Hjertets opbygning: kamre, klapper og kredsløb

Læg to fingre mod dit håndled og mærk pulsen. I hvile slår hjertet 60-100 gange i minuttet, stille og uden du tænker over det. Bag den rytme gemmer sig en kompliceret maskine: hjertets opbygning med fire kamre, fire klapper og et elektrisk system, der koordinerer hvert eneste slag fra indersiden.

Hjertet driver faktisk to fuldstændigt adskilte kredsløb på én gang. Den ene halvdel pumper iltfattigt blod til lungerne, den anden sender det iltede blod ud til alle kroppens celler. Begge systemer kører parallelt og koordineret hele livet. Har du brug for hjælp til biologi, er hjertets anatomi og funktion et af de vigtigste emner at have styr på.

Hvad er hjertet?

5 liter blod i minuttet i hvile. Under hård fysisk aktivitet kan minutvolumenet firedobles. Det er ikke størrelsen, der gør det muligt, men den specielle hjertemuskulatur, myokardiet, der trækker sig rytmisk sammen hele livet uden nogensinde at trættes.

Hjertets fire kamre

Forestil dig en lodret skillevæg, der deler hjertet i en højre og en venstre halvdel. Blodet krydser aldrig direkte fra den ene side til den anden: det skal altid igennem lungerne imellem. Hver halvdel er inddelt i to etager, et forkammer (ætrium) øverst og et hjertekammer (ventrikel) nederst. Det giver fire kamre i alt.

Venstre hjertekammer er markant kraftigere end det højre. Ifløge lex.dk's artikel om blodkredsløbet udfører venstre hjertekammer et ca. fem gange større arbejde end det højre, fordi strømningsmodstanden i det store kredsløb er tilsvarende større end i lungekredsløbet. Det afspejles direkte i hjertevæggens tykkelse.

Hjertevæggens tre lag

Skær hjertet fri fra kroppen og læg det i en saltvandsopløsning med den rette kemi. Det fortsætter med at slå. Hjertemuskulaturen genererer sine egne elektriske signaler og kontraherer sig uden at have brug for et bevidst nervesignal. Denne unikke muskel er opbygget af tre lag.

Det inderste lag, endokardiet, er beklædt med glatte endotelceller, der giver blodet en friktionsfri overflade og forebygger turbulens. Det midterste og tykkeste lag, myokardiet, er den egentlige hjertemuskulatur: tykkest i venstre hjertekammer, tyndest i forkamrene. Yderst sidder perikardiet, en dobbeltlagget hjertesæk. I spalten mellem dens to lag befinder sig en tynd væskelfilm, der gør det muligt for hjertet at slå næsten gnidningsfrit mod de omgivende organer.

Hjerteklapperne holder trafikken i orden

Forestil dig fire drejekors, der kun tillader bevægelse i én retning. Præcis sådan fungerer hjertets fire klapper. De åbner og lukker passivt, drevet af trykforskelle på de to sider. Uden dem ville blodet skvulpe frem og tilbage ved hvert slag, og ingen nettopumpning ville ske.

Det karakteristiske 'lub-dub' fra et stetoskop er lyden af klapperne, der lukker. Første lyd opstår, når trikuspidalklappen og mitralklappen lukker ved starten af hjertekamrenes sammentrækning. Anden lyd opstår, når pulmonalklappen og aortaklappen lukker, når hjertekamrene igen slapper af. Ifløge Hjerteforeningens side om hjerteklapperne kan en klap, der ikke lukker tæt, tvinge hjertet til at arbejde markant hårdere for at pumpe den nødvendige blodmængde.

Det lille kredsløb: Blodets tur til lungerne

Betegnelsen 'det lille kredsløb' er lidt misvisende. Det er kortere end det store, men ikke mindre vigtigt: her iltes det blod, der holder alle kroppens celler i live. Kredsløbet kobler hjertets højre side med lungerne og tilbage igen.

1. 1

   Iltfattigt blod ankommer til højre forkammer

   Blodet vender tilbage fra kroppens celler og strømmer ind i højre forkammer via de to hulvener: vena cava superior (fra overkroppen) og vena cava inferior (fra underkroppen).

2. 2

   Blodet passerer trikuspidalklappen

   Fra højre forkammer presses blodet igennem trikuspidalklappen og ned i højre hjertekammer, der nu er afslappet og klar til at modtage blod.

3. 3

   Højre hjertekammer pumper til lungerne

   Højre hjertekammer trækker sig sammen og sender det iltfattige blod igennem pulmonalklappen og ud i lungearterien (truncus pulmonalis), der deler sig og leder blodet til begge lunger.

4. 4

   Gasudveksling i lungernes kapillærer

   I lungernes fine kapillærnet afgiver blodet kuldioxid (CO2) til alveolerne og optager ilt (O2). Blodet er nu iltet og klar til næste runde.

5. 5

   Iltet blod vender tilbage til venstre forkammer

   Det iltede blod transporteres via de fire lungevener tilbage til hjertets venstre forkammer. Herfra starter det store kredsløb.

