket bliver for højt eller lavt. Det er lidt som et termostat til kredsløbet.

Pulsen er den anden måling. I hvile slår et voksent hjerte typisk 60 til 80 gange i minuttet. Rytmen bestemmes af sinusknuden, et lille område i højre forkammers væg, som sender elektriske impulser ud til hjertemusklerne. Nerver fra centralnervesystemet kan sætte tempoet op eller ned, og derfor banker dit hjerte hurtigere, når du er nervøs før en prøve. Hjertet har ikke brug for en bevidst beslutning for at slå. Det styrer sig selv, og du kan kun påvirke det indirekte.

Hjertets eget kredsløb og portåresystemer

Det virker næsten snydt, men hjertet kan ikke bruge det blod, der løber gennem det. Hjertemuskelen er tyk, og ilten kan ikke diffundere ind fra hjertekamrene. I stedet har hjertet sit eget blodforsyningssystem. Lige over aortaklappen går to arterier ud fra aorta, kranspulsårerne, og de forgrener sig ud over hjertets overflade. I hvile løber der cirka 250 milliliter blod i minuttet igennem dem.

Derfor er en blodprop i en kranspulsåre så alvorlig. Når et stykke af hjertemuskelen ikke får ilt, begynder cellerne at dø. Det kalder vi en blodprop i hjertet. Hjertet kan altså blive ramt af netop den slags problemer, som det selv er skabt til at løse for resten af kroppen.

En anden undtagelse gælder i leveren og hypofysen. Her passerer blodet fra ét kapillærnet gennem en kort vene til et andet kapillærnet uden at komme omkring hjertet først. Disse kar kaldes portåresystemer. I leveren giver det mening: Blodet fra tarmen fyldes med næringsstoffer og mulige giftstoffer, og leveren får lov til at sortere det, før det rammer resten af kroppen.

Minutvolumen: regn på hjertets arbejde

Hvor meget blod pumper dit hjerte egentlig på et minut? Det kan du regne ud med to tal, du kan måle selv. Det første er din puls, altså antal hjerteslag pr. minut. Det andet er slagvolumen, altså hvor mange milliliter blod der pumpes ud i aorta ved hvert slag. I hvile er slagvolumen cirka 70 milliliter, men under hårdt arbejde kan den stige til omkring 200 milliliter. Sammenhængen hedder minutvolumen: slagvolumen gange puls.

Et voksent menneske har cirka fem liter blod. I hvile betyder det, at hele blodmængden passerer hjertet cirka én gang i minuttet. Og så er det ikke så underligt, at hjertet pumper 7.000 til 8.000 liter om dagen. Veltrænede folk har ofte en lavere hvilepuls, fordi deres hjerte pumper mere blod pr. slag og derfor ikke behøver slå så ofte for at levere det samme minutvolumen.

Hvad sker der i kredsløbet, når du løber?

Du står ved startstregen i idræt, og læreren råber start. Inden for få sekunder banker hjertet hårdere, du trækker vejret dybere, og dine kinder bliver varme. Ingen af delene er tilfældige. Dine lægmuskler forbrænder pludselig meget mere ilt, og kredsløbet må levere varen hurtigere.

Kroppen svarer på tre måder på én gang. For det første stiger pulsen, så hjertet slår oftere. For det andet stiger slagvolumen, så hvert slag sender mere blod af sted. Sammen giver det det høje minutvolumen, du regnede på ovenfor. For det tredje omfordeles blodet. Arteriolerne i de arbejdende muskler åbner sig, og arteriolerne til organer, der ikke er brug for lige nu, for eksempel tarmene, snører sig sammen. Blodet følger efterspørgslen. Det er også derfor, du helst ikke skal løbe hundrede meter lige efter et stort måltid: Tarmene og musklerne konkurrerer om det samme blod.

