Hvad er en synopsis? Guide til folkeskolen og gymnasiet

Din dansklærer skriver det på tavlen: synopsis afleveres fredag. Halvdelen af klassen nikker og noterer, den anden halvdel ser på hinanden med et spørgende blik. En hvisk fra bagrækken: hvad er det egentlig? Du er ikke den eneste, der stiller det spørgsmål. Synopsen er en af de opgavetyper, der optræder i næsten alle gymnasiale fag og til folkeskolens afgangsprøve i dansk, men som sjældent forklares til bunds, inden du pludselig sidder med den.

Spørger du hvad er en synopsis, er det korte svar: et kortere, struktureret skriftligt oplæg, der danner grundlag for en mundtlig eksamen. Men det fortæller dig ikke, hvad du konkret skal skrive, hvad der adskiller den fra en opgave, eller hvad din lærer og censor egentlig kigger efter. Har du brug for ekstra hjælp til danskfaget generelt, finder du det hos vores lektiehjælp i dansk. Denne guide tager dig igennem alt fra definition til mundtlig fremlæggelse.

Hvad er en synopsis?

Ordet 'synopsis' stammer fra det græske ord for 'et samlet overblik'. Det er ikke tilfældigt valgt. I dag bruges begrebet i mindst tre meget forskellige sammenhænge: i forskningsverdenen som et forberedende notat til et projekt, på gymnasiet som et skriftligt oplæg til mundtlig eksamen, og på videregående uddannelser som et vejledningsdokument, der hjælper en vejleder med at give bedre feedback undervejs. Møder du begrebet i folkeskolen eller gymnasiet, er det den anden betydning, du arbejder med.

Det vigtigste at forstå ved synopsen er, hvad den ikke er: den er ikke et manuskript. Et manuskript er fulde sætninger, der er skrevet til at blive læst op. En synopsis er stikord og korte noter, du taler ud fra. Censor og lærer læser den, inden du træder ind i lokalet, og bruger den som et landkort over det, du vil fremlægge. Jo tydeligere landkort, jo lettere er samtalen bagefter. Synopsens formål er at vise, at du ved, hvad du vil undersøge, og at du har en plan for at komme derhen, ikke at dokumentere alt du har lært om emnet.

Synopsis i folkeskolen: prøveform B til FP9 og FP10

Tænk dig, at du i de sidste uger af 9. klasse trækker fordybelsesområder ved lodtrækning. Du trækker 'identitet og fællesskab'. Din sidemand trækker 'kriminalitet i litteraturen'. Nu har I begge 10 dansklektioner til at vælge et prøveoplæg og skrive jeres synopser. Det er præcis, hvad prøveform B i folkeskolens mundtlige danskprøve (FP9) går ud på.

Fordybelsesområderne er stof, klassen har arbejdet med i undervisningen. I 9. klasse kan det dække stof fra både 8. og 9. klassetrin, i 10. klasse kun fra det igangværende skoleår. Prøveoplægget, som din synopsis handler om, er derimod et ukendt materiale: en tekst, et billede eller et medieklip, du ikke har set i timerne, men som er relevant for dit fordybelsesområde. Det er her, din evne til at analysere og perspektivere virkelig testes. Læs vores guide til mundtlig dansk i folkeskolen for et komplet overblik over prøvens format og bedømmelseskriterierne.

1. 1

   Træk dit fordybelsesområde

   I slutningen af skoleåret trækker klassen fordybelsesområder ved lodtrækning. Du arbejder med det område, du trækker, og kan ikke bytte med en klassekammerat.

2. 2

   Vælg et prøveoplæg

   Vælg en tekst, et billede eller et medieklip, du ikke kender fra timerne, men som er relevant for dit fordybelsesområde. Det skal være nyt, ukendt materiale.

3. 3

   Analyser og fortolk grundigt

   Gå i dybden med genrekarakteristik, komposition, fortæller, sprog og tema. Perspektivér til det øvrige stof fra fordybelsesområdet og til tekster fra undervisningen.

4. 4

   Skriv synopsis i stikord (2-3 sider)

   Brug punktform og stikord. Synopsen er et talepapir, ikke en afhandling. Vælg et tekststykke på ca. en halv side til oplæsning ved prøven.

5. 5

   Øv dig mundtligt

   Sæt en timer på 10 minutter og prøv at fremlægge uden at læse op. De første 10 minutter er din fremlæggelse, de næste 10 er samtale med din lærer.

Prøven varer 25 minutter: 10 minutters fremlæggelse, 10 minutters samtale med din lærer og 5 minutters votering. Du må godt samarbejde med en klassekammerat om at skrive synopsen, hvis I har trukket samme fordybelsesområde, men I afleverer hver jeres og går ikke til prøve sammen. Som Dansklærerforeningen præciserer, er prøveform B med synopsis den mest benyttede prøveform til mundtlig dansk i 9. klasse.