Her er en detalje, der ofte forvirrer: lungevenerne fører iltet blod. Normalt forbinder vi vener med iltfattigt blod, men betegnelserne arterie og vene handler om retning i forhold til hjertet, ikke om iltniveauet. En arterie fører blod fra hjertet, en vene fører blod mod hjertet.

Det store kredsløb: Ud til alle kroppens celler

Det tager under ét minut for en rød blodcelle at rejse fra hjertet, ud til dine fingerspidser og vende tilbage. Det store kredsløb er kroppens logistikcentral: det leverer ilt og næringsstoffer til alle væv og henter kuldioxid og affaldsstoffer med tilbage. Her er venstre hjertehalvdel i aktion.

1. 1

   Iltet blod ankommer til venstre forkammer

   Fra lungevenerne strømmer det iltede blod ind i venstre forkammer, der trækker sig sammen og presser blodet videre ned.

2. 2

   Blodet passerer mitralklappen

   Blodet presses igennem mitralklappen (bikuspidalklappen) og ned i venstre hjertekammer, hjertets kraftigste kammer.

3. 3

   Venstre hjertekammer pumper ud i aorta

   Venstre hjertekammer trækker sig kraftigt sammen og sender blodet igennem aortaklappen og ud i aorta, kroppens største arterie med en indre diameter på ca. 30 mm.

4. 4

   Blodet fordeles via arterier og kapillærer

   Aorta forgrener sig i mindre arterier, arterioler og til sidst i bittesmå kapillærer. Her udveksles ilt og næringsstoffer med cellerne mod kuldioxid og affaldsstoffer.

5. 5

   Iltfattigt blod vender hjem via venerne

   Blodet samles fra kapillærerne i venoler og vener og strømmer iltfattigt tilbage til hjertets højre forkammer via hulvenerne. En ny cyklus begynder.

De fleste organer er placeret parallelt i det store kredsløb, ikke i serie. Det betyder, at hjerne, nyrer og muskler alle modtager blod på samme tid. En interessant undtagelse er leveren, der modtager blod både fra portåren (fra mave-tarm-kanalen) og direkte fra en arterie.

Blodkar: Arterier, kapillærer og vener

Hvordan når blodet fra hjertets kraftige pumpeslag ud til den mindste celle i din lilletå? Via et netværk af blodkar, der sammenlagt strækker sig over mere end 100.000 kilometer i et voksent menneske. De falder i tre grundlæggende typer med vidt forskellige opgaver.

Kapillærerne er så tynde, at røde blodlegemer skal klemme sig igennem én ad gangen. Den tætte kontakt med cellerne er præcis det, der muliggør den effektive stofudveksling. Blodet transporterer også hvide blodlegemer som en del af kroppens immunforsvar, der på den måde kan nå hurtigt ud til infektioner overalt i kroppen.

Hjertets ledningssystem: Hvem bestemmer rytmen?

Hjertet kan rent faktisk slå videre, selv når det er skåret fri fra kroppen og lagt i en særlig opløsning med de rette salte. Det skyldes, at hjertet besidder sit eget elektriske system, der genererer impulser fra indersiden. Det autonome nervesystem kan justere rytmen, men det er ikke det, der starter hvert slag.

Alt begynder i sinusknuden, en lille klynge specialiserede celler placeret højt i højre forkammer. Sinusknuden udsender elektriske impulser og fungerer som hjertets naturlige pacemaker. Som Sundhed.dk's gennemgang af hjertets elektriske system beskriver, breder impulsen sig herfra til både højre og venstre forkammer, der trækker sig sammen og presser blod ned i hjertekamrene.

Impulsen passerer derefter AV-knuden (den atrioventrikulære knude), der forsinker signalet med ca. et tiendedels sekund. Forsinkelsen giver forkamrene tid til at tømme blodet ned i hjertekamrene, inden disse trækker sig sammen. Fra AV-knuden spredes signalet via det His'ke bundt og Purkinje-trådene ud i begge hjertekamres muskelvæg, der kontraheres som én koordineret enhed. Det er præcis disse elektriske bevægelser, et EKG registrerer.

Hjertefrekvens, puls og hjertets egne blodkar

En veltrænet atlets hvilepuls kan ligge under 40 slag per minut. Det er ikke et svagt hjerte: hvert slag pumper mere blod end hos den gennemsnitlige person, og færre slag er tilstrækkelige. En normal hvilepuls for voksne er 60-100 slag per minut. Under hård fysisk aktivitet kan den stige til over 180 slag per minut, afhængigt af kondition og alder.

Sinusknudens rytme reguleres af det autonome nervesystem: det sympatiske system øger pulsen ved stress og anstrengelse, det parasympatiske sænker den i hvile. Mere om nervesystemet og dets opbygning finder du i vores separate guide. Hjertets egne muskler forsynes med blod via kranspulsårerne (koronararterierne), der udgår fra aorta lige over aortaklappen og primært modtager blod under hjertets afslapningsperiode, diastolen. Tilstoppes en koronarterie af åreforkalkning og blodprop, opstår det, vi kalder en blodprop i hjertet.