Hvornår bruger man essere og hvornår bruger man avere på italiensk?

På italiensk har du to verber, der begge kan oversættes til "at være" eller "at have": essere (at være) og avere (at have). De er begge uregelmæssige, og du bruger dem hele tiden.

Essere beskriver identitet, tilstand og oprindelse:

• Sono danese = Jeg er dansk
• Lei è stanca = Hun er træt
• Siamo a casa = Vi er hjemme

Avere beskriver besiddelse og bruges i mange faste udtryk:

• Ho un cane = Jeg har en hund
• Hai fame? = Er du sulten? (ordret: har du sult)
• Ho vent'anni = Jeg er tyve år (ordret: jeg har tyve år)

Bemærk de faste udtryk med avere, hvor man på dansk siger "er": avere fame (være sulten), avere sete (være tørstig), avere caldo (have det varmt) og avere ragione (have ret). Her må du ikke bruge essere. Begge verber bruges også som hjælpeverbum i datid, men der følger egne regler.

En tutor kan hjælpe dig, hvis du vil øve bøjningen mere systematisk.