Novelle genretræk: alt du skal vide om novelleanalyse

Du sidder med en novelle foran dig i dansktime. Læreren har givet dig tre kvarter til at analysere den. Men hvor starter du? Svaret er: med novelle genretræk. Det er de kendetegn, der gør en novelle til en novelle, og når du kender dem, ved du præcis, hvad du skal lede efter, inden du begynder at skrive en eneste sætning.

En novelle er ikke bare en kort roman. Genren har sine egne regler, sin egen rytme og sine egne fortælleteknikker. Dem kan du bruge både til at analysere noveller og til at skrive din egen, fx til den skriftlige prøve i 9. klasse.

Hvad er en novelle?

Selve ordet novelle stammer fra det latinske novella og betyder lille nyhed. Som forfatterweb.dk beskriver genren, begrænser novellens handling sig til en enkelt skæbnesvanger begivenhed, og slutningen overrasker ofte. Det er præcis den begrænsning, der giver novellen sin styrke: forfatteren skal pakke hele sin fortælling ind i få sider og kan ikke tillade sig et eneste spildt ord.

Genren har eksisteret i hundredvis af år. Det er faktisk den italienske forfatter Giovanni Boccaccio, der med sine prosafortællinger i Decameron fra 1300-tallet regnes for en af novellens tidligste formgivere. I Danmark er det præsten Steen Steensen Blicher, der regnes som en af de første væsentlige bidragsydere til genren, og siden har danske forfattere som Herman Bang, Karen Blixen, Helle Helle og Kim Fupz Aakeson videreudviklet den.

De syv vigtigste genretræk i en novelle

Tag en vilkårlig novelle frem og kig på den. Du vil næsten altid finde de samme grundelementer. Ikke fordi alle noveller er ens, men fordi genren har visse regler, som selv de mest eksperimenterende forfattere forholder sig til. Her er de syv, du skal kende:

Alle syv genretræk behøver ikke at være til stede i præcis samme grad. En hverdagsnovelle vil fx have en næsten usynlig konflikt, mens en klassisk novelle har en klar og dramatisk konflikt. Men grundformen er den samme. Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe mente, at det særlige ved novellen var, at den kan læses ud i ét stræk, og at hvert enkelt ord i princippet bør bidrage til den samme samlede virkning.

Klassisk novelle og hverdagsnovellen

Der er forskel på at læse en novelle om et bankrøveri og en novelle om en dreng, der venter på sin far, som aldrig rigtig er til stede. Begge er noveller, men de tilhører to meget forskellige traditioner. Inden for dansk litteratur skelner man typisk mellem den klassiske novelle og hverdagsnovellen.

Hverdagsnovellen er kendetegnet ved, at dramaet gemmer sig under overfladen. En tilsyneladende rolig hverdag rummer følelser og konflikter, som man skal læse mellem linjerne for at finde. Forfattere som Helle Helle og Kim Fupz Aakeson er mestre i denne form: handlingen kan virke triviel og hverdagslig ved første øjekast, men der stikker noget dybere bag. Den klassiske novelle er mere direkte i sin dramatik. Konflikten er synlig og kræver en løsning.

Komposition: sådan er novellen bygget op

De fleste noveller følger en bestemt kurve: spændingen stiger, topper og falder igen. Berettermodellen, også kaldet Hollywoodmodellen, er det redskab, dansklærere bruger til at beskrive denne kurve. Som faktalink.dk beskriver det, giver berettermodellen et overskueligt billede af konfliktens udvikling og af, hvordan spændingen intensiveres. Den har syv faser, og du kan bruge den til at kortlægge enhver novelles opbygning:

1. 1

   Anslag

   Åbningen, der fanger læseren og antyder novellens centrale konflikt eller tema.

2. 2

   Præsentation

   Her møder vi novellens vigtigste personer, miljøet og grundkonflikten præsenteres.

3. 3

   Uddybning

   Konflikten udvikler sig og vi lærer personerne bedre at kende.

4. 4

   Point of no return

   Vendepunktet, hvorfra der ingen vej er tilbage. Hovedpersonen har truffet et valg eller noget er sket, der ændrer alt.

5. 5

   Konfliktoptrapning

   Spændingen stiger markant. Det er her, de store følelser og de afgørende handlinger er.

6. 6

   Klimaks

   Konflikten når sit absolutte højdepunkt. Det er novellens kerne.

7. 7

   Udtoning

   Novellen trækker vejret ud. Enten er der opstået en ny orden, eller novellen slutter abrupt med en åben slutning.

Mange noveller begynder in medias res, altså midt i handlingen, uden at introducere personer eller baggrund først. Du kastes direkte ud i en scene. Det er modsætningen til en kronologisk start, hvor du først møder personerne og baggrunden præsenteres stille og roligt. Novellens komposition kan derudover være cirkulær, hvis slutningen vender tilbage til åbningsscenen, eller fragmenteret, hvis handlingen springer rundt i tid via flashbacks. Berettermodellen passer ikke på alle noveller: mange moderne forfattere leger bevidst med læserens forventninger til kompositionen og bryder med modellen.

Fortæller og synsvinkel

Hvem fortæller novellen, og hvad kan den person egentlig vide? Det er spørgsmål, du altid skal stille. Fortællertypen bestemmer, hvilke informationer du får adgang til, og dermed også, hvad du selv skal fortolke.

Synsvinklen handler om, hvad fortælleren deler med os. Vælger forfatteren en indre synsvinkel, følger vi en persons tanker og følelser indefra. Vælger forfatteren en ydre synsvinkel, ser vi kun det, der sker udefra, som et menneske, der observerer en anden. Indre synsvinkel skaber nærhed og identifikation med personen. Ydre synsvinkel skaber distance og tvinger dig til selv at fortolke, hvad personen føler.

En grundregel i novelleanalysen: forfatter og fortæller er ikke det samme. Forfatteren er den virkelige person, der har skrevet novellen. Fortælleren er den fiktive stemme inde i teksten. Som faktalink.dk slår fast, må man aldrig sætte lighedstegn mellem forfatter og fortæller, uanset om novellen er skrevet i jeg-form.

Personerne i novellen

Tag Helle Helles noveller. Hendes personer siger sjældent, hvad de mener, direkte. Du skal aflæse dem af det, de gør, og det, de ikke siger. En kop kaffe, der sættes lidt for hårdt ned. Et blik, der undgår et andet. Det er novellens persons indre tilstand, der viser sig i ydre detaljer.

En personkarakteristik deler personens beskrivelse i to: det ydre (udseende, alder, tøj, fysisk fremtoning) og det indre (personlighedstræk, motivation, angster, drømme). De fleste novellers hovedpersoner gennemgår en form for udvikling, enten et statusskift, en erkendelse eller en forandring. Spørg dig selv: er personen anderledes til sidst end i begyndelsen? Og hvad har bragt den forandring om?

Miljø og tid i novellen

Miljøet i en novelle er aldrig bare baggrundstapet. Det siger noget om personernes sociale baggrund, om stemningen og om tematikken. En novelle, der foregår i et nedslidt parcelhus i en forstadskommune, fortæller noget andet end én, der udspiller sig i et sommerhus ved stranden. Miljøbeskrivelsen er et aktivt analyseværktøj: Hvad vælger forfatteren at beskrive? Hvad er fraværende? Og hvad siger det om personerne og deres situation?

Tid er et andet analyselag. Der er forskel på den fortalte tid, altså hvor lang tid novellens handling varer inden for historien, og fortælletiden, altså den tid, det tager at læse novellen. Springer novellen frem og tilbage via flashbacks eller flashforwards, er det et bevidst kompositionsgreb. Fortælleren styrer din opmærksomhed og beslutter, hvilke tidspunkter der fortjener plads i teksten.

Tema og budskab

Kim Fupz Aaresons noveller handler tilsyneladende om hverdagslige situationer: en dreng, der venter, en familie, der spiser aftensmad. Men bag de konkrete scener gemmer sig temaer som ensomhed, svigt, utilpashed og menneskers evne til at ignorere hinanden. Det er den adskillelse, du skal lære at lave: hvad sker der i novellen, og hvad handler den egentlig om?

Temaet er det abstrakte lag bag det konkrete motiv. Motivet kan være en venten, et besøg, et uheld eller en samtale. Temaet er det, der siger noget alment om mennesker og tilværelse: kærlighed, savn, ensomhed, identitet, tab. Find temaet ved at spørge: hvad er det egentlig, forfatteren vil sige os? Hvad ville gå tabt, hvis novellen bare var en nyhedsartikel om den samme situation?

Tre fejl, der dukker op igen og igen i novelleanalyser

Novelleanalyse trin for trin: en analysemodel

Med alle genretrækkene på plads kan du gå systematisk til en novelleanalyse. Her er den model, du kan bruge gang på gang, uanset hvilken novelle du har foran dig:

1. 1

   Identificer genren

   Bekræft at teksten er en novelle ved at tjekke dens genretræk: kort form, få personer, énstrenget handlingsforløb.

2. 2

   Skriv et kort referat

   5-8 linjer om, hvad der sker. Ingen analyse endnu. Brug din egen sprogtone, ikke novellens.

3. 3

   Analyser kompositionen

   Brug berettermodellen eller tre-akter-modellen. Starter novellen in medias res? Er slutningen åben eller lukket? Er der flashbacks?

4. 4

   Undersøg fortæller og synsvinkel

   Hvilken type fortæller er der: jeg-fortæller, personbunden, alvidende eller objektiv? Er der indre eller ydre synsvinkel?

5. 5

   Lav en personkarakteristik

   Indre og ydre karakteristik af hovedpersonen. Gennemgår personen en udvikling fra begyndelse til slutning?

6. 6

   Beskriv miljøet

   Sted, tid og sociale omgivelser. Hvad siger miljøet om personerne og tematikken?

7. 7

   Analyser sprog og virkemidler

   Metaforer, billedsprog, gentagelser, ironi. Hvad gør sproget med fortællingens stemning og budskab?

8. 8

   Fortolk tema og budskab

   Hvad handler novellen om under overfladen? Hvad vil forfatteren sige os? Hvad er det centrale tema?

Er du usikker på, hvad de sproglige virkemidler hedder og gør, kan du læse mere i vores guide til retoriske virkemidler. Den gennemgår metaforer, gentagelser, ironi og mange andre virkemidler med eksempler.