Parlamentarisme: negativ og positiv parlamentarisme forklaret

Du stemmer til Folketinget, men du stemmer ikke direkte på statsministeren. Alligevel kan et flertal i Folketinget vælte statsministeren på en eftermiddag, hvis det vil. Det er parlamentarisme i praksis, og princippet afgør, hvem der får lov til at styre Danmark.

Så dukker to ord op i bogen: positiv og negativ parlamentarisme. Mange tror, at det ene er den gode udgave og det andet den dårlige. Det passer ikke, og forskellen er mindre abstrakt, end den lyder. Et par mandattal er nok til at vise den.

Hvad er parlamentarisme?

Forestil dig, at din klasselærer kun må blive stående ved tavlen, så længe eleverne ikke protesterer i flok. Så snart et flertal råber højt nok imod, må læreren gå. Sådan fungerer forholdet mellem Folketinget og regeringen. Regeringen bestemmer ikke selv, hvor længe den får lov at sidde. Det gør parlamentet.

Hele konstruktionen hviler på det, Lex kalder det parlamentariske princip: En regering kan ikke udnævnes eller forblive ved magten, hvis et flertal i parlamentet klart modsætter sig den. Parlamentet er i Danmark Folketinget, som ifølge Grundlovens § 28 består af højst 179 medlemmer. Flertallet er altså 90 mandater, og det tal skal du bruge igen og igen.

Der er en finurlig detalje. Grundloven siger i § 14, at kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Læser du kun den paragraf, ser det ud som enevælde i pænere tøj. Men § 15 sætter en bremse på: Ingen minister kan blive i sit embede, når Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende. Derfor udnævner kongen i praksis aldrig en regering, som Folketinget ikke kan leve med. Parlamentarismen kan du ikke pege på i én enkelt paragraf. Den lever i samspillet mellem § 14 og § 15.

Sådan bliver en regering dannet efter et valg

Valgaftenen slutter sjældent med en ny regering. Typisk har intet parti 90 mandater alene, så det egentlige arbejde begynder bagefter. Tænk på en gruppeopgave, hvor ingen i gruppen har flertal, og alle skal blive enige om, hvem der skriver, og hvad der skal stå i rapporten. Forskellen er, at rapporten her er landets politik.

1. 1

   Folketingsvalget fordeler mandaterne

   Vælgerne fordeler de 179 mandater. Valget skal holdes senest fire år efter det forrige, men statsministeren kan udskrive det tidligere.

2. 2

   Kongerunden

   Kongen taler med partiernes ledere, som peger på, hvem der bør føre de videre forhandlinger. Tidligere hed den dronningerunde.

3. 3

   Den kongelige undersøger

   En kongelig undersøger sonderer, hvilke konstellationer af partier der kan danne en regering, uden at et flertal er imod.

4. 4

   Forhandling af regeringsgrundlag

   Partierne forhandler et regeringsgrundlag, altså aftalen om, hvad regeringen vil gøre. Støttepartier kan bakke op uden selv at sidde i regeringen.

5. 5

   Udnævnelsen

   Kongen udnævner statsministeren og ministrene, og regeringen kan gå i gang. Fra nu af kan Folketinget til enhver tid fjerne den igen.

Se på listen igen. Intet af trinnene kræver, at Folketinget stemmer om selve regeringen, før den tiltræder. Det er ikke tilfældigt, og det hænger sammen med, hvilken slags parlamentarisme Danmark har.

Negativ parlamentarisme: nok at ingen har flertal imod dig

Tæl med, før reglen får et navn. Folketinget har 179 mandater, og du skal afgøre, om en bestemt regering kan blive siddende.

Det, du lige regnede, er negativ parlamentarisme. Ordet handler ikke om, at systemet er dårligt, men om at kravet er formuleret som et nej: Regeringen må ikke have et flertal imod sig. Lex beskriver negativ parlamentarisme som et princip, hvor en regering kan udnævnes, hvis der ikke på forhånd er et flertal af mandater imod den. Det er den model, Danmark bruger.

De passive mandater er nøglen. I negativ parlamentarisme kan en regering leve af, at andre tøver. Derfor har mange danske regeringer siddet med langt under 90 mandater bag sig. Kravet gælder desuden regeringen som helhed og ikke de enkelte partier. Tæller du kun regeringspartiernes egne mandater, regner du forkert.

