Hydrotermfigur: Lær at aflæse klimadiagrammet

Forestil dig to verdener samlet i ét diagram: Dubai med næsten ingen nedbør og 43 graders sommervarme, Oslo med regn spredt over hele året og fire tydelige årstider. Den slags forskel kan du aflæse fra en hydrotermfigur på under ét minut. Klimadiagrammet samler temperatur og nedbør for alle 12 måneder i ét koordinatsystem og er et af geografifagets vigtigste redskaber.

Du møder hydrotermfiguren i geografi, når du skal bestemme klimazoner, afgøre om et sted har kyst- eller fastlandsklima, og vurdere om der er regntid eller ørkenklima. Rigtig mange elever undervurderer, hvad figuren faktisk kan fortælle dem. Men kender du metodetrinene, er analysen ret ligetil. Har du brug for hjælp til geografi-pensum i øvrigt, finder du vores lektiehjælpere i geografi klar til en gratis prøvetime.

Hvad er en hydrotermfigur?

Langs den vandrette akse finder du årets 12 måneder fra januar til december. Den venstre lodrette akse viser nedbøren i mm, og nedbøren er tegnet som blå søjler for hver måned. Den højre lodrette akse viser temperaturen i grader Celsius, og temperaturen er tegnet som en rød kurve. Navnets to dele afslører strukturen: hydro betyder vand, altså nedbøren, og term betyder varme, altså temperaturen. En hydrotermfigur viser normalt gennemsnitsværdier beregnet over 30 år, så enkeltårs udsving jævnes ud og giver et retvisende billede af klimaet.

Hvad kan du aflæse fra figuren?

Kig på en hydrotermfigur og stil dig selv fem spørgsmål. Hvornår er temperaturen højest? Det fortæller dig, hvilken halvkugle stedet ligger på. Hvor stor er forskellen på koldeste og varmeste måneds temperatur? Det afslører kyst- eller fastlandsklima. Er nedbøren jævnt fordelt, eller er alt samlet i få måneder? Det fortæller dig om regntid. Hvad er den samlede nedbør om året? Under 250 mm peger på ørkenklima. Hvad er temperaturen i varmeste og koldeste måned? Det placerer stedet i en klimazone ifølge Vahls system, som Lex.dk's artikel om klima- og plantebælter beskriver nærmere.

Trin for trin: Sådan analyserer du en hydrotermfigur

Brug denne fremgangsmåde, uanset hvilken hydrotermfigur du har foran dig. Den virker til alle klimatyper og halvkugler og giver dig en komplet analyse trin for trin.

1. 1

   Aflæs begge akser

   Kig på tallene på den venstre y-akse (nedbør i mm) og den højre y-akse (temperatur i grader Celsius). Note skalaniveauet, inden du går videre. En ørken-figur kan have en nedbørsskala der kun går til 20 mm.

2. 2

   Bestem halvkugle

   Se hvornår temperaturen topper. Topper den i juni, juli og august, er stedet på den nordlige halvkugle. Er det koldest i disse måneder, er stedet på den sydlige halvkugle.

3. 3

   Aflæs koldeste og varmeste måned

   Find måneden med den laveste temperatur og måneden med den højeste temperatur. Note begge værdier i grader Celsius fra den højre y-akse.

4. 4

   Bestem klimazone

   Brug Vahls system: koldeste måned over 15 grader = tropisk klima. Varmeste måned under 10 grader = polarklima. Varmeste måned over 20 grader = subtropisk klima. Varmeste over 10 og koldeste under 0 grader = tempereret klima.

5. 5

   Beregn temperaturamplituden

   Træk koldeste måneds temperatur fra varmeste måneds temperatur. Over 18 til 20 graders forskel er fastlandsklima. Under 18 grader er kystklima.

6. 6

   Aflæs nedbørsmønstret

   Er nedbøren jævnt fordelt? Er der en tydelig regntid med høje søjler og en tørketid med næsten ingen søjler? Er den samlede nedbør under 250 mm om året? Det peger på ørkenklima.

Nordlig eller sydlig halvkugle?

Temperaturkurven på en hydrotermfigur danner altid en bue. Vender buen opad med toppen i juni-august, er stedet på den nordlige halvkugle, fordi det er dansk sommer. Vender buen nedad med bunden i de samme måneder, er stedet på den sydlige halvkugle, fordi vinteren der falder i det, vi kalder sommer. Tag en figur for Canberra i Australien: temperaturen er lavest i juli. Det er et klassisk sydhalvkugle-mønster, fordi Australien er syd for ækvator og har vinter, når vi har sommer.

Kystklima og fastlandsklima

Thyborøn og Moskva ligger på næsten samme breddegrad. Alligevel kan Moskva ramme minus 30 grader om vinteren, mens Thyborøn sjældent er nede på minus 10. Forklaringen er simpel: Thyborøn har kystklima, Moskva har fastlandsklima. Det kan du se direkte i hydrotermfiguren. En Moskva-figur viser temperaturkurven svinge voldsomt op og ned, fra minus 10 om vinteren til plus 20 om sommeren. En figur for Thyborøn viser en langt fladere bue: milde vintre og kølige somre.

Du beregner temperaturamplituden: varmeste måneds temperatur minus koldeste måneds temperatur. Er resultatet over 18 til 20 grader, er det fastlandsklima. Er det under 18 grader, er det kystklima. Danmark ligger typisk på ca. 17 graders amplitude og er dermed et klassisk kystklima. Det skyldes, at havet rundt om Danmark fungerer som en temperaturudligningsbuffer: det varmes langsomt op og afkøles langsomt, og det holder vores vintre relativt milde.

Regntid og ørkenklima

I N'Djamena i Tchad falder der næsten ingen nedbør fra november til marts. Men i august kan der falde tre gange så meget nedbør som i Danmarks vådeste måned. I hydrotermfiguren ser du det som søjler der er næsten nul i den ene halvdel af året og meget høje i den anden. Det er regntidsklima: nedbøren styres af en tørketid og en regnperiode, ikke af de fire årstider vi kender i Danmark.

Er den samlede nedbør under 250 mm om året, peger det på ørkenklima. Søjlerne vil da ligge meget lavt hele vejen rundt om året. Regntid og ørkenklima er direkte koblet til de klimazoner og plantebælter du kan læse om i vores guide til klimazoner. Den globale opvarmning påvirker disse zoner, og du kan læse mere om baggrunden i vores artikel om drivhuseffekten.