Temperaturen spiller også med. Når du er overophedet, bliver huden blodrig, så varmen kan slippe ud, og det er derfor, du bliver rød i hovedet. Fryser du, flyder der mindre blod i karrene nær huden og mere i de centrale kar for at holde på varmen. Blodkarrene er altså ikke bare passive rør. De er et aktivt styresystem, der hele tiden ændrer, hvor blodet skal være.

Lymfesystemet: kredsløbets lille hjælper

Har du nogensinde fået en vabel og set, at den fyldes med klar væske? Så har du set, hvad der sker, når væske samler sig i vævet. Normalt sker det ikke, fordi der er et ekstra afløbssystem, som arbejder stille og roligt i baggrunden. Det er lymfesystemet.

Som nævnt trækker blodet ikke al væsken tilbage fra vævet. I kapillærnettet ligger der lige så tynde lymfekar, som opsamler den overskydende væske, nu kaldet lymfe. Lymfen føres langsomt op gennem kroppen og løber ud i de store hulvener, lige før de løber ind i hjertet. Hvis dræningen svigter, opstår der ødemer, altså hævelser. På vejen passerer lymfen en række lymfeknuder, som er depot for hvide blodlegemer. Her møder kredsløbet immunforsvaret, og det er derfor, dine lymfeknuder på halsen kan hæve, når du har en infektion.

Når kredsløbet svigter: åreforkalkning og højt blodtryk

Et system, der arbejder 24 timer i døgnet i årtier, kan få slid. Den hyppigste og mest alvorlige sygdom i blodkarrene er åreforkalkning, som også kaldes aterosklerose. Her aflejres fedt og kalk i arteriernes vægge, så de bliver snævrere og stivere. Sidder aflejringerne i kranspulsårerne, kan det give blodprop i hjertet, hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser. Sidder de i årerne til hjernen, kan det give en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. I benene kan det give smerter ved gang.

Højt blodtryk er en anden belastning. Når trykket i arterierne er for højt, skal hjertet arbejde hårdere, og karvæggene bliver spændt. Lex nævner, at der er risiko for, at blodkar kan sprænge, og at højt blodtryk disponerer for åreforkalkning. Hjerteklapperne kan også med tiden blive fortykkede, så de ikke lukker helt tæt, og så løber blodet delvist baglæns. Hjertet må så pumpe mere for at få samme mængde blod frem.

Den gode nyhed er, at kredsløbet reagerer på, hvad du gør. Motion styrker hjertet og holder karrene smidige, og det er en af de bedste ting, du kan gøre for dit kredsløb. Sidder du fast i biologien og vil have en til at gennemgå kredsløbet med dig, kan du få hjælp til biologi fra en tutor, der forklarer det i dit eget tempo.

Sådan tegner du blodkredsløbet til eksamen

De fleste elever mister point ikke på teorien, men på tegningen. Pilene går den forkerte vej, eller farverne er byttet om. Der er en nem metode: Tegn først hjertet som en firkant delt i fire. Lav så en pil fra højre hjertekammer til lungerne og en pil fra lungerne til venstre forkammer. Derefter en pil fra venstre hjertekammer ud i kroppen og en pil fra kroppen til højre forkammer. Så har du hele rundturen med fire pile.

Farv til sidst. Alt blod fra kroppen til lungerne er iltfattigt og får en blå eller mørk farve. Alt blod fra lungerne til kroppen er iltrigt og får rød farve. Det er ens for hele turen, uanset om karret hedder arterie eller vene. Skriv navnene på de store kar: hulvener, lungearterie, lungevener og aorta. Skriv til sidst hvor gasudvekslingen foregår, nemlig i lungernes kapillærer og i kroppens kapillærer. Med den rækkefølge har du også en struktur, du kan bruge, når du skal forklare tegningen mundtligt.

Typiske fejl i opgaver om blodkredsløbet

En certificeret tutor kan gennemgå det store og det lille kredsløb med dig i dit tempo. Fra 249 kr./time, og du kan starte med en prøvetime uden binding.