Positiv parlamentarisme: når regeringen skal have et ja

Hvad hvis Danmark krævede et ja i stedet for fraværet af et nej? Så ville eksemplet fra før gå galt. Regeringen skulle stille sig op og få godkendelse, og med 60 ja mod 75 nej ville afstemningen blive tabt. Samme mandater, helt anden konklusion.

Det er positiv parlamentarisme. Her skal en regering demonstrere et flertal bag sig, typisk ved en afstemning, når den udnævnes. Ifølge Lex praktiseres det blandt andet i Tyskland, Italien og Irland. Tyskland valgte modellen efter anden verdenskrig for at undgå den ustabilitet, som prægede Weimarrepublikken, hvor regeringer faldt hurtigt.

Sverige er en blanding. Her holdes der en indsættelsesafstemning, kaldet investitur, men som Lex forklarer, kan regeringen alligevel indsættes, så længe et absolut flertal i Rigsdagen ikke stemmer imod den. Der kan altså være flere nej end ja, og regeringen overlever. Det viser, at den afgørende test er, hvem der skal have flertal, ikke om der er en afstemning.

Eksamensspørgsmål beder ofte om netop denne sammenligning. Brug kravet som dit holdepunkt: nej-flertal eller ja-flertal. Så kan du både forklare, hvorfor Danmark har så mange mindretalsregeringer, og hvorfor Tyskland har færre.

Mistillidsvotum: sådan vælter man en regering

Et mistillidsvotum er parlamentarismens nødbremse, og teksten bag er kort. Ifølge Grundlovens § 15 kan ingen minister forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende. Gælder mistilliden statsministeren, skal statsministeren begære ministeriets afsked, medmindre der udskrives nyvalg.

To udveje står åbne. Statsministeren kan gå af, og så skal en ny regering dannes gennem runden fra før. Eller statsministeren kan udskrive valg og lade vælgerne afgøre sagen, som en slags modtræk: Hvis I har mistillid til os, så lad os spørge dem, der stemte på os alle sammen. Imens fungerer den gamle regering videre, indtil en ny er udnævnt, men en fungerende minister må kun gøre det, der er nødvendigt for den daglige drift.

Mistilliden kan også ramme en enkelt minister, for eksempel efter en sag om dårlig sagsbehandling, uden at hele regeringen falder. Det gør mistillidsvotummet til både et våben og en trussel. Selv når oppositionen ikke bruger det, hænger muligheden i luften, hver gang regeringen fremlægger et kontroversielt forslag.

Mistillidsvotummet er ikke Folketingets eneste redskab. Lex peger på, at regeringen må stå til regnskab over for parlamentet, og at kritik kan fremføres i plenumdebatter om lovforslag, budgetter og andre beslutninger. Nogle gange er det de skarpe spørgsmål i salen, der gør arbejdet, længe før der er tale om mistillid.

Mindretalsregeringer og forlig: at regere uden flertal

Regeringen vil have en ny skattelov vedtaget. Den har 60 mandater, men skal bruge 90. Statsministerens kontor begynder at ringe rundt: Kan et støtteparti levere 15 mandater? Hvad skal der til? Måske en lempelse på et område, partiet brænder for. Sådan ser hverdagen ud for en mindretalsregering.

Situationen er almindelig. Lex fremhæver, at negativ parlamentarisme bidrager til forekomsten af mindretalsregeringer, og at Danmark siden 1945 har haft hyppigere og længere mindretalsregeringer end noget andet land. Samme kilde peger på, at mindretalsregeringer generelt har kortere levetid end flertalsregeringer og ofte må give oppositionen betydelige indrømmelser.

Reglen har undtagelser. Østrig, Holland og Belgien har negativ parlamentarisme og alligevel flertalskoalitioner som hovedregel. Systemet forklarer altså ikke alt. Partikulturen og valgsystemet betyder også noget.

Tre begreber går igen i den slags forhandlinger. Et regeringsgrundlag er aftalen om, hvad regeringen vil gøre. Et støtteparti bakker regeringen op uden selv at sidde i den. Et forlig er en aftale, hvor flere partier står bag en lov, så den holder, også når regeringen skifter. Hvis du kan bruge de tre ord rigtigt, lyder din samfundsfagsbesvarelse straks mere sikker.

Systemskiftet i 1901: da kongen gav sig

I årtier havde vælgerne et problem. De kunne stemme Venstre til flertal i Folketinget, men regeringen blev ved med at komme fra Højre. Kongen udnævnte, og Landstinget, det andet kammer, bremsede. Det svarer til en klasse, der vælger en elevrådsformand, mens læreren bliver ved med at udpege en anden.

Det ændrede sig i 1901. Kongen accepterede, at regeringen skulle komme fra flertallet i Folketinget. Det kaldes systemskiftet. Ifølge Lex blev parlamentarismen anerkendt i Danmark med systemskiftet i 1901 og befæstet i Grundloven i 1953. Med den grundlov forsvandt også Landstinget, så Danmark fik ét kammer, som Danmarkshistorien på Lex beskriver. Systemskiftet var altså ikke en ny paragraf, men en ny vane, der senere blev skrevet ned.

Parlamentarisme eller præsidentialisme?

I USA vælger vælgerne en præsident, og så sidder præsidenten sin periode, uanset om Kongressen kan lide det. Det ville være utænkeligt i Danmark, hvor en statsminister kan miste jobbet midt i en valgperiode. Forskellen kaldes parlamentarisme over for præsidentialisme.

Overlappet i parlamentarismen er ikke en fejl. Ministrene sidder typisk selv i Folketinget, og regeringen udspringer af flertallet. Prisen er, at kontrollen med regeringen hviler mere på oppositionen, medierne og domstolene. Hvordan magten ellers er delt i Danmark, kan du læse om i vores guide til magtens tredeling.

Den parlamentariske styringskæde

Tænk på en stafet, hvor stafetten er magten. Du afleverer den til Folketinget ved valget. Folketinget afleverer den videre til regeringen ved at acceptere den. Regeringen giver den til ministerierne og styrelserne, der udfører beslutningerne. Det er den parlamentariske styringskæde.

Kæden sørger for, at selv en beslutning i en styrelse kan spores tilbage til din stemmeseddel. Den er også sårbar. Jo flere led, desto sværere er det for dig som vælger at gennemskue, hvem der egentlig traf beslutningen.

Fordele og ulemper ved parlamentarisme

Er det en god idé, at en regering kan vælte, når som helst? Det afhænger af, hvad du sætter højest. Fordelen er fleksibilitet. En regering, der mister flertallets tillid, kan skiftes ud uden at vente på næste valg, og parlamentet kontrollerer regeringen løbende.

Ulempen er usikkerhed. Ingen ved præcis, hvor længe en regering holder, og det kan gøre langsigtet politik svær. Mindretalsregeringer må forhandle om næsten alt, så beslutninger kan blive langsomme. Til gengæld får du ofte brede forlig, som overlever et regeringsskifte.

I en eksamensbesvarelse får du mest ud af at knytte vurderingen til et konkret forhold. Mindretalsregeringer og forlig er det oplagte eksempel på både styrke og svaghed. Har du lyst til at øve den slags vurderinger sammen med en tutor, kan du se lektiehjælp i samfundsfag hos Toptutors. Første time er gratis.

Sådan bruger du begreberne i en besvarelse

Forestil dig opgaven: Forklar, hvorfor Danmark ofte har mindretalsregeringer. Mange begynder med en lang beskrivelse af Grundloven og éndrer aldrig kurs. Start i stedet med et tal. Fortæl, at en regering i Danmark kan sidde med 60 mandater, så længe 90 ikke er imod den. Derefter navngiver du reglen som negativ parlamentarisme. Konkret før abstrakt virker også i en eksamensbesvarelse.

Næste skridt er at koble til en konsekvens. Hvis kravet kun er fravær af et nej, bliver det let for en regering at overleve uden eget flertal. Det giver flere mindretalsregeringer, som igen må gøre sig afhængige af støtteparter og forlig. Nu har du en kæde af årsag og virkning i stedet for en liste af begreber, og det er præcis, hvad en høj karakter hviler på.

Sidste trin er sammenligning. Hvis du tager Tyskland ind som modeksempel, skal du ikke bare sige, at landet har positiv parlamentarisme. Forklar, hvad det ændrer: Regeringen skal vinde en afstemning, før den starter, så den har bevist et flertal fra første dag. I Danmark bliver flertallet først testet, når nogen udtaler mistillid. Den forskel i timing er det, de fleste censorer leder efter.

Bliver du usikker på, om du bruger begreberne rigtigt, så prøv at forklare dem højt for en anden. Kan du være kort og konkret uden at kigge i noterne, sidder det. Kan du ikke, ved du, hvilket afsnit i denne guide du skal læse igen.

Typiske fejl