Vælger du en novelle som prøveoplæg, skal du typisk arbejde med genre, fortæller, komposition, tema og sprog. Vælger du et billede, fokuserer du på det visuelle udtryk, motiv og budskab. Vælger du et medieklip, analyserer du eksempelvis retorik, afsender og modtager. Fælles for alle tre er, at du skal perspektivere: trække linjer til det, klassen har læst og arbejdet med i dit fordybelsesområde.

Synopsis i gymnasiet: samfundsfag, psykologi og SRP

I gymnasiet møder du synopsis-eksamen i adskillige fag, men formen varierer betydeligt. I samfundsfag B og A medbringer du din synopsis til eksaminationen og udleverer et eksemplar til lærer og censor. Her er der typisk 24 timers forberedelsestid til at skrive synopsen, inden du møder op. I psykologi B er strukturen meget lig: en synopsis med problemformulering, 3-4 problemstillinger og kortfattede svar i stikordsform, en konklusion og evt. perspektivering. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, hvoraf ca. 10 minutter er din præsentation.

I forbindelse med Studieretningsprojektet (SRP) i 3.g bruges synopsis primært som et vejledningsdokument, der hjælper din vejleder med at give dig bedre feedback, inden du skriver den store opgave. På HF er eksamensprojektet bygget op om en tværfaglig synopsis, der forsvares mundtligt, og kravene til sidetal og indhold varierer afhængigt af fagkombinationen. Skriver du andre opgavetyper i dansk og har brug for sammenligning, finder du vores guide til hvad en kronik er nyttig. Fælles for alle kontekster er, at synopsen ikke er den færdige præstation. Den er forberedelsen til den mundtlige samtale.

Én ting gælder på tværs af alle disse kontekster: spørg altid din lærer om de konkrete krav til netop dit fag og niveau. Antallet af sider, kravene til metodeafsnittet og præcis, hvad der skal stå i konklusionen, varierer fra skole til skole og fra fag til fag.

Synopsis opbygning: hvad skal der stå?

Forestil dig synopsen som et landkort over det territorium, du vil udforske mundtligt. Censor og lærer bruger den til at orientere sig, inden samtalen begynder. Den behøver ikke fortælle alt, men den skal vise, at du ved, hvad du vil undersøge, og at du har en plan for at komme derhen. En synopsis, der er svær at overskue, giver en dårlig start på eksamen, selv hvis du kender dit stof godt.

De fleste synopser i det danske uddannelsessystem indeholder disse hovedelementer. Rækkefølgen kan variere lidt afhængigt af fag og niveau, og du behøver ikke nødvendigvis overskrifter for hvert punkt, men indholdet skal være til stede:

1. 1

   Forside

   Navn, klasse, fag og opgavetitel. Evt. fordybelsesområde (ved FP9). Kort og præcist.

2. 2

   Indledning

   Præsenter dit emne og begrund dit valg. Led naturligt frem mod problemformuleringen. Undgå at starte med en definition af emnet.

3. 3

   Problemformulering

   Ét klart spørgsmål, gerne startende med et hv-ord. Det overordnede spørgsmål som konklusionen skal besvare direkte.

4. 4

   Problemstillinger (underspørgsmål)

   3-5 underspørgsmål på de tre taksonomiske niveauer: redegørelse (hvad?), analyse (hvorfor?) og diskussion (hvordan?).

5. 5

   Metode og materiale

   Beskriv kortfattet, hvilke teorier, metoder og materialer du har anvendt, og hvorfor de er relevante for din problemformulering.

6. 6

   Besvarelse af problemstillinger

   Svar på hvert underspørgsmål i stikordsform. Hvert svar afrundes med en delkonklusion i 1-3 sætninger.

7. 7

   Konklusion

   Besvar din problemformulering direkte. Saml trådene fra delkonklusionerne. Tilføj evt. perspektivering til videre undersøgelse.

8. 8

   Litteraturliste

   Alle kilder du har benyttet, korrekt angivet. Husk at du mundtligt skal kunne redegøre for dine valg af kilder.

En vigtig detalje: elementerne behøver ikke stå i præcis denne rækkefølge. Metodiske overvejelser kan placeres både før og efter besvarelsen af problemstillingerne, og indledningen kan integreres direkte med problemformuleringen. Det afgørende er, at læseren kan finde alle elementerne og let navigere i din synopsis.

