Alt om blodtyper: AB0-systemet, Rhesus og nedarvning

En traumatiseret patient ankommer til skadestuen. Blod er nødvendigt, og det haster. Inden blodet løber, stiller lægen det første og vigtigste spørgsmål: Hvad er patientens blodtype? Det virker som en bagatel, men svaret er livsvigtigt. Blodtyper bestemmer, hvem der kan give hvem blod, og modtager du den forkerte type, kan dine røde blodlegemer klumpe sammen med fatale konsekvenser.

Det er Karl Landsteiner, vi kan takke for, at sådanne katastrofer nu er sjældne. Den østrigske læge kortlagde AB0-systemet i 1901 og modtog Nobelprisen i 1930 for opdagelsen. Han forstod, at blod ikke er blod på samme måde: det varierer fra person til person baseret på molekyler på overfladen af de røde blodlegemer. To systemer styrer din blodtype: AB0-systemet og Rhesus-systemet. Tilsammen giver de otte mulige kombinationer, og du skal kende dem alle til biologieksamen.

Hvad er blodtyper?

Tænk på dine røde blodlegemer som biler med bestemte klistermærker på taget. Klistermærkerne hedder antigener, og de varierer fra person til person. Immunforsvaret er programmeret til at angribe alt, det ikke genkender, inklusive fremmede blodlegemers antigener. I blodplasmaet svømmer tilhørende antistoffer rundt, der griber ind, hvis de møder et fremmed antigen.

Blodtyperne bestemmes af to uafhængige systemer: AB0 og Rhesus. Begge nedarves fra dine forældre og kan ikke ændres i løbet af livet. Vil du forstå mere om, hvordan immunforsvaret reagerer på fremmede stoffer, kan du læse mere i vores inlæg om immunforsvaret.

AB0-systemet: Fire blodtyper med hver sin profil

Forestil dig, at det kun er ét enkelt gen, der bestemmer, om du tilhører gruppe A, B, AB eller 0. Det gen sidder på kromosom 9 og koder for, hvilke antigener der sidder på overfladen af dine røde blodlegemer. Blodtype A har A-antigener, blodtype B har B-antigener, blodtype AB har begge, og blodtype 0 har ingen.

Antistoffer følger den modsatte logik: du danner automatisk antistoffer mod de antigener, du ikke selv har. En person med blodtype A har anti-B i sit plasma, en med blodtype B har anti-A, blodtype 0 har begge antistoffer, og blodtype AB har slet ingen. Som Den Store Danske Encyklopædi beskriver det: antistoffernes tilstedeværelse bevirker, at man ikke frit kan blande blod af forskellige AB0-typer.

Det er præcis disse antistoffer og antigener, der afgør, om en blodtransfusion er sikker. Men AB0-systemet er kun halvdelen af historien.

Rhesus-systemet: Positiv eller negativ?

Dit blod har et plus eller minus. Det er ikke en tilfældig betegnelse: det refererer til, om du har et bestemt protein på dine røde blodlegemer kaldet D-antigenet. Har du det, er du RhD-positiv. Mangler du det, er du RhD-negativ. I Danmark er ca. 85 % RhD-positive og 15 % RhD-negative.

En vigtig forskel fra AB0 er, at Rhesus-antigener, som GivBlod, Region Hovedstaden påpeger, kun findes på de røde blodlegemers overflade, modsat AB0-antigenerne, der sidder på alle kroppens celler. Rhesus-typen har derfor primært betydning ved blodtransfusion, mens AB0-typen også spiller en rolle ved organtransplantation.

Betegnelsen stammer fra abearten Macacus rhesus, der blev brugt som forsøgsdyr, da systemet blev beskrevet i 1940. Rhesus-typen arves uafhængigt af AB0-typen, og kombinationen af de to systemer giver otte mulige blodtyper: A, B, AB og 0 i både RhD-positiv og RhD-negativ version.

Blodtyper i Danmark: Hvem har hvad?

Ikke alle befolkninger har samme fordeling af blodtyper. Danmarks blodtypefordeling er formet af tusinder af års genetisk historie og folkevandringer. Den hyppigste blodtype er A RhD-positiv, som over en tredjedel af alle danskere har. Den sjældneste er AB RhD-negativ, som kun 1 ud af 100 danskere har.

Det er en udbredt misforståelse, at sjældne blodtyper er vigtigere for blodbanken. Som Bloddonorerne Danmark understreger, bruges de almindelige blodtyper faktisk oftest, netop fordi flest patienter har dem. Det særlige ved 0 RhD-negativ er, at den kan gives til alle i nødsituation: den betegnes som universalblod, fordi ingen modtager danner antistoffer mod den.

Nedarvning: Sådan arver du din blodtype

To forældre med blodtype A kan sagtens få et barn med blodtype 0. Det virker paradoksalt, men det giver perfekt mening, når du forstår alleler. En allel er en bestemt variant af et gen, og i AB0-systemet har vi tre: IA, IB og i. Du arver én allel fra din mor og én fra din far.

Allelerne IA og IB er codominante: begge kommer til udtryk, hvis du har dem begge, og du får blodtype AB. Allelen i er recessiv: den udtrykkes kun, hvis du har to i-alleler (genotypen ii). De seks mulige genotyper og deres tilhørende blodtyper er: IAIA og IAi giver blodtype A, IBIB og IBi giver blodtype B, IAIB giver blodtype AB, og ii giver blodtype 0. Vil du læse mere om genetik og arvelighed generelt, har vi skrevet en grundig guide om genetik og nedarvning.

1. 1

   Find forældrenes genotyper

   Fastlæg hvilke alleler (IA, IB eller i) hver forælder kan bære baseret på deres blodtype. En person med blodtype A kan enten være IAIA eller IAi, og det skal du kende for at opstille skemaet.

2. 2

   Opstil krydsningsskemaet

   Skriv morens mulige alleler langs toprækken og farens langs venstre kolonne. Hvert felt repræsenterer en kombination af én allel fra mor og én fra far.

3. 3

   Udfyld de fire genotyper

   Kombiner én allel fra mor og én fra far i hvert felt. De fire felter viser de mulige genotyper for barnet, og hvert felt har 25 % sandsynlighed.

4. 4

   Aflæs blodtyperne (fænotyperne)

   Omsæt genotyperne til blodtyper: enhver genotype med IA og uden IB giver blodtype A, IB og uden IA giver B, IAIB giver AB, og ii giver blodtype 0.

Rhesus-faktoren nedarves separat og følger enklere regler: allelen R (RhD-positiv) dominerer over r (RhD-negativ). To RhD-positive forældre, der begge er heterozygote (Rr), kan godt få et RhD-negativt barn (rr) med 25 % sandsynlighed. Det forklarer, hvorfor to rhesus-positive forældre ind imellem får et rhesus-negativt barn.

Blodtransfusion: Forkert blod kan koste livet

Hvad sker der konkret, hvis du modtager blod med den forkerte blodtype? Det sker hurtigt og er voldsomt. Dine antistoffer genkender de fremmede antigener og aktiverer immunforsvaret. Blodlegemerne klumper sammen i en proces kaldet agglutination. Klumperne kan blokere blodcirkulationen, og de røde blodlegemer går i stykker, en proces kaldet hæmolyse. Det frigiver hæmoglobin i blodet, som kan skade nyrerne, og i alvorlige tilfælde er reaktionen dødelig.

I praksis matcher blodbanken altid blodtyper så præcist som muligt. Universalblod bruges primært i akutte situationer, hvor der ikke er tid til at typebestemme patienten. Modsat er blodtype AB RhD-positiv den universelle modtager: personen har ingen AB0-antistoffer og kan modtage blod fra alle fire AB0-typer.

Rhesus og graviditet: En livsvigtig detalje

En af de situationer, hvor Rhesus-typen har allerstørst praktisk betydning, er graviditet. Forestil dig en mor, der er RhD-negativ, mens barnets far er RhD-positiv. Barnet kan arve D-antigenet fra faderen og dermed være RhD-positivt. Under fødslen kan en lille mængde barnets blod passere over til moderen. Hendes immunforsvar genkender D-antigenet som fremmed og begynder at danne anti-D-antistoffer.

Under første graviditet udgør det sjældent en risiko for barnet. Men ved en efterfølgende graviditet med et nyt RhD-positivt barn kan antistofferne passere over i fosteret og angribe dets røde blodlegemer. Denne tilstand kaldes rhesus-isoimmunisering og kan forårsage blodmangel og alvorlig sygdom hos det nyfødte barn. Heldigvis forebygges det effektivt: moderen gives anti-D-immunoglobulin kort efter fødslen, som neutraliserer de fremmede blodlegemer, inden immunforsvaret reagerer. Vil du forstå immunforsvarets mekanismer dybere, kan du læse vores inlæg om immunforsvaret.