Problemformulering og underspørgsmål: kernen i din synopsis

Her er to problemformuleringer om sociale medier. Den første: 'Hvad er sociale mediers indflydelse på samfundet?' Den anden: 'Hvordan påvirker algoritmerne på sociale medier unges identitetsdannelse i Danmark?' Begge handler om samme emne. Men kun den ene kan besvares inden for en synopsis. Forskellen er afgrænsning. 'Samfundet' kan betyde alt og svaret ville kræve et helt bibliotek. Den anden er konkret: en specifik mekanisme (algoritmer), en afgrænset gruppe (unge) og et geografisk fokus (Danmark).

En god problemformulering formuleres som ét klart spørgsmål, gerne startende med et hv-ord, som ikke kan besvares med ja eller nej, og som afgrænser dit undersøgelsesfelt tydeligt. Den må ikke kun lægge op til redegørelse, men skal inddrage analyse og diskussion. Som UVMs vejledning til Dansk A, stx understreger, er præcision og afgrænsning afgørende for det analytiske arbejde i danskfaget. Hæng din problemformulering op og tjek undervejs, at alt du skriver bidrager til at besvare netop det spørgsmål.

Underspørgsmålene, som i gymnasiet kaldes problemstillinger, skal favne de tre taksonomiske niveauer. Redegørelse svarer på 'hvad?' og beskriver materialet. Analyse svarer på 'hvorfor?' og undersøger årsager og sammenhænge. Diskussion svarer på 'hvordan?' og argumenterer for eller imod synspunkter. En synopsis med kun redegørende underspørgsmål giver sjældent en god mundtlig eksamen, fordi der simpelthen ikke er nok at diskutere.

Problemformuleringen og konklusionen hænger direkte sammen. Det er en god vane at skrive konklusionen i slutningen og derefter tjekke, at den svarer præcist på problemformuleringen. Gør den ikke det, er der noget galt enten med problemformuleringen eller konklusionen.

De tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion

Tag et konkret eksempel. Du skriver synopsis om Danmarks EU-forbehold. Allerførst beskriver du, hvad EU er, hvornår Danmark tilsluttede sig, og hvad de fire forbehold konkret indebærer. Det er redegørelse. Derefter undersøger du, hvad det historisk og politisk har kostet Danmark at stå udenfor eurozonen og forsvarssamarbejdet, og sammenligner med lande uden forbehold. Det er analyse. Til sidst argumenterer du for, om forbeholdene stadig giver mening i dag, og diskuterer mulige konsekvenser af at ophæve dem. Det er diskussion.

Pointen med de tre niveauer er ikke, at du skal bruge præcis en tredjedel på hvert. Redegørelsen er fundamentet, men den bør ikke fylde det meste af din synopsis. Det er analyse og diskussion, der viser censor og lærer, at du kan mere end at gengive stof: at du kan tænke med det og tage faglig stilling.

En god huskeregel: lad dine underspørgsmål starte med de typeord, der hører til hvert niveau. Redegørende spørgsmål starter typisk med 'Redegør for...' eller 'Hvad er...', analytiske med 'Undersøg...' eller 'Sammenlign...', og diskuterende med 'Diskuter...', 'Vurder...' eller 'Tag stilling til...'. Starter alle dine underspørgsmål med 'Hvad', har du en redegørelsestung synopsis, der ikke rummer nok at diskutere mundtligt.

Fra synopsis til mundtlig fremlæggelse: sådan bruger du den til eksamen

Der er en afgørende forskel på en synopsis og et manuskript. Et manuskript er fulde sætninger, der er skrevet til at blive læst op ord for ord. En synopsis er stikord og noter, du taler ud fra. Den elev, der kigger ned i papiret og læser op under fremlæggelsen, viser censor og lærer, at hun ikke kan have en faglig samtale om sit stof. Den elev, der bruger synopsen som et navigationssystem og løfter blikket, viser præcis det modsatte.

I de 10 minutter du fremlægger i FP9, eller i 10-15 minutter ved gymnasiale fag, gennemgår du din problemformulering, dine problemstillinger og din konklusion. Du behøver ikke gennemgå alt i detaljer under fremlæggelsen, for det er til samtalen bagefter, at du uddyber. Sørg for at kende dit stof så godt, at du kan svare på alle de spørgsmål, din problemformulering rejser. Har du brug for hjælp til den mundtlige forberedelse, kan vores danskhjælp guide dig igennem det.

Hvis du går i stå under samtalen og ikke ved svaret på et spørgsmål, er det bedre at sige det åbent og tænke højt end at tie stille. Censor og lærer vurderer din evne til at ræsonnere og navigere fagligt, ikke kun om du kender alle svar på forhånd.

Typiske fejl i synopsis og hvordan du undgår dem

De fleste fejl i synopser handler ikke om manglende faglig viden. De handler om, at synopsens særlige form glemmes undervejs: studerende skriver som om de skriver en fuld opgave, formulerer for brede problemformuleringer, eller glemmer at øve den mundtlige del. Her er de fejl, der dukker op igen